2016 M. Chapoutier, Invitare Condrieu, Rhône, Frankrig

2016 M. Chapoutier, Invitare Condrieu, Rhône, FrankrigI en lille sidegade i Tain-l’Hermitage startede et af Nordrhônes største vin- og negocianthuse, nemlig M. Chapoutier, hvorfra jeres trofaste vinskribent nu smager 9 vine … og første er denne hvide Invitare Condrieu.

Chapoutier familien har boet i Tain-l’Hermitage siden 1808, men vinhuset er reelt først grundlagt i 1879, hvor Polydor Chapoutier købte sin første vinmark og startede med at forretningen med vinproduktion. Det blev hurtigt udvidet med negociantforretningen med køb af druer fra andre vinavlere og

Siden den spæde start i den lille sidegade har skiftende generationer af Chapoutier familien siddet ved roret, men omkring 1988 under ledelse af 5. generation Max Charpoutier haltede økonomien.

Max’ sønner Michel og Marc Chapoutier havde hjulpet faderen, men den 25 år unge Michel mente ikke, at faderen kunne drive gården … han havde ingen smag og anede intet om vinproduktion.

Max havde blot fortsat som tidligere generationer med produktion i den lille kælder i sidegaden. Vinen gærede i store åbne trækar, og skallerne blev fodtrådt i mosten. Gamle kastanjefade blev brugt til lagring, og spindelvævene fik lov at vokse sig store.

Når det gik godt, var resultatet fremragende, og det var historiske store vine, men alt for tit gik det imidlertid mindre godt … og den udvikling var blevet forstærket under Max’ ledelse.

Michel Chapoutier fik derfor overtalt sin bedstefar Marc – som rådede over aktiemajoriteten – til at lade aktiemajoriteten overgå til ham. Det betød, at Michel reelt fyrede faderen, hvilket selvfølgelig medførte en familiekrise.

Michel gik derefter omgående i gang med en større omlægning af driften. I kælderen blev de gamle kastanjefade blev skiftet ud med franske barriques.

I markerne blev driften lagt om med fuld respekt for naturen og til noget, som kommer så tæt på det økologiske, at man ikke kan fornemme forskellen.

De dikterede omgående reduktion i hektarudbyttet, der i forvejen var lille, fordi vinstokkenes alder var mellem 30 og 90 år. Samtidig besluttede Michel, at der kun måtte benyttes organisk gødning og ved produktion af vinene skulle de alene anvende druernes naturlige gærceller og flaske alle vinene ufiltreret.

De fik masser af omtale alle relevante steder, og på få år var Chapoutier igen fremme på førersædet og allerede i 1991 fik vinhuset den eftertragtede guldmedalje ved vinolympiaden i Bordeaux.

Senere blev broderen Marc – som også under faderens ledelse havde fået det 4-dobbelte i løn i forhold til Michel – også købt ud, således vingården i 6. generation nu alene drives af Michel Chapoutier.

Michel har også hele tiden været den vinkyndige af de to brødre og den person, der har været den afgørende brik i successen på verdensplan. Han vil først og fremmest lade naturen bestemme vinens karakter. Michel vil have, at hans vine udtrykker terroir, der er samspillet mellem jordbunden og klimaet.

Vinhuset ejer i dag 54 hektar vinmarker i det nordlige Rhône, 90 hektar i det sydlige Rhône samt 69 hektar i Roussillon. Alle marker er i dag certificeret biodynamisk, hvilket gør vinhuset til største biodynamiske producent i Europa.

I den sydlige del har Chapoutier bl.a. i 2008 købt Domaine Bois Dauphin samt Clos des Pontifes i Châteauneuf-du-Pape, men ellers deltager huset også i flere joint-venture projekter, bl.a. i Alsace, Australien, Portugal og USA.

De er også en del af Pic og Chapoutier … endnu et joint-venture med Anne-Sophie Pic, der driver den 3-stjernede restaurant Maison Pic i Valence. De har også et samarbejde med kokken Yannick Alléno … et par af vine fra det samarbejde skal har jeg også smagt, så dem kommer der selvfølgelig også anmeldelse på.

Og så opkøber de altså også fortsat druer op i negociantdelen fra vinavlere i både det nordlige og sydlige Rhône. Det betyder en lang række vine i de 4 serier Découverte, Tradition, Prestige og topserien Fac et Spera … husets gamle slogan, som betyder gør og håb.

Chapoutier var også den første vinproducent til at lave etiketter med blindskrift. Allerede tilbage i 1994 indførte Michel lavede Michel etiketten på husets Monier de la Sizeranne Hermitage med bindskrift, hvilket i 1996 blev udvidet til alle vinene fra gården,

Michel havde fået idéen efter hans ven – den berømte sanger Gilbert Montagné – på TV forklare, at han skulle ha’ venner med, når han i byen skulle købe vin. I dag har flere producenter også indført blindeskrift på deres etiketter.

Nå, men nok snak … lad os kigge nærmere på denne Invitare Condrieu, som selvfølgelig er lavet på 100% Viognier, som efter høst presser og ligger koldt i 48 timer inden gæringen sættes i gang i egetræsfade ved 16-18 grader, Efter endt fermentering lagrer vinen sur lie – altså med bærmen – i 8 måneder … 15% på nye barriques, men de resterende 85% lagrer på 2 år gamle 500 liter demi-muids inden vinen tappes på flaske.

I næsen er det klart en fed, lidt olieret og aromatisk vin. Der er røg, sten, ananas, pærer, syltede citroner, havvand og akaciehonning, men er ellers ikke sådan eksplosiv i sine aromaer, hvilket jeg måske havde forventet.

Smagen er umiskendelig Condrieu … lidt vingummebamser, tropisk frugt, blød, fed, men dog er det overraskende nok ikke ultrafedt, så det bliver aldrig en tung balletdanser, som ikke kan huske trinene, men i stedet finder du en vis mineralitet, lidt citronsyre og en bitterhed, som giver en lille form for friskhed. Jeg kom dog mærkværdigvis aldrig helt op at ringe over vinen, men samlet bliver det dog 4½ af de fede tomler med pil op.

Forhandles af Kjær Sommerfeldt, hvor en flaske koster 439 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2017 Weingut Geheimer Rat Dr. Von Bassermann-Jordan, Deidesheim Riesling Trocken, Pfalz, Tyskland

2017 Weingut Geheimer Rat Dr. Von Bassermann-Jordan, Deidesheim Riesling Trocken, Pfalz, TysklandDet er kun et par uger siden, at jeg drak den tørre 2017 Riesling basisvin fra Weingut Geheimer Rat Dr. Von Bassermann-Jordan, men denne gang er det storesøsteren 2017 Deidesheim Riesling Trocken.

Vi er således rykket fra en Gutswein til en Ortswein og dermed niveauet lige under Erste Lagen. Denne er således lavet med druer fra markerne omkring Deidesheim … i modsætnng til husets Gutswein, hvor druerne også kommer fra marker ved Ruppertsberg og Forst.

Ved Deidesheim er markerne specielt velegnet til dyrkning af Riesling, hvilket Johann Peter Jordan allerede havde fundet ud af i slutningen af det 18. århundrede, hvor han flyttede vingården til netop Deidesheim.

Markerne der er rige på sandsten, ler, kalksten og Löss og nogle steder også vulkanske klipper. Druerne er høstet manuelt og vinen lavet med 24-timers kold hvile inden gæring på rustfrie ståltanke, hvor vinen også har lagret 4-6 måneder. Den har 6,8 gram restsukker pr. liter.

Næsen er klart mere intens og dyb end husets Gutsriesling, frugten er fortsat lidt modne æbler, men derudover tropisk med fersken, abrikos og lidt blomster.

I munden er der fin fylde og en super syrlighed … det er sgu god Riesling. Det er tørt, syrligt og alligevel med en let sødme, mineraler, citroner samt nogle grønne elementer i eftersmagen. Skal du have en god og no nonsens Riesling, så er dette et godt bud.

Forhandles af Vinspecialisten / H.J. Hansen Vin, hvor en flaske normalt koster 150 kr., men fra 1. februar til 30. april er på tilbud til 125 kr. ved køb af 2 flasker

Vinanmeldelse 4,5/7 

2016 Laurent Lebled, On est su l’Sable, Loire, Frankrig

2016 Laurent Lebled, On est su l’Sable, Loire, FrankrigDet stod forleden skrevet i sandet, at vi skulle drikke vin fra Laurent Lebled, netop den biodynamiske Cabernet Franc vin On est su l’Sable.

Laurent Lebled holder til ved byen Savigny-en-Véron i Loire og etablerede sig som vinbonde i 2010, men det stod aldrig skrevet i kortene, at han skulle være vinbonde. Han drev nemlig sit eget lille trævarefirma, men i kølvandet på finanskrisen i 2008 blev han nødsaget til at dreje nøglen rundt. Han måtte med sorg i hjertet lukke det firma, som han havde drevet i mere end 30 år og lagt hele sin sjæl i.

Heldigvis havde Laurent et par gode venner, nemlig Sébastien Bobinet og Patrick Corbineau, som både kunne trøste Laurent og komme med gode råd. De foreslog Laurent Lebled, at han skulle blive vinbonde … helt på samme måde, som de havde gjort. Hvor svært kunne det være?

Sébastien havde selv forladt sit job i 2003 og slået sig ned som vinbonde, efter han arvede 2 hektar vinmarker fra hans bedstefar. Patrick Corbineau var oprindelig svejser på det lokale kraftværk, hvor han havde ry for at være en af de bedste svejsere i Frankrig, men han havde også forladt jobbet og overtaget sin bedstefars marker.

Laurent havde ikke selv udsigt til at arve vinmarker og havde aldrig nogensinde arbejdet i hverken vinmarker eller i en vinkælder, men Sébastien insisterede på, at han burde blive vigneron … vinbonde. Laurent var dog i tvivl, men Sébastien lovede han ville vise ham, hvordan man drev en vingård. Så i hele 2009 skulle Laurent assistere Sébastien Bobinet. Og sådan blev det!

Laurent havde altid været vild med vine fra Touraine, og året efter startede han sin søgen efter vinmarker og en vinkælder. Gennem nogle venner fandt han en vinmark på 1,7 hektar samt en velfungerende vinkælder i kommunen Saint-Aignan, men kort tid før underskrivelse af en lejeaftale af vinkælderen, så fortrød udlejeren.

I stedet måtte han improvisere, så fandt han en gammel vingård i Savigny-en-Véron – 10 kilometer fra Bourgueil – og en tilhørende ½ hektar sandet vinmark med Cabernet Franc stokke. Selvom det er over en times kørsel fra den lejede mark i Saint-Aignan, så lejede Laurent det og siden da har han været vinbonde på fuld tid.

Laurents første årgang blev således 2010 … produceret med hjælp fra Sébastien Bobinet og Patrick Corbineau. Opskriften står på økologi i markerne og nul svovl, kulturgær, klaring eller filtrering i kælderen. Laurent arbejder med macération carbonique for sine rødvine, men er jo også oplært af Bobinet, som i Loire kaldes for the master of macération carbonique.

Laurents Lebled adskiller sig dog fra sine kollegaer i området ved typisk at lade macerationen fortsætte helt op til 30 dage (modsat de mere normale 12-15 dage), hvilket tilfører hans vine en god portion maskulinitet og struktur.

I dag driver Laurent samlet 3,4 hektar vinmarker og hans vine er kategoriseret som Vin de France. Det skyldes, at han ønsker at følge sine egne ideer, når han laver vin, og ikke lade sig begrænse af lovkravene for at opnå en bestemt appellation.

Han laver vine på Sauvignon Blanc, Gamay og Cabernet Franc, nemlig vinene La Sauvignonne, On est Su l’Sable, Ça C’est Bon! og Le Gam Cab du Bled. Sidstnævnte er et blend på Gamay og Cabernet Franc.

On est su l’Sable er en ren Cabernet Franc baseret vin, hvor druerne kommer fra en 0,49 hektar stor mark i Chinon og er blandet med druer fra marker i Saint-Aignan. Den er vinificeret på betontanke og med 30 dages macération carbonique. Den er ikke filtreret og der er alene tilsat en smule svovl inden flaskning.

Næsen er klart fyldt med biodynamiske aromaer … det er kål, maskulin armsved, blæk, blyanter, blåbær og kirsebær, men samtidig ganske let i frugten, næsen med Pinot Noirsk lethed samt et let støvet udtryk. Lækker duft, hvis du er til biodynamiske vine.

Smagen er saftig, læskende og let, hvilket gør det til en utrolig drikkevenlig vin med masser af kirsebær, spejderhagl og en utrolig blød og behagelig syre. Det er bondsk, animalsk, let, læskende og smager sgu godt.

Købt hos Vinimperiet, hvor prisen er 130 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

N.V. Scotto Cellars, 11th Hour Cellars Chardonnay Lot 1883, Californien, USA

N.V. Scotto Cellars, 11th Hour Cellars Chardonnay Lot 1883, Californien, USADet er normalt, at champagner er Non Vintage … uden årstal, men knap så udbredt og mindre seriøst for almindelige vine. Men alle vinene lavet af Scotto familien under brandet 11th Hour Cellars er netop uden årgang … og det gælder også denne 11th Hour Cellars Chardonnay Lot 1883.

Scotto Cellars’ historie starter i Italien, hvor Salvatore Dominic Scotto i midten af 1800-tallet begyndte at lave bordvin i den lille by Ischia. Det som familien ikke selv kunne drikke solgte han til sine naboer, hvoraf den ene i øvrigt senere blev hans hustru.

Salvatore lærte sit første barn Dominic alt, som han vidste om vinfremstilling og Dominic fulgte i sin fars fodspor og producerede vin i sin fritid, mens han arbejdede som et skibsbygger.

I 1903 emigrerede Dominic og hans familie til New York og slog sig til sidst ned i en Brooklyn, ikke langt fra havnen, hvor han genoptog sin karriere som vinmager og solgte fem-gallon krukker rødvin fra hans hestevogn. Da hans vinforretning voksede, så besluttede han at blive forhandler og åbnede Scotto Liquors lige efter spiritusforbuddet blev ophævet.

Langsomt voksede vinfirmaet, men først i 1948 lavede de deres egen vinmærke, som de kaldte Villa Armando, og den første flaske vin kom til at hedde “Rustico” … det italienske ord for rustik.

De første mange år blev vinen vinificeret og flasket af Mondavi på hans anlæg i Californien, men i 1961 købte Scotto Cellers egen vingård og vineri, nemlig Gariti Winery i Pleasanton, som selvfølgelig straks blev omdøbt til Villa Armando.

Dette betød, at man for første gang kunne producere vinen 100% selv og kontrollere kvaliteten fra vingården til flasken. I dag er Villa Armando ét af de ældste vinmærker i USA.

Det er i dag 5. generation af Scotto familien, som drives vinhuset, nemlig i form af brødrene Anthony III, Paul og Michael samt søstrene Natalie og Anne. De producerer og sælger fortsat vin fra Villa Armando, men har også udvidet forretningen betydeligt med en lang række brands og via opkøb af jord i Lodi, Napa Valley og Amador County.

Jeg har tidligere smagt andre vine fra Scotto Cellars, da huset laver vine under et utal af brands. Skal jeg name-tagge, så kan jeg i flæng nævne; 99 Vines, Bass Creek, Black Ridge, Brownstone, BrownWood, Compagno, Dancing Grape, Delta Luna, En Pointe!, Grace Bridge, Havenscourt, Heavyweight, Howling Moon, Limited Lot, NAPA by N.A.P.A., Pink Umbrella, Regio, Sera Fina, Silver Peak, Stonewood, Three Muscateers, Villa Armando og Heavyweight.

Og nu altså også vin under navnet 11th Hour Cellars, hvor der pt laves 5 forskellige vine, nemlig både denne Chardonnay samt vine på Cabernet Sauvignon, Pinot Noir, Zinfandel samt en White Zinfandel, som så i øvrigt er en rosévin … og alle vinene er Non Vintage.

Druerne til denne vin bliver høstet fra forskellige vinmarker i den centrale og nordlige San Joaquin Valley. Men ellers har jeg faktisk ingen oplysninger om produktionen … udover at familien Scotto skriver, at vinen er lavet i den 11. time.

Der er ingen egefedme i næsen, men i stedet er det lidt fersken, æbler og pærer, søde krydderier samt blomstersæbe. Det er ikke så komplekst eller dybt og aromaerne hænger heller ikke så længe.

Smagsmæssigt er det en kende syrefattigt … mangler også dybde og intensitet, men er meget drikkevenlig med stor bællepotentiale. Det er klart en vin, som mange vil kunne li’, mens vinnørder nok vil synes, at den årgangsløse vin er lidt vag i koderne. Vi balancerer lige mellem 3,5 og 4 af de fede fingre.

Forhandles af Vinspecialisten / H.J. Hansen Vin, hvor en flaske normalt koster 80 kr., men fra 1. februar til 30. april er på tilbud til 70 kr.

Vinanmeldelse 4/7 

2016 Weingut Günther Steinmetz, Steinmetz & Hermann Pinot Noir, Mosel, Tyskland

2016 Weingut Günther Steinmetz, Steinmetz & Hermann Pinot Noir, Mosel, TysklandEr man afhængig, trælbunden eller bare forelsket, hvis man ikke kan lade en flaske fra den gode Stefan Steinmetz ligge? Jeg har nærmest flået proppen op af denne 2016 Steinmetz & Hermann Pinot Noir, som er lavet i et samarbejde mellem Stefan samt Christian Hermann fra Weingut Dr. Hermann, der også ligger i Mosel … helt præcis i Ürzig lige mellem Bernkastel-Kues og Traben-Trarbach.

Og hvor er det en smuk flaske … etiketten klart anderledes end de andre vine fra Günther Steinmetz. Der er guldbroderinger … og 3 x e’er = enkelt, eksklusivt og elegant.

Christian Hermann er yngste skud i Hermann familien og driver samme sin far Rudi deres vingård i Ürzig med 10,8 hektar vinmarker, bl.a. parceller på marker som Erdener Treppchen, Herzlei, Prälat samt Ürziger Würzgarten.

De to unge Mosel winzere og gode venner har sammen skruet en række vine sammen … lavet i ganske små mængder og det gælder også denne Steinmetz & Hermann Pinot Noir. Druerne kommer fra 30 år gamle vinstokke på en mark længere mod nord … Burgener Römerberg, som passes af de to venner.

Vinen laves hos Stefan Steinmetz og er lavet med afstilkning af omkring 40% af drueklaserne og fermentering på 3 år gamle burgundiske barriques, hvor en del endda stammer fra et unavngivet berømt vinhus i Bourgogne. Vinen har efter endt fermentering lagret 12 måneder på fadene og er flasket ufiltreret.

I glasset er det lys og transparent … dog ikke så lys som fx Steinmetz Kestener Herrenberg Pinot Noir, men lige en tak mørkere. Næsen er fyldt med gazebind, syrlig og urtet med hindbær, jordbær samt en grøn, streng burgundisk nerve og sikke en nerve. Der er eg, røg, svag fennikel, nelliker, sten, støvede mineraler og luftig dyne efter en vild aften.

I munden er det grønne jordbær med en herlig stringent syre, pågående og lidt ribs, tranebær og granatæbler, meget direkte i frugten. Smagen indeholder samtidig en håndgranat af sten og hvor elsker jeg den form for afstraffelse. Og så er det alligevel let, blødt og virkelig burgundisk i udtrykket. Nam.

Forhandles af Extra Brut Vinimport, hvor en flaske koster 300 kr.

Vinanmeldelse 6/7 

2016 Viña Valdivieso, Pinot Noir Single Vineyard, Maule Valley, Chile

2016 Viña Valdivieso, Pinot Noir Single Vineyard, Maule Valley, ChileLad os da bare nappe endnu en vin fra Brett Jackson på Viña Valdivieso og fortsat fra Single Vineyard serien … her er det nemlig deres Pinot Noir.

Druerne til denne Pinot Noir Single Vineyard kommer fra marken Piedra Hermosa i DO Cauquenes i Maule Valley … kun omkring 20 kilometer fra havet, altså perfekt med kølige briser til Pinot Noir stokkene. Druerne afstilkes og ligger i en kold maceration 72 timer inden gæringen sættes i gang i åbne rustfrie ståltanke alene med druernes naturlig gærceller.

Fermentering sker over 7-10 dage, hvor der sker punch-down omkring 3 gange daglig. Derefter ligger vinen efter gæringen 15 dage med skindet inden presning og lagring på franske egefade et sted mellem 9-12 måneder.

I glasset er vinen sådan mellem transparent … ikke helt lys teglfarvet, men mere lys bordeauxrød. Næsen er kirsebær og blåbær, lidt moden og næsten kogt frugt, nelliker, kanel, sol og sødme. Der er klart præg fra egefadene, et nyt hæfteplaster og samlet set er duften lidt grandios, voluminøs og bolsjesød.

Smagsmæssigt er vinen rund, blød og med nogle af Pinot Noir druens herlige og lette kvaliteter. Den er proppet med kirsebær, lyse blommer, lidt jern, lidt jod og godt med sødme samt en ganske svag citronsyre, så det er imødekommende, let og ganske easygoing Pinot Noir. Nogle vinnøder vil helt sikkert efterspørge meget mere syre og dybde, mens andre bare vil en knuselske lækker duft og en let, ukompliceret Pinot Noir smag.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 149,95 kr., mens prisen er 119 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7

2017 Viña Valdivieso, Chardonnay Single Vineyard, Leyda Valley, Chile

2017 Viña Valdivieso, Chardonnay Single Vineyard, Leyda Valley, ChileI december måned smagte jeg en Sauvignon Blanc Single Vineyard fra Viña Valdivieso … og nu har jeg søstervinen i glasset, nemlig deres Chardonnay Single Vineyard.

Sidst fortalte jeg, at Viña Valdivieso i Lontué i Curicó Valley var grundlagt i 1879 af Alberto Valdivieso. Imidlertid solgte familien Valdivieso i 1950 vinhuset til familien Mitjans, som siden 1910 havde skabt en blomstrende forretning på at lave likør. De beholdte dog Valdiveiso navnet og har siden overtagelsen løbende udvidet og moderniseret Viña Valdivieso.

Det var også Mitjan familien, som stod bag beslutningen i 1980’erne om at udvide produktionen til ikke kun at omfatte mousserende vine, men også almindelige vine uden bobler.

De har også sikret, at produktionen sker optimalt med ansættelse af dygtige vinmagere. Siden 2001 har Brett Jackson fra New Zealand været den ansvarlige vinmager, men denne Chardonnay Single Vineyard er nu lavet af hans assistent Ximena Cristi.

Det er i øvrigt Bree Jackson på billedet ovenover.

Vinen laves ved, at de høstede druer presses direkte og gærer på rustfrie ståltanke alene med druernes naturlige gærceller og uden tilsætning af vinen. Der sker ingen malolaktisk gæring, men vinen lagres 9-12 måneder på franske egefade sur lie.

Det er virkelig fed, opulent og faglagret Chardonnay i næsen med melon, honningmelon endda, abrikos, modellervoks samt lidt ristede hasselnødder, røg, en lille pirrende grøn note, vanilje og søde krydderier.

Smagen er også fyldig, fed med en svag grape bitterhed som sikrer, at den solvarme frugt ikke får overtaget. Det er cremet, blødt og fedt … virkelig drikbart og venligt med bred appel til elskere af frugtbomber med pæn sødme.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 149,95 kr., men prisen ved køb af 6 flasker er 119 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7

2016 Domaine Nicolas Réau, Anjou Enlèvement Demandé, Loire, Frankrig

2016 Domaine Nicolas Réau, Anjou Enlèvement Demandé, Loire, FrankrigDen store vinmager, jazz- og bluespianist og ex-rugbyspiller Nicolas Réau står bag næste vin i vores lille tirsdagsklub på jobbet. Det er en 2016 Anjou Enlèvement Demandé.

Nicolas Réau er født og opvokset i Anjou regionen ogg var en anset lokal rugbyspiller inden han lagde støvlerne på hylden og gik ind i forretningsverdenen, men deb beslutning fortrød han imidlertid midt i 30’erne. Vennerne Lise og Bertrand Jousse havde uden forudgående uddannelse eller kendskab til vinproduktion sprunget ud som vinbønder og havde startet Domaine LB i Montlouis. Den vej ville Nocolas også.

Lige efter årtusindeskiftet købte han så vingården Clos de la Treille på knap 5 hektar udenfor byen Sainte-Radegonde omkring 25-30 kilometer syd for Saumur i Loire. Navnet blev ændret til Domaine Nicolas Réau og målet var at opnå et omdømme på samme niveau, som da han var rugbyspiller.

De købte marker hører under appellationen i AOC Anjou, men Nicolas udvidede sit sortiment ved at indgå en lejeaftale på 12 hektar jord i AOC Chinon fra Domaine Champs de Vignons i Chinon. Dermed kunne han lave vine både fra Anjou og Chinon.

Med årgangen 2002 fangede Nicolas den franske vin presses opmærksomhed, og i 2009 blev han føjet til Revue du Vin de Frances prestigefyldte årlige klassificering af de bedste vine i Frankrig for sin konsekvente kvalitet af hans vine fra 2006.

Alle marker dyrkes økologisk, og er i øjeblikket under konvertering til biodynami. Derudover høstes alle marker ved håndkraft, for som Nicolas selv siger; høst i hånden er ikke en flot omtale på en etiket, men en måde at forkæle vinen og gøre, hvad der er bedst for vinen.

Høst med maskiner ryster druerne, er ikke skånsom, sluger skidt, sure bær, blade, snegle, mariehøns og de fine edderkopper, der broderer dugen på vinstokkene.

Nicolas laver omkring 65.000 flasker vin årligt fordelt på en række vine, som bærer navne som Petit Clos, Pompois, Clos des Treilles, Cuvée Garance, Cuvée Moi un Ange, L’Enfant Terrible og så altså denne Anjou Enlèvement Demandé.

Det er selvfølgelig 100% Cabernet Franc, som kommer fra 14-16 år gamle stokke høstet med et udbytte på 45 hektoliter pr. hektar og alle klaser er afstilket inden vinifikationen. Den laves med 3-4 ugers maceration, gæring på egefade og derefter lagret på 50% egefade og 50% i betontanke. Der er ikke tilsat svovl … overhovedet,

Navnet Enlèvement Demandé betyder “anmodet fjernet” og etiketten skulle være en kopi af de mærkater, som man sætter på ulovligt parkerede biler i Paris. Det er Nicolas Réaus eget lille oprør mod de mange regler, som den gode vinmager elsker at bryde.

I næsen er det klart biodynamisk vin … det stinker af landlighed på den bedste måde. Det er mødding, armsved, et indelukket tøjskab, lidt motorolie, surkål, katteurt og samlet er det meget klassisk Bio Cabernet Franc, hvor der også blander sig lidt kirsebær, jordbær, blæk og blyanter. Nogle elsker det, mens andre hader det … jeg hører heldigvis til første gruppe.

Smagsmæssigt er det virkelig saftigt med en nærmest Pinot Noirsk lethed, lys, imødekommende med bolsjesødme, blid syre og egentlig ganske let og sart balanceret. Det er virkelig let, fint og utrolig drikkevenlig og så med den herlige, skæve næse.

Forhandles af Vinimperiet, hvor en flaske koster 135 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2015 Château Pierrail, Cuvée Prestige Blanc, Bordeaux, Frankrig

2015 Château Pierrail, Cuvée Prestige Blanc, Bordeaux, FrankrigDet er ikke så tit, at jeres flittige vinblogger smager hvid Bordeaux. Imidlertid smager denne Cuvée Prestige Blanc fra Château Pierrail ganske godt og fruen var ovenud begejstret.

Château Pierrail ligger lidt nordøst for den lille by  Margueron på Garonne-flodens højre bred sydøst for Saint-Émilion. Slottet blev bygget i det 17. århundrede på fundamenterne af en gammel middelalderborg og har siden 1970 tilhørt Jacques og Alice Demonchaux, som driver det sammen med sønnen Aurélien.

Château Pierrail har samlet 250 hektar jord, men heraf er dog alene 80 hektar vinmarker, som passes efter lutte raisonnée … også kaldet l’agriculture raisonnée, hvilket er en form for semi-økologisk drift, hvor sprøjtning begrænses i størst muligt omfang.

Slottet producerer samlet 5 forskellige vine … 2 rødvine, en rosé og så to forskellige hvidvine, hvor den ene er lavet på ren stål og den anden – altså denne Cuvée Prestige er fadlagret.

Cuvée Prestige Blanc er lavet på 100% Sauvignon gris, som er en lyserød drue og en muteret klon af  Sauvignon Blanc. Den findes primært i Bordeaux og Chile … er lidt mildere og mere parfumeret end Sauvignon Blanc.

Vinen er både fermenteret og lagret på egefade … og lagringen har været 9 måneder inden aftapning på flaske og frigivelse.

Næsen er lidt fed, aromatisk og lettere parfumeret med vingummi, abrikos, mango … lidt gammel og moden i frugten, men egentlig en ganske eksplosiv duft, som også rummer masser af kraft, toast og søde krydderier.

I munden er det også en sød, fed og næsten olieret vin med masser af smag. Det er abrikos, tropisk frugt … tæt, fyldig, rund og med en let bitterhed i smagen. Fruen er vældig begejstret, men ganske forståeligt, for det smager faktisk rigtig godt.

Forhandles af H.J. Hansen Vin / Vinspecialisten, hvor en flaske koster 135 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7   

Har en yndig månestråle påvirket min vin?

Kender I det … man kan blive skuffet over en vin, som man ellers elsker? Og det skyldes ikke, at man overtiden har ændret smag eller præferencer, at vinen har fejl, har prop, en naturlig flaskevariation eller ens forventninger er steget for meget, men vinen virker bare kedelig.

Måske ligger forklaringen i kosmos … at månen, stjernerne og planeterne ikke stod rigtigt i forhold til vores jord? WTF? Har jeres flittige vinblogger nu helt tabt sutten, blevet mental ustabil, psykotisk, sindsforvirret, tosset og bims? Måske.

Men der findes faktisk noget, som hedder den biodynamiske drikkekalender. Det er en kalender, som er en afstikker til den biodynamiske kalender, som de biodynamiske vinproducenter arbejder med og som foreskriver, hvornår man som biodynamisk bondemand må bearbejde sine landbrugsprodukter.

Biodynamikken blev opfundet i af Rudolf Steiner i 1924 og byggede allerede dengang på anerkendte principper inden for landbruget, som han så valgte at forene, så man ser hvert enkelt landbrug som en organisme, hvori mennesker, dyr, planter mineraler og det kosmiske system indgår som overordnede elementer.

Arbejdet med de kosmiske systemer betyder, at den biodynamiske vinbonde tilrettelægger sit arbejde efter en speciel kalender, der angiver månens og stjernernes positioner, således at arbejdet indrettes efter, hvornår blade, rødder, frugt og blomster menes at have optimale vækstforhold.

Selvom det måske kan lyde som hokuspokus og hippiesnak, så er denne form for dyrkning uden tvivl en af de mest respektfulde måder at dyrke jorden og lave vin på nuværende tidspunkt. Den største fordel som forbruger – ud over at vide, at man er med til at passe på naturen – er, at man er sikret en autentisk vin uden påvirkning i form af kunstige tilsætninger og kemikalier.

Men har samme tilgang også en betydning for, hvordan en vin smager … at den simpelthen smager bare smager bedre på dage, hvor månen, stjernerne og planeterne står rigtigt? Det mener i hvert fald rigtigt mange mennesker, anført den nu afdøde tyske astrolog Maria Thun, som var en af Rudolf Steiners disciple.

Maria Thun foretog gennem mere end 50 år forsøg med at så planter på forskellige dage og tidspunkter, hvor stjerner og planeter stod fordelagtigt og mindre fordelagtigt. Hendes tålmodige forsøg er ikke videnskabeligt accepteret, men svære at ignorere og siden 1963 har hun årligt udgivet bøger med kalendere, som er elsket af tusinder af landmænd, gartnere, havefolk, biavlere og vinfolk verden over.

Hun arbejdede ud fra planetkonstellationer og så gennem årene et meget tydeligt mønster i planters vækst, men også i biers måde at opføre sig på under forskellige kosmiske påvirkninger. I dag er det dog hendes søn Matthias samt hans hustru, som driver det efterhånden store forlag videre.

Og en af de populære bøger på forlaget er netop den lille paperback;  When Wine Tastes Best: A Biodynamic Calendar for Wine Drinkers. Den arbejder efter samme principper som så-kalenderen, nemlig med inddeling af året i den er året i frugt-, blomster-, blad- og roddage.

Root Day

Roddage er når månen står i nogle af de jordtegn, som knyttes til stenbuk, tyr eller jomfru. Hvis man følger månens kalender, så er sådanne dage ikke gode at smage vin på.

Flower Day 

Blomsterdage opstår, når månen står nogle luftens tegn tilknyttet vægten, tvillingerne eller vandmanden. På disse dage er det godt at drikke vine … specielt aromatiske vine.

Leaf Day 

Bladdage er når månen står i nogle af de vandtegn, som er tilknyttet krebsen, skorpionen eller fiskene. Det er generelt dage, som du ikke skal drikke vine, da planterne er fokuseret på at producere klorofyl … hvad det så end betyder.

Fruit Day 

Frugtdage er klart de bedste dage at drikke vin. De forekommer når månen står i de ildtegn, som er knyttet til vædderen, løven og skytten.

Første gang jeg hørte om den biodynamiske vinkalender var under en smagning, som blev foretaget af den søde, dygtige Ann Hoff fra Otto Suenson. Hun fortalte om kalenderen og siden har jeg stødt på den ved forskellige lejligheder, men er nok aldrig blevet en af de faste troende … og har siden glemt den.

Og selvom den biodynamiske tilgang for længst er købt af mange vinproducenter verden over rent produktionsmæssigt, så er der faktisk også længere imellem tilhængere af, at principperne for det biodynamiske også skal gælde indtagelsen af vin … at det skal bestemme, hvilke dage vi skal drikke vin.

Findes der virkelig – udover glødende biodynamikere – almindelige, raske vindrikkere, som tager en sådan drikkekalender seriøst? Bliver det ikke voldsomt bøvlet? Og smager en vin virkelig bedre på en frugtdag end på en bladdag?

I Storbritannien er flere førende supermarkeder i hvert fald overbeviste om, at vinen ændrer smag i henhold til månens faser. Supermarkedskæderne Tesco samt Marks & Spencer – der tilsammen står for en tredjedel af alle de vinflasker, der sælges i landet – følger fx kalenderen, når de skal afholde smagninger for vinanmelderne af nyindkøbte vine.

Men nogle af de biodynamiske troende trækker dog selv grænsen ved, at vinene skal indtages med respekt af månens kalender. I den litteratur, som jeg har trevlet igennem har jeg fundet flere hardcore biodynamiske producenter, som bare synes vin skal nydes, når man har lyst til vin … uden skelen til, om der er frugt- eller blomsterdag.

Omvendt siger flere også, at hvis man har en rigtig god flaske vin, som man har gemt igennem mange år, så vil de alligevel nok tage hensyn til den biodynamiske vinkalender og så tålmodigt vente en dag eller to på en vaskeægte frugtdag.

Randall Grahm af fra Bonny Doon – som jo virkelig er en troende på både biodynamisk produktion og den biodynamiske drikkekalender – mener dog, at smagen af en vin er mere kompliceret end blot, hvordan månen, stjernerne og planeterne står.

Han mener, at alle forhold som temperatur, atmosfæriske barometertryk og månefaser er vigtige, men også forhold som din sindstilstand vil påvirke smagsoplevelse. Hvis du har negative følelser, så vil det også kunne påvirke vinens udtryk.

Generelt er der i den litteratur, som jeg har gnavet mig igennem, masser af eksempler på begge dele … altså både at vinene klart smager bedre på frugt- og blomsterdage, men altså også det modsatte, hvor en række topvine også var lækre på blad- og roddage.

Thuns paperback When Wine Tastes Best: A Biodynamic Calendar for Wine Drinkers er – selvfølgelig – i dag suppleret med en app til din mobiltelefon, så du nemt kan tjekke, om du ifølge den biodynamiske kalender skal drikke vin eller ej. App’en der heder When Wine Tastes Best er gratis … men koster dog 35 kr. hvis du skal ha’ mulighed for at kigge frem i tiden.

Jeres flittige vinblogger har selvfølgelig downloaded app’en og endda i den extended version. Hvad gør man ikke for sine loyale læsere? Jeg har derefter testet, om en vin smager bedre på – i dette tilfælde – en blomsterdag end på en bladdag, men – honestly – kan jeg ikke smage den mindste forskel. Således smagte den testede vin fremragende begge dage og jeg kunne ikke finde yderligere smagsnoter på blomsterdagen.

Ovennævnte er et screendump af app’en i dag, som ganske passende er en frugtdag … så find en vin og åbn omgående. Måske smager den bedre end normalt?

Jeg synes nok, at det kan blive lidt for akademisk, at man først skal tjekke kalenderen, førend en flaske åbnes. Jeg er nok mere ligetil … en, to, tre, åbn og drik. Jeg er heller ikke den store fortaler for dekantering, selvom jeg må indrømme en nogle typer vin helt klart vinder ved en dekantering mange timer i forvejen.

Jeg kan dog heller ikke udelukke, at der kan være noget om, at vin smager bedre på en frugt- eller blomsterdag, for jeg har også – som jeg indledningsvis nævnte – oplevet, at en kendt og tidligere smagt vin skuffede og helt uden grund.

Og hvem ved … måske er der mere mellem himmel og jord end vi tror? Og det kan jeg så fremover tjekke på min nye app, selvom jeg nok fortsat vil åbne flasker og smage vine på dage, hvor solen, månen, stjernerne, exoplaneterne, supernovaer, galakser og stjernestøv vender helt forkert i forhold til karmaen i det houlbergske hjem. 

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger