Tag-arkiv: carignan

Carignan er en rød spansk druesort, der stammer fra Cariñena i Aragón og er faktisk verdenens næstmest plantede druesort, men det skyldes ikke så meget kvaliteten, men måske nærmere et ekstremt højt høstudbytte på op til 200 hektoliter pr. hektar.

Den findes over hele kloden, men i stor udstrækning ved det vestlige middelhavsområde. Carignan er således plantet i især Frankrig, Spanien, Italien og så oversøisk i Californien.

De største områder med Carignan er klart Languedoc og Roussillon, men i dag udbredelsen dog ret nedadgående. Således var der i 1988 ikke mindre en 167.000 hektar vinmarker med Carignan i hele Frankrig, mens der i år 2000 alene var 95.700 hektar tilbage med druen i landet.

Carignan er er meget omdiskuteret drue grundet meget kraftig syre og bitterstoffer. Den er meget rig på farve, garvesyre og syre generelt, men uden charme og finesse. Carignan er ikke specielt interessant som ung, lagrer dårligt og derfor heller ikke velegnet som vin til lagring.

Carignan lykkes bedst i blandinger med andre afrundede internationale druesorter, som fx Merlot og Cabernet Sauvignon, men er ellers ikke specielt populær.

De fleste vinbønder blander derfor Carignan med andre sorter eller vinificerer den efter macération carbonique metoden som i Beaujolais, hvilket blødgør de skarpeste kanter og giver en rustik vin med en frugtig og parfumeret næse.

I de senere år har Carignan dog fået stor anerkendelse i området Priorat syd for Barcelona, men også i Californien findes der meget interessante vine, der bl.a. er lavet på Carignan vinstokke helt tilbage fra 1880.

2021 Domaine La Colliere, Rasteau Les Touilleres, Rhône, Frankrig

2021 Domaine La Colliere, Rasteau Les Touilleres, Rhône, FrankrigDomaine La Colliere ligger i den sydlige del af Rasteau på Bis Route du Stade og det er derfra, at jeg nu smager en 2021 Rasteau Les Touilleres.

Domaine la Collière drives af Georges Perrot og ligger netop i Rasteau by. Han grundlagde selv vinhuset i 2002, men historien om Domaine la Collière startede egentlig 9-10 år tidligere, hvor Georg startede med hjælpe sin svigerfar Michel Bommenel.

George kom ikke selv kom fra en vinfamilie, men havde via sin hustru Delphine giftet sig ind i en. Han havde selv arbejdet som både frisør, kedelproducent, livredder og hospitalsdirektør.

Hos svigerfaderen hjalp Georg med arbejdet i markerne og med at sælge druerne til det lokale kooperativ … som svigerfar havde gjort igennem utallige år. I 2002 besluttede Georges og svigerfar imidlertid, at de ville starte deres egen vinproduktion.

De lejede sig ind i Andre Romeros gamle bygninger …  altså det tidligere hovedkvarter for Domaine La Soumade, som var flyttet til andre lokaler. Så gik de ellers i gang med at lave vine i fællesskab, men siden 2008 har Georges og Delphine dog videreført produktionen uden svigerfars hjælp.

Domaine la Collière har i alt 25 hektar vinmarker med vinstokke, som er mellem 45 og 60 år gamle. Stokkene beskæres meget hårdt om vinteren for at få lavt høstudbytte, da Perrot ikke tror på værdien af Green Harvest.

Vinmarkerne er fordelt på over 25 små parceller, næsten udelukkende i Rasteau appellationen. Og de mange parceller giver en god variation med tre helt forskellige terroirs, nemlig enten med galets med rød ler i jorden, gul ler eller med den berømte blå ler argile bleu, som ofte giver nogle af Rasteaus fineste vine.

Druerne høstes manuelt og sorteres. Markerne er ikke økologiske … det koster kassen … men der bruges ikke ukrudtsmidler og det har man ikke gjort i over 15 år.

Georges Perrot sælger fortsat lidt af sin druer til nogle af de store vinkøbmænd og det lokale kooperativ, men egenproduktionen bliver større og større. Han laver samlet 7-8 forskellige vine, herunder altså denne Rasteau Les Touilleres.

I denne årgang 2021 er vinen lavet på  60% Grenache, 17% Syrah
15% Carignan og 8% Mourvedre, der er høstet manuelt, sorteret og afstilket helt inden gæring og maceration, der er sket i cementtanke ved 28-30 grader over 3 uger. Efter endt fermentering er vine  lagret 15 måneder på cementtanke og så flasket uden filtrering.

Duftmæssigt er det en lidt kødfuld vin … der er tørret kød, lidt blæk, mejeri, sorte oliven og mørk granit. Der er godt med Rhône krydderi, tør frugt med hindbær, lyse kirsebær og ribs, balsamico, garrique, en smule rosmarin, peber og cedertræ.

I munden fylder vinen godt … meget godt og ganske imponerende, hvor syren er stringent, ren og frisk. Dermed er frugten hindbær og ribs … masser af bid, nogle spinkle og tørre tanniner med noget sort te-blade bitterhed. Smagen er overraskende let, lys og levende, som lige hæver smagen over de fleste andre Rasteau vine. 91 point.

Forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske koster 159 kr., mens prisen er 139 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7  

N.V. Viña Valdivieso, Caballo Loco Nº 19, Central Valley, Chile

N.V. Viña Valdivieso, Caballo Loco Nº 19, Central Valley, ChileNº 19 eller Number Nineteen er navnet på den sidste vin i serien sindssyge ganger aka Caballo Loco fra Viña Valdivieso og det en vin, der er uden årgang, da den er lavet efter Solera-systemet, som rummer flere årgange helt tilbage til 1992.

Den er en vin, som første gang blev udgiver i 1994 og hvert år har den fået et nyt nummer … første gang var det Nº 1, men denne er Nº 19 og består som alle de øvrige af en unik og tidløs blanding af druesorter og årgange.

Druesorterne i dette vilde mix er både Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon, Carignan, Carmenere, Malbec, Merlot og Syrah, der alle er håndplukket på de bedste vinstokke på vinmarkerne i Central Valley.

Denne Caballo Loco Nº 19 er baseret på den originale blanding fra Caballo Loco Nº 1 er en blanding af 50% fra de tidligere vine i serien.  som rummer hele 25 forskellige årgange, og så 50% af den nye høst som er blended specifikt til denne vin.

Det laves ved, at druerne er håndplukket og omhyggeligt sorteret inden afstilkning. Gæring og maceration  sker over 21 dage med en punch down 3 gange dagligt og en temperatur på 28-30 grader og 10 ekstra dages maceration. Efter endt fermentering er vinen lagret 18 måneder på nye franske egetræsfade … og så efterfølgende mix med den 50% andel ældre Solera vin.

I næsen er det tilbagelænet, modent og så kommer der alligevel lidt blomstrede noter af tulipaner og tulipanstilke, bagepulver, vanilje og en blød, moden frugt af blommer, kirsebær og solbær. Derudover er der godt med træ … virker både som en blanding af gamle, våde fade samt nyt cedertræ … virker rund, adipøs og buttet.

Det er dog smagen, der virkelig er vinens styrke … smooth, blød, cremet, lidt og flødeagtig. Det er samtidig dybt, intenst og har nogle mørke kirsebær, solbær og blommer, lidt stærk peber og ellers mørk chokolade, kakaopulver og kaffebønner. Syren er kraftig, maskulin og alligevel med et lille kick og tanninerne er også med på legen, men bliver aldrig voldsomme eller overdøvende. Smukt vin. 94 point.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 399,95 kr., mens prisen er 349 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7  

2021 Bodega 4 Monos Viticultores, Cien Lanzas Cenicientos, Madrid, Spanien

2021 Bodega 4 Monos Viticultores, Cien Lanzas Cenicientos, Madrid, SpanienBodega 4 Monos Viticultores laver to udgaver af deres vilde Grenache baserede Sierra de Gredos vin Cien Lanzas … en Cien Lanzas Tinaja Cenicientos lagret i lerkrukker og så denne Cien Lanzas Cenicientos, som jeg smagte i årgang 2021.

Cien Lanzas er en enkeltmarksvin lavet på 95% Garnacha samt en smule Carignena og Garnacha Blanca, er kommer fra næsten 100 år gamle vinstokke på marken i 830-960 meters højde.

Vinen er spontangæret med hele klasser alene på druernes egne gærceller og med 40 dages maceration og efterfølgende lagret 13-14 måneder på brugte egefade. Der er kun lavet 2.376 flasker.

Duftmæssigt har vinen en lidt beaujolaisagtig rustik landlighed, bondsk og har godt med lyse kirsebær, ribs, appelsinskal, Vermouth Rosso, ler, læder, blomster og virker i næsen så fin, så skarp, så frisk og har endda også en lille frugtsødme, som gør den saftig læskende.

Og sådan smager den vitterlig også … masser af ribs, rabarber, lemon, knuste hindbær og kirsch. Tanniner er der ikke mange af, men vinen har en elskelig syre … rigtig fin, frisk syre og en tørhed, der er rigtig fint balanceret. Det er en vin, som jeg kan drikke spandevis af og til tilbudsprisen også bare burde, for det er et vaskeægte røverkøb og dermed 95 point. Knuselsker den.

Forhandles af Vinpusheren, hvor en flaske i øjeblikket på tilbud koster 149 kr.

Vinanmeldelse 6/7  

2021 Alain Jaume, Lirac Roquedon, Rhône, Frankrig

2021 Alain Jaume, Lirac Roquedon, Rhône, FrankrigVinimportørerne er allerede ved at planlægge, hvilke vine de kan markedsføre til brug for julemaden og denne 2021 Lirac Roquedon fra Alain Jaume kunne sagtens være sådan en vin.

Jaume familien er en stor producent i Rhône og ejer i dag de 4 vinhuse Domaine Grand Veneur i primært Chateauneuf-du-Pape, Domaine du Clos de Sixte i Lirac, Château Mazane i Vacqueyras og endelig Domaine la Grangette Saint Joseph i hele Côtes-du-Rhône og NordRhône.

Familien har fremstillet vin i generationer, ja faktisk siden 1826, hvor Mathieu Jaume besluttede at dyrke vinstokke i Châteauneuf du Pape.

I dag er det 5. generation i form af Alain Jaume, som driver hele vingården. Da Alain i 1979 med hustruen Odile overtog driften, så ændrede parret samtidig navnet til Domaine Grand Veneur, hvilket vel nærmest kan oversættes til lederen af jagthundene og herefter blev vinene solgt med dette navn.

I starten havde Domaine Grand Veneur alene knap 9 hektar vinmarker, men dette er løbende forøget. I 2003 købte familien endvidere endnu en vingård, nemlig Clos De Sixte, en Appellation d’Origine Contrôlée vingård i Lirac.

Denne appellation er beliggende på den anden side af Rhône floden end familiens eksisterende vinmarker, men alligevel få kilometer fra Châteauneuf du Pape og alligevel med næsten samme jordforhold, nemlig med sandholdig jord og de ​​berømte runde sten.

I dag har Alain og Odiles tre børn Sébastien, Christophe og Hélène, gradvist overtaget ansvaret for domænet, så vingården nu roligt kan fortsætte med 6. generation ved roret. Sébastien er vinmager, mens Christophe står for salg og marketing. Hélène er også kommet med og tager sig af salget til USA.

Det er også børnene, som har stået bag købet af den 10 hektar store vingård Château Mazane i Vacqueyras og i 2015 også den 55 hektar store ejendom La Grangette Saint Joseph beliggende i Côtes du Rhône området.

I dag har huset så sammenlagt 145 hektar vinmarker, som alle dyrkes økologisk. Heraf ligger 16 hektar i Châteauneuf-du-Pape, 31 hektar i Lirac og 10,5 hektar i Vacqueyras, men derudover parceller på marker i Ventoux, Rasteau, Gigondas og  Cairanne … og så ellers masser under appellationen Côtes du Rhône. I det nordligere har de marker i både Crozes Hermitage, Saint Joseph samt Condrieu.

Med denne Lirac Roquedon er vi igen på et blend af druerne Grenache, Syrah, Mourvèdre og Carignan. Efter høsten er alle druer afstilket, hvorefter gæring og maceration sker i rustfrie stålkar og efter endt fermentering er vinen lagret … det meste blot på ståltanke, men 15% er lagret på egefade.

Duftmæssigt er der pænt med grønne rhônekrydderier, godt med mørke bær af sorte kirsebær, solbær og alle med en vis pondus uden det bliver marmeladefedt. Der er dog en mørk, kraftig og powerfuld aroma, hvor fadene også bidrager med lidt træ, skovbund, chokolade og sød lakrids … alt fint og kraftige balanceret.

Det kraftige og balancerede går også igen i smagen, som både har kraft, frugtsødme samt masser af lækker rund syre, der samlet set giver vinen masser af smag og intensitet. Det er igen modne solbær, solbærlikør, sorte kirsebær og lidt ribs samt lidt peber fra Syrah’en. Det er skruet forbandet godt sammen, så dermed får man noget af det bedste fra Rhône og det er også en vin, som vil kunne magte de mange forskellige elementer i julemanden, så dermed 91 point.

Forhandles af Vinmonopolet.dk,  hvor en flaske koste 150 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7  

2022 Domaine Combe des Ducs, Pierres de Mer la Clape Rouge, Languedoc, Frankrig

2022 Domaine Combe des Ducs, Pierres de Mer la Clape Rouge, Languedoc, FrankrigDerefter smagte jeg den røde udgave af vinen fra Domaine Combe des Ducs … altså deres 2022 Pierres de Mer la Clape Rouge, der er næsten er en GSM vin.

Vinen er nemlig lavet på et blend af Grenache, Syrah samt Mourvèdre, men dog tilsat en lille smule Carignan, der alle er høstet ved optimal modenhed og derefter afstilket totalt.

Både Grenache, Syrah og Mourvèdre druerne har gennemgået en almindelig alkoholisk gæring og maceration i 45 dage, men Carignan druerne har været udsat for såkaldt carbonic maceration, hvor vinen macererer under en dyne af kulsyre. Dette runder taninnerne af og gør vinen fra denne drue mere rund.

Vinhuset kalder den selv en gourmetvin med stærke tanniner, hvilket giver meget god mening, for i næsen har vinen bestemt en krydret rhônekarakter med en ret lækker frugt, der er sådan bastant og lidt marmeladefed på en dejlig facon. Der er brombær, blåbær og solbær, en lidt stenet mineralitet, sød lakrids, sorte trøfler samt en plade mørkbitter chokolade.

Smagen er fed, rund og alligevel med en vis tørhed … der er sgu saft og kraft i frugten, der er mørk og intens. Der kommer foruden noget engelsk lakrids også godt med peber og derefter sætter tanninerne ind … langsomt, men sikkert og sætter sig i munden. Peberbiddet er ret markant, men rundes af via den bløde og småfede frugt, men det giver samlet en rigtig dejlig vin, der vil slå mange Côtes-du-Rhône vine, så dermed 91 point.

Forhandles af Hands on Wines, hvor en flaske koster 129 kr.

Vinanmeldelse 5/7

2022 Domaine Alary, La Gerbaude Côtes du Rhône, Rhône, Frankrig

2022 Domaine Alary, La Gerbaude Côtes du Rhône, Rhône, FrankrigDomaine Alary ligger 1-2 kilometer sydøst for Cairanne by på vejen mod Rasteau i området La Garrigue og det er derfra, at jeg nu smager en 2022 La Gerbaude Côtes du Rhône

Huset har jeg skrevet om før … og denne La Gerbaude Côtes du Rhône har jeg også smagt før i både årgang 2021 og 2019.

Det er en vin, der er et mix af Grenache, Syrah og Carignan, hvor de to første sorter kommer fra 40 år gamle vinstokke på marken Les Garrique i Cairanne, mens alle Carignan druerne er fra 50 år gamle stokke på marken Saint-Cécile-les-Vignes.

Alle druer plukkes udelukkende med håndkraft, så der foregår både sortering af drueklaserne i marken og siden også ved ankomsten til vineriet. Alle druer afstilkes inden vinificationen, som foregår over 15-18 dage. Efter endt fermentering er vinen så lagret på store, gamle cementtanke.

Duftmæssigt er der fra starten fede, kraftige og mørke dufte, godt med urter, garriques og krydderbuske. Frugten er lettere jammy og marmeladefed, men det er med til at give denne kraftige, fede, lækre og intense aroma. Der er tør engelsk lakrids, saltlakrids, mørkbitter chokolade, brombær, sure kirsebær og balsamiske syre.

Smagen er enestående … højintens, frugtrig og samtidig syrerig, masser af frugt med brombær, kirsebær og ribs. Der er både engelsk lakrids, peber, blæk samt stor tørhed. Du får lidt et kinderæg med 3 ting, kraft og masser af bundtræk, mørk og intens frugt og sidst en livlig, levende og fin syre … tanniner er der også, men de er mest frugtrige og godt integrerede … 92 point.

Forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske koster 125 kr., mens prisen er 109,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7 

2022 Calmel & Joseph, Caramany La Folie Douce, Roussillon, Frankrig

2022 Calmel & Joseph, Caramany La Folie Douce, Roussillon, FrankrigDet er ikke mange dage siden, at jeg smagte en skøn 2022 Limoux l’Instant des Cimes fra Calmel & Joseph. Nu smager jeg så en rød 2022 Caramany La Folie Douce fra de 2 ønologer og créateurs de grands vins Laurent Calmel og Jerome Joseph.

Det er en vin fra de 2 herrers Les Crus serie og druerne kommer fra marker i omkring 242 meters højde i Caramany med udsigt til Agly-dæmningen i Roussillon og de er høstet med et udbytte på 30 hektoliter pr. hektar.

Caramany La Folie Douce er i denne årgang 2022 lavet på 35% Syrah, 35% Carignan og 30% Grenache. Efter høsten er druerne først afstilket, men ikke knust inden gæringen i åbne gæringskar over 4 uger.

Efter endt fermentering der sket malolaktisk gæring i egefade med en samlet lagring i 12 måneder … og egefadene er anvendt to gange tidligere.

Der er klart noget rhôneagtig karakter over duften … har disse lidt tørre krydderurter med timian, rosmarin og en snert lavendel samt en ganske mørk og tør frugt, der mest er  brombær, sorte kirsebær, blåbær og endda lidt enebær og engelsk lakrids. Der er lidt fadnoter med tørret kød, chokolade og en snert karamel, men samlet er det fyldig, mørk, rundt og let vamset.

I munden er det også en lækker, blød og cremet vin, hvor der er bamsehygge, mørk frugtsødme og god intensitet. Det er brombær, sorte kirsebær og endda lidt solbær, har lidt deller på sidebenene og god mørk syre med krydderier, urter, fyldig og integrerede tanniner, hvorved du samlet får masser af sydfransk velvære. 90 point.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 149,95 kr., mens prisen er 129 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2021 Gallina de Piel, Roca del Crit, Catalonien, Spanien

2021 Gallina de Piel, Roca del Crit, Catalonien, SpanienGallina de Piel er et spændende vinprojekt fra El Bullis tidligere chefsommelier David Seijas, der også 2 gange har fået titlen som Spaniens bedste sommelier. Jeg havde taget denne sjove Roca del Crit vin med fra projektet.

Hele 5 gange blev på 7 år blev El Bulli kåret som verdens bedste restaurant, inden den sluttelig lukkede i 2011.

David Seijas var i mange år chefsommelier på den verdenskendte restaurant, men efter den lukkede, så startede han i 2017 sammen med sin sommeliermakker, Guillem Sanz Obach projektet Gallina de Piel .

Det udsprang sig ud fra et brændende ønske om at lave ranke vine, der pirrer smagsløgene i mødet med gastronomi… men som stadig er til at forstå for den almindelige forbruger, hvor vinen indgår som et naturligt element uden at være i centrum.

Gallina de Piel har ikke selv vinmarker, men arbejder sammen med vinbønder fra udvalgte vindistrikter i Nordspanien. Det er alle samtidig makkerparrets gode venner og alle har hjemme i de relativt kølige terroirs i Catalonien, Navarra, Aragonien og Galicien.

En af deres vine er denne Roca del Crit lavet på 85% Carinyena aka Carignan og 15% Garnacha fra vinområdet Empordà. Alle Carignan druerne kommer fra Rabós og Grenache druerne fra Mas Marés.

Empordà er en spansk DOP  appellation, der ligger i det nordøstlige hjørne af Catalonien i provinsen Girona. Da jeg købte den, så troede jeg egentlig, at den var på ren Grenache, men hoved hjulet på cyklen er altså Carignan.

Carignan druer er gæret – og efterfølgende også lagret 11 måneder sur lie – i store 2.250 liter ovale franske foudres samt i 500-700 liter brugte egefade. Grenache druerne er derimod gæret i ståltanke med 10% hele klaser og efter endt fermentering lagret 6 måneder sur lie på 500-700 liter brugte egefade … til sidst er vinen sammenstukket.

I næsen er der en mørk røg, noget toast, flæsk, bacon, cedertræ og våde fade, mens frugten er intens med ribs, brombær, svesker samt en snert enebær, violer, kaffebønner, mørk chokolade, lidt blæk og grafit, gran samt rosmarin og ristede noter.

Smagsmæssigt har vinen også en mørkere frugt … igen brombær, svesker, hindbær og ribs, men også noget bitter lemon, der giver en fin friskhed. Tanninerne er knastørre og alligevel let poleret. Mørk frugt, lyse tanniner, fin og frisk syre suppleret med lidt peber, så dermed en markant og særpræget vin, der har personlighed og alligevel en saftig side. 93 point.

Købt hos Laudrup Vine, hvor en flaske koster 237,75 kr., mens prisen er 189 kr. ved køb af 12 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2021 Domaine Alary, La Gerbaude Côtes du Rhône, Rhône, Frankrig

2021 Domaine Alary, La Gerbaude Côtes du Rhône, Rhône, FrankrigVi fortsætter med mere rhônevin, for den næste vin i glasset blev denne 2021 La Gerbaude Côtes du Rhône fra Domaine Alary, der ligger 1-2 kilometer sydøst for Cairanne by på vejen mod Rasteau i området La Garrigue.

Vinhuset er grundlagt helt tilbage i 1692 og har siden  gået i arv fra far til søn, men i dag drives det af Denis Alary med en smule hjælp fra hans søn Jean-Etienne. De har samlet 29 hektar, fordelt med 26 hektar røde druer og 3 hektar med hvide druer.

Derudover ejer Alary en mosaik af mindre parceller, som ligger op mod landsbyen Carainne, hvor jordbunden minder meget om Châteauneuf-du-Pape.

Denis har tidligere arbejdet målrettet på at dyrke sin vingård uden brug af sprøjtemidler og pesticider og blev i 2012 også certificeret økologisk. Derudover er Denis Alary også formand for det lokale Syndicat des Vignerons de Cairanne. I dag arbejder han efter nærmest hysteriske, biodynamiske principper i marken.

På vingården sker produktionen i stor respekt for traditionerne, fx skrottede Denis de nye rustfrit stål gæringstanke for omkring 5 år siden og geninstalleres traditionelle cement tanke. Og samtidig blev de eksperimenter med små nye egefade, som faderen ellers havde indledt, indstillet.

For Denis handler det om, at gøre arbejdet så godt som muligt ude i vinmarkerne og derpå fremstille nogle vine, som ikke forstyrres af uvedkommende aromaer, men derimod formidler frugten fra druerne og det terroir, som vinstokkene har rod i.

Midlet hertil er bl.a. lagring af vinene på store foudres, som ifølge Denis bidrager med mere kompleksitet samtidig med, at vinens grundelementer bevares.

Siden 2016 har Dennis fået sønnen Jean-Etienne med i driften som 11. generation efter hans uddannelse til vinmager og lidt erfaring på ophold på vingårde i både Australien og New Zealand.

Denne La Gerbaude Côtes du Rhône er lavet på et mix af Grenache, Syrah og Carignan, hvor de to første sorter kommer fra 40 år gamle vinstokke på marken Les Garrique i Cairanne, mens alle Carignan druerne er fra 50 år gamle stokke på marken Saint-Cécile-les-Vignes.

Alle druer plukkes udelukkende med håndkraft, så der foregår både sortering af drueklaserne i marken og siden også ved ankomsten til vineriet. Alle druer afstilkes inden vinificationen, som foregår over 15-18 dage. Efter endt fermentering er vinen så lagret på store, gamle cementtanke.

I næsen er det usvigelig sikkert Rhône … har en aroma med urter, garriques og krydderbuske, grønne elementer en lidt rustik, klar og balsamiske syre. Frugten er blåbær, sure kirsebær, ribs, tør engelsk lakrids, mentollakrids, og mørkbitter chokolade.

Hvor smager den godt … også langt bedre, kraftigere og blødere end duften egentlig indikerede.  Dermed bliver den en fed og cremet vin med masser af bundtræk og så alligevel samtidig med en vis tørhed, blæk, engelsk lakrids, lidt peber og en smule sødme, som giver vinen balance og velfriseret frisure. Midt i den bløde fedme, så er der også markante, men polerede tanniner og samlet bliver det et godt glas Rhône, så dermed 91 point.

Forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske koster 125 kr., mens prisen er 109,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7 

2021 Frog’s Leap Winery, Zinfandel, Californien, USA

2021 Frog's Leap Winery, Zinfandel, Californien, USADen nyeste af Frog’s Leap Winerys vine på Zinfandel er fra årgangen 2021 og faktisk meget bedre end 2018, for den er mere rank, har mere kølighed og samtidig god saftig.

Den er lavet som 2018’eren, men her er blendet bare 81% Zinfandel, 10% Petite Sirah og 9% Carignan. Alle Zinfandel druerne kommer fra St. Helena og det er fra markerne White Barn Vineyard, Molinari Vineyard og Gonzalez vineyard. Det er også derfra, at Petite Sirah og Carignan druerne er fra, men derudover også fra små parceller på Galleron, Pesch, Charbono og
Ricetti.

Efter høsten er druerne afstilket og knust, hvorefter gæringen er sket med druernes egne gærceller. Så er vinen lagret 13 måneder med 50% på amerikanske egefade og de andre 50% på firkantede betonkasser og betoncubes. Der er her i årgang 2021 lavet 8.300 kasser af vinen.

Duftmæssigt er der sgu stor forskel i forhold til 2018’eren, for her virker duften langt mere normalt, rank og klassisk, men de søde og blomstrende noter er langt mindre. Det gør den også bedre, frugten virker slet ikke så fed, men er blåbær, brombær og blommer, hvilket så suppleres af lidt læder, peber og krydderurter.

I munden er det lidt samme historie … dog med en god saftighed, frugt af blåbær, søde kirsebær og brombær suppleret med lemon, hvilket er med til at give vinen en frisk syre, tydelige om end bløde tanniner og en ganske dejlig smag. 93 point.

Forhandles af American Wine, hvor en flaske i den nyeste årgang koster 329 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7