Tag-arkiv: bourboulenc

Bourboulenc er en hvid druesort, der primært dyrkes i det sydlige Frankrig, specielt i regionerne Rhône, Provence og Languedoc, men druen er ældgammel og menes at stamme fra Grækenland.

I det sydlige Rhône anvendes Bourboulenc  primært sammen med andre druer, fx i de hvide Rhône vine eller i Châteauneuf-du-Pape, men også i hvidvin fra Corbières og Minervois. Bourboulec blandes ofte med druer som Maccabeo, Grenache Blanc, Rousanne, Marsanne samt Viognier.

Bourboulenc modner meget sent og har nogle  stramme klaser, hvorfor druen kan være tilbøjelig til at rådne i nogle år. Druen giver vine med godt syreindhold, krop, citrusaromaer og en antydning af røg, men hvis druerne plukkes for tidligt, bliver det tyndt, alt for neutralt og kedeligt.

Der findes omkring 800 hektar vinmarker med Bourboulenc i Frankrig.

2022 Domaine Combe des Ducs, Pierres de Mer la Clape Blanc, Languedoc, Frankrig

2022 Domaine Combe des Ducs, Pierres Mer la Clape Blanc, Languedoc, FrankrigMed det næste trekløver af vine skal vi til familien Fountic, der driver vinhuset Domaine Combe des Ducs, der ligger i den lille by Fleury d’Aude op ad Massif La Clape ikke langt fra Narbonne og jeg starter med at smage deres 2022 Pierres de Mer la Clape Blanc.

Familien Fountic har været vinbønder i 4 generationer og i dag er det familiens svigersøn Romain, der står for driften og produktionen på Domaine Combe des Ducs. Familien har samlet 50 hektar vinmarker og de fleste marker ligger på terraser med en betagende udsigt udover middelhavet

Familien havde indtil for lidt over 10 år siden blot solgt deres druer til den lokale kooperativ, men Romain startede med at producere og frigive husets vine under Domaine Combe des Ducs navnet.

Produktionen sker i 3 store garager i midtbyen af Fleurie d’Aude, hvor alle vinene laves på enten ståltanke, cementtanke og på store egetræsfoudres.

Jeg starter med at smage Romains 2022 Pierres de Mer la Clape Blanc, hvor navnet Pierres de Mer har deres navn fra en lille by Saint Pierre la Mer, da vinmarkerne ligger lige ved byen.

Vinen er lavet på et skønt mix af druerne Bourboulenc, Marsanne, Rousanne og Voignier, der først er presset blidt. Derefter er gæring sket i rustfrie ståltanke og efter endt fermentering er vinen og lagret sur lie i ståltankene en periode.

Duftmæssigt er det en lidt maskulin hvidvin med bredde skuldre, ganske fyldig med en røget og letkrydret note og ellers med tropisk frugt af abrikos, mango, karambole, mandler og blomsterpollen. Man kan næsten også fornemme en lidt olieret smørfedme.

I munden er det en blød, cremet og fyldig vin, hvor det ikke er syren, som man slår sig på. Det er flødeagtig, stoisk og kraftigt, men også en anelse kraftigt, behageligt, roligt og vinen fylder ret meget i munden, men har dog alligevel lidt mineralsk bid og friskhed, har lidt kvæde, pærer, abrikos og hvid peber i smagen … blød velvære. 90 point.

Forhandles af Hands on Wines, hvor en flaske koster 129 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7

2022 Domaine André Berthet-Rayne, Cairanne Castel Mireio Blanc, Rhône, Frankrig

2022 Domaine André Berthet-Rayne, Cairanne Castel Mireio Blanc, Rhône, FrankrigDen sidste hvidvin fra Domaine André Berthet-Rayne var også deres hvide topvin … deres Cairanne Castel Mireio Blanc, som jeg smagte i en årgang 2022.

Vinen er lavet på endnu flere sorter, nemlig 30% Roussanne, 30% Clairette, 10% Grenache Blanc, 10% Marsanne, 10% Viognier og 10% Bourboulenc, som gennemsnitlig er høstet med et udbytte på 40 hektoliter pr. hektar.

Grenache Blanc, Clairette, Roussanne samt Viognier druerne er gæret på gamle fade og efter endt fermentering er de kommet på andre egefade og har lagret der i 6 måneder.

Marsanne og Bourboulenc druerne kommer derimod på ståltank, hvor de gærer ved lav temperatur og lagrer der inden den endelige sammenstikning. Der er kun lavet 6.000 flasker af vinen.

Duftmæssigt er Cairanne Castel Mireio Blanc ikke så funky som foregående lillesøster, men klart den mest elegante, overlegne samt klassiske af de 3 søstre … har en fin, dyb og frugtrig aroma, hvor der er fersken, pærer, kvæde, mirabeller, akaciehonning og blød pollen fra gule blomster.

Uha det er også smagsmæssigt bløde, cremede og olierede lækkerier med lidt hvid peber, saftige ferskner, dåsepærer, pæresaft, mer’ pæresaft og honningmelon, akaciehonning, safran samt nogle sødbitre, mellemøstlige krydderier og sandeltræ. Det er en cremet vin, hvor syren virker ret tilbageholdende, men det skyldes nok at den blot virker kraftig, fed samt massageblød … ret lækkert. 94 point.

Forhandles af Vinova, hvor en flaske koster 185 kr., mens prisen er 155 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7  

2021 Les Vignerons de Tavel & Lirac, Tavel Cuvée Royal Rosé, Rhône, Frankrig

2021 Les Vignerons de Tavel & Lirac, Tavel Cuvée Royal Rosé, Rhône, FrankrigFarven er måske lidt porno, men skal det være rosé, så er denne Tavel Cuvée Royal Rosé fra kooperativet Les Vignerons de Tavel & Lirac ved den lille by Tavel i Rhône bare én af mine favoritter.

Jeg elsker sgu denne lidt kraftfulde og mørke rosé. Det gjorde jeg også, da jeg sidst smagte vinen både i årgang 2019 og i 2020, hvor jeg også skrev en masse om både ægte Tavel rosévin og kooperativet Les Vignerons de Tavel & Lirac, som oprindelig er grundlagt i 1937.

Det gør jeg ikke nu, men sker bare nærmere på vinen, der i denne årgang 2021 er lavet på et mix af 50% Grenache, 20% Cinsault, 11% Clairette, 10% Picpoul og Bourboulenc samt endelig 9% Syrah og Carignan.

Druerne er høstet med et udbytte på 44 hektoliter pr. hektar fra 35 år gamle vinstokke og derefter er druerne afstilket inden en lang 48-72 timers maceration, presning og forholdsvis kold gæring ved 13-14 grader over 10-15 dage, lagret ganske kort inden aftapning på flaske.

I glasset er det – som det skal være – en ganske mørk rosé, hvor duftene er kirsebærtærte, kirsebærsauce og jordbær, som giver kraftige og fyldige dufte af røde bær. Derudover er der grøn peber, citroner, grønne krydderurter samt en vis tørhed. Det er en brovten, maskulin og næsten bondsk duft.

Smagsmæssigt er der også tonsvis af smag med både tranebær, syrlige kirsebær, rabarber, grape, godt med krydderier, god, stor og fyldig saftighed, noget peber og bitterhed … og alligevel en lille sødme til at balancere smagene. Klart 4,5 tomler med pil op.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 119,95 kr,, mens den i øjeblikket er på tilbud til 99 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2020 Clos du Mont-Olivet, Châteauneuf-du-Pape Blanc, Rhône, Frankrig

2020 Clos du Mont-Olivet, Châteauneuf-du-Pape Blanc, Rhône, FrankrigEfter champagnen stod den udelukkende på Châteauneuf-du-Pape vine og vi startede med en 2020 Clos du Mont-Olivet Châteauneuf-du-Pape Blanc.

Vinhuset ligger på adressen Chemin du Bois de la Ville midt i Châteauneuf-du-Pape by og er grundlagt i 1932 af Séraphin Sabon og hans hustru Marie Jausset.

Det var Séraphins svigerfar Romain Jausset, der havde erhvervet nogle parceller, som nu gik i arv til hans svigersøn, men det blev Séraphins sønner Jean-Claude, Pierre og Bernard, der drev vingården videre under navnet Les Fils de Joseph Sabon.

I dag ledes Clos du Mont-Olivet af Jean-Claudes søn Thierry Sabon samt Pierres to børn David og Celine, mens Bernards datter Mylene Sabon også en kort periode var med i driften. Hun forlod dog Clos du Mont-Olivet i 2013, fik sin arveandel på 7 hektar marker og driver i dag sammen med sin mand Domaine les Serres des Mourres.

Det er Thierry Sabon, har ansvaret for vinfremstillingen på Clos du Mont-Olivet, mens David arbejder i markerne, men også bidrager til at promovere domænets vine på eksportmarkederne, mens Céline arbejder med salg og regnskaber.

Samlet har de 21 hektar vinmarker i Châteauneuf-du-Pape, 14 hektar i Lirac, 10 hektar under Côtes du Rhône og 3 hektar, hvorfra de laver IGP vine. Som det ofte er tilfældet i Châteauneuf-du-Pape, er vinmarkerne  vidt spredte over ikke mindre end 15 lieux-dits i appellationen. 

Det er markerne Montalivet, La Crau, Les Blachières, Coste Froide, Bois Seneseau, Palestor, Bois Dauphin , Pied de Baud, Les Marines Les Bousquets, Les Parrans, Le Bois dela Ville, Cansaud, Les Gallimardes og Les Serres.

Her smager jeg så husets hvide Châteauneuf-du-Pape, der er lavet på 40% Clairette, 31% Roussanne, 15% Bourboulenc, 10% Grenache Blanc, 2% Clairette Rose, 1% Picpoul og 1% Picardan. Druerne er hovedsageligt fra lerede og sandede parceller på Montalivet, Le Chemin de Sourgues og Les Cabanes.

Thierry Sabon prioriterer en friske hvid Châteauneuf-du-Pape og det betyder en manuel høst, selektering og en vinificering på rustfri ståltanke ved 16 grader, hvorved den malolaktiske gæring blokeres. Efter endt fermentering lagrer vinen … 90% i ståltanke og 10% på egefade,  hvoraf halvdelen normalt er nye fade.

Duftmæssigt er det en fyldig og sødkrydret hvidvin med lidt fadnoter, let lakridskonfekt, vanilje, pærer, fersken, melon samt lidt tørt brød.

I munden er vinen lidt stærk med peber og alkohol i intim infight, ganske kraftig, har lidt cedertræ og bliver blid, når der kommer mad til. Vinen har en krydret eftersmag … fyldig ganske vis, men med en rank syre. Houlberg ligger lige i underkanten af 5 fingre.

Forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske koster 319 kr., mens prisen er pt er 275 kr. ved køb af3 flasker.

Vinanmeldelse 5/7

2014 Domaine du Pégau, Châteauneuf-du-Pape Cuvée Réservée, Rhône, Frankrig

2014 Domaine du Pégaü, Châteauneuf-du-Pape Cuvée Réservée, Rhône, FrankrigDet var sgu lidt af et vinøst missilangreb, som Falken fik fyret af under byggemødet. Han sluttede stædigt i Rhône sporet med en 2014 Châteauneuf-du-Pape Cuvée Réservée fra Domaine du Pégau.

Vinhuset har en historie, der går helt tilbage til 1670, men drives i dag af Laurence Féraud,

Laurence Férauds forfædre har således derfor været vinavlere i Châteauneuf-du-Pape igennem generationer. Hendes oldeforældre Elvira og Leon Féraud over fik over en lang periode  samlet 22 hektar vinmarker, som i dag er grundstenen på Pégau.

Det var imidlertid Laurences far Paul Féraud, der i 1964 – sammen med sin italienske hustru Odile – startede med at aftappe noget af sin produktion og sælge vinene under navnet Domaine Feraud, mens resten af produktionen fortsat blev solgt til forskellige negociant producenter i området.

Det var dog Laurence Féraud, der i 1987 – efter afsluttet uddannelse indenfor vinproduktion og handel – udvidede både vineri og vinkældrene samt oprettede Domaine Pégau, således hun i 1990 kunne aftappe hele produktionen fra familiens marker.

Sammen har far og datter gjort ejendommen til en af de bedste i Châteauneuf-du-Pape, men efterfølgende har den ihærdige kvinde også oprettet negociantvirksomheden Sélection Laurence Féraud, hvor hun også laver vine på opkøbte druer. Derfra har jeg bl.a. i år smagt både en Gigondas samt en Châteauneuf-du-Pape.

Samlet har Laurence Féraud i dag 72 hektar vinmarker, herunder 23 hektar i Châteauneuf-du-Pape. Derfra laver hun så på Domaine du Pégau i alt 5  vine og alle Châteauneuf-du-Pape. Det er 2 hvide og de 3 røde Cuvée Da Capo, Cuvée Laurence Rouge og Châteauneuf-du-Pape Cuvée Réservée. De øvrige Côtes-du-Rhône vine udgives under Château Pegau navnet.

Denne Châteauneuf-du-Pape Cuvée Réservée er – som foregående vin – lavet på alle 13 tilladte druesorter, men her med Grenache som den mest fremtrædende med 80% efter fulgt af 6% Syrah samt 4% Mourvèdre. De resterende 10% er de alle de øvrige.

Fremstillingmåden er klassisk, ingen afstilkning, lang gærings- og macerationsperiode og omkring 18 måneders lagring på gamle fade efter at vinen har tilbragt nogle måneder i ståltanke. 2014 var ikke det bedste år i det sydlige Rhône, men de gode producenter laver jo næsten altid gode vine … og det er dette også.

I næsen har vinen en god moden frugt … forholdsvis lysere end forventet, sådan lidt kirsebær, hindbær og et skvis af lidt solbær og blommer, godt med grønne urter, lavendel, fennikel, tør lakrids, våde hunde og våde fade, blæk, læder, bagte æbler, chokolade og tør jord. Samtidig ligger der et lag af landlige og animalske noter henover … absolut godkendt.

Smagsmæssigt har vinen også et lettere tråd end forventet, men fortsat med en stor urkraft, voldsom tørhed og godt med tanniner. Igen kommer der urter frem, godt med krydderier, mens frugten er brombær, blommer og jordbær. Der kommer en smule chokolade varme noter, men samlet fin balance og flot vin.

Forhandles af Uhrskov Vine, hvor en flaske koster 349 kr., mens prisen er 299 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 6/7 

2015 Château de Beaucastel, Châteauneuf-du-Pape, Rhône, Frankrig

2015 Château de Beaucastel, Châteauneuf-du-Pape, Rhône, FrankrigFalken holdt sig standhaftigt i Rhône, for den næste vin var en 2015 Châteauneuf-du-Pape fra  Château de Beaucastel.

Igen er det et vinhus, som jeg tidligere har skrevet om … ja faktisk var jeg for lidt over 5 år siden til en Perrin smagning på Fusion i Alborg med Matthieu Perrin til bords. Det skrev jeg om i indlægget Rhôneaften m/Matthieu Perrin … ved kaptajnbordet på Fusion.

Derfor kigger vi her alene på denne deres almindelige Châteauneuf-du-Pape, der er lavet på alle de 13 tilladte druer i Châteauneuf-du-Pape, nemlig – hold fast – 30% Grenache, 30% Mourvèdre, 10% Counoise, 10% Syrah og 5% Cinsault, mens de sidste 15% består af Vaccarèse, Terret Noir, Muscardin, Clairette, Picpoul, Picardan, Bourboulenc samt Roussanne, som kommer fra de omkring 70 hektar vinmarker, som Château de Beaucastel ejer i AOC Châteauneuf-du-Pape appellationen.

Der har ikke været brugt kemisk gødning på markerne siden 1964. da man i stedet har fundet ud af at bruge en blanding af fåregødning og resterne fra det forrige års druepresning. Herved opnår man, at jorden automatisk er i mikrobiologisk balance, og at vinstokkene bliver meget mere resistente over for diverse sygdomme.

Perrin brødrenes hovedfilosofi er ikke at stræbe efter at få det største udbytte pr. hektar, men derimod sætter de en ære i at høste sunde og afbalancerede druer, som kan producere store vine af enestående kvalitet. Høsten af druerne foregår udelukkende ved håndplukning, og derefter sorteres de – også manuelt – meget nøje. Kun de bedste druer bliver til vin.

Hver sort høstes separat og manuelt og vinificeringen foregår i egetræsfermentorer til de reduktive sorter Mourvèdre og Syrah, mens alle de øvrige druesorter gærer i traditionelle emaljerede betontanke. Endt endt fermentering sker der malolaktiske gæring efterfulgt af 12 måneders lagring på foudres.

I næsen har vinen lidt af samme noter som foregående … blot langt mere æterisk, luftig og syrlig. Det er virkelig en lækker aroma med lidt mejeri, flæsk, tætte mørke bær, solbær, solbærmarmelade samt hindbær, gazebind, pebrede noter, krydderier, lakrids, mild tobak, grafit samt lidt røgede noter.

Smagsmæssigt er der en dejlig kraftig og alligevel frisk vin … virker spændstig, ung og potent, koncentreret med masser af rund, krydret og småsød frugt, stor tørhed og en smuk nerve. Hvor smager det dog bare godt.

Forhandles af bl.a. af VildMedVin, hvor en flaske koster 675 kr.

Vinanmeldelse 6/7  

2020 Les Vignerons de Tavel & Lirac, Tavel Cuvée Royal Rosé, Rhône, Frankrig

2020 Les Vignerons de Tavel & Lirac, Tavel Cuvée Royal Rosé, Rhône, FrankrigSidste sommer smagte jeg for første gang denne Tavel Cuvée Royal Rosé fra kooperativet Les Vignerons de Tavel & Lirac ved den lille by Tavel i Rhône. Da var det i årgangen 2019, men nu smager jeg årgang 2020.

Appellationen AOC Tavel ligger på vestsiden af Rhônefloden, lige over for Châteauneuf-du-Pape. Vinmarkerne ligger nærmest rundt om Tavel kun og der er samlet 898 hektar vinmarker i appellationen, der er kendt for at producere nogle af de fineste rosévine i Frankrig og deraf selvfølgelig også skiltet med Tavel 1’er Rosé de France ved indkørslen til byen.

For det er udelukkende rosévine, som produceres i AOC Tavel appellationen og selv store producenter som E. Guigal producerer selvfølgelig også selv Tavel. En ægte Tavel rosévin skal være lavet på 30-60% Grenache suppleret med Cinsault , Syrah og ofte andre druer.

Markerne i Tavel består primært af sandsten, ofte dækket af rullesten og minder på den facon meget om Châteauneuf-du-Pape længere mod øst. Tavel vinene er ofte ganske stærke med diskret, krydret duft og ganske fyldig smag, ofte med fin lille syre. Oftest  drikkes de unge … indenfor 3 år.

Tavel rosévin laves ikke efter den billigere Saigneé metode, hvor mosten kommer ud som et lille biprodukt, som ved produktion af rødvine slynges ud tidligt i gæringen. En Tavel laves derimod med pæn lang maceration af druerne med skallerne inden presningen, ofte 48-72 timer, hvilket også giver vinene mere farve, struktur, kompleksitet og fylde.

Den største producent af Tavel vin er ubetinget byens kooperativ, nemlig Les Vignerons de Tavel & Lirac, som oprindelig er grundlagt i 1937. Dengang hed det imidlertid Cave des Vignerons de Tavel, men efter en fusion med Des Vins de Cru de Lirac fra Saint Laurent des Arbres ændrede det navn til Les Vignerons de Tavel & Lirac.

Les Vignerons de Tavel & Lirac har i dag har 100 tilknyttede vinavlere som medlemmer, som leverer druer fra deres omkring 680 hektar vinmarker, hvoraf 400 hektar af markerne er under AOC Tavel appellationen.

Cave Les Vignerons de Tavel & Lirac har en samlet produktion på 35.000 hektoliter vin, heraf 18.000 hektoliter Tavel. Det betyder en samlet årlig produktion på over 3 millioner flasker vin og Cave Les Vignerons de Tavel & Lirac producerer således knap 45% af al rosévin under hele AOC Tavel appellationen.

Og her smager vi en Tavel fra kooperativet, nemlig deres Tavel Cuvée Royal Rosé i en frisk årgang 2020 lavet på 50% Grenache, 20% Cinsault, 11% Clairette, 10% Picpoul og Bourboulenc samt endelig 9% Syrah, Mourvèdre og Carignan.

Druerne er høstet med et udbytte på 44 hektoliter pr. hektar fra 35 år gamle vinstokke og derefter er druerne afstilket inden en lang 48-72 timers maceration, presning og en forholdsvis kold gæring ved 13-14 grader over 10-15 dage, lagret ganske kort inden aftapning på flaske.

I glasset en ganske mørk rosévin … godt med flot jordbærfarve og jordbærrene går også igen i duften suppleret med sødsure kirsebær, citron, grøn peber, godt med power, kraft og bund. Dermed er vinen ikke let eller feminin … snarere maskulin og med krydret tørhed.

Vinen er – som 2019’eren – proppet med fyldig smag, hvor der er tranebær, sødsure kirsebær, rabarber, sort peber og en forholdsvis vag syre, men en tør, krydret bitterhed, let grape og egentlig stor saftighed. Der er fortsat lidt sødme til at balancere bitterheden, hvorved det samlede bliver en god rósevin … og fortsat meget sjovere end mange andre kedelige rosévine.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 119,95 kr,, mens den i øjeblikket er på tilbud til 99 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2017 Domaine de Mongillon, Visan Côtes du Rhône Villages Blanc, Rhône, Frankrig

2017 Domaine de Mongillon, Visan Côtes du Rhône Villages Blanc, Rhône, FrankrigDomaine de Mongillon er en ganske lille vingård, der ligger lidt øst for byen La Baume-de-Transit i Vaucluse i Rhône og det er netop derfra, at Houlberg smager næste vin, som er en 2017 Visan Côtes du Rhône Villages Blanc.

Domaine de Mongillon findes der ikke mange oplysninger om, men lidt research på nettet viser, at vingården i mange år været en del af Maison Béjot Vins & Terroirs, som igen i 2016 blev overtaget af den helt store franske vinkoncern Les Grands Chais de France aka GCF Group.

Og GCF Group er vi stødt på et utal af gange her på vinbloggen, for det er jo koncernen, der herhjemme vistnok mest er kendt for den ikoniske J.P. Cheney vin med den skæve hals og vinen Merlot med den blå etiket fra Grand Sud.

Le Groupe GCF ejer en række vinhuse i Frankrig og laver vine under navne som bl.a. Les Grands Chais de France, Calvet, Grand Sud, Arthur Metz, Henri Gaillard og mange, mange flere.

Imidlertid er der begrænsede oplysninger om denne Visan Côtes du Rhône Villages Blanc, altså udover den er lavet på Clairette, Viognier og Bourboulenc.

Næsen er lidt sødkrydret, småfyldig, smørfed og urtet. Der er fersken, honningmelon, pærer, mandler, røg og sjovt nok også lidt olie, linolie og estragon.

Smagen er cremet med samme urtede og lidt søde side, som duften også lovede. Der er også fersken, melon, men også grillet grapefrugt, grillet citron, kvæde, sandeltræ og en syre, som ikke er vild, men nok mere afdæmpet, lydløs og tilbagelænet. Dermed bliver det en rund affære, men for pokker hvor er der smag for pengene.

Forhandles af Vinmonopolet, hvor en flaske koster 70 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4/7 

2019 Les Vignerons de Tavel & Lirac, Tavel Cuvée Royal Rosé, Rhône, Frankrig

2019 Les Vignerons de Tavel & Lirac, Tavel Cuvée Royal Rosé, Rhône, FrankrigTavel 1’er Rosé de France står der med fede skrifttyper ovenpå vineriet hos kooperativet Les Vignerons de Tavel & Lirac når du fra motorvejen kører ind imod den lille by Tavel omkring 10 kilometer nordvest for Avignon i Rhône.

Og det er netop vaskeægte Tavel rosévin fra byens store kooperativ, som jeg nu har fået i glasset … en 2019 Tavel Cuvée Royal Rosé.

Appellationen AOC Tavel ligger på vestsiden af Rhônefloden, lige over for Châteauneuf-du-Pape. Vinmarkerne ligger nærmest rundt om Tavel kun og der er samlet 898 hektar vinmarker i appellationen, der er kendt for at producere nogle af de fineste rosévine i Frankrig og deraf selvfølgelig også skiltet med Tavel 1’er Rosé de France ved indkørslen til byen. Blærerøve.

For det er udelukkende rosévine, som produceres i AOC Tavel appellationen og selv store producenter som E. Guigal producerer selvfølgelig også selv Tavel. En ægte Tavel rosévin skal være lavet på 30 til 60% Grenache suppleret med Cinsault , Syrah og ofte andre druer.

Markerne i Tavel består primært af sandsten, ofte dækket af rullesten og minder på den facon meget om Châteauneuf-du-Pape længere mod øst. Tavel vinene er ofte ganske stærke med diskret, krydret duft og ganske fyldig smag, ofte med fin lille syre. Oftest  drikkes de unge … indenfor 3 år.

Tavel rosévin laves ikke efter den billigere Saigneé metode, hvor mosten kommer ud som et lille biprodukt, som ved produktion af rødvine slynges ud tidligt i gæringen. En Tavel laves derimod med pæn lang maceration af druerne med skallerne inden presningen, ofte 48-72 timer, hvilket også giver vinene mere farve, struktur, kompleksitet og fylde.

Den største producent af Tavel vin er ubetinget byens kooperativ, nemlig Les Vignerons de Tavel & Lirac, som oprindelig er grundlagt i 1937. Dengang hed det imidlertid Cave des Vignerons de Tavel, men efter en fusion med Des Vins de Cru de Lirac fra Saint Laurent des Arbres ændrede det navn til Les Vignerons de Tavel & Lirac.

Les Vignerons de Tavel & Lirac har i dag har 100 tilknyttede vinavlere som medlemmer, som leverer druer fra deres omkring 680 hektar vinmarker, hvoraf 400 hektar af markerne er under AOC Tavel appellationen.

Cave Les Vignerons de Tavel & Lirac har en samlet produktion på 35.000 hektoliter vin, heraf 18.000 hektoliter Tavel. Det betyder en samlet årlig produktion på over 3 millioner flasker vin og Cave Les Vignerons de Tavel & Lirac producerer således knap 45% af al rosévin under hele AOC Tavel appellationen.

Og her smager vi en Tavel fra kooperativet, nemlig deres Tavel Cuvée Royal Rosé i en frisk årgang 2019, lavet på 50% Grenache, 20% Cinsault, 6% Clairette, 7% Picpoul og Bourboulenc samt endelig 17% Syrah, Mourvèdre og Carignan fra 35 år gamle vinstokke.

Druerne er høstet med et udbytte på 44 hektoliter pr. hektar og derefter er druerne afstilket inden en lang 48-72 timers maceration, presning og en forholdsvis kold gæring ved 13-14 grader over 10-15 dage, lagret ganske kort og så ellers flasket. Værsgo at drik!

I glasset er vinen langt mørkere og mere rød end de fleste rosévine og i næsen er der også langt mere skrald på. Der er tonsvis jordbær, søde kirsebær, en overarm med pæne biceps, masser af krop, lidt en lastbilchauffør med lyserøde strømper på, et greb om kuglerne, en saftevandagtig sødme, en smule peber, grøn peberfrugt … og der fornemmes også en krydret tørhed i vinen.

Det er også en smagfuld rosévin, hvor man lige skal kalibrere munden til den store fylde og et klart drys med peberbøssen. Der er sorte kirsebær, mellemrød frugt … fyldig, blød og cremet, men igen lidt kluntet på en yderst charmere måde. Der blander sig lidt grape og en tør, krydret bitterhed, meget tæt, skarp, men det er voldsomt smagfuld. Der er også sødme til at balancere bitterheden og de stærke noter, så samlet set bliver det en rosé på højt niveau, så Houlberg disker op med 4,5 store tomler med pil op … er bare sjovere end mange andre kedelige rosévine.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 119,95 kr,, mens den i øjeblikket er på tilbud til 79,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7

2017 Domaine de Saint Siffrein, Châteauneuf-du-Pape Blanc, Rhône, Frankrig

2017 Domaine de Saint Siffrein, Châteauneuf-du-Pape Blanc, Rhône, FrankrigVi napper da oss’ lige to Châteauneuf-du-Pape vine fra Cyril Chastan på Domaine de Saint Siffrein og hvad er så mere naturligt end at starte med den hvide Châteauneuf-du-Pape Blanc?

Cyril Chastan har alene 1 hektar med de traditionelle hvide druer og det er i den nordvestlige del af Châteauneuf-du-Pape … og primært lieux-dits på markerne Cabrieres og Palestor.

Vinen er i denne årgang 2017 lavet på 35% Grenache Blanc, 30% Clairette, 15% Bourboulenc og 15% Roussanne, mens de sidste 5% består af Piquepoul og Picardan. Druerne er høstet med et udbytte på 35 hektoliter pr. hektar og er straks derefter presset inden gæringen ved lave temperaturer.

Hovedparten af druerne gærer i rustfrie ståltanke, mens 38% har gæret i store 400 liters egefade. Efter endt fermentering har vinen lagret på egefade sur lie – altså med bærmen – i 4 måneder inden endelig aftapning på flaske.

Som dens CdR lillesøster, så er Domaine de Saint Siffreins Châteauneuf-du-Pape Blanc en lille fed og opulent dame, meget aromatisk, nærmest eksplosiv i duften med fede, tørrede ferskner, kvæde, pærer, ananas, honningmelon, ristede mandler og en stilk med lidt blomster.

Smagen er fløjlsblød med en meget rund, kraftig – om end svagt flad – syre, meget smagsfuld med fersken, melon, fedme, vanilje, brunet smør, sødme, blomster og mineraler. Der er virkelig comfort vin, totalt rund, varm og meget smagfuld.

Forhandles af Buus Vine, hvor en flaske koster 229 kr., mens prisen er 199 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7