Det er ved at være lang tid siden, jeg sidste smagte en vin fra den excentriske Christophe Beau på Domaine Beauthorey i Languedoc … men fandt en glemt flaske, da jeg forleden ryddede op i vinkøleskabet, nemlig denne Bella Parra.
Domaine Beauthorey har jeg skrevet om en del gange, bl.a. i mit blogindlæg; Christophe Beau – den rare, excentriske vinmager på Domaine Beauthorey og Vinos Vernaculares. Det var til en smagning af flere af Christophes vine, men der var denne Bella Parra – sjovt nok – ikke blandt de smagte vine. Men det råder vi så bod på nu.
Men Bella Parra er lavet af et blend af de to druer Syrah og Œillade, men fordelingen af mixet kender jeg ikke. Œillade er en fransk drue, som historisk har været dyrket i Languedoc og Provence gennem århundreder, men i dag er tæt på udryddelse.
Den bliver ofte forvekslet med Rhône druen Cinsault og bliver også nogle gange kaldes Œillade Noire, når den sælges i bordvine. På et tidspunkt mente nogle også, at den var en mutation af druen Picardan, som også nogle gange kaldes Œillade Blanche.
Men imidlertid er Œillade ikke i familie med hverken Cinsault eller Picardan. Den er altså bare sin egen, og en drue der giver bløde, frugtrige vine med moderat alkohol.
Næsen er totalt animalsk, bio bio og vild … det er armsved, fårestald og harsk fedt, blyanter, hønselort og mødding, mørke og gærede bær, sådan lidt mellemrøde og har egentlig en god friskhed mellem alle de biodynamiske aromaer.
Man skulle tro, at sådan en biodynamisk og vild fætter ville være træt efter 8 år, men det er ingenlunde tilfældet. Den er let, blød, blid og imødekommende … næsten læskende. Det er tæt, rundt med en smule lakrids og chokoladesødme. Det minder stilmæssigt om et møde mellem Loire og Rhône, men er helt sin egen … og smager virkelig ganske lækkert.
Købt i Vinimperiet, hvor en flaske kostede 90 kr., men ser pt. ud til være udsolgt.