Tag-arkiv: 3

Middel. Det er dermed gennemsnitlige vine, som man ellers kan hægte ord som enkel, uskadelig og okay på. Det er drikbart og i Parkers verden vel et sted mellem 70-79 point.

2012 Kim Crawford Wines, Pinot Noir, Marlborough, New Zealand

Lørdag bød faktisk også på Pinot Noir, nemlig denne flaske fra Kim Crawford Wines, som holder til i Marlborough i New Zealand. Vinhuset er dog ejet af det kæmpestore, internationale vinfirma Constellation Brands, som ejer mere end 100 forskellige brands indenfor vin, øl og spiritus.

Kim Crawford Wines er grundlagt tilbage i 1996 af Kim Crawford og hans hustru Erica, som havde en drøm om at starte en vingård. Kim Crawford havde inden starten i 1996 taget en uddannelse uddannelse (Bachelor of Science) i mikrobiologi og botanik på Massey University i New Zealand.

Og han havde nye idéer for, hvordan vinproduktionen i New Zealand skulle foregå, bl.a. ved at bruge nye sorter som Sauvignon Blanc, Riesling og Chardonnay.

Parret startede projektet fra deres hjem i Auckland uden at eje en eneste vinmark, men købte druer forskellige steder og fik første år lavet 4.000 kasser vin. Det skete ved, at de låne 70.000$ mod sikkerhed i deres hjem, og så lavede de kontrakter med lokale vinavlere om køb af deres druer … og så lejede de sig derudover ind hos forskellige vinerier, når vinene skulle fremstilles.

De efterfølgende år voksede foretagenet og parrets aromatiske vine begyndte også at vinde priser. Det åbnede både for eksportmarkederne, og allerede efter fire år kunne Kim og Erica flytte til Marlborough i en ny state-of-the-art vingård, hvorefter parret også begyndte at investere i egne vinmarker, hvor man bl.a. plantede nogle af de nye sorter. Markerne lå meget spredte, nogle i Marlborough, andre i Gisborne og Hawke’s Bay … eller hvor Kim mente det bedst for de valgte druer.

I 2003 producerede parret årligt 100.000 kasser vin og samme år fik de også deres Marlborough Sauvignon Blanc på Wine Spectator’s Top 100 liste. Imidlertid var det også samme år, at ægteparret måtte sælge vingården. Man stod overfor betydelige investeringer, men kunne ikke rejse finansieringen … og så endte det med, at Kim Crawford solgt sit livsværk til det canadiske vin- og spiritusfirma Vincor.

Vincor blev selv i 2006 solgt til verdens største vinfirma Constellation Brands, som fortsat den dag i dag fortsat ejer Kim Crawford Wines. Constellation Brands ejer over 100 forskellige brands indenfor vin, øl og spiritus. Blandt de mere kendte vinfirmaer er bl.a. Ravenswood, MoutonCadet, Robert Mondavi, Selaks, Paul Masson, Ruffino … blot for at nævne nogle få.

Nå, men tilbage til denne Kim Crawford Wines Pinot Noir, som er lavet med druerne, som kommer fra Sydøen på New Zealand … og dermed ikke blot Marlborough området. Der er således brugt en bred vifte af forskellige Pinot Noir kloner og forskellig terrior. En del af vinen er lagret på franske egetræsfade i 5 måneder, men en del er blot lagret i ståltanke. Fordeling af dette kan ikke ses.

I næsen er første indtryk en hel del sødme … way to much. Dernæst følger røg, eucalyptus og først derefter følger lidt frugt i form af kirsebær, stikkelsbær samt lidt hvid peber. Smagen er meget saftpræget, høj sødmeniveau, kandiserede kirsebær og virker en anelse vandet i smagen. Der er lidt syrlige og grønne toner nedenunder … men det er som om, at de to retninger stikker hver sin vej, og aldrig rigtig mødes.

Forhandles i Føtex, hvor 2 flasker kan købes for samlet 179 kr.

Rating 3/7   

2010 Stou Kir Yianni Wines, Argestis Red Gold, Cypern

Så blev det tredje Argestis vin i streg, og samtidig aftenens første cypriotiske rødvin, Argestis Red Gold, lavet på et blend af druerne Mataró samt Merlot. Samtidig var det også aftenens første vin med lidt alder, nemlig fra årgang 2010.

Mataró druen kender I … men blot under navnet Mourvèdre. I Spanien kalder de druen Monastrell. Kært barn har mange navne.

Mataró er den 6. mest plantede drue på Cypern, hvor førstepladsen indtages af den lokale rødvinsdrue Mavro, som dækker over halvdelen af de samlede vinmarker på Cypern.

Mavro betyder i øvrigt sort eller druens sorte farve, og bruges på Cypern bl.a. – sammen med druen Xinisteri – i produktionen af den kendte dessertvin Commandaria, som jeg omtalte tidligere.

Nå, men her et blend på Mourvèdre og Merlot, men derudover ingen oplysninger om, hvordan vinen er vinificeret. Den skulle efter sigende alene være produceret på ståltanke og slet ikke lagret på eg.

Vi springer derfor direkte til mine smagsnoter. Duftmæssigt lidt en sjov fætter, hvor der fornemmes godt med sol, godt med krydderier … meget rustik, næsten landlig kostald, gamle våde egefade og tjærede jernbanesveller. De sidstnævnte kan virke lidt underligt, da vinen – efter sigende – slet ikke har set egetræsfade. Herudover virker vinen også ganske indelukket … næsten propagtig, selvom jeg er ret sikker på, at vinen ikke har decideret prop.

I munden er vinen lidt skarp … noget skarp, og selvom frugten egentlig er meget frisk, og der er et bid af peber, så bliver jeg vist ikke umiddelbart venner med denne vin. Det er langtfra dårligt, men blot lidt kantet. Af en vin fra Cypern er det ganske hæderligt.

Forhandles herhjemme af Bjarne Ørsted, pris 145 kr.

Rating 3/7  

2014 Stou Kir Yianni Wines, Argestis White, Cypern

Næste cypriotiske vin var også en hvidvin, Argestis White fra Stou Kir Yianni Wines. Argestis er husets anden serie, og modsat søstervinen Delfis, så er navnet på etiketten ganske læsevenligt. Men lad os undersøge, om det også er tilfældet med vinen … altså, om den er venlig.

Samlet laver Stou Kir Yianni Wines 6 vine, nemlig en hvid, rosé og rød i de to serier Delfis og Argestis. Derudover er man også begyndt at lave en version af den kendte Commandaria … som efter sigende er verdens ældste ældste vinmærke og kaldes kongernes vin.

Historien beretter, at Richard Løvehjerte i det 12. århundrede, efter et af sine mange korstog, bragte denne vin med sig hjem til England, hvor den var populær ved hoffet i mange hundrede år.

I det 13. århundrede foranstaltede den franske kong Philippe Auguste en vinsmagning for at finde frem til verdens bedste vin, og kongen kårede en Cypern vin – Commandaria som den bedste og gav den navnet “Vinenes Apostel”.

Til denne torsdags vinsmagning smagte vi alle vinene fra Stou Kir Yianni Wines.

Denne Argestis White har jeg heller ikke de store oplysninger om, så derfor springer vi direkte til smagsnoterne. Et godt bud på druen kunne dog være Xinisteri, som bruges til mange hvidvine på Cypern. I næsen virker vinen til at ha’ lidt fedme, smør, citrus og lidt tyggegummi. Samtidig også sådan meget tør og støvet i udtrykket. I munden er det krydrede noter, lidt eg og en smule kantet.

Forhandles herhjemme af Bjarne Ørsted, pris 120 kr.

Rating 3/7  

2014 Stou Kir Yianni Wines, Delfis Rosé, Cypern

Videre med næste cypriotiske vin … fortsat i Delfis serien og fortsat en mousserende vin, men denne gang en rosé fra vinhuset Stou Kir Yianni Wines.

Som jeg skrev i forrige indlæg, så er Stou Kir Yianni Wines ikke en vingård, men en restaurant, som Stavros Zenonos driver sammen med hustruen Moropi, deres 3 børn samt moderen Eftichea. Det er både restaurant, taverna, bar og motel … altid med masser af underholdning.

Tavernas slogan er da også; Stricktly for people with elegant sense of amusement.

De 60 hektar vinmarker passer Stavros også, og her dyrkes druer … både spisedruer til restauranten, men også druer til produktion af vinene. Selve vinproduktionen sker i samarbejde med firmaet Lizzarus Ltd., som ledes af George Philis. De to herrer sørger i kompagniskab for at leje produktionsudstyr hos forskellige lokale vingårde til produktionen.

Det betyder således, at vinene er produceret på forskellige lokationer i området, og til selve produktionen har Stavros og George hyret en vinmager, som skulle hedde noget i retning af Georgios Fournais. Ved ikke, om det er stavet rigtigt … og har heller ikke kunnet finde mange oplysninger om ham eller vinene fra Stou Kir Yianni Wines i det hele taget.

Lad os derfor springe direkte til denne mousserende rosé. I næsen er der godt med blomster … meget floral. Herudover ikke den store næse … men vinen i smagen minder utrolig meget om den foregående hvide. Boblerne er meget, meget blide … der er måske lidt jordbær i smagen, men ellers samme “fladhed”, blød syre … mangler lidt rygrad … og så har den en snert af noget ukendt. Jeg kan ikke definere det. Hmmmm.

Forhandles herhjemme af Bjarne Ørsted, pris 120 kr.

Rating 3/7  

2013 Navascués Enología, Cutio, Cariñena, Spanien

Første rødvin til den spanske smagning blev denne Cutio fra Navascués Enología … et lille familieprojekt, som ligger i vinområdet Cariñena omkring 2,5 timers kørsel nordøst for Madrid.

Navascués Enología består i et samarbejde mellem far og søn, Jesús og Jorge Navascués. Jesús Navascués er en af pionererne for vindyrkning i Aragonien. Han er en erfaren vinmager og har siden starten af 1990’erne har stået i spidsen for adskillige projekter i området.

Jorge Navascués har fulgt i faderens fodspor og er blevet ønolog og “driving winemaker”, som man i Spanien kalder de vinmagere, som kører rundt og hjælper andre vinavlere med deres produktion. Inden Jorge teamede op med hans fader havde han bl.a. arbejdet på Cooperativa San Gregorio i Calatayud samt Ormonde Vineyard i Sydafrika.

Sammen har far og søn etableret Navascués Enología. I det regi har de bl.a. sammen med Carlos Sanpedro fra vinhuset Bodegas Pujanza i Rioja – hvor de i øvrigt hjælper med vinproduktionen – opkøbt 9 hektar vinmarker med 55 år gamle Garnacha vinstokke i området Valdejalón. Det er blevet til vinen Viñedos de Mancuso.

Mancuso ligger dog i den forholdsvis dyre ende, når man taler om vin fra Aragonien. Jesús og Jorge Navascués besluttede derfor i 2010 at opkøbe nogle vinmarker i Cariñena for at skabe en ung, letdrikkelig og billigere vin som ikke nødvendigvis er simpel og flad. I 2011 resulterede det i første årgang af vinen Cutio, der afspejler familien Navascués store viden og passion inden for vin.

Cutio produceres på vinhuset Pago Aylés, hvor Jorge fungerer som ønolog. Dermed har far og søn ikke bundet en masse penge i dyrt udstyr, hvorfor de i stedet kan fokusere på at skabe nogle gode vine til en god pris. Lavet på 100% Garnacha og 50% af vinen er lagret 4 måneder på franske egetræsfade.

Etiketten på flaske er i øvrigt et foto af Jorge Navascués og hans hund … hedder den måske Cutio? De står i øvrigt på en klippeafsats, hvor der er 600 meter lodret ned … men flot ser det ud. Para Siempe står der også på etiketten … og det betyder “for altid”.

Men for altid varede flasken nu ikke. Blev hurtigt indtaget med følgende noter: Vinen har duftmæssigt først et lidt landligt præg, marcipan, tør jord og lidt brændte toner. Smagen har elementer af mørke bær, sødme, lidt arabiske krydderier eller sådan lidt søde krydderier kombineret med lidt kul, grafit. Okay glas vin … men i min optik aftenens svageste vin.

Forhandles af D’Wine, pris 109 kr.

Rating 3/7  

2012 Weingut Richard Friedrich-Bauer, Schwarzriesling Trocken, Mosel, Tyskland

Byggemødets første rigtige rødvin blev denne … en Schwarzriesling Trocken fra Weingut Richard Friedrich-Bauer, et vinhus ejet af vinhuset Weingut Willi Haag, som ligger i byen Brauneberg i Mosel. Og en vin, som der var delte meninger om ved bordet.

Haag familien er kendt i Brauneberg og kan dateres tilbage til 1605. Dengang hed byen ikke Brauneberg, men Dusermond … hvilket kan oversætte til “den søde bakke”, men ændrede altså navnet i 1925.

Oprindelig hed vinhuset Weingut Ferdinand Haag Estate, men blev i starten af 1960’erne delt mellem de to brødre Willi og Fritz. Jeg har tidligere smagt vine fra Fritz Haag, bl.a. husets 2013 Brauneberger Juffer Riesling Trocken GG.

Fritz Haag er nok det mest berømte af de to vinhuse, og samtidig også det største med i alt 12,2 hektar vinmarker.

Weingut Willi Haag har alene 6 hektar stejle vinmarker i og omkring Brauneberg. Alle markerne bl.a. Brauneberger Juffer og  Juffer-Sonnenuhr ligger med sydvendte skrænter og den legendariske skifer jordbund, som er velkendt fra Mosel.

Weingut Willi Haag har siden 1995 været drevet af Markus Haag med hjælp fra moderen Inga.

Og udover egne vine under navnet Willi Haag, ja så driver Markus også vinhuset Richard Friedrich-Bauer fra hjemmet i Brauneberg. Ud fra etiketten på vinen, så ejer Markus Haag Weingut Richard Friedrich-Bauer … der står i hvert fald Inh … Inhaber. På nettet er det dog meget sparsomt med oplysninger om Weingut Richard Friedrich-Bauer.

Nå, men her har vi hvert fald en Schwarzriesling Trocken, lavet af Inhaber og vinmager Markus Haag. Druen Schwartzriesling støder vi ikke så ofte på, men den kendes også under navnet Müllerrebe i Tyskland eller Pinot Meunier i Frankrig. I Frankrig indgår den ofte én af de 3 druer, som anvendes i produktion af champagne.

Navnet Schwarzriesling kunne give anledning til at tro, at druen er beslægtet med Riesling, men det er slet ikke tilfældet.

Nå, men lad os smage vinen. I glasset kan vinen godt give associationer til Pinot Noir … transparent og klar saft, let og rubinrød. Næsen er lidt uhhhh med stramme træk, som næsten virker helt kemiske. Der er kirsebær, hindbær og våde egefade samt grønne blade. Smagen er varm, sød og krydret … kirsebær og hindbær.

Én nævnte, at der var lidt portvin i smagen. Det er måske lige i overkanten, men forstår godt sammenligningen, da den har et varmt og sødkrydret udtryk. Og godt kan virke lidt underlig. Jeg synes, at den er sjov at prøve … og til prisen et spændende glas. Men enig … stor vin er det ikke.

Købt i Tyskland på weine.de, hvor prisen er beskedne 5,90€ … eller omkring 44 kr.

Rating 3/7  

2013 Weingut Tesch, Riesling 1 Liter, Nahe, Tyskland

Fredag … lidt Riesling inden aftenens Spätburgunder. Undskyldningen for lidt at åbne lidt Riesling er, at der skal lidt hvidvin i maden. Forbereder lidt mad til byggemøde i morgen, bl.a. lidt oksehaler, som lige skal brunes og karamellisere i ovnen med lidt hvidvin og rodfrugter inden 5 timers simren i den sorte gryde.

Og igen én af disse herrens store Riesling flasker, nemlig en 1 Liter Riesling fra Weingut Tesch, som ligger i den lille by Langenlonsheim i Nahe.

Weingut Tesch er et lille familieforetagende, som stammer tilbage fra 1723. Siden 1996 har det været den unge Martin Tesch, som har drevet vingården i de bakkede områder omkring Langenlonshiem, som Martin selv betegner som et mini-Rheingau.

De 16 hektar vinmarker er fordelt på seks forskellige marker, nemlig markerne Rothenberg, Löhrer Berg, Krone, Karthäuser, Köningsschild og St. Remigiuesberg. Disse marker er et skolebogseksempel på hvordan beliggenhed, dyrkning og eksponering i forhold til floden Nahe bør tage sig ud.

Martin er doktor … som de fleste tyskere. Men her betyder doktortitlen dog en universitetsmæssig tilgang til vinfremstilling, i dette tilfælde fra det verdensberømte Geisenheim forskningsinstitut i Rheingau. Af uddannelse er han mikrobiolog, men af hjertet er han helt og aldeles vinbonde.

Da Martin Tesch overtog den fædrene vingård som 29 årig i 1996, startede han straks motorsaven, skar stor set alt væk der ikke var Riesling, og påbegyndte dermed mest fundamentale oplægninger i Nahe, siden tempelriddere etablerede vinproduktion i regionen for mere end 700 år siden.

Tesch senior Hartmut havde som så mange andre tyske producenter sine marker tilplantet med det vanlige udvalg af druesorter. Foruden Riesling var der blandt andet Müller-Thurgau, Silvaner, Rivaner, Scheurebe, Gewürztraminer, Weissburgunder og Spätburgunder.

Læg dertil en lang række prædikater, og det samlede antal vine mærmede sig 50 forskellige. Nok er vanens magt stor, men det burde sige sig selv, at det både er komplekst og uøkonomisk at drive en vingård på disse vilkår.

Disse dårlige vaner Martin ville gøre op med, da han startede motorsaven, og med egne ord lagde grunden til en punkrock vingård, hvor der skulle rådes bod på fortidens synder, og hvor kvaliteterne skulle forbedres markant – primært ved hjælp fra Riesling-druen, men udelukkende via tørre vine.

Det første som skete, var, at omsætningen faldt med 40% på bare seks måneder. Dette kombineret med en øredøvende kritik fra tyske vinskribenter over, at Martin havde forbrudt sig mod traditionerne og ødelagt sin fædrene arv. Martin Tesch sad dog kritikken overhørig, og havde modet til at forsætte ad den selvafstukne sti. Ifølge ham selv har Riesling-druen rygrad, og er ikke en behagesyg druesort med sødme og ferskennoter. Tradition eller ej.

Støt, men sikkert, tilsluttede flere og flere sig Martin Teschs nyfortolkning af Riesling – ikke mindst uden for Tysklands grænser. Vinene var blevet strammet gevaldigt op, og etiketterne på flaskerne blev lettere at afkode for menigmand.

Successen var efter et par år ikke blot en åbenlys kendsgerning, men hele opgøret med forældregenerationens vinfremstillingstraditioner blev også det mindset, som flere unge håbefulde vinproducenter tilsluttede sig. Det kom endda så vidt, at Martins innovative løsningsproces blev til et casestudy på London School of Economics.

I dag er det eneste uforanderlige ved Weingut Tesch, Martins tipoldefar, der stirrer bebrejdende fra den øverste del af alle etikkerne, som han nu har gjort det i 150 år. Dr. Martin Tesch har opnået velfortjent hæder, og har fået indlemmet Weingut Tesch i det prestigiøse VDP (Verband Deutscher Prätijats und Qualitätsweingüter), der tæller ca. 200 hæderkronede vinproducenter, der alle stræber efter den højest mulige kvalitet.

Her har vi Teschs entry level Riesling … og så nævnt en hel liter. Tesch kalder den selv Family Pack-Size. Ellers ikke de store oplysninger om fremstillingen af vinen, så vi springer fluks til smagsindtrykkene.

Duftmæssigt er her grønne æbler … syrlige grønne æbler, ikke helt modne, stikkelsbær samt let citrus. Smagen også til den syrlige side … ikke helt imødekommende med svagt krydret finish. Denne her er måske den svageste af de 1 liters Riesling, som jeg har smagt på det seneste, altså i sammenligning med vinene fra Markus Schneider, Hesel og Clüsserath-Eifel.

Men er dog noget overrasket over kvaliteten af disse billige Riesling vine. Der er sgu smæk for the bucks.

Købt i Tyskland hos weine.de, pris 6,50€ … eller omkring 48 kr.

Rating 3/7  

N.V. Champagne Jacquart, Brut Mosaïque, Champagne, Frankrig

Bobler skal der til, når nytåret skal skåles ind … ikke nødvendigvis bedste tidspunkt at smage dyre dråber … men bobler er bobler, og jeg havde taget en ægte champagne med, nemlig denne Brut Mosaïque fra champagnehuset Jacquart … og den klarede opgaven.

Ikke at vi på dette tidspunkt stillede de store krav udover, at det skulle være boblevand. For vi havde allerede hældet de første drinks op. Sådan oplever nogle flasker nogle gange en utaknemmelige skæbne.

Champagnehuset Jacquart ligger i midten af den historiske by Reims. Dér – i det tidligere Hôtel de Brimont, et mindre palæ fra 1896 tegnet af arkitekten Paul Blondel – har Champagne Jacquart siden 2009 haft deres hovedsæde. Midt i champagne land.

Selve champagnehuset er grundlagt i 1962 … som et kooperativ af 30 små vinfamilier, hovedsagelig fra Côte des Blancs, hvor man specielt dyrker Chardonnay. De besluttede at lave et champagnehus, og det blev startskuddet til Champagne Jacquart. Starten var vanskelig, men foretagendet havde et god leder, så inden længe voksede huset.

Jeg ved ikke, om det var forbi, at champagnehuset havde fart i ekspansionen, at de valgte den græske gud Pheme ridende på Pegasus som logo, men logoet har været på husets flasker fra starten i 1962. Pheme var i øvrigt datter af Gaia og i græsk mytologi personificeringen af berømmelse. I det græske samfund spillede hun ikke så stor en rolle, da man ikke mente, at berømmelse var noget, man nødvendigvis burde stræbe efter

I år 2000 omfattede kooperativet Champagne Jacquart ikke mindre end 700 medlemmer, og sluttede sig til CO.GE.VI … en forkortelse for Cooperative Génerale des Vignerons, også kendt som Group Alliance Champagne. De laver også champagne under navne som Champagne Collet og Champagne Moutaudon.

Samlet er det et af de allerstørste champagnehuse i Frankrig med sammenlagt 670 hektar egne vinmarker … hvoraf Jacquart har hele 350 hektar. Samlet skulle der vist være omkring 1.800 vinbønder tilknyttet alliancen og et samlet areal vinmarker på 2.400 hektar. Samlet står alliancen for ikke mindre end 7% af den samlede produktion i appellationen. Et ganske stort foretagende … og måske derfor mange af husets produkter også findes i supermarkeder rundt om.

Her har vi én af husets mange champagner, deres Brut Mosaïque, som leveres i en mosaikfarvet frakke … eller hvad man kalder en sådan hætte til flasken. Vinen er lavet på 35-40% Chardonnay, 35-40% Pinot Noir samt 25-30% Pinot Meunier. Druerne kommer fra nogle af husets mange marker i Côte des Blancs og Montagne de Reims. Det er en N.V. (Non Vintage), idet 20% af vinen er reserve … dvs. lagret længere tid end de øvrige 80% og for denne Brut Mosaïque faktisk over 3 år.

I næsen er der meget hidsige bobler, pærer, stikkelsbær, tyggegummi, mandler, sten og honning. I munden mærker man først de meget store og brutale bobler, hvilket efterfølges af skarp syre, grønne æbler, lidt nødder og ellers lidt neutral. Måske var min bedømmelse på dette tidspunkt en anelse svækket, men det var i hvert fald mine noter.

Men den klarede opgaven … året blev skålet i hus. Jeg ville dog hellere ha’ haft Weingut Auf Den Fünfzehn Morgens Riesling Brut Deutscher Sekt. Langt bedre til færre penge. Men sådan er livet en gang imellem.

Købt i Føtex, pris 150-200 kr. (kan ikke huske det, da den egentlig blev købt til nytårsaften året før)

Rating 3/7  

2010 Pajar, Rosso Veneto IGT, Veneto, Italien

Stor frokost med masser af gæster, omkring 22 af slagsen … ja stor familie, så lidt vin skal der på bordet. Havde lige 6 flasker af denne Rosso Veneto IGT fra Pajar liggende … men hvad dækker dette Pajar over? For det er vist ikke et lille vinhus, som går og sysler med deres vine i en lille kælder.

Det er i stedet en vin lavet specielt for salg … big time, og så vidt jeg kan se … nok primært til det danske marked, for få søgninger på vinen resulterer næsten alene i danske hits. Det er da også en vin, som sælges af supermarkeder indenfor Dansk Supermarked.

Eller med andre ord en supermarkedsvin … ikke at det nødvendigvis er dårligt. Omkring 80% af al vin, som sælges i Danmark, sker via supermarkedskæderne ejet af Coop, Dansk Supermarked og Super Gros,

Dennne  Pajar Rosso Veneto IGT er lavet af Cottini S.p.a. Azienda Agricola Produzione Vini Pregiati  i deres kældre i området Caprino Veronese, lidt øst for Gardasøen og lidt nordøst for Bardolino. Det er vist – som jeg kan opklare – et ret stort industrielt firma, som laver vine under flere brands, ja helt præcis 18 forskellige brands.

Et af deres brands hedder Villa Annaberta, og disse vine er også kendte fra de danske supermarkeder, bl.a. deres Valpolicella Ripasso … som i øvrigt har en næsten identisk etikette som denne Pajar Rosso Veneto IGT. Det samme gælder Jairo, som forhandles af Coop supermarkederne … og disse vine sælges også med en identisk etikette og til billige priser.

Denne Pajar Rosso Veneto IGT er lavet på druerne Corvina og Rondinella fra marker tæt på Gardasøen. Druerne tørrer derefter 15-25 dage inden presningen. Derefter lagrer vinen 12 måneder på egefade og 6 måneder i flaske inden frigivelsen.

Og hvad er resultatet så? Ja, man har fået lavet en vin, som de fleste danskere vil synes om. Godt med fylde, mørke bær og sødme. Meget letdrikkelig. Smagsmæssigt er der først en fin blødhed, mørke bær, chokolade, svag syre og godt med sødme, men vinen er også lidt endimensionel i udtrykket … lidt flad og med lidt jern i eftersmagen.

Forhandles af bl.a. Netto, hvor prisen normalt skulle ligge omkring 50-55 kr.

Rating 3/7  

2012 Viña Estampa, Reserve Carménère, Colchagua Valley, Chile

Endnu et af Houlbergs hængepartier … en vin fra ugen, nemlig denne Reserve Carménère … som trods navnet også er tilsat lidt Syrah og Cabernet Sauvignon.

Vi er i det sydamerikanske, nemlig hos vinhuset Viña Estampa, som ligger i Colchagua Valley i Rapel-regionen sydvest for Santiago i Chile – i en afstand af 45 kilometer fra Stillehavet.

Viña Estampa har rødder flere generationer tilbage, idet ejendommen egentligt er grundlagt af Don Manuel González Dieguez, farfar til den nuværende González familie. Han var spansk indvandrer og købte en kornmølle ved siden af kirken Molino Estampa, opkaldt efter et gammelt sagn om et mirakel på stedet flere hundrede år siden.

Kornmøllen er stadig i drift, men den seneste generation af Don Manuel efterkommere, familien González Ortiz har sat et mere moderne twist på familievirksomheden, da de i år 2000 byggede en moderne, stor vingård med al moderne teknologi. De kaldte vingården Estampa efter det gamle sagn og til ære for farfaderen Don Manuel González Dieguez.

Estampas betyder i øvrigt et lille religiøst billede i lommestørrelse.

Vingården har en produktionskapacitet på 2 millioner liter, fordelt mellem amerikanske og franske egetræsfade, samt rustfri tanke på mellem 5.000 og 50.000 liter.

Regionen i dette område har et særligt godt ry for fyldige rødvine, da klimaet er perfekt for vindyrkning med varme, tørre somre, der giver meget sunde druer. Havets nærhed giver kølige nætter, hvilket bidrager til druernes syreindhold og koncentration. Estampa råder over ikke mindre end 400 hektar vinmarker fordelt på fire store parceller, Estación, Estampa, Marchigüe og Paredones.

Der dyrkes primært druerne Cabernet Sauvignon, Merlot, Carménère og Syrah, der tjener som basis i alle husets blends. Derudover omfatter vinmarkerne også arealer med Malbec, Cabernet Franc, Petit Verdot, Petite Sirah og Viognier … alle druer, som benyttes til at øge karakteren og kompleksiteten i vinene. Filosofien bag Estampas vine er, at man ved at blande to eller flere druetyper opnår dybere farve samt større kompleksitet og smag.

Vinen er lavet på 88% Carménère, 7% Syrah og 5% Cabernet Sauvignon. De tre druetyper høstes på forskelligt tidspunkt, og alle behandles separat til den endelige blanding. Efter høsten sorteres druerne, og der sker en fuldstændig afstilkning.

For alle druer er der først en koldmaceration på 3 dage inden gæringen, der sker over 18-20 dage ved en temperatur på 28-30 gr. Carménèren lagrer i 6 måneder på 1 og 2 år gamle franske og amerikanske egefade, medens de to andre ligger på 2 og 3 år gamle fade også i 6 måneder.

Duftmæssogt er her solbær, tørhed, grønne grene, rød jord og en smule eukalyptus, men smagen viser varme, modne frugter, lidt blommeagtig og måske også lidt besk og krydret. Måske lidt en frikadellevin … ikke at det er dårligt.

Købt hos Jysk Vin, pris 59,95 kr. ved køb af 6 flasker, ellers er prisen 79 kr.

Rating 3/7