Tag-arkiv: petit verdot

Petit Verdot er en rød druesort, som traditionelt anvendes i de klassiske Bordeaux vine, men nu også har bredt sig til mange andre områder udenfor Frankrig, bl.a. i Sydeuropa, Amerika og Australien.

I Bordeaux spiller Petit Verdot en mindre rolle, da den altid anvendes i små andele og da den modner meget sent, så er flere og flere producenter i Bordeaux også begyndt at anvende druen mindre og mindre.

Specielt i 1960’erne blev Petit Verdot vinstokke trukket op for at blive erstattet med mere pålidelige og mere fashionable sorter, bl.a. forbi vinforbrugernes præferencer mange steder ændrede sig til fordel for fyldig, frugtagtig Merlot og struktureret Cabernet Sauvignon vine.

Var det ikke for Petit Verdot tykke skind og små, tætte bær, der gør den særligt modstandsdygtig over for råd og sygdom, så var den måske slet ikke blevet populær i Bordeaux.

Dens navn Petit Verdot betyder den lille grønlige, hvilket nok hentyder til dens langsomme modning. I Bordeaux er dens rolle da også at tilføje farve, syre og tanniner, ligesom den med tiden kan udvikle komplekse noter af urter, violer og liljer.

Anderledes er det i de oversøiske lande, hvor der forsøges med vine på ren Petit Verdot. Her modner druen mere optimalt og giver righoldige, mørkt frugtige vine, hvorfor druen i 1980’erne fik en renæssance i b.a. Californien og Australien. Udbytterne er også højere i varme klimaer.

I dag bruges Petit Verdot i forskellige dele af USA, Australien, Italien, Spanien, Portugal, Chile og Argentina. De regioner, hvor druen har haft mest succes, har en ting til fælles, nemlig et varmt, tørt klima.

Petit Verdot har – som nævnt – et tykt skind, hvorfor druen også indeholder mange flavonoider, hvilket er lige med højt indhold af tanniner og vinene på druen har således også ofte en næsten violet/sort farve.

Der er stærke paralleller mellem historierne om Petit Verdot og Carmenère – en anden tidligere Bordeaux-sort, der nyder et nyt liv i den nye verden.

2009 Post House Wines, Penny Black, Stellenbosch, Sydafrika

2009 Post House Wines, Penny Black, Stellenbosch, SydafrikaAftenens næstsidste vin blev denne Penny Black fra vingården Post House Wines. Vingården ligger ved ét at de smukkeste steder nede ved Cape Town, midt mellem Somerset West og Stellenbosch nær False Bay og for foden af Helderberg bjerget. Der er nærmest forstyrrende smukt lige her og en fantastisk panoramaudsigt over Cape Point, False Bay og de ​​omkring liggende Helderberg bjerge.

Vingården ejes af Gebers familien, og da Herman Gebers købte farmen i 1981 var der plantet tobak og nogle række med vinbuske. Det hele blev ryddet, og kun de bedste internationale druesorter blev sat.

Alt hvad der blev investeret og alt hvad der blev besluttet havde et eneste mål, at lave en stor vin. Det er lykkedes og siden årgang 2000 kommer man ud med omkring 2.000 kasser Penny Black.

Gårdens navn Post House er valgt, da ejendommen oprindeligt fungerede som et posthus, der betjente samfundet omkring byen Raithby. Så selvfølgelig skulle gårdens vine også navngives Post House.

Det er Nick Gebers, som siden de første vine blev produceret i 1996 har været gårdens vinmager. Han laver i alt 10 forskellige vine, bl.a. en Missing Virgin og denne Penny Black, som er opkalt efter det første trykte frimærke i verdenen. Vinen er lavet på 33% Syrah, 30% Merlot, 25% Cabernet Sauvignon, 8% Petit Verdot samt 4% Chenin Blanc.

Druerne gærer separat – man bruger naturligt gær fra vingården og de befinder sig i åbne rustfrie ståltanke hvor der er op til 30 gr. C. Drueskindet bliver skubbet ned 4-8 gange under gæringen. Der bli’r ikke på noget tidspunkt brugt mekaniske pumper. Vinen bliver martret 4 gange over en periode på 18 måneder. Den bli’r aldrig filtreret – og svovlindholdet er absolut minimum.

Duftmæssigt lidt sur muldjord … ja, jeg synes duften er en smule speciel. Der er også duftnoter af solbær og mineraler. Smagsmæssigt meget tør og tanninholdig, hænger i hele ganen. Vinen er fortsat i den brutale afdeling, og smager ellers af solbær og oliven. En lidt forvirrende vin, på den ene side meget brutal, men også med nogle kvaliteter omkring intensitet og tørhed. Svær vin, og desværre heller ikke lige mig. Men det kan jo bare være mig.

Fås hos Valuewine, pris 149 kr.

Vinanmeldelse 2,5/7   

1982 Château Mouton Rothschild, Pauillac 1. Grand Cru Classé, Bordeaux, Frankrig

1982 Château Mouton Rothschild, Pauillac, Bordeaux, FrankrigAftenens sidste Mouton Rothschild, men vi slutter bestemt af med manér. Den gode Robert Parker har givet denne vin de magiske 100 point, og udtalt, at denne vin er én af legenderne fra Bordeaux. Parker skriver videre, at dette er en stor, stadig ungdommelig vin, og han med denne vin forstår hierarkiet af Bordeaux slottene, når han ser den kompleksitet og glans, som denne vin har. Ja, store ord.

Theis Vine skriver; Ord er næsten overflødige for denne vin. Den er konsekvent rated 100 point af Parker, og er nu ved at være et glas der viser sit sande indhold. Uden tvivl en af Bordeauxs helt store klassiskere.

I 1982 var etiketten malet af den amerikanske instruktør, manuskriptforfatter og skuespiller John Houston. John Huston skrev manuskripter til kendte klassikere som fx : The African Queen, Moulin Rouge, The Man Who Would Be King. I løbet af sin 46-årige karriere, modtog Huston 15 Oscar-nomineringer og vandt to gange. Ved siden af filmkarrieren malede John lidt akvarel, og det blev så også til en vinetikette i 1982.

Farven er igen meget moden i kuløren med rødbrun og orange skær. Duften er himmelsk med cigaræsker, mint, champignon, blyant, blåbær/solbær, blomster, jord og lidt blommer. Smagsmæssigt – om muligt – endnu blødere og finere end de øvrige vine, og der er modne frugter, blommer, tobak, kaffe, sort fløjl, altsammen meget silkeblødt. En forførende vin, og klart aftenens bedste.

Kan købes hos Fine Wines til den nette som af 9.995 kr.

Vinanmeldelse 7/7

1989 Château Mouton Rothschild, Pauillac 1. Grand Cru Classé, Bordeaux, Frankrig

1989 Château Mouton Rothschild, Pauillac, Bordeaux, FrankrigDen næste vin fra Château Mouton Rothchild er denne årgang 1989.

Lad os starte med etiketten, som er lavet af Georg Baselitz, en tysk maler, der studerede i det tidligere Østtyskland, før han flyttede til det daværende Vesttyskland. Baselitz’ stil er amerikansk Neo-ekspressionisme, men ud fra et europæisk perspektiv måske mere postmoderne.

Hans karriere blev forstærket i 1960’erne efter en politi indsats mod et af hans malerier, “Die große Nacht im Eimer”, på grund af maleriets provokerende, krænkende seksuel karakter. I dag er Georg Baselitz professor ved kunstakademiet i Berlin.

I øvrigt ligner maleriet nogle får, som ligger på hovedet? Det med får er nu et gennemgående tema på mange af etiketter fra Mouton Rothchild. Mouton er fransk for får og det er derfor. at der er billeder af får på mange etiketter.

Nu vi er ved betydning af ord, så er Rothchild en europæisk familie af tysk-jødisk oprindelse, Rothchild familien etablerede europæiske bank-og finanshuse fra slutningen af det attende århundrede, og blev således meget velhavende. Navnet Rothchild skulle efter sigende stamme fra det skilt, som én af forfædrene havde udenfor sin butik (det røde skilt).

Nå, men lad os da gå ombord i vinen. Der er jord, blyant, tobak, kaffe, solbær, god med power og intensitet i duften og en smule sødme. Smagsmæssigt lidt i samme boldgade som foregående vin, måske endnu mere blødhed og lidt mere sødme. Nej, hvor er det godt, og det er en meget flot vin, som efterlader en fin, elegant og lang eftersmag.

Vinen kan i dag fåes hos Fine Wines til 2.495 kr.

Vinanmeldelse 6/7  

1992 Château Mouton Rothschild, Pauillac 1. Grand Cru Classé, Bordeaux, Frankrig

1992 Château Mouton Rothschild, Pauillac, Bordeaux, FrankrigEfter 1997 skulle vi selvfølgelig også smage 1992’eren. Når jeg siger selvfølgelig, så er det naturligvis fordi, at årgang 1992 har et dansk islæt, idet etiketten på vinen er lavet af den danske maler Per Kirkeby.

Per Kirkeby startede som kunstner med popkunst og malede ofte malerier på masonit. Kirkeby har lavet happenings og film sammen med Bjørn Nørgaard. Nu laver han bl.a. oliemalerier, bronzeskulpturer og murstensskulpturer, hvilket foregår fra hans hjem på Læsø.

Han har i de senere år bl.a. udsmykket loftet i Den Sorte Diamant og lavet bronzeskulpturer til operaen i København. I mange af hans værker ses kristne symboler. Desuden har han udgivet digte og romaner. I 1997 blev han Ridder af Dannebrog.

Det må også være lidt af en ære at få sit maleri på en Mouton etikette, som tidligere er dekoreret af genier som Picasso, Chagal, Kandinsky, Dali, Bacon, Miro og mange andre. Derudover må belønningen på de 10 kasser Mouton Rothschild også være et fint lille bidrag til ens lille vinkælder.

I glasset kan alderen på 20 år godt se, der er en lidt orange kant. Duftmæssigt er vinen fortsat i fremragende stand, og der er næse med jord, yoghurt, blommer, læder, blyant, kaffe og en smule eg. Smagsmæssigt en blød og let vin, der er bær, frugt. Det der slår én, er måske letheden i denne vin. Smager bare sindsygt godt.

Prismæssigt skulle årgang 1992 ligge omkring 2.600 kr.

Vinanmeldelse 6/7  

1997 Château Mouton Rothschild, Pauillac 1. Grand Cru Classé, Bordeaux, Frankrig

1997 Château Mouton Rothschild, Pauillac, Bordeaux, FrankrigVidere til næste Mouton Rothchild … lyder godt, ikk’ … videre til næste Château Mouton Rothschild. Her begynder vi også at få lidt alder på, nemlig hele 15 år med denne årgang 1997.

1997 er imidlertid ikke et stort år i Bordeaux, nærmere tvært om. Kun 55% af høsten blev udnyttet for 1997 Château Mouton Rothschild, men det ser imidlertid ikke ud til at genere vinen, som i denne årgang er lavet på et blend af 82% Cabernet Sauvignon, 13% Merlot, 3% Cabernet Franc og 2% Petit Verdot.

Etiketten skal vi da også lige omkring. Den er malet af Niki de Saint Phalle. Hun hed oprindeligt Catherine-Marie-Agnès Fal de Saint Phalle, og hun var en fransk billedhugger, maler og filminstruktør. Niki døde i 2002, men nåede altså at få et af sine naive malerier med på en etikette på en Mouton Rothchild. Så nej, det er ikke et barn, der har malet etiketten i 1997.

I øvrigt fik de kunstnere, som lavede tegninger til Moutons etiketter ingen betaling, men i stedet for 5 kasser Mouton Rothschild af den årgang de havde tegnet etiketten til … og 5 kasser af en valgfri årgang. Ikke så ringe endda. Gad vide hvor mange kunstnere, som har valgt kasser fra den store 1945-årgang?

I glasset synes vinen en smule grynet. Duftmæssigt er der jord, violer, cigaræske … virker også lidt mere parfumeret end de øvrige vine. Smagsmæssigt synes frugterne lidt lysere end i 2002’eren, men fortsat en silkeblød vin med blommer, solbær, og et stadig nærværende tanninbid. Virker måske en anelse mere vandet og én nævnte, at den var “lidt svag i koderne”. Fortsat en tæskelækker vin.

I dag kan vinen fx fåes hos Fine Wines til 1.895 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  

2002 Château Mouton Rothschild, Pauillac 1. Grand Cru Classé, Bordeaux, Frankrig

2002 Château Mouton Rothschild, Pauillac, Bordeaux, FrankrigSå kom den første Château Mouton Rothschild på bordet.

Vi starter med årgang 2002, hvor etiketten er tegnet af Ilya Kabakov, som er en russisk-amerikansk konceptkunstner af jødisk afstamning, født i Dnepropetrovsk, Ukraine. Han arbejdede i tredive år i Moskva, fra 1950’erne og frem til slutningen af 1980’erne. Han bor og arbejder nu på Long Island. Han blev af ArtNews udråbt som en af de “ti største nulevende kunstnere” i 2000.

I øvrigt er direktøren på Mouton Philippe Dhalluin. Han har det overordnede ansvar for alle Rothschild familiens ejendomme både i og udenfor Frankrig, hvilket vil sige: Mouton Rothschild, Clerc Milon, d’Armailhac, La Fleur Milon, Colombier-Monpelou, Petit Mouton de Mouton Rothschild, Aile d’Argent, Domaine de Baron’Arques, Opus One and Almaviva.

Vinen her i årgang 2002 er lavet på 78% Cabernet Sauvignon, 12% Merlot, 9% Cabernet Franc og 1% Petit Verdot.

Nå, snak … lad os endelig komme til at smage denne vin. Uha, her er det tale om en flot næse, der er jord, blyant, mørk frugt, solbær, eg, cigaræske, vanilje. Meget, meget indbydende næse. Smagsmæssigt silkeblødt, det er fløjl, der er blommer, solbær, en fast tannin og det smager  bare fabelagtigt. For pokker hvor er vinen samtidig meget drikkevenlig.

Fundet vinen hos Fine Wines i Vedbæk til 2.995 kr.

Vinanmeldelse 6,5/7 

1997 Château Clerc Milon, Pauillac 5. Grand Cru Classé, Bordeaux, Frankrig

1997 Château Clerc Milon, Pauillac Grand Cru Classé, Bordeaux, FrankrigVidere til næste vin i den store Mouton Rothchild smagning. Château Clerc Milon er den vin man normalt smager lige før selveste Mouton-Rothschild, og det er en maskulin, kølig og defineret vin.

Clerc Milon er endnu et slot som ejes af kredsen bag Château Mouton Rothschild. Château Clerc Milon er på 44 hektar og drue sammensætningen er en smule utraditionel for Pauillac. Kun 46 % er Cabernet Sauvignon. 39 % er Merlot, 12 % er Cabernet Frac, 2 % er Petit Verdot, medens Carmenère udgør den sidste del (1 %).

Vinstokkene er 40 år gamle og vinen lagres på fade i 16 til 18 måneder. Château Clerc Milon beskrives som nuanceret med et stænk af mørke frugter som giver en varm og krydret karakter, men en balanceret garvesyre. Den årlige produktion er på 170.000 flasker.

Som med Château d’Armailhac er der tale om et 5. cru slot.

Vinen her er fra 1997, og det ses også i glasset, hvor kanten er begyndt at være svag orange. Duftmæssigt fortsat jord, elegance, champignon, blød lakrids, blyant, tobak. Smagsmæssigt er det ren eleksir, der er blødhed, norske brystdråber, lakrids, en smule vingummi og en fabelagtig blødhed.  Bløde tanniner og lang eftersmag. Selvom 1997 ikke var en stor årgang i Bordeaux, så smager denne vin simpelthen fremragende.

Kan købes flere steder, men normalt kun i de nyere årgang, fx årgang, som pt. handler til omkring 545 kr.

Vinanmeldelse 6/7

2008 Château d’Armailhac, Pauillac 5. Grand Cru Classé, Bordeaux, Frankrig

2008 Château d'Armailhac, Pauillac Grand Cru Classé, Bordeaux, FrankrigMouton smagningens anden vin, og eftermiddagens første rødvin kommer fra Moutons Château d’Armailhac.

Det oprindelige Mouton d’Armailhac blev i 1933 købt af Baron Philippe de Rothschild. I 1956 blev navnet døbt om til Mouton Baron-Philippe, og i 1974 fik det så endnu engang nyt navn til Mouton Baronne-Philippe efter baronesse Pauline. Hun døde i 1976, hvilket siden da er markeret på etiketten “til minde om Pauline”.

I 1989 efter sin fars død gendøbte Baronesse Philippine slottet dets oprindelige navn. D’Armailhac minder stilmæssigt om Mouton Rothschild, men har en lidt mere feminin struktur.

Slottet er et 5. cru slot, og ejendommen er på næsten 50 hektar og vinen er sammensat af 57 % Cabernet Sauvignon, 23 % Merlot, 18 % Cabernet Franc og 2 % Petit Verdot. Vinen dyrkes på næsten 50 år gamle stokke og lagres 15 til 16 måneder på egetræsfade. Den årlige produktion er på 220.000 flasker og Château d’Armailhac profiterer virkeligt af slægtskabet med Château Mouton Rothschild.

Lad os smage vinen. Duftmæssigt tørhed, lerjord, lidt blyant/grafit, sure sokker, alkohol, blomster og solbær. Smagsmæssigt meget frugtren, klassisk Bordeaux, ung, syrerig, tanniner ikke voldsomme, men bestemt til stede.

Fås hos Philipson Wine til 639,95 kr. ved køb af en enkelt flaske.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2007 Château Belgrave, Haut-Médoc, Bordeaux, Frankrig

2007 Château Belgrave, Haut-Médoc, Bordeaux, FrankrigSå nåede vi til vin nr. 8 i Cru Bourgeois løbet, og vi er denne gang hos Château Belgrave.

Slottet hed oprindeligt Château Contenceau, men ændrede navnet, da en englænder fra Belgravia i London overtog slottet. Den 55 hektar store ejendom blev overtaget af Vin et Vignobles Dourthe i 1980, som genrejste vinproduktion på Château Belgrave.

Château Belgrave er laveste Grand Cru Classe klassificeret vin, den ligger derfor i bunden af 5. cru kategorien. Det betyder dog ikke, at der er tale om en dårlig vin, alene det at den er klassificeret som Grand Cru Classe.

Vinslottet har endda også haft et dansk islæt, idet den danskfødte Merete Løwig Larsen tidligere har været kældermester på Château Belgrave. Her fik hun forbedret kvaliteten så markant, at slottets nedslidte omdømme blev genoprettet, og vinen steg i pris.

Merete blev administrerende direktør for slottet og var ansvarlig for dets vinfremstilling i mange år. Senere blev Merete headhuntet og hun er fortsat i området og er ansvarlig for driften af tre vinslotte: Chateau Cantin Grand Cru i St. Emilion, Chateau Lestage Simon og Chateau du Cartillon, begge i Haut-Médoc.

Druerne som dyrkes på Château Belgrave er de traditionelle, dvs. 50 % af druerne er Cabernet Sauvignon, Merlot udgør 42 %. De resterende 8 % fordeler sig på 5 % Cabernet Franc og 3 % Petit Verdot. Vinen lagres på egetræsfade i 12 til 15 måneder. Den årlige produktion er på 255.000 flasker.

I glasset fin rubinrød farve. Duften er solbær, blomme … men ellers forholdsvis anonym … måske en smule animalsk. Smagsmæssigt er der til gengæld mere at komme efter, for der er enebær, brombær, blødhed og stilhed i mørket. Der er lidt kaffe og vanilje og en meget fast eftersmag med pæn tannin. Fint glas vin, absolut.

Købt i Føtex på tilbud til 99 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2008 Château D’Agassac, Haut-Médoc Cru Bourgeois, Bordeaux, Frankrig

2008 Château D'Agassac, Haut-Médoc Cru Bourgeois, Bordeaux, FrankrigChâteau D’Agassac er et Haut-Médoc vinslot beliggende i landsbyen Ludon-Médoc i Médoc, kun 15 minutter fra byen Bordeaux. Selve slottets historie går mere end 800 år tilbage, og nogle af de første ejere var Gaillard de Gassac familien, som drev slottet med 800 hektar jorder.

Det nuværende Château D’Agassac er bygget i det 13. århundrede, men fik først i det 16. århundrede sine to karakteristiske tårne, som i dag er et af kendetegnene for Château D’Agassac.

I 1996 blev Château D’Agassac købt af den international forsikringskoncern Groupama, som efterfølgende igangsatte et stort renoveringsarbejde for at gøre af slottet til et af de smukkeste vinslotte i Haut-Médoc.

Vinproduktionen er også moderniseret og Château D’Agassac er i dag ét af de vinslotte i Haut-Médoc, som har opnået de bedste anmeldelser, bl.a. blev slottes årgang 2000 medtages på Wine Spectators top 10-liste over bedste vine. Slottet har 43 hektar vinmarker og producerer 5 forskellige vine, hvor denne Château D’Agassac er slottets 1. vin.

I næsen er der bly, blæk, og en skøn blanding af hindbær og solbær. Smagsmæssigt meget frugtrig, lidt krydderi, en lidt grov tannin, frugttærter og en lidt off eftersmag, som er lidt i retning af candyfloss eller lidt kemisk i det. Ellers en ganske okay vin.

Købt hos Dansk Vinlager til 130 kr.

Vinanmeldelse 4/7