François Lurton er søn af den kendte vinmager André Lurton, som bl.a. ejer Chateau Bonnet, La Louviere, Château Dauzac, Château Couhins-Lurton og mange andre slotte. En fætter leder Yquem og Cheval-Blanc, en anden Brane-Cantenac, så François er derfor helt bogstaveligt født ind i vinbranchen, ja nærmest en ætling af et af Bordeaux’ mest celebre vindynastier, som har produceret Bordeaux vine mange, mange år.
Efter at ha’ arbejdet for hans far i mange år, så etablerede François og hans bror deres eget firma, Jacques & François Lurton SA. Over en periode på 8 år købte de to brødre en række vingårde i både Languedoc, Spanien, Chile, Portugal og Argentina.
I hvert land ansatte de så et team af ønologer og indgik også købsaftaler for druer fra nabogårde i de respektive lande. I 2007 overtog François sin brors andel i virksomheden, og den skiftede samtidig navn til Domaine François Lurton.
I Argentina startede François med at arbejde sammen med Catena, og siden 1992 har de i fællesskab produceret vin til salg lokalt i Argentina. I 1996 købte Lurton imidlertid selv to vingårde med det formål at lave vin for det internationale marked.
Den ene vingård Chacayes, ligger i Vista Flores i Uco Valley i Mendoza, mens den anden Finca Barrancas ligger i Maipu Valley. François Burton har således i dag mere end 250 hektar jord i Argentina, hvoraf de 200 hektar er vinmarker. Af de 200 ligger 136 hektar ved Chacayes vingården, mens der ligger 65 hektar ved Finca Barrancas vingården. Sammenlagt lidt af en stor historie.
Markudbyttet holdes lavt, typisk omkring 30 hl/hektar. Udover Malbec er der 20% Cabernet Sauvignon. Vinmarkerne drives organisk og ligger højt, 1.200 meter over havet som nabo til Tupungato, som med 6.550 meter er det højeste bjerg i Sydamerika. Så François har virkelig slået sig ned for alvor i Argentina – kælderen er endog sikret mod jordskælv! Og det er bestemt ikke for sjov, for Mendoza by er gentagne gange blevet ødelagt af jordskælv, herunder totalt ødelagt af et jordskælv med styrke 7,2 på Richterskalaen den 20. marts 1861 omkring kl. 20:30 lokal tid.
Huset topvin eller ikonvin hedder Chacayes, mens denne Piedra Negra er 2. vinen på Chacayes. Den bærer navnet Piedra Negra, som betyder sorte sten og henviser til de sorte sten på vinmarkerne ved foden af Andesbjergene.
Vinen er en enkeltmarksvin fra én af markerne i Vista Flores. Den laves alene på den naturlige gær og lagres i 18 måneder i brugte franske egefade. Lurton forsøger med denne Malbec Piedra Negra at skabe en lidt lettere udgave af de typiske argentinske Malbec vine, så det må vi lige smage, om det også er tilfældet.
Vinen har i denne årgang 2007 fået 93 Parker point, så der er altså nogen, som synes det er ganske glimrende.
Duftmæssigt mere kant i denne vin end den foregående. Jeg har noteret mig lidt grønne noter, toast, eg, blyant, bly, lavendel, eksotiske krydderier, røgelse, blomme, blåbær og sorte kirsebær, men smagen er – udover masser af blommer og solbær . har mere blæk, syre og elegance, hvilket klæder vinen rigtigt godt. Også en meget skøn Malbec vin.
Erik Sørensen Vin har tidligere haft nogle af husets vine, men tilsyneladende ikke længere … har i hvert fald ikke kunnet finde en forhandler i Danmark i dag. I udlandet ligger prisen omkring 200 kr.
Balasco de Baquedano er startet og ejes af Juan Ignacio Belasco. Han er dog ikke argentiner, men er bosiddende i Spanien, hvor han ejer Grupo La Navarra, som ejer en række vingårde i Spanien, bl.a. i Navarra, Toro og Rueda. Juan kommer fra en gammel vinfamilie, som har produceret vin siden 1881.
Det er ikke mere end lidt over en uge siden, at jeg nød en 
Jans næste vin mandag var også i den klassiske ende, nemlig denne 2004 Barolo Villero fra vinhuset Giuseppe Mascarello e Figlio. Ja, det hus har jeg skrevet om tidligere, bl.a. da jeg smagte deres 
Aftenens sidste vin havde Paul med og kommer fra Trentino-Alto Adige området, helt præcis fra byen Mezzolombardo, omkring 20 km. nord for Gardasøen. Området ligger imellem Garda-søen og Brenner-passet på kantet af Alperne. Her finder vi det lille vinhus Dall’ Azienda Agricola Foradori, som drives af Elisabetta Foradori.
Med næste vin røg vi uden for de tre områder i Italien, som vi normalt smager vine fra, denne gang til Abruzzo, hvor vi i den lille by San Martino Sulla Marrucina finder Masciarelli Tenute Agricole, som drives af ægteparret Gianni Masciarelli og Marina Cvetic.
Næste vin havde Jan med, nemlig Le Serre Nuove dell’ Ornellaia, 2. vinen fra Tenuta dell’Ornellaia, det berømte vinhus, som blev grundlagt i 1981 af Ludovico Antinori, bror til Piero Antinori, som ejer flere vinhuse i Italien, og bl.a. står bag vine som Solaia, Tignanello og Guado al Tasso.
Han ligner en rockstjerne, er god for tre milliarder … dollars vel at mærke, er gode venner med Kanye West, Dalai Lama og Bono, kører i en guldfarvet Mercedes 4-hjulstrækker, fik sin første tattovering som 50-årig og bærer det vinøse efternavn Rosso.
Én af aftenens bedste vin var denne Château de Villemajou Corbières-Boutenac Grand Vin. Vi er tilbage til, hvor vi startede, nemlig hos den store Gérard Bertrand og en del af hans 410 hektar vinmarker, nemlig den del som hans far købte i 1970 … fluks da Domaine de Villemajou i Saint André de Roquelongue blev sat til salg.
Aftenens sidste vin … vi sluttede i Bourgogne … godt valg, og endda i Vosne-Romanée, som nok er Bourgognes mest berømte kommune og hjemsted for ikke færre 6 Grand Cru, flere 1’er Cru’er og nogle af de bedste Villages vine. De verdensberømte Grand Cruer er Romanée-Conti, La Romanée, La Tâche, Richebourg, La Grande Rue og Romanée-Saint-Vivant.