Tag-arkiv: syrah

Syrah er en af de helt store røde druesorter, der efterhånden er plantet i hele verden. Vinene der produceres på druen, varierer kolossalt fra land til land.

Der er stor uenighed om, hvorfra Syrah druen stammer fra, men druen har i dag to store bastioner … nemlig i Rhône og specielt i den nordlige del og så i Australien, hvor druen – som der kaldes Shiraz – er den mest udbredte med over 40.000 hektar vinmarker.

Syrah har faktisk vist sig at være succesrig overalt i verden og Syrah vine produceres i mange stilarter. Syrah er også en ekstremt nyttig blandet drue på grund af sin dybe farve og typisk høje tanniner.

I det sydlige Rhône er det almindeligt, at Syrah blandes med enhver kombination af blandt andet Grenache, Mourvèdre, Carignan og Cinsaut. Men i det nordlige Rhône står Syrah bag de mest berømte Syrah vine, specielt vinene fra Côte-Rôtie, Hermitage, Cornas og Saint-Joseph.

Og netop i det nordlige Rhône kan vinene på Syrah virkelig lagres og bliver kun bedre med alder. Den mest berømte vin fra Nordrhône er nok Hermitage … og vinene fra den bakke er så respekterede, at dets navn Hermitage i mange år blev brugt som et synonym for Syrah i Australien. En god Hermitage kræver 10 år  lagring, men kan ofte tåle langt over det dobbelte.

Men også i Valais i Schweiz samt i Burgenland i Østrig trives Syrah virkelig. I Australien er Syrah aka Shiraz nærmest blevet landets nationaldrue og står bag ikoniske vine som fx Penfolds Grange, der i øvrigt i starten hed Penfolds Grange Hermitage.

I det vestlige USA … Californien, Washington og Oregon har Syrah ikke fået helt samme succes, men en flok dedikerede vinproducenter har under samlingen Rhône Rangers siden 1970’ern bevist, at sorten kan producere komplekse, rige vine i alle tre af ovenstående stater.

Syrah druen har et tyk skind og ofte en genkendelighed i en tæt, fyldig brombærsmag med peber og kan være ret blomstret i sin ungdom. Ellers kommer der flere urteagtige noter med alder  samt mørk chokolade.

Dyrkes den oversøisk går duft og smag ofte mere i retning af lakrids, solbær, mint og sort peber. Syrah har et højt niveau af tanniner og en evne til udvikle sig godt på egefade og lagre lang tid på flaske efterfølgende.

2014 Gérard Bertrand, Terroir Corbières, Languedoc-Roussillon, Frankrig

Vi slutter vort lille Gérard Bertrand intermezzo med endnu en gammel kending, nemlig vinen Terroir Corbières i en årgang 2014. Sidst jeg smagte vinen var det årgang 2011 … men både smagsnoter og rating har ikke ændret sig særlig meget.

Terroir Corbières er et GSM blend, altså et klassisk blend på Grenache, Syrah og Mourvèdre. Hvordan fordelingen mellem de tre druesorter er, ja det fremgår faktisk ikke. Vinen kommer fra Bertrands Terrior serie, som omfatter 8 forskellige vine fra forskellige områder i det sydfranske.

Denne er en AOC Corbières, et ganske stort område i Languedoc, ja faktisk den største appellation i hele Languedoc-Roussillon, og appellationen leverer omkring 46% af den samlede produktionen i hele området.

Corbières dækker i dag næsten 14.000 hektar, hvorfor det er svært at sige noget generelt omkring jordbund og topografi. Bertrand henter dog sine druer fra marker, hvor jordbunden hovedsageligt består af en blanding af ler og kalksten med en stor andel af småsten og grus i det øverste jordlag.

Druerne til vinen er håndplukket og ellers er vinen lavet på rustfrie ståltanke med en malolaktisk gæring på mellem 10-18 dage, hvorefter vinen sammenstikkes og lagret på franske 225 liter barriques i 8 måneder, hvorefter vinen flaskes.

Her lagrer den yderligere et par måneder inden frigivelse. Det skulle efter sigende være én af de få vine, som ikke er dyrker økologisk hos Bertrand.

Der er en vis landlighed over vinen, men ellers er der lidt brombær, tørret frugt, mynte, peber, ristede elementer, noget grønt og syrligt, jern, krydderier og lidt vanilje.

I munden er vinen fyldig, har fået godt med sol, har noget rustik frugt, tørhed, grafit, peber og tanninerne er fortsat unge og markant. Eftersmagen efterlader en lidt krydret smag, men er ellers ikke så lang.

Forhandles af Vinspecialisten, pris 110 kr.

Rating 3,5/7   

2016 Gérard Bertrand, Cote des Roses Rosé, Languedoc, Frankrig

Og selvfølgelig skulle vi – suk – smage mer’ rosé, nemlig en 2016 Cote des Roses Rosé fra Bertrands nye blockbuster serie af vine, som sælges under navnet Cote des Roses og kommer i en specialdesignet og meget elegant flaske, hvor bunden er lavet som – surprise – en rose.

Gérard siger selv om den nye serie; Côte des Roses celebrates the Mediterranean lifestyle … Art de Vivre. Og der fås 3 vine i serien, en hvid, en rød og så denne rosé, som er lavet på et blend af Grenache, Cinsault og Syrah.

Vinen er stort set lavet som foregående rosévin … dvs. med afstilkning, hvorefter druerne køles ned til 8 grader. Derefter sendes de til pressen, hvor man lader mosten have skindkontakt i en kort periode inden den nu pinkfarvede most drænes over i gæringstankene.


Her lige et reklamefoto af bunden på flaskerne

Der påbegyndes den alkoholiske gæring ved 18-20 grader og den varer mellem 15 og 30 dage. Når den alkoholiske gæring er tilendebragt, filtreres vinen let, inden den stabiliseres og tappes på flaske.

Men den ændrede druesammensætning giver imidlertid en meget bedre og mere intens vin. Næsen er meget mere tæt og frugten federe, kraftigere og mere landlig med let babybræk, en snas sødme og blomster.

I munden også mere kraft og saft, lidt mere sødme og fylde med grape, ribs samt en langt bedre balance mellem frugt, sødme og syre.

Forhandles af Vinspecialisten, hvor en flaske koster 125 kr. Der er pt. tilbud, så hvis du køber 6 flasker, så får du en magnumflaske med gratis.

Rating 3,5/7   

2015 Montedidio Societa’ Agricola, Syrah 17 Regia Maestà, Sicilien, Italien

Denne vin har – tilsyneladende primært i danske medier – fået masser af roser. Vinen alle snakker om, en italiensk vildbasse, fuld valuta for pengene og andre superlativer. Vinen hedder Syrah 17 Regia Maestà og kommer fra et vinhus, som kaldes Montedidio Societa’ Agricola.

Den Korte Avis giver 6 ud af 6 stjerner og skriver, at den kommer fra en lille vingård på Sicilien, men det er nu en sandhed med modifikationer, for producenten Montedidio Societa’ Agricola holder til i byen Paternopoli, der ligger ved byen Paternopoli omkring 50 kilometer øst for Napoli i Campanien og dermed langt fra Sicilien.

Importøren skriver også, at det er et familieejet vinhus med tilhørende agriturismo, men det er et agriturismo, som er umuligt at finde på nettet. Lidt svære vilkår for et agriturismo.

Søgninger på vinhuset eller på vinene kommer ikke ud med mange resultater, så det er på ingen måder en kendt vingård og der findes heller ikke mange oplysninger om vinene fra huset. Dog skulle Luca Marori efter sigende havde givet vinen høje point.

I stedet for en lille vingård, så er Montedidio Societa’ Agricola et lille vinkonsulentfirma … et selskab med 3-4 ansatte og grundlagt i 2011. De laver – så vidt jeg kan se – designede vine på opkøbte druer fra forskellige områder i det sydligere Italien, primært Puglia og Sicilien, og sælger vinene til udvalgte lande.

Vinene laves alle med Regia Maestà navnet og et tal … Syrah 17, Primitivo di Manduria 15, Nero d’Avola 14, Nero di Troia og Grillo 12 samt nogenlunde ens etiketter.

Denne Syrah 17 Regia Maestà skulle efter sigende være lavet på druer fra appellationen Sambuca di Sicilia fra en kun 5 hektar lille mark og altså opkøbte druer.

Kommunen og appellationen Sambuca di Sicilia ligger i den vestlige del af Sicilien i Agrigento provinsen, næsten helt ovre ved Marsala, hvor man jo laver den kendte dessertvin. Faktisk ligger Sambuca omkring 15 kilometer sydvest for byen Corleone … men ellers ingen snak om mafia her ;o)

Det er 100% Syrah og vinen trækker ikke mindre end 16,5% alkohol og er således lidt en anderledes vin fra Sicilien. Alle druer bliver plukket med håndkraft, afstilket og derefter knust forsigtigt. Efter endt vinifikation lagrer vinen 10 måneder i 225 liters franske egetræsfade. Der skulle alene være lavet 8.000 flasker af vinen.

Den sælges – som nævnt – med store appellativer som siciliansk urkraft på flaske, kraftkarl af de sjældne, super lækker Syrah, bliver ikke bedre end det og en helt fantastisk vin, blot for at nævne nogle få. Og så sælges den med masser af rabat, hvilket vi danskere jo elsker. Du sparer hele 51,33% og får endda fri fragt oveni … se det er jo helt fantastisk … eller er det nu også det?

For hvis vinen kun er kendt i få lande, måske endda næsten kun Danmark, så er det vel svært at sammenligne en rabatpris med en vejledende pris? Lad os se nærmere på vinen.

Gert sagde, at den lugtede som om, at der var en gnu i vinflasken, og den har da også en animalsk side, hvilket vi jo godt kan li’. Det vidner om et naturprodukt. Der er også lidt mejeri, godt med sød og varm frugt samt græs og eukalyptus. Svært at definere vinen ud fra duften, som stikker lidt i forskellige retninger.

I munden er det en ordentlig mundfuld … fed og opulent med tonsvis af chokolade, kakao, vanilje og sødme. Læg dertil lidt peber samt nogle grønne elementer, så ryger vi også i to forskellige smagsretninger, som jeg har svært ved at få til at harmonere. Ikke at den smager dårligt, men den er virkelig kraftig, krydret og for sød.

Købt hos Vin Med Mere, hvor en flaske 165 kr. ved køb af 6 flasker mod en vejledende pris på 339 kr., som i mine øjne virker vildt i forhold til både smag og det faktum, at vinen er næsten ukendt. Men sådan er der jo så meget.

Rating 3,5/7 

2011 Jean-Louis Chave, Hermitage, Rhône, Frankrig

Chave er kongen af Hermitage og det smager simpelthen bare FÅKING fabulous … er jeg nødsaget til at sige efter mit første møde med den hundedyre og legendariske druesaft … l’Hermitage 2011.

Der findes ingen over og ingen ved siden af Chave i Hermitage og denne vin er formentlig en af verdens bedste vine. Mine forventninger var høje og troede måske, at jeg vil blive skuffet … men sådan gik det ingenlunde. Tværtimod, men det vender jeg selvfølgelig fluks tilbage til.

Chave familien har været vinbønder i Rhône siden 1481 … og på flere af husets flasker står der da også Vignerons de Père en Fils depuis 1481. På denne Hermitage er der dog ikke mange informationer … det er simpelthen ikke nødvendigt, for vinen er en kendt og ikonisk vin.

Domaine Jean-Louis Chave holder til på hovedgaden i den lille by Mauves syd for Tournon i Ardeche området. På samme måde som andre store producenter som Bonneau og Clape, så holder dette anerkendte vinhus til i en ganske uanselig ejendom, som man nemt overser og blot kører forbi.

Oprindelig lå vinhuset i appellationen nu kendt som Saint-Joseph, og der var også dér på bakkerne tæt på Ardèche i kommunen Lemps, at familien dyrkede de første Chave vine tilbage i 1400-tallet.

Men da vinlusen Phylloxera ramte markerne i 1800-tallet, så var familien nødsaget til at flytte til Rhône-dalen, hvor de slog sig ned i landsbyen Mauves på adressen Avenue du Saint-Joseph 37, hvor de fortsat har deres vinkældre.

Og her købte de også – meget forudseende – nogle jordstykker på den anden side af floden i Hermitage.

Siden har vinhuset været et kendt navn ikke blot i Rhônedalen, men i hele verden. Efterspørgsel på husets Hermitage vine – både de hvide og de røde – er så stor, at de sælges på allokation og de findes på de ypperste restauranter over hele verden.

Domainet er gennem alle årene gået i arv fra far til søn og drives i dag af Jean-Louis Chave, der i 1992 overtog driften efter sin far Gerard Chave.

Gérard Chave overtog domænet i begyndelsen af 1970’erne og ham, som udbyggede domænets omdømme og udvidede ejendommen ved køb af flere marker til samlet 14,5 hektar vinmarker … den nuværende størrelse af vinhuset.

Dermed er Domaine Jean-Louis Chave nu én af de største jordejere i Hermitage efter Chapoutier, Paul Jaboulet Aîné og Cave de Tain l’Hermitage.

Da Jean-Louis Chave overtog driften fra faderen i 1992, havde han forinden studeret i USA, først taget en MBA i økonomi på Hartford Universitet og dernæst et kursus i ønologi ved University of California.

Og måske har den økonomiske baggrund haft en indflydelse på Jean-Louis Chave, for han har – på grund af efterspørgslen efter husets vine, og da det ikke er muligt at øge produktionen – dannet J.-L. Chave Selection.

Chave Selection er Jean-Louis’ negociant virksomhed, hvor Jean-Louis Chave køber druerne fra andre vinbønder i området, faktisk fra 10 små domæner, der arbejder ud fra de samme værdier med lavt høstudbytte og mere organiske arbejdsmetoder.

Men her er det altså den vaskeægte vare … husets topvin Hermitage Rouge i en årgang 2011. Druerne er alene delvis afstilket og i meget modne år, så kan der være op til 50% af stænglerne tilbage, så det varierer altså fra årgang til årgang.

Vinificeringen finder sted i en kombination af cement kar, rustfrie ståltanke samt gamle, åbne, franske egetræsfade. Hver parcel er vinificeret separat indtil endelig blanding.

Efter gæring lagrer vinen 18 måneder i egefade, de fleste er brugte fade og alene 10-20% nye fade. Der laves et sted mellem 2.000-2.500 kasser af denne vin hvert år og den er – som nævnt – næsten umuligt at skaffe og sælges alene på allokation.

Og damn, hvor det er monsterlækkert … en næse, som er kødfuld med tørret kød, godt grillet kød, mejeri, mælk, syrnet fløde, kraft, power, gammel kælder, muldjord, asfalt, modne bær, solbær, læder, fernis, tørrede blomster, bagte tomater, jod, lidt kanel og samtidig mineraler, sten og en kold granitnæve lige på næseryggen … slam!

Smagen er saftig, tæt … ja tæt som ind i helvede, powerfuld, kødfuld med kraftige, fuldfede og totalt polerede tanniner, en maggiterning af velsmag, tørt og præcist. Det er vidunderlig afbalanceret med elegance, kraft og cremet balance. Er faktisk nærmest blown away … sådan kan Syrah smage, når det er bedst.

Fået min flaske i gave, men forhandles gennem Jysk Vin. Prisen på sådan en flaske er imidlertid ganske høj … forvent et godt stykke over 1.000 kr. Svær at skaffe.

Rating 7/7 

2013 Alain Verset, Cornas, Rhône, Frankrig

Lidt Cornas er jo altid godt og meget Cornas endnu bedre … her er det Cornas fra Alain Verset, der ligger centralt midt den nordrhônske by.

Alain Verset er nevø til den legendariske Noël Verset, der jo rangerer på højde med andre store traditionalister som August Clape, René Balthazar og Marius Gentaz, men jo desværre døde i 2015 i en alder af 95 år.

Alain har samlet omkring 2 hektar marker, som han har arvet fra sin far Louis Verset samt en smule fra sin berømte onkel, der jo ellers solgte sine bedste marker til henholdsvis Thierry Allemand, Auguste Clape, Laurent Courbis og en anden nevø Franck Balthazar.

Fremstillingen af vinene er uforandret fra tidligere generationer – dvs. gæring af hele klaser uden tilsætning af gær, lagring på store, gamle fade, der ikke giver smag/duft til vinene og vinene flaskes uden klaring eller filtrering. Som hos den tidligere generation laves der bare én vin og ingen luksus- eller specialcuvéer.

Vinen er vinificeret ultra-traditionelt, dvs. gæring i cementtank uden afstilkning, uden tilsætning af gær og uden temperaturstyring. Presset i gammeldags vinpresse og lagret et par år på gamle fade, altså stort set samme fremgangsmåde som hos Clape.

Og duftmæssigt masser af Cornas identitet … kold og mørk frugt, sådan godt moden i udtrykket, koldt fersk kød, blod, lever, røget bacon, sorte oliven, lakrids, mejeri og en rustik urtet side med nogle sjove noter af dild eller estragon.

I munden er det næsten medicin, tæt, peberet med sorte kirsebær, brombær, faste tanniner, høj syre samt nogle grønne og sjove elementer, som jeg ikke ka’ blive helt klog på. Men det er meget charmerende, selvom det ikk’ helt når Clape.

Købt hos Bichel Vin, hvor en flaske koster 250 kr.

Rating 5/7 

2002 A. Clape, Cornas, Rhône, Frankrig

Efter maden havde Jan endnu et par overraskelser i ærmet, og den første var såmænd blot en magnumflaske 2002 Clape Cornas. Mesteren. Referencen for Rhône. Kongen af Cornas.

Jeg har jo efterhånden drukket Clape nogle gange og skrevet om vinhuset her på bloggen … og mit første møde med Clape var netop en Cornas fra Clape på Villys Vinbar for mange år siden. Vinbaren var en slags pop-up restaurant, men den eksisterer desværre ikke længere. Den blev drevet af Sten Fiil fra vinforretningen Den Blå Port og lå netop i gården bag forretningen. Det er også Sten, som fortsat i dag har importen af vinene fra Domaine August Clape.

Det er også hos Sten i Den Blå Port, at Jan havde skaffet denne magnumflaske 2002 Cornas. Der havde den ligget og hygget sig i baglokalet indtil Jan – helt fornuftigt – greb fat i den.

Vinificering sker uden afstilkning og uden tilsætning af gær. Der sker lang, lang tids lagring – normalt mindst 22 måneder – på en kombination af cementtank og 50 år gamle foudres …  1.200 liters fade, som man kender fra Alsace.

Undervejs bliver vinen smagt igen og igen, og først når Pierre-Marie og Olivier Clape vurderer, at nu er det på tide, bliver vinen aftappet på flaske og sat til salg.

Det er selvfølgelig 100% Syrah, som kommer fra parceller, hvor vinstokkene har en alder på henholdsvis 30, 50 og 60 år med enkelte stokke, der er over 100 år gamle.

Næsen er dyb, animalsk og nærmest gammel med mejeri, kærnemælk, fersk kød, læder, jord, violer, estragon, engelsk lakrids, lakridsrod, mynte, peberkorn samt en fortsat frisk, stringent og jernrig frugt.

I munden er vinen også fortsat ganske frugtrig med irettesættende, streng og præcis peber, tørret kød og totalt stamme tanniner. Er noget anderledes end 2007’eren, som var min sidst smagte Clape Cornas … mere stringent, mere tør og tanninerne også mere markante. Det er dog fortsat stor, stor vin … hvor smager det dog bare godt.

Købt hos Den Blå Port, men prisen kender jeg ikke.

Rating 6,5/7    

2014 Domaine Boucabeille, Monte Nero Côtes du Roussillon Villages, Roussillon, Frankrig

Denne Monte Nero Côtes du Roussillon Villages fra Domaine Boucabeille i den lille by Corneilla de la Riviére blev en maskulin ledsager til en omgang boeuf bourguignon a la forår n/jordskokkemos & rødvinsglace.

Vi er i Roussillon hos et vinhus, der er grundlagt i 1990, hvor Regis Boucabeille købte 12 hektar vinmarker, som den tidligere ejer Rene-Jean Camo havde plantet tilbage i 1976. Sammen med sønnen Jean Boucabeille begyndte han at pleje markerne, plantede skov omkring markerne og kunne så i 2001 høste første årgang til en produktion af vine fra domænet.

Siden er der bygget et moderne vineri og Jean Boucabeille har overtaget driften af vingården i dette lidt øde og klippefyldte område, hvor vinmarkerne er stejle og så stenede, at det kræver en absurd mængde hårdt arbejde at opdyrke jorden.

Jean Boucabeille siger endda selv, at skal have en hjerne som en gnaver, hvis man vil give sig i lag med at dyrke vin på disse golde jorder.  Men de stejle, sydøstvendte terrasser er faktisk perfekt eksponerede til solen, samtidig med at den allerværste hede om eftermiddagen mildnes af briser fra Middelhavet.

Desuden består jordbunden af mager, nedbrudt skifer – perfekt til dyrkning af kvalitetsvin og der dyrker Jean de typiske sydfranske druesorter Grenache, Syrah og Mourvèdre samt den grønne Maccabeu.

Dyrkningen foregår efter økologiske principper, og Jean Boucabeille blander sig mindst muligt under vinens tilblivelse. Desuden er enhver af brug af enzymer, kunstig gær og andre kunstige tilsætningsstoffer helt bandlyst.

Denne Monte Nero Côtes du Roussillon Villages er lavet på 70% Grenache  og 30% Syrah og på druernes naturlige gær. Almindelig maceration – men periode er ikke oplyst – og lagring i 12 måneder på barriques.

Næsen er maskulin med peber, blæk, spidskommen, boysenbær, blåbær og sagte elementer af en god landlig mødding. Rustik, kødfuld og landlig kluntet næse med masser af power, lidt kanel, vanilje og lakrids.

I munden er vinen godt tør og byder både på peber, sødme, kanel og rustikke tanniner. Lige ud af landevejen med masser af sol, kraft og peber.

Forhandles flere steder, bl.a. hos Uhrskov Vine, hvor en flaske koster 165 kr.

Rating 4,5/7 

2012 Domaine La Garrigo, Fitou Le Lien des Saisons, Languedoc, Frankrig

Her er det så 2012’eren af økovinen Fitou Le Lien des Saisons fra Domaine La Garrigo … bemærk, hvor behændigt, at jeg har flyttet rundt på flaskerne, så 2012’eren nu står forrest.

Fitou Le Lien des Saisons er vel at betegne som Domaine La Garrigos entry-level vin eller basisvin. Udover denne producerer de bl.a. også den nævnte Fitou 20 de Terre – absolut must try – og derudover den 100% Carignan baserede vin L’Echarde Sang pour Cent Carignan, som jeg dog ikke har smagt … blot for at nævne dem, som Vinimperiet pt. har på lager.

Denne 2012’er har også en biogrøn næse, men her er der langt mere kål, krudt, fims og sure sokker, hvilket suppleres af lidt kampfer, rosmarin, godt med lavendel, sådan en rigtig Provence krydderbuket, svag sødlig kanel og virker ellers mere streng og utilnærmelig end 2011’eren.

Smagen er fortsat krydret med godt med peberbid og samtidig klart mere kantet end 2011’eren. Sjovt nok er peberen ikke så dominerende, men der er masser af jern, meget tørre tanniner, bider mere og bestemt mere kantet. Den har armene foldet og er uimodtagelig for fornuft … men det ka’ jeg sgu godt li’.

I starten var jeg umiddelbart mest til 2011’eren … men efter et par glas af begge, så krydser 2012’eren sgu målstregen en spids foran sin ældre søster.

Købt hos Vinimperiet, hvor en flaske koster 100 kr.

Rating 4/7 

2011 Domaine La Garrigo, Fitou Le Lien des Saisons, Languedoc, Frankrig

Hånd i hånd … 2 årgange af vinen Le Lien des Saisons, som med Google Translate betyder linket til årstiderne/sæsonen. Og de to vine – årgang 2011 og 2012 – kommer fra økohuset Domaine La Garrigo.

Det er et hus, som jeg tidligere er stødt på, nemlig med vinen Fitou 20 de Terre, som bl.a. er lagret 12 måneder på fade, som vinhuset graver ned i den franske muld aka tørre jord. Og de er altså også rigtige økotosser af bedste skuffe … dvs. økologisk, biodynamisk og med en produktion styret af de kosmiske kræfter.

Og økotosserne er Christian Coteil og hustruen Maxime, som grundlagde Domaine La Garrigo i 2002 ved den lille by Tuchan … omkring 20 kilometer vest for Fitou og heller ikke langt fra Perpignan længere mod syd.

Det er en lille og isoleret by, hvor markerne ligger i 900 meters højde med vinstokke på Carignan druen, som den dominerende drue, og ellers druerne Grenache, Syrah og Muscat.

Christian og Maxime har lige knap 4 hektar vinmarker, som drives økologisk og biodynamisk. Alt hos Maxime og Cristian behandles efter disse principper og dermed opnår vinen den bedste kvalitet. Vinfremstillingen sker med den naturlige gær, dvs. uden tilsætning af gær. Der er heller ingen tilsætning af svovl.

Maxime og Christian har til dagligt almindeligt lønarbejde, og kan således ikke leve af vingården. De har dog en glødende interesse for at lave vine i pagt med naturen.

Og generelt handler økologisk/biodynamisk vinproduktion jo om at arbejde med naturen. Når solen, månen, planeterne og stjernerne har de rigtige placeringer i universet, så giver dette en bestemt betydning for væksten af rødder, blade, blomster og frugt … herunder selvfølgelig druerne.

Disse dage skal man respektere. Man får på denne måde særlige jord-, rod-, blad-, blomster- og frugtdage. Man bør også kun pløje på jorddage og høste på frugtdage. Og gødningen af markerne sker ofte med kompost lavet på biologisk affald fra vinproduktionen blandet med komøg.

Faktisk er én af de obligatorisk behandlinger af jorden i den biodynamisk dyrkning brug af 7 kompostpræparater, såsom kamilleblomst, egebark og brændenælder, der komposteres på forskellige måde. Fx anbringes kamilleblomst i kvægtarm, som hænges frem om sommeren, begraves om vinteren og graves op om foråret.

Indholdet af tarmen tages ud og anbringes i komposten sammen med de seks andre kompostpræparater, hvorefter komposten bruges som gødning. Udover behandling med disse kompostpræparater sprøjtes markerne med komøg, der har overvintret i jorden begravet i kohorn samt med et kiselpræparat fremstillet af fint formalet kvarts, der ligeledes begraves i kohorn sommeren over.

Og Christian er meget passioneret omkring denne produktionsform og arbejder efter månens cyklusser og stjernenes placering på himlen. Og så graver manden også nogle af sine vine ned i jorden. Nogle af deres vine er begravet i tønder i 6 til 24 måneder, mens andre helt normalt er placeret i en kælderen under huset.

De graver fadene ned, fordi der er en konstant temperatur på 12 grader, ingen elektromagnetiske bølger og så opnås der ifølge Christian Coteil en mere nænsom ældning/modning med mere opblødte taniner. Der er nemlig ingen luft, dermed ingen udveksling med atmosfæren og intet tab af vin.

Der udveksles således kun med jorden og en fugtig odeur af underskov. Når vinen ligger i jorden fortsætter den – ifølge vinmageren – med at udvikle forfinede aromaer. Den har stadig den frugtige side, men der tilføjes ristede og skovagtige toner.

Denne vin – en Fitou med navnet Le Lien des Saisons – er ikke lagret på nedgravede fade, men er lavet på 40% Grenache, 40% Syrah og 20% Carignan. Druerne er høstet med et utroligt lille udbytte, alene 8 hektoliter pr. hektar, hvilket er helt vandvittigt.

Vinen er lagret 9 måneder på egefade og nogle af fadene er nye fade. Der er ikke anvendt svovl … det har Christian faktisk slet ikke brugt på nogle vine siden 2012.

2011’eren og 2012’eren kan skelnes fra hinanden på hætten/toppen, der er rød på 2011’eren  og sort på den anden.  Meget brugervenligt.

Og næsen byder bestemt også på økotosse biogrønt, godt med krydderier, jord, våde fade, ribs og blåbær i skøn sammensmeltning, og vinen virker- sammenlignet med 2012’eren – mere rund, blød og animalsk i duften.

Smagen er også godt krydret … der er rigelige mængder peber, masser af jern, mørk frugt, grannåle og måske knap så spændstig som 2012’eren. Der bliver lidt mere fladt, men måske også mere ligetil.

Når det er sagt, så vinen – i begge årgange – bestemt ikke mainstream på nogen måder. Den er ikke nem tilgængelig og byder på kant og var total turnoff hos konen. Jeg er også selv langt mere vild med husets Fitou 20 de Terre, som jeg havde en total optur over og kun koster en snas mere.

Købt hos Vinimperiet, hvor en flaske koster 100 kr.

Rating 3,5/7 

2011 Ortas Cave de Rasteau, Rasteau Prestige, Rhône, Frankrig

Havde forleden et par timer, som skulle slås ihjel. Det kunne jeg – efter kort tids vortering – bedst gøre med lidt vin i glasset, så jeg rundede lige Bistrotekets nye lille nyfødte … Bistrobiksen, hvor man udover at købe alskinds lækker mad, også kan nyde et glas vin. Og det blev et glas af denne Rasteau Prestige fra kooperativet Ortas Cave de Rasteau.

Kooperativet kaldes også Cave des Vignerons de Rasteau, og de holder selvfølgelig til i byen Rasteau. De er den absolut største producent i Rasteau og er grundlagt tilbage i 1925.

I dag omfatter medlemskredsen omkring 180 vinavlere i området og sammenlagt får kooperativet druer fra omkring 700 hektar af appellationens Rasteau, hvilket således er en pæn slat af appellationens samlede 1.200 hektar.

Men vinene fra Rasteau omfatter kun 55% af kooperativets produktion, idet der også laves 35% almindelig Côtes du Rhône samt 10% Côtes du Rhône Village. Vinmarkernes gennemsnitlige alder er omkring 40 år, men 15% af markerne er beplantet før 1914, hvilket er ganske imponerende.


Lige et lille stemningsbillede fra Bistrobiksen i Randers.

Cave de Rasteau har været forgangsmænd for en relancering af den ellers tidligere så traditionelle lokale vin Rasteau VDN (Vin doux naturel). Før 1950 var de søde Rasteau vine populære og særdeles anerkendte, men siden hen er vinene desværre stort set gået i glemmebogen. Dette har nu ændret sig, og Rasteau VDN er igen ved at komme på mode.

Den ansvarlig vinmager på kooperativet er Alexis Cornu, som er opvokset i Bordeaux og selv kommer fra en familie af vinproducenter. Han har dog altid haft en meget videnskabelig tilgang til vinproduktion og er da også taget en bachelorgrad i biologi, geologi og miljø i Tyskland i 1996.

Derefter har han studeret på universitetet i Bordeaux, hvor han dimitterede i 1997 med master indenfor miljø efterfulgt af uddannelse som ønolog fra universitetet i Montpellier. Han har inden jobbet som ansvarlig vinmager på Cave de Rasteau arbejdet som vinmager i både Bordeaux og Australien.

I dag opererer han i et topmoderne vineri, som kooperativet byggede i 2008. Forinden havde man også strømlinet produktionen med vinserien Ortas, som i dag også indgår i navnet på kooperativet.

Ortas brandet er markedsført, således kunderne nemmere kan genkende vinene fra kooperativet. Navnet er en slags anagram, hvor bogstaverne OR betyder guld, og de sidste AS betyder es, mens T bare står i midten og holder det hele.

Men udover vinene med Ortas navnet, så produceres også en række vine som Domaine de Pisan … en lille vingård på 15 hektar, som kooperativet købte i 2006.

Denne Rasteau Prestige er lavet på 50 % Grenache, 35% Syrah og 15% Mourvèdre, som kommer fra 50 år gamle vinstokke, høstet med udbytte på 38 hektoliter pr. hektar. Lavet ved, at alene 15% af vinen lagrer på egefade i 12 måneder.

Næsen har godt med mørk frugt, solbær, lakrids, bacon og svage krydderier. Der er derudover noget ristet over duften, som om der er en smule sødbrændt fad, men med alene 15% af vinen lagret på egefade, så må afsmitningen jo ellers være begrænset.

I munden er der god syre er min første tanke. Vinen er dejlig blød og byder på fed frugt, bitter peber og egentlig god afbalanceret med en vis bitterhed og masser af peber i eftersmagen. Fyldig og tæt i smagen, men heldigvis med en vis syre og friskhed.

Forhandles herhjemme bl.a. af Bundgaard Vinimport, hvor en flaske koster 109 kr.

Rating 4,5/7