Tag-arkiv: 5½

2010 Weingut Schneider, Spätburgunder Parzelle Schönenberg, Baden, Tyskland

2010 Weingut Schneider, Spätburgunder Parzelle Schönenberg, Baden, TysklandNæste vin var igen fra Weingut Reinhold & Cornelia Schneider i Endingen. Vi har nemlig fat i én af deres topvine på Spätburgunder, nemlig deres Spätburgunder Parzelle Schönenberg, der som navnet også tydeligt indikerer, kommer fra marken Schönenberg.

De laver herudover to andre enkeltmarks Spätburgundere, nemlig henholdsvis fra markerne Engelsberg og Dielberg.

Som skrevet tidligere, så benyttes der ikke pesticider eller kunstgødning i produktionen. Miljøvenlig produktion og skarp reducering af høsten giver druer af høj kvalitet. Markernes beliggende giver samtidig vine med en del syre. Alle Schneider’s vinstokke er over 30 år gamle og giver et bredt smagsspektre da druerne fra de enkelte marker holdes adskildte .

Druerne håndplukkes og vinene fremstilles så nænsomt som muligt. Vinene laves i store egetræsfade på 600 liter og rustfri tanke med lang bærmekontakt. Lang og forsigtig gæringstid giver vine med et langt liv. De bedste røde vine lagres i barriques.

Der produceres ca. 75.000 flasker årligt hos Weingut Reinhold & Cornelia Schneider.

Denne vin kommer fra stejle terrasser med små række af vinstokke af de nye tyske kloner. Vinmarkerne dyrkes i samspil med naturen ved brug af naturlig kompost. De håndplukkede druer gærer spontant og presses meget nænsomt med masser af tålmodighed. Saften har haft lang kontakt med bærmen, og vinen har undgået mekanisk flytning, hvilket forlænger levetiden af vinen.

Lad os smage vinen, som duftmæssigt igen har en smule hestestald … eller animalske undertoner, som vi elsker at sige. Det er dog kun ganske svagt, idet jeg ellers finder lidt hindbær, frisk frugt … sådan lidt yndefuld. Smagen har en god bredde … meget omfavnende med sødme, god tørhed. Smagen er meget stringent med kul, en anelse krydderier og grønne noter. Svært at være utilfreds med denne vin … godt håndværk. Jeg kan sgu godt li’ denne vin.

Forhandles hos Vinbutikken.dk, pris 261 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2011 Weingut Karl H. Johner, Blauer Spätburgunder “SJ”, Baden, Tyskland

2011 Weingut Karl H. Johner, Blauer Spätburgunder "SJ", Baden, TysklandVi havde tidligere på aftenen smagt topvinen Chardonnay “SJ” fra Weingut Karl H. Johner, og minsandten om vi ikke også skulle smage en rød “SJ’er”, nemlig denne Blauer Spätburgunder “SJ” i en årgang 2011. Det er en vin, som jeg tidligere har læst om, men aldrig smagt … det har jeg så nu.

Karl Heinz har produceret Blauer Spätburgunder “SJ” siden 1990, og i starten blev vinen nedgraderet til at være Deutscher Tafelwein. For at kunne skelne denne topvin fra den normale kvalitet, blev vinen forsynet med betegnelsen “SJ”, hvilket står for “Selection Johner”.

Blauer Spätburgunder “SJ” kommer fra den øverste del af markerne Oberrotweiler Eichberg og Bischoffinger Steinbuck, begge Grossen Gewächse top marker med vulkansk jordbund. Der sker selvfølgelig grøn høst, hvor der sikres korrekt bladtab, beskæring og halvering af druerne.

Ved vinifikationen afstilkes druerne og kommer i særlige gæringstanke. Gæringen sker meget langsomt med tilsat gær og den efterfølgende maceration varer 4 uger. Vinen lagrer 18 måneder på nye barriques og for at undgå bundfald i flaskerne filtreret vinen før aftapning.

Duftmæssigt helt klart liflig og animalsk … ikke voldsom, men virker mere fed og fyldig i næsen med kirsebær, brombær, lidt mørke bær, fad, vanilje. Smagen er langt mere koncentreret end aftenens øvrige vine, så på det punkt skiller den sig flot ud. Der er god friskhed, god syre og blide tanniner, cremet og lækker. Lidt fed og fyldig, men der er også god syre, som giver vinen flot balance. Koncentrationen og eftersmagen er nok det mest slående. Jeg har læst om vinen tidligere, og derfor var mine forventninger måske en smule for høje.

Forhandles af Vinbutikken.dk, pris 392 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  

2009 Weingut Karl H. Johner, Pinot Noir Bischoffinger Steinbuck, Baden, Tyskland

2009 Weingut Karl H. Johner, Pinot Noir Bischoffinger Steinbuck, Baden, TysklandJeg har tidligere smagt Karl Heinz Johners Blauer Spätburgunder, men aldrig denne Pinot Noir Bischoffinger Steinbuck, så det var spændende, at vinen var en del af Randers Vinlaughs store tyske Spätburgunder smagning. Som hos Koch er den lavet på franske Bourgogne kloner.

Det med de franske kloner stammer måske fra, at Karl altid har haft Bourgogne som en klar reference. Inden starten i Baden havde han og familien dog boet lidt over 10 år i England, hvor han på konsulentbasis havde været beskæftiget med vindyrkning. Han var faktisk én af foregangsmændene i fremstillingen af engelsk mousserende vin … som jo i dag høster pæn anerkendelse verden rundt.

I hvert fald var målet, da familien i 1985 flyttede fra England til Baden at lave vine i ægte burgundisk stil. Men lidt af det engelske havde Karl dog med tilbage. Midt i det romantiske og ærketyske Vogtsburg byggede familien nemlig et hus og vineri i engelsk country stil, så allerede der var opsigten vakt.

Da vin fremstillingen kom i gang, skilte de sig også ret kraftig ud. Fadgæring af næsten alle vine, hvilket var helt uhørt i det sydtyske. I dag er de forgangs mænd for skruelågs lukning af deres vin, og de lokale er efterhånden ved at vende sig deres nye tankegang.

Desuden undgik de den tyske vinlov, ved at klassificere alt deres vin som taffelwein (en af de laveste kategorier i Tyskland). Formålet er at kunne lave deres egen stil og gøre tingene, når de synes, at det er rigtig. I dag er næsten alle deres vine dog klassificeret som ”Deutscher Qualitätswein”.

I 1996 blev sønnen Patrick også sendt til Bourgogne for at erhverve yderligere knowhow, og i dag er det faktisk Patrick, som styrer vinhuset i Baden, mens Karl Heinz passer Johner Estate på New Zealand. Patrick er et af de mest lysende talenter i Tysklands vin industri og har selvfølgelig gået på Geisenheim Wine College, som faderen.

Nå, men tilbage til selve vinen, som er en enkeltmarksvin lavet med druer fra huset “Grand Cru” mark Bischoffinger Steinbuck, hvor der – som nævnt – alene findes Pinot Noir kloner fra Bourgogne. Planterne er mellem 8 og 9 år gamle, dvs. stadig temmelig unge. Der foretages selvfølgelig grøn høst, hvor halvdelen af druerne fjernes. Alt høstet i hånden, og druerne gærer på eget skind i 4 uger, hvorefter vinen lagres 12 måneder på egetræsfade.

Duftmæssigt igen masser af stald … skøn animalsk, ja faktisk dufter den helt sindssygt godt med klare Bourgogne associationer, lyse bær, brombær, frisk læder, mens smagen nærmest er eksplosiv … bredder sig flot i munden med tørhed, let peber, krydderier … lidt blæk. Vinen har klart mere fylde og varme end den foregående fra Holger Koch, som til gengæld jo havde mere syre. Denne har dog langt mere tørhed og tannin, og det er bestemt meget klædelig. Er en smule splittet mellem de to … hvilken er bedst … jeg kan li’ dem begge … måske med et lille, mikroskopisk forspring til denne. Skøn vin.

Forhandles af Vinbutikken.dk, pris 279 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2011 Weingut Holger Koch, Pinot Noir Selection ***, Baden, Tyskland

2011 Weingut Holger Koch, Pinot Noir Selection ***, Baden, TysklandAftenen første røde … igen hos Holger Koch, nemlig hans Pinot Noir Selection ***, som jeg tidligere har smagt i en årgang 2010. Her er det imidlertid året efter, nemlig årgang 2011, men igen hans topvin på Pinot Noir, som kommer fra Grosse Gewächse marker. Den har også en lillesøster, som hedder Pinot Noir Selection * … altså kun med én stjerne.

Når jeg skriver topvin, så er det dog en sandhed med modifikationer, idet han faktisk laver en Reserve Selection, som er Holger Kochs aller ypperste kvalitet. Han sælger den normalt ikke, men gode venner af huset kan købe den. Så langt er min blog alligevel ikke kommet.

Nå, men tilbage til Holger Koch. Inden Holger i 1999 sammen med konen Gabriele Engesser overtog driften på forældrenes ejendom havde han forinden stået i lære i henholdsvis Frankrig og i Tyskland, nemlig hos både Canon la Gaffelière i St. Émilion og hos Schwarzen Adler i Oberbergen.

Det er måske også dette – eller blot hans perfektionistiske sind – der har betydet, at Holger Koch har plantet nogle af de franske Pinot Noir kloner på hans marker, faktisk på en sydvendt skråning ovenfor Bickensohl. Blandt de omkring 46 forskellige Pinot Noir kloner fra Dijon har Holger valgt den særligt prestigefyldte klon 114. Tilplantning er sket efter princippet “Selection Massale”, hvor der plantes stiklinger fra de bedste vinstokke på ældre marker.

Nå, men lad os gå om bord i vinen. Smuk, teglfarvet transparent i glasset, og duften er skøn animalsk med sød hestestald, skovbund, jord … der fornemmes i hvert fald noget mineralsk. Der er jordbær, lyse bær, spidskommen … meget aromatisk. Smagen har en god tørhed, syre og friskhed … der er lyse bær, rabarber, granatæbler måske endda og lidt grønne noter. Flot vin.

Forhandles hos Vinbutikken.dk, pris 219 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2003 Tenuta Cocci Grifoni, Offida Rosso Il Grifone, Marche, Italien

2003 Tenuta Cocci Grifoni, Offida Rosso Il Grifone, Marche, ItalienTenuta Cocci Grifoni ligger lige i hjertet af Ascoli Piceno, nemlig tæt på byen San Savino di Ripatransone. Vi er i vinområdet Marche, som jo nok ellers er én af de mere ukendte vinregioner i Italien, som først i de senere år er begyndt at satse på kvalitet.

Tenuta Cocci Grifoni er grundlagt i 1970 af Guido Cocci Grifoni og hustruen Diana. Grifoni var én af de vinbønder, som virkelig satsede på de lokale vindruer i Marche, selvom markedet dengang primært efterspurgte de internationale sorter.

Grifoni begyndte især at eksperimentere med den hvide drue Pecorino, som er en druesort, der daterer sig tilbage til 1871 og der på det tidspunkt var tæt på udryddelse. Den blomstrede uregelmæssigt og ydede derfor slet ikke lige så gavmildt som fx Trebbiano, der derfor blev den foretrukne grønne drue blandt producenterne i Marche og Abruzzo, der i den periode hovedsagligt koncentrerede sig om kvantitet.

Sådan gik det heldigvis ikke … og det takket være Guido Cocci Grifoni, der jo var en passioneret ambassadør for lokale druesorter. I begyndelsen af firserne ledte han efter lokale grønne druer, der kunne skabe anderledes interessante vine end Trebbiano og samtidigt holde invasionen fra de internationale druesorter nede på et acceptabelt niveau.

Sammen med Giancarlo Moretti fra landbrugsskolen i Cornegliano, Leonardo Seghetti fra Landbrugskontoret i Ascoli Piceno, og Theodore Bugari (som senere blev formand for AIS Sommelierforeningen i Marche) påbegyndte han en systematisk registrering af historiske grønne druesorter med kvalitetspotentiale i Marche og Abruzzo.

En september morgen i 1982 når de frem til en gammel vinmark på højre bredden af Trontofloden i næsten 1.000 meters højde, og den gamle bonde, der passede på vinstokkene fortalte, at der var tale om Pecorino, og at det var hans bedstefar, som havde plantet vinstokkene på stedet.

Næste forår blev der taget stiklinger fra marken, og efterfølgende blev de podet på nye grundstammer på den lokale “Vivai Coopperativi Rauscedo”, hvorefter druesorten Pecorini var genfødt. Og Pecorino druen er én af de druer, som der virkelig satses på hos Tenuta Cocci Grifoni.

Vingården har lidt over 80 hektar vinmarker, hvor der i dag dyrkes de hvide sorter Pecorino, Passerina og Verdicchio samt de røde sorter Montepulciano, Sangiovese samt Merlot og Cabernet Sauvignon. Fra disse druer laves der 11 forskellige vine, lidt grappa og herudover har gården selvfølgelig også produktion af olivenolie.

I dag er det døtrene Marilena Cocci Grifoni og den smukke Paola Cocci Grifoni, som driver vingården … så hele produktionen er lagt i hænderne på kvinderne i familien.

Vi skal nu ikke smage en vin på Pecorino, men derimod en rødvin, nemlig husets topvin, som kaldes Offida Rosso Il Grifone. Den er lavet på 70% Montepulciano og 30% Cabernet Sauvignon. Vinen lagrer 24 måneder I store 30 hl slovenske egetræsfade og herefter 6 måneder I franskje 500 liters tonneaux. Derefter følger 6 måneder på flasken inden frigivelse. Der laves årligt 7.500 flasker af denne vin.

Duftmæssigt lidt af en bandit med tobak, babybræk, lakrids og samtidig dejlig landlig og animalsk. Samtidig er vinen næsten helt sort i glasset. Smagen er varm og fyldig med solbær, mørke kirsebær, jern og blod … eller en lidt mineralsk smag i den retning. Her er der sol og samtidig godt med tanniner og tørhed, som virkelig klæder vinen og giver en god helhed til vinen. Sådan.

Hvem medbragte vinen: Ulrik

Købt hos Veras Vine, pris 200 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  

2010 Château Maris, DGS Damn Good Shit, Languedoc, Frankrig

2010 Château Maris, DGS Damn Good Shit, Languedoc, FrankrigDamn Good Shit … og på etiketten blot forkortet til DGS … cool navn på den anden vin, som Steffen havde medtaget til vores vinaften. Vinen er fra et forholdsvis nyt vinhus, nemlig Château Maris, som ligger på en bakketop og skuer ud over den lille by Liviniere. Markerne omkring byen betragtes med rette som Minervois´ Grand Cru´s og vi er selvfølgelig i Languedoc regionen i Frankrig.

Manden bag vinen hedder Robert Eden, og ejede for 8 år siden fire ejendomme i Sydfrankrig, men han solgte de tre fra og kastede al sin kærlighed over ét projekt, nemlig at opføre et vineri, der lever op til hans egen opfattelse af, hvordan verden bør se ud. Et selvforsynende vineri, der er total harmoni med naturen omkring det, og som krævede mindst mulig CO2 at opføre, samt mindst mulig CO2 at drive i hverdagen. I 2012 blev byggeriet færdigt, nemlig Château Maris.

Det lille slot ligger omgivet af stenede bakker, hvor bønderne i århundreder, har måttet slæbe sten væk fra det, der i dag fremstår som små parceller med vinstokke, med stengærder omkring og små stenhuse hvor man kan søge skygge, – for et eller andet skulle man jo bruge stenene til. Mellem vinmarkerne vokser lavendel, blomster og buske, og giver det hele et næsten park-lignende snit.

Det er ikke videnskabeligt bevist, men Robert Eden er ikke i tvivl om, at man kan smage den omkringliggende vegetation i hans vine. Når man ser omgivelserne, så forstår man. Dette er ”terroir” i ordets mest vægtige forstand og Liviniere burde gøre meget mere ud af at fortælle folk om det unikke ved netop dette scenarie. Her hentes druerne ikke blot fra en flad mark på 500 x 500 meter, her hentes druerne fra små parceller omgivet af vegetation og dyreliv. Økologi på højeste plan.

Robert Eden er indædt tilhænger af Rudolph Steiners teorier om, at mennesker, dyr og planter er tættere forbundet end vi selv går og tror i dag. Det er ikke lige meget hvad vi indfører hvor i fødekæden. Det er ikke lige meget hvor meget vi manipulerer med naturen, og det er ikke lige meget hvor meget CO2 vi udleder.

Derfor dyrker han sine marker efter biodynamiske principper. I marken anvendes kun homøopatiske gøde- og sprøjtemidler, ingen kemi. Det sker ud fra filosofien, at det er jorden, der skaber vinen. Er jorden i live – så er vinen det også. Her tager man klar afstand til den ensretning og udpining, der sker af jordbunden i det konventionelle landbrug.

Robert Eden mener, at Steiners teorier er interessante, men at hans praksis er alt for vidtgående. Man vil aldrig se Robert Eden fylde komøg i horn, grave dem ned vinteren over, for så at grave dem op igen og benytte gødningen til foråret. Der findes nemmere metoder at opnå det samme på. En bunke komøg iblandet forskellige urter, dækket med jord, giver samme resultat.

Robert samarbejder med vinmageren Benjamin Darnault om at producere vinene. Benjamin har prøvet lidt af hvert, med ophold i Californien, mange franske, samt australske vinområder på sin CV. De oversøiske områder har nok inspireret ham, men han kan ikke fornægte sine franske rødder. Hans vine har masser af frugt, som var de oversøiske, men en dybde og en god tannin, som franske vine oftest har det. Kombinationen mellem det nye og det klassiske er spændende og forholdet mellem pris og kvalitet er overbevisende.

De foretrukne druer på Roberts vinmarker er de lokale: Grenache, Carignan og Syrah, dog med en klar fordel til Syrah, der udgør næsten halvdelen af markarealet. Benjamin mener helt klart, at gennembruddet for Languedoc skal ske via Syrah, derfor består firmaets topvin også 100% af et udvalg af de bedste Syrah druer fra ejendommens marker.

Vinen her sælges som nævnt under navnet DGS for “Damn Good Shit”; der naturligvis er en englænders mere eller mindre bramfri påfund, men som er valgt bevidst som en hentydning til et af de forhold, der er med til at skabe vinen; den organiske gødning. Ved aftapningen af de bedste vine tilstræbes også det naturlige, her foretages ingen filtrering af vinen, da dette vil fjerne unødigt mange smagsstoffer fra den. Bundfald er derfor udpræget i disse vine, men smag og personlighed er der tonsvis af.

Syrah druerne til DGS stammer fra de ældste parceller på Maris´ marker. Druerne er sorteret af flere omgange for kun at få de bedste med i gæringskaret. Mosten er gæret ved hjælp af naturgær, dels i åbne trækar, dels i æggeformede cement-tanke. Vinen lagrer på 225 liters egetræsfade i 12 måneder. Tappet uden filtrering.

Duftmæssigt meget fyldig med mirabeller, blommer, blæk, røg og egefad. Er måske også en smule animalsk i udtrykket … lidt stald fornemmes. Smagsmæssigt også fylde med blommer og varme, men der er også syre med grønne tanniner, som virkelig giver vinen en god rygrad. Smagen er samtidig blød og cremet, og den smager simpelthen bare godt. Thumbs Up.

Hvem medbragte vinen: Steffen

Forhandles i Danmark af Propperiet, pris 285 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2001 Fattoria Scopone, Brunello di Montalcino, Toscana, Italien

2001 Fattoria Scopone, Brunello di Montalcino, Toscana, ItalienNæste vin til vores vinaften hos Jan blev denne Brunello di Montalcino fra Azienda Agricola Fattoria Scopone, som man finder, hvis man i Montalcino følger de gule skilte med navnet ”Scopone” på vejen til Castelnuovo dell’Abate, umiddelbart efter borgen La Croce.

Jeg har tidligere skrevet om vingården, nemlig da jeg smagte deres Rosso di Montalcino.

Historien om vingården Scopone begynder allerede i det nittende århundrede, hvor gården var bolig for flere familier af landmænd, der arbejdede på markerne i området. Under Anden Verdenskrig blev Scopone et tilflugtssted for evakuerede mennesker og selv i dag kan de ældste beboere i Montalcino huske stedet fra krigens tid.

Efter krigen har gården haft flere ejere, men i 1992 blev ejendommen købt af Genazzani familien, som var på udkig efter et hus på landet. De købte gården og de tilhørende 40 hektar marker. Der var på dette tidspunkt ingen vinproduktionen på gården, men i 1993 lavede deres vicevært Settimio Dinetti, der er født og opvokset blandt vinmarkerne i Montalcino, imidlertid lidt vin fra gårdens eneste vinmark, og det blev i alt til 50 liter vin. Vinen var imidlertid så god, at de 50 liter hurtigt forsvandt i løbet af en middag med en gruppe venner, og så var idéen om en vingård født.

Genazzani familien gik herefter i gang med at tilplante gårdens marker, og 1997 laves gårdens første årgang. Og med hjælp fra én af familiens venner, ønologen Giacomo Tachis, blev vinene fra Scopone en succes. I dag er det fortsat Genazzani familien som driver ejendommen, nemlig i form af Theresia Baijens Genazzani, bistået af hendes mand Andrea og deres børn Vanni, David, Nurit og Sarah, samt hjælp fra ønologen Graziana Grassini.

Navnet ”Scopone” har gården i øvrigt fået af lokalbefolkningen på grund af de tykke “Scopi” buske, som stadigvæk gror på omkring 20 hektar af gårdend marker, og som bliver brugt til at fremstille koste.

Denne Brunello er lavet på 100% Sangiovese Grosso di Toscana, maceration på 20 dage efterfulgt af 24 måneder i 225 liters medium-ristede franske barriques og sluttelig 8 måneder på flaske inden frigivelsen. Der laves årligt 10.500 flasker af vinen, som selvfølgelig er husets absolutte topvin.

Duftmæssigt godt med fylde. Her er tørrede frugter, rosiner, blommer, gammel kælder og en anelse brændte toner. Smagen er imidlertid i den helt anden boldgade, let og legende. Her er der hindbær, stikkelsbær og stor syrlighed og tonsvis af tanniner, som bare sætter sig på fortænderne … helt utroligt for en vin med en alder på 13 år. Flot, flot. Synes, at det er meget interessant, at der er varme, fylde og tørrede frugter i duften, mens smagen er let, syrlig og stram … virkelig en Dr. Jekyll og Mr. Hyde.

Hvem medbragte vinen: Ulrik

Købt hos youandwine.dk, pris 300 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2009 Bodegas Dante Robino, Gran Dante Malbec, Mendoza, Argentina

2009 Bodegas Dante Robino, Gran Dante Malbec, Mendoza, ArgentinaNæste vingård ejes i dag af en argentinsk familie, men er grundlagt af en italiener, nemlig Dante Robino, der som ung i 1920 forlod sit hjemland, nemlig byen Canelli i Piemonte og rejste til Argentina, hvor han åbnede en restaurant i Bouonos Aires.

Vinene til restauranten importerede han selvfølgelig fra sin forældres gård i Italien, men også fra andre steder i Italien … normalvis i store tønder, og så stod Dante selv for at flaske vinene. Vinene blev så populære, at han også begyndte at sælge den til andre restauranter.

I 1950 besluttede han at købe sin egen vingård i Mendoza, og det blev starten på Bodegas Dante Robino, som i dag har ikke mindre end 400 hektar vinmarker, som fordeler sig over to væsentlige områder i Mendoza. Først og fremmest Luján de Cuyo, der var Argentinas første vinappellation.

Markerne ligger for foden af Andesbjergene i en højde af 900 meter over havets overflade. Her stortrives Malbec, Cabernet Sauvignon og Bonarda. Endvidere har Dante Robino marker i Santa Rose i den østlige del af distriktet, hvor beplantningen domineres af Chardonnay.

Vingården blev i 1982 overtaget af den argentinske familie Squassini, som gennem 30 år har arbejdet meget målrettet på at forbedre såvel vinmarker som selve produktionsudstyret, der i dag er topmoderne og opfylder alle krav til produktion af kvalitetsvin.

Denne Gran Dante Malbec er husets topvin, 100% Malbec. Druerne kommer fra marken omkring byen Perdriel i Luján de Cuyo fra vinstokke plantet i 1993. Vinen lagrer 18 måneder i nye amerikanske træfade. 92 point fra Parker.

Duftmæssigt er her brombær, violer, blomster, tobak, lakrids, figner og ristet kaffe, mens smagen er varm, fyldig, tæt og intens. Den her vin spiller også rigtigt med musklerne, og i samme klasse som Swinto’en. Lækker, fed og ganske voldsom, men alligevel blød og behagelig.

Fundet hos Vinexus til 249 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  

2007 Domaine François Lurton, Malbec Piedra Negra, Mendoza, Argentina

2007 Domaine François Lurton, Malbec Piedra Negra, Mendoza, ArgentinaFrançois Lurton er søn af den kendte vinmager André Lurton, som bl.a. ejer Chateau Bonnet, La Louviere, Château Dauzac, Château Couhins-Lurton og mange andre slotte. En fætter leder Yquem og Cheval-Blanc, en anden Brane-Cantenac, så François er derfor helt bogstaveligt født ind i vinbranchen, ja nærmest en ætling af et af Bordeaux’ mest celebre vindynastier, som har produceret Bordeaux vine mange, mange år.

Efter at ha’ arbejdet for hans far i mange år, så etablerede François og hans bror deres eget firma, Jacques & François Lurton SA. Over en periode på 8 år købte de to brødre en række vingårde i både Languedoc, Spanien, Chile, Portugal og Argentina.

I hvert land ansatte de så et team af ønologer og indgik også købsaftaler for druer fra nabogårde i de respektive lande. I 2007 overtog François sin brors andel i virksomheden, og den skiftede samtidig navn til Domaine François Lurton.

I Argentina startede François med at arbejde sammen med Catena, og siden 1992 har de i fællesskab produceret vin til salg lokalt i Argentina. I 1996 købte Lurton imidlertid selv to vingårde med det formål at lave vin for det internationale marked.

Den ene vingård Chacayes, ligger i Vista Flores i Uco Valley i Mendoza, mens den anden Finca Barrancas ligger i Maipu Valley. François Burton har således i dag mere end 250 hektar jord i Argentina, hvoraf de 200 hektar er vinmarker. Af de 200 ligger 136 hektar ved Chacayes vingården, mens der ligger 65 hektar ved Finca Barrancas vingården. Sammenlagt lidt af en stor historie.

Markudbyttet holdes lavt, typisk omkring 30 hl/hektar. Udover Malbec er der 20% Cabernet Sauvignon. Vinmarkerne drives organisk og ligger højt, 1.200 meter over havet som nabo til Tupungato, som med 6.550 meter er det højeste bjerg i Sydamerika. Så François har virkelig slået sig ned for alvor i Argentina – kælderen er endog sikret mod jordskælv! Og det er bestemt ikke for sjov, for Mendoza by er gentagne gange blevet ødelagt af jordskælv, herunder totalt ødelagt af et jordskælv med styrke 7,2 på Richterskalaen den 20. marts 1861 omkring kl. 20:30 lokal tid.

Huset topvin eller ikonvin hedder Chacayes, mens denne Piedra Negra er 2. vinen på Chacayes. Den bærer navnet Piedra Negra, som betyder sorte sten og henviser til de sorte sten på vinmarkerne ved foden af Andesbjergene.

Vinen er en enkeltmarksvin fra én af markerne i Vista Flores. Den laves alene på den naturlige gær og lagres i 18 måneder i brugte franske egefade. Lurton forsøger med denne Malbec Piedra Negra at skabe en lidt lettere udgave af de typiske argentinske Malbec vine, så det må vi lige smage, om det også er tilfældet.

Vinen har i denne årgang 2007 fået 93 Parker point, så der er altså nogen, som synes det er ganske glimrende.

Duftmæssigt mere kant i denne vin end den foregående. Jeg har noteret mig lidt grønne noter, toast, eg, blyant, bly, lavendel, eksotiske krydderier, røgelse, blomme, blåbær og sorte kirsebær, men smagen er – udover masser af blommer og solbær . har mere blæk, syre og elegance, hvilket klæder vinen rigtigt godt. Også en meget skøn Malbec vin.

Erik Sørensen Vin har tidligere haft nogle af husets vine, men tilsyneladende ikke længere … har i hvert fald ikke kunnet finde en forhandler i Danmark i dag. I udlandet ligger prisen omkring 200 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2009 Belasco de Baquedano, Swinto Old Vine Malbec, Mendoza, Argentina

2009 Belasco de Baquedano, Swinto Old Vine Malbec, Mendoza, ArgentinaBalasco de Baquedano er startet og ejes af Juan Ignacio Belasco. Han er dog ikke argentiner, men er bosiddende i Spanien, hvor han ejer Grupo La Navarra, som ejer en række vingårde i Spanien, bl.a. i Navarra, Toro og Rueda. Juan kommer fra en gammel vinfamilie, som har produceret vin siden 1881.

Sidst i 1990’erne begyndte Grupo La Navarra sammen med konsulenten, vinmageren Bertrand Bourdil at lede efter den perfekte vingård i Argentina. Det arbejde tog ca. 10 år og endte med købet af knap 90 hektar vinmarker med nogle af de ældste Malbec vinstokke i hele Argentina.

Vinmarkerne ligger i området Agrelo, Lujan de Cuyo i Mendoza i 1.100 meters højde lige for foden af Andesbjergene og naboerne tæller bl.a. Catena og Paul Hobbs. Vinstokkene var originale, franske Malbec kloner og nogle af dem er over 100 år gamle og de yngste er fra 1919.

Juan besluttede derfor hurtigt, at der kun skulle laves eksklusive, ufiltrerede Malbec vine på Balasco de Baquedano … efter det bedste, traditionelle håndværk for at bevare de særlige dufte og smagsoplevelser og fremme druernes rigdom, krop og farve.

Vinmageren José Ponce blev hyret til sammen med Bertrand Bourdil at skulle stå for produktionen. Bourdil er i øvrigt én af de få vinmagere, som 3 gange fra modtaget 100-point score fra Robert Parker, så grundlaget for fremstilling af god vin burde være til stede.

Dertil skal lægges, at der samtidig blev opført et femetagers moderne state-of-the-art vineri i gammel Inka/Maya stil, en stor panorama-restaurant Navarra Restaurant med udsigt til vinmarkerne og Andelsbjergene. Der blev lavet moderne smagelokaler og endda Sydamerikas største aroma-rum, hvor besøgende gæster ved 42 plexiglas ”duft-stationer” kan sniffe nogle af de dufte, som ofte findes i vin.

Siden opstarten er resultaterne heller ikke udeblevet og de forskellige vine har modtaget topscore fra kritikere, herunder Best Buy og 90 point fra Robert Parker’s The Wine Advocate), 91 point fra Vin Entusiast og stor ros fra Stephen Tanzer fra International Wine Cellar.

Der laves 4 vine på Balasco de Baquedano, Rosa (en rosé på Malbec), Llama, AR Guentota og endelig topvinen Swinto. Swinto er 100% Malbec fra 100 år gamle vinstokke. Lagret 18 måneder på nye franske fade efterfulgt af 12 måneder på flasken inden frigivelse. Vinen har – som en hyldest til Huarpe-indianere, som var de første indbyggere i Mendoza River dalen – fået navnet Swinto, som på indiansk betyder “krage”.

Duftmæssigt er der langt mere tyngde i denne vin. Der er blommer, blåbær, brombær, vanilje, kaffe, toast, krydderier .. alt sammen meget intenst, mørk og fyldigt. Man fornemmer, at her er sker der noget spændende. Smagen er i samme boldgade, næsten fløjl og smørblød i smagen, cremet, karamel og masser af mørk, næsten tørret frugt med en anelse sødme. Voldsomt og dejligt.

Ingen forhandler herhjemme, i udlandet koster vinen omkring 200 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7