Aftenens næstsidste vin blev denne Penny Black fra vingården Post House Wines. Vingården ligger ved ét at de smukkeste steder nede ved Cape Town, midt mellem Somerset West og Stellenbosch nær False Bay og for foden af Helderberg bjerget. Der er nærmest forstyrrende smukt lige her og en fantastisk panoramaudsigt over Cape Point, False Bay og de omkring liggende Helderberg bjerge.
Vingården ejes af Gebers familien, og da Herman Gebers købte farmen i 1981 var der plantet tobak og nogle række med vinbuske. Det hele blev ryddet, og kun de bedste internationale druesorter blev sat.
Alt hvad der blev investeret og alt hvad der blev besluttet havde et eneste mål, at lave en stor vin. Det er lykkedes og siden årgang 2000 kommer man ud med omkring 2.000 kasser Penny Black.
Gårdens navn Post House er valgt, da ejendommen oprindeligt fungerede som et posthus, der betjente samfundet omkring byen Raithby. Så selvfølgelig skulle gårdens vine også navngives Post House.
Det er Nick Gebers, som siden de første vine blev produceret i 1996 har været gårdens vinmager. Han laver i alt 10 forskellige vine, bl.a. en Missing Virgin og denne Penny Black, som er opkalt efter det første trykte frimærke i verdenen. Vinen er lavet på 33% Syrah, 30% Merlot, 25% Cabernet Sauvignon, 8% Petit Verdot samt 4% Chenin Blanc.
Druerne gærer separat – man bruger naturligt gær fra vingården og de befinder sig i åbne rustfrie ståltanke hvor der er op til 30 gr. C. Drueskindet bliver skubbet ned 4-8 gange under gæringen. Der bli’r ikke på noget tidspunkt brugt mekaniske pumper. Vinen bliver martret 4 gange over en periode på 18 måneder. Den bli’r aldrig filtreret – og svovlindholdet er absolut minimum.
Duftmæssigt lidt sur muldjord … ja, jeg synes duften er en smule speciel. Der er også duftnoter af solbær og mineraler. Smagsmæssigt meget tør og tanninholdig, hænger i hele ganen. Vinen er fortsat i den brutale afdeling, og smager ellers af solbær og oliven. En lidt forvirrende vin, på den ene side meget brutal, men også med nogle kvaliteter omkring intensitet og tørhed. Svær vin, og desværre heller ikke lige mig. Men det kan jo bare være mig.
Fås hos Valuewine, pris 149 kr.
Aftenens sidste Mouton Rothschild, men vi slutter bestemt af med manér. Den gode Robert Parker har givet denne vin de magiske 100 point, og udtalt, at denne vin er én af legenderne fra Bordeaux. Parker skriver videre, at dette er en stor, stadig ungdommelig vin, og han med denne vin forstår hierarkiet af Bordeaux slottene, når han ser den kompleksitet og glans, som denne vin har. Ja, store ord.
Den næste vin fra Château Mouton Rothchild er denne årgang 1989.
Efter 1997 skulle vi selvfølgelig også smage 1992’eren. Når jeg siger selvfølgelig, så er det naturligvis fordi, at årgang 1992 har et dansk islæt, idet etiketten på vinen er lavet af den danske maler Per Kirkeby.
Videre til næste Mouton Rothchild … lyder godt, ikk’ … videre til næste Château Mouton Rothschild. Her begynder vi også at få lidt alder på, nemlig hele 15 år med denne årgang 1997.
Så kom den første Château Mouton Rothschild på bordet.
Videre til næste vin i den store Mouton Rothchild smagning. Château Clerc Milon er den vin man normalt smager lige før selveste Mouton-Rothschild, og det er en maskulin, kølig og defineret vin.
Mouton smagningens anden vin, og eftermiddagens første rødvin kommer fra Moutons Château d’Armailhac.
Så nåede vi til vin nr. 8 i Cru Bourgeois løbet, og vi er denne gang hos Château Belgrave.
Château D’Agassac er et Haut-Médoc vinslot beliggende i landsbyen Ludon-Médoc i Médoc, kun 15 minutter fra byen Bordeaux. Selve slottets historie går mere end 800 år tilbage, og nogle af de første ejere var Gaillard de Gassac familien, som drev slottet med 800 hektar jorder.