Côte Rôtie la Turque Côte Brune fra Guigal er vel sammen med La Landonne og La Mouline de mest ikoniske vine fra Côte Rôtie, hvor Guigal vel også nærmest er kongen. Og en 2008’er Côte Rôtie la Turque Côte Brune var eftermiddagens sidste røde kanonskrald.

Jeg vil ikke skrive en masse om Guigal … det har jeg sikkert gjort tidligere. Lad os i stedet kigge nærmere på denne nærmest legendariske vin, som stammer fra marken La Turque, der – som det måske kan ses på billedet ovenover – er en ekstremt stejl mark, som med en hældning på 60 grader kræver både kræfter i benene og portion mod at arbejde på.

Guigals Côte Rôtie la Turque Côte Brune skulle stilmæssigt ligge mellems hans Côte-Rôtie La Landonne og Côte Rôtie La Mouline, men lad os vende tilbage til smagsnoterne om et øjeblik.

Vinstokkene på La Turque er plantet i 1981 og var i 2008 gennemsnitlig 25 år gamle. Druerne er høstet med et udbytte på 35 hektoliter pr. hektar, men inden vinifikationen er der frasorteret 25% i denne årgang 2008, som heller ikke er den bedste årgang i det nordlige Rhône.

Côte Rôtie la Turque Côte Brune er ikke ren Syrah, men består af 93% Syrah og 7% Viognier. Vinifikationen sker med maceration i 4 uger og vinen er lagret 40 måneder på nye barriques, som kommer fra Guigals eget bødkerværksted.

Duftmæssigt har vi fået blyklosserne på fødderne … blæk, støvede, mørke og gærede kirsebær, gazebind, eg, mineraler, peber, lakrids, kaffebønner og nogle krydrede elementer. Det er tæt, støvet og intenst.

I munden er der samme indtryk med mørke, tætte og tørre bær, næsten kandiserede kirsebær, brombær … men alligevel er der en utrolig lethed over vinen, som nærmest – trods de mørke elementer – bliver helt feminin i udtrykket. Uha, det er sgu lækkert.

Forhandles af Bichel Vine, hvor prisen ligger på 2.000 kr.

Vinanmeldelse 6/7  

Det store vin- og negocianthus E. Guigal har specielt på ét område nærmest kultstatus … nemlig på deres Côte-Rôtie vine. Netop én af disse vine var næste nummer i Brix’ felttog af imponerende vine, vinen Côte-Rôtie Château d’Ampuis.

Det er specielt de dyre Côte-Rôtie enkeltmarksvine La Landonne, La Turque og La Mouline samt Château d’Ampuis, hvor druerne kommer fra flere marker, som har gjort Guigal lig med verdens bedste Côte-Rôtie vine.

Disse vine er i dag også sammen med Hermitage-vinen Ex-Voto fra E. Guigal investeringsobjekter på niveau med de berømte 1. Cru’er i Bordeaux eller de bedste Bourgognevine.

Jeg har tidligere smagt både La Landonne og La Mouline … men priser på flere tusinde … ofte langt over 4.000 kr. pr. flaske afskrækker de fleste. De er ganske enkelt uoverkommelige for de fleste pengepunge.

Jeg skal nok afholde mig fra igen at skrive om historien bag vinhuset og blot henvise til nogle af mine andre blogindlæg på smagte Guigal vine. Og dem har jeg efterhånden smagt nogle stykker af … flittig som man jo er.

Vinen Côte-Rôtie Château d’Ampuis er opkaldt efter husets imponerende og historiske ejendom, nemlig det berømte slot Château d’Ampuis, som Guigal købte i 1995 … altså samme år, som denne vin er fra. De var derefter 11 år om at renovere det. Slottet ligger i Côte-Rôtie og er en vigtig del af historien og appellationen. Slottet er oprindeligt bygget som et fort i 1100-tallet, men blev omdannet til et renæssanceslot i 1500-tallet.

Château d’Ampuis ligger midt i vinmarkerne og omkranset af Rhône floden. Modsat de helt dyre enkeltmarks Côte-Rôtie, så er denne vin lavet med druer fra 7 marker, nemlig Côte Blonde markerne Le Clos, La Garde, La Grande Plantée samt Côte Brune markerne La Pommière, Le Pavillon Rouge, den klassiske Le Moulin samt endelig La Viria.

Som det fremgår opdeles markerne i to typer, Côte Blonde og Côte Brune. Côte Brune kendetegnes ved en mørk jordbund, som fremhæver kraftfuldheden og intensiteten i Syrah’en. Côte Blonde er kendetegnet ved en lysere, kalkholdig jordbund, hvor man i tilgift til Syrah også dyrker mikroskopiske mængder af den grønne Viognier.

Det siges, at skråningerne er opkaldt efter Lord Maugirons to døtre, som var henholdsvis blond og mørkhåret.

I denne Côte-Rôtie Château d’Ampuis tilsætter Guigal 7% Viognier, som er med til at give vinen mere kompleksitet og elegance. Vinen er lavet med 4 ugers maceration på rustfrie ståltanke, hvorefter den lagrer 38 måneder i nye barriques, som Guigal jo selvfølgelig får fra sit eget bødkerværksted, som drives i samarbejde med Seguin Moreau. Der laves årligt 30.000 flasker af denne vin.

I glasset en herlig væske, som med brunorange kanter starter med at afsløre, at denne vin kan ha’ lidt alder. Til gengæld er vinen slet ikke mørk, som Syrah normalt fremgår, men nærmest lidt lys og delikat i farven. I næsen fornemmes alderen også. Det er lidt mulle kælder, syrlige kirsebær, læder, bacon, grønne noter, nelliker, timian, lakrids og lidt svag røg.

I munden er der imidlertid ingen tegn på alderdomshjem, rynker eller rollator. Der er stramme og syrlig bær, virker næsten skarp på tungen … og man nyder virkeligt, at en 20-årig vin fortsat er så frisk og spændstig. Der er kirsebær og god dybde på frugten. Den er meget kold og let i udtrykket, mens eftersmagen er sindssyg lang. Flot oplevelse.

Sådan en 20-årig fætter er ikke nem at skaffe. En 2011’er koster 795 kr. hos Bichel Vine.

Rating 6,5/7  

På adressen Rue de la Garenne 2 for enden af en blind vej i Condrieu … lige dér hvor bjerget Cote Bonnette begynder at rejse sig … finder vi et lille vingård, som ligger smukt og uforstyrret på dette maleriske sted. Det er Domaine Mathilde et Yves Gangloff , som står bag denne La Barbarine Côte-Rôtie … noget af det bedste vin, som Rhône kan byde på.

Jeg har tidligere smagt både Gangloffs Saint-Joseph i en årgang 2009 samt hans anden Côte-Rôtie La Sereine Noire i årgang 2006, og det er sindssygt flotte vine.

Domænet drives af Yves Gangloff, en excentrisk person … musiker, digter og vinproducent. Han blev født i Alsace, men han blev tidligt forelsket i vinene fra Rhônedalen. I begyndelsen af 1980′erne flyttede han til Rhône.

Hans bror, som er kunstner arbejdede på det tidspunkt hos Chateau d’ Ampuis før Guigal købte det, havde fortalt ham, at der var arbejde at få i Rhône.

Yves fik arbejde hos Delas Freres, som han arbejdede for i 7 år og her mødte han også  sin store kærlighed Mathilde, inden han i 1983 købte sin første vinmark. I starten solgte han sin druer til andre producenter, men begyndte hurtigt at lave sine egne vin. Lidt efter lidt han købte og lejede Yves også flere marker, og i 1987 begyndte han at sælge vinene under ejet navn.

Yves Gangloff ligner en gammel rockstjerne, og han er selv habil guitarspiller og -samler, og har bl.a. et par gamle Gretsch and Telecaster. Han har haft en rockgruppe sammen med et flok kolleger fra et andet vinhus, nemlig Domaine George Vernay, som er også til både blues og jazz.

Mathilde var som Yves også meget kunstnerisk .. og dermed et perfekt match for Yves. Hun sang jazz, designede sæber og hjalp ellers Yves i arbejdet på vingården. Desværre døde Mathilde i 2011 i en alt for ung alder … blot i starten af 50’erne.

Som vinmager er Yves Gangloff er selvlært, men har en spektakulær kvalitet og stil i hans vine, og den meget begrænsede produktion gør også. at vinene er eftertragtede og at Yves er én af superstjernerne i regionen.

Gangloff har nu 3 hektar i Côte-Rôtie og 2 hektar i Condrieu, og han ville gerne udvide, men dels er priserne for jord her tårnhøje, og især er Guigal “altædende” når det gælder opkøb af land til overpriser.

Her har vi Gangloffs La Barbarine Côte-Rôtie, som kommer fra forskellige Côte Blonde parceller med yngre vinstokke, nemlig parceller på markerne Le Mollard, Tupin, Le Combard og Côte Rozier. Gangloff bruger ikke nye egefade under den omkring 18 måneder lange lagring, og han iblander også mellem 5-10% Viognier alt efter årgang. I 2006 er der anvendt 8% Viognier.

Som på alle Gangloffs vine er etiketten selvfølgelig malet af hans kunstneriske bror.

Og hvilken vin. I næsen rustik med flæsk, røget bacon, blæk, røg, hengemt kælder, et urtet touch, balsamiske noter, sorte kirsebær, brombær … hold da op, hvor dufter denne vin bare helt fantastisk. Nogle gange er det svært, at overføre indtrykkene til papir … og dette er helt sikkert én af de gange.

I munden har vinen peber, krydderurter, violer, lakrids samt en mørk, … nærmest sort og aromatisk frugt, som holder den præcise mørke frugtintensitet i hele smagsforløbet. Flot balance. Virkelig en vin med både muskler, elegance, kølighed … lige præcis den kølighed, som ofte findes i Nordrhône. Det er voldsomt godt … totally commited … det er lige mig.

Forhandles hos Jysk Vin, hvor en årgang 2009 eller 2011 kan købes til 559 kr.

Rating 6,5/7  

Vi sluttede Randers Vinlaughs Nord-Rhône smagning med en Côte-Rôtie … hvad ellers? Og selvfølgelig fra det store vinhus E. Guigal, som jo netop er verdensberømt … nærmest kult for deres vine fra dette, lille eksklusive område.

Det er specielt de dyre enkeltmarksvine La Landonne, La Turque og La Mouline, samt Côte-Rôtie vinen Château d’Ampuis, som har gjort Guigal lig med verdens bedste Côte-Rôtie vine. De er i dag også sammen med Hermitage-vinen Ex-Voto fra E. Guigal investeringsobjekter på niveau med de berømte 1. Cru’er i Bordeaux eller de bedste Bourgognevine.

Jeg har tidligere smagt både La Landonne og La Mouline … men priser på flere tusinde … ofte 4.000 kr. pr. flaske afskrækker de fleste. De er ganske enkelt uoverkommelige for de fleste pengepunge.

Men i den mere rimelige ende har E. Guigal så en anden Côte Rôtie, nemlig denne Brune et Blonde, som også ofte får flotte udmærkelser, bl.a. giver Parker altid vinen gode point … i denne årgang 2009 har den senest fået 94 point af Parker.

Côte-Rôtie kan oversættes til “de ristede skråninger”. Området består af et plateau og en skråning der er opdelt i to: Côte Blonde og Côte Brune. Côte Brune kendetegnes ved en mørk jordbund, som fremhæver kraftfuldheden og intensiteten i den Syrah, som dyrkes der. Côte Blonde er kendetegnet ved en lysere, kalkholdig jordbund, hvor man i tilgift til Syrah også dyrker mikroskopiske mængder af den grønne Viognier. Det siges, at skråningerne er opkaldt efter Lord Maugirons to døtre, som var henholdsvis blond og mørkhåret.

Viognier-druen kendes først og fremmest fra Condrieu, men når Marcel Guigal tilsætter sin Côte-Rotie en lille dosis, helt præcist 4%, så kommer der en mageløs kompleksitet og elegance frem i vinen. En fløjlsblød, superkompleks vin med potentiale til mindst to årtiers henlæggelse. Vinen er fadlagret 36 måneder på små fade lavet af Guigals egen bødker. Der laves årligt hele 220.000 flasker af vinen.

Duftmæssigt mørke bær, fin frugt, bacon, peber, oliven, cigaræsker, røg, vanilje og en smule krydderier. Smagen er kold, kølig og kødfuld … power og elegance forenes i ét sammen med fin syre, blæk og tanniner. Varmer … næsten lammer dig i mundhulen med frugt, power og kølighed … multo elegant. Flot vin.

Købt hos Bichel Vine, pris 389,75 kr,

Rating 6/7