Fredag aften bød også på et besøg fra et par gode venner … og så skulle der da lidt mere vin på bordet. Vi startede med denne rosé vin fra Chateau Mourgues du Gres, som ligger ved byen Beaucaire, ca. 20 km. sydvest for Avignon i området Costieres des Nimes, dvs. den vestlige del af Rhonedalen.
Chateau Mourgues du Gres ejes og drives af Anne og François Collard, et ungt og ambitiøst ægtepar, der har markeret sig ved en konstant høj kvalitet via intenst mark- og kælderarbejde og derved ændret ejendommen fra at være underleverandør til de store, til selv at lave og sælge vinene.
Ejendommen tilhørte tidligere Ursulines-klosteret, men så er vi også helt tilbage før den franske revolution. Navnet Mourgues du Gres har også rod i historien og ejendommens beliggenhed. I Provence betyder Mourgues nemlig nonner og Grès betyder småsten … efter de mange små rullesten på vinmarkerne. Og i gården til slottes findes der også et solur med mottoet “Sibe Sole Nihil” (intet uden sol) og det kan symbolisere, at her modner solen druerne til optimal modenhed … hvilket giver afbalancerede vine. Soluret er samtidig blevet logoet for Chateau Morgues du Gres og går igen på alle etiketterne.
François Collard er uddannet landbrugsingeniør og ønolog, og er udlært i vinbranchen på Château-Laffite i Médoc. I 1990 besluttede han at vende tilbage til familiens ejendom, Chateau Mourgues du Gres, med det mål at fremme de lokale druesorter og i stedet for at sælge druerne til de store ejendomme, at producere egen vin.
Hans første årgang blev 1993, hvilket alene var rødvin. Siden er produktionen udvidet med både hvidvin og rosé. I 1995 droppede hustruen Anne Collard sit job indenfor byplanlægning og sluttede sig til François’ vinprojekt. Og det er gået ret godt siden denne spæde opstart, bl.a. har den gode Parker udtalt følgende om Mourgues de Gres; “Et af de mest imponerende godser i Costières de Nîmes, en skattekiste af prisbillige vine”.
Denne rosévin har navnet Les Capitelles des Mourgues, navngivet efter en lille stenhytte, som står midt på vinmarken. Stenhytten har været anvendt til at gemme landbrugsredskaber og som ly for markarbejderne i dårligt vejr. Alle gårdens vine med navnet “Les Capitelles” betyder også, at de er fremstillet på en anderledes måde end gårdens øvrige vine, nemlig med både gæring og lagring i egetræsfade i flere måneder.
Vinen er hovedsageligt laves på Mourvèdre med et strejf af Syrah og Grenache føjet til den endelige blanding. Duftmæssigt er der en lille eksplosion af blomster, jordbær, vanilje og en anelse hyld. Smagsmæssigt en voldsom fin balance mellem sødme og syre. Vinen er meget, meget behagelig, bliver ikke helt for sød, og er en rigtig “crowd-pleaser”, som alle vil kunne li’. Fin vin til velkomst eller på terrassen en varm sommerdag. En lidt kraftigere rosé end normalt, men det gør bestemt ikke noget.
Købt hos Bichel Vin til 99,95 kr.
Lørdag bød på en enkelt vin, nemlig denne Herència Del Padri fra Priorat området i Spanien. Vi er helt præcis i den catalanske by Porrera, som ligger knap 200 km. sydvest for Barcelona.
Med aftenens sidste vin havnede vi i Sydamerika, nærmere bestemt Mendoza i Argentina. Mendoza er Argentinas bedste område til rødvin. Montes fra Chile står bag Kaiken-projektet i Mendoza.
Næste vin i rækken, en dejlige Crianza fra vinhuset Bodegas Peñafiel, som jeg tidligere har skrevet om, da jeg smagte husets 
Aftenens tredje rødvin var også på Pinot Noir, nemlig denne La Cote Vineyard Pinot Noir fra vinhuset Millton Vineyards, som ligger ved byen Manutuke på Nordøen i New Zealand. Hovedbyen i området er Gisborne, og vi er i et frugtbart landbrugsområde og også tæt på det sted, hvor James Cook første gang trådte i land i New Zealand i 1769.
Som aftenens første rødvin havde jeg valgt, at byggesjakket skulle smage lidt bourgogne. Det blev denne fra Jean-Michel Guillon, og i den fremragende årgang 2009.
Næste vin i rækken var … i min optik … aftenens bedste vin, en fin Chardonnay fra vinhuset Paul Culver. Vingården hedder De Rust Estate og er beliggende i byen Grabouw i Elgin vinområdet.
Fredagsvinen var en rigtig lille tyr fra Spanien … eller i hvert fald kommer vinen fra Bodegas Frutos Villar i det lidt ukendte vinområde Toro, der ligger i det nordvestlige hjørne af Spanien, lige op til det kendte område Ribera del Duero.
Den anden vin tirsdag var denne Gran Coronas Reserva fra det store vinhus Torres, som laver ikke mindre end 4,9 mio. 12 stks. kasser vin om året, og har deres vingårde med over 1.300 hektar rundt om i stort set hele Spanien, lige fra Priorat, Ribera del Duero, Conca de Barbara, Penedès og Rioja, men også i andre lande som fx Chile og Californien. Altså et kæmpe vinimperium, og dermed langt væk tanken om den lille vinbonde, som går og pusler med sin egen lille vin. Men betyder det også, at vinen så mangler lidt sjæl?
Næste vin var en amerikaner … en Cabernet Sauvignon fra Château Ste. Michelle, som ligger i Columbia Valley i Washington States, et af de meget spændende vinområder i verden. De første kommercielle tilplantninger blev pioneret i 60’erne af netop Château Ste. Michelle, kraftigt ansporet af den store, amerikanske ønolog, den nu afdøde Andre Tchelistcheff.