Tag-arkiv: Frankrig

Vinanmeldelser

2016 Domaine des Aires Hautes, Minervois La Livinière Rèserve, Languedoc, Frankrig

2016 Domaine des Aires Hautes, Minervois La Livinière Rèserve, Languedoc, FrankrigVi tøffer videre med vinene fra Languedoc og næste er igen fra appellationen AOC Minervois La Livinière, nemlig Domaine des Aires Hautes, der ligger i den lille by Siran. Vi smager nemlig husets Rèserve vin.

Domaine des Aires Hautes er grundlagt i 1938 af Edmond Chabbert, men drives i dag af  Gilles Chabbert, som er 3. generation i Chabbert familien på vingården. Gilles overtog driften fra sin far René i 1995 efter sin uddannelse til vinmager i Carcassonne, Gilles far Renè er nu borgmester i landsbyen.

Domaine des Aires Hautes har samlet 28 hektar vinmarker, som ligger imellem Siran og La Livinière i omkring 400 meters højde i en nærmest perfekt sydvest amfiteater form. Der har Gilles primært gamle vinstokke med Carignan, Grenache, Syrah og Mourvèdre.

Senere er Gilles storebror Eric – der egentlig er uddannet farmaceut – også kommet med i driften, og de har senere udvidet med endnu et domæne, nemlig Clos de l’Escandil. Til hjælp med produktionen har brødrene støtte fra ønologen Eugène Sanchez, som faktisk har været med fra starten.

Denne Minervois La Livinière Rèserve er lavet på et blend af 35% Syrah, 25% Grenache, 25% Mourvèdre og 15% Carignan, der alle er  manuelt høstet med et udbytte på 28 hektoliter pr. hektar. Først sker der en 72 timers pre-maceration i ståltanke, hvorefter fermentering sker ved gradvis opvarmning og temperaturstyret gæring, som samlet varer 28 dage.

Vinen lagres 13 måneder på egetræsfade, primært i store foudres træfade, men en mindre del lagres også på ældre burgundiske 228 liters barriques.

Igen er der en pæn landlighed i næsen, mørk gæret frugt, brombær, blåbær, grafit, lakridsrod, blomster, tørt egetræ og der er samtidig en vis syre tilstede. Smagsmæssigt pænt stor saftighed, tørre tanniner, som er pænt markante, tæt, mørk frugt, solbær, peber, masser af bundtræk og power, god og vellavet vin.

Forhandles af The Wine Company, hvor en flaske koster 110 kr., mens prisen er 95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7 
Vinanmeldelser

2017 La Grange d’Aïn, La Madone, Languedoc, Frankrig

2017 La Grange d'Aïn, La Madone, Languedoc, FrankrigDen næste vin fra Languedoc regionen er fra appellationen AOC Faugères, hvor vi lidt syd for byen Cabrerolles finder vinmageren Cédric Saur, som står vinen La Madone fra hans La Grange d’Aïn projekt.

Saur familien er en respekteret vinfamilie i området og har lavet vin på Château Haut Fabregues igennem mange generationer. Det gamle vinhus driver Cedric Saur i dag for sine forældre, men har ved siden af sit eget vinhus La Grange d’Aïn, hvor vinene er mere moderne i stilen end hos forældrene og er klart Cédric’s hjertebarn og et lille kult vineri.

På La Grange d’Aïn har Cédric og hustruen Séverine 12 hektar gamle vinmarker plantet med Grenache, Carignan og Syrah. Alle markerne dyrkes totalt økologisk og frembringer en række rødvine, som fx denne La Madone.

Vinen skulle være lavet på 80% Syrah og 20% Grenache … lavet helt traditionelt og lagret 2 år på egetræsfade. Der er dog ret begrænset med oplysninger, så vi springer i stedet hovedkulds i smagsnoterne.

Duftmæssigt klart en animalsk, mørk og moden vin … klart nogle bio bio karaktertræk med sved og krudt, men slet ikke så udtalt. Frugten er moden, sådan lidt solbær, kirsebær og blommer, lakrids, virker meget tæt og rund, men ellers ikke så mange svinkeærinder.

Smagsmæssigt klart den mest pleasende af Languedoc vinene indtil nu, men rund, varm solbær frugt. klart nogle fadnoter, men ikke så meget at det friske går af frugten. Der er også sødme til at runde tingene af og gør vinen meget venligsindet for de fleste.

Forhandles af Les Cépages, hvor en flaske koster 129 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 
Vinanmeldelser

2017 Domaine Borie de Maurel, La Féline Minervois la Livinieré, Languedoc, Frankrig

2017 Domaine Borie de Maurel, La Féline Minervois la Livinieré, Languedoc, FrankrigI appellationen AOC Minervois la Livinieré finder vi midt i byen Félines-Minervois Domaine Borie de Maurel, som står bag denne 2017 La Féline.

AOC Minervois la Livinieré appellationen blev udskilt fra AOC Minervois i 1997 og er i dag kvalitetsmæssigt regnet bedre end det omkringliggende Minervois på grund af både en højere beliggenhed og dermed koldere klima, særlig jordbund og ikke mindst generelt et større ambitionsniveau hos de omkring 40 vinproducenter, som ligger i den 350 hektar store område, som også kalder sig Le 1’er Cru du Languedoc.

Domaine Borie de Maurel er grundlagt i 1989 af Michel Escande, som droppede sin lidenskab med at sejle og sammen med sine kone slog sig ned i Félines-Minervois. De lånte penge til et godt – omend træt – hus med vinkælder og 5 hektar tilhørende vinmarker.

Michel besluttede sig for at lave vin … og med et portion sejhed, tålmodighed og viljestyrke, så startede han produktion af sine egne vine under navnet Domaine Borie de Maurel, Og allerede i starten af 1990’erne blev nogle af de første cuvéer rost af den internationale presse, hvorved de lokale gav ham øgenavnet Félines troldmand … le Sorcier de Félines.

I dag er de 5 hektar vokset til 70 hektar, hvoraf dog alene 35 hektar er vinmarker. Michel laver fortsat selv vinene, men nu med hjælp fra sin assistent Paco Guiterrez Ortega og den ældste søn Gabriel, mens hustruen Sylvie står for salg, besøgende og administrationen.

Alle marker drives efter økologiske principper uden brug kunstig gødning eller farlige pesticider … men i stedet anvendes helt naturlig hestegødning fra husets 2 Percheron heste Luna og Ninon, som også anvendes i markerne. Man høster også druerne omkring 15 dage senere end alle nabogårdene og laver alt efter gamle principper.

Nå, men her skal vi altså smage husets La Féline Minervois la Livinieré med navn efter byen. Den er lavet på 70% Syrah, 25% Grenache og 5% Carignan. Alle druerne er høstet manuelt og så afstilket inden en blid og lang fermentering i – så vidt jeg kan se – ståltanke, hvor vinen efter fermenteringen også er lagret i 16 måneder før aftapning på flaske med let filtrering.

Duftmæssigt er det også en forholdsvis let vin, men måske også en kende mere flad end den første af Landuedoc vinene. Men vinhusets økologiske tilgang kan også duftes … lidt øko og bio kant med dejlige landlige aromaer. Næsen er tæt og kompakt med blomster, flæsk, sorte oliven, karamel, brombær, peber samt masser af krydderier.

I munden er vinen virkelig meget tør … blæk, tør engelsk lakrids, tanninerne er egentlig ikke hårde, men meget tydelige og sætter sig meget bestemmende i ganen. Krydderierne er også smagsmæssigt meget dominerende og giver sammen med tørheden og markante tanniner vinen et hårdt udtryk.

Forhandles af Uhrskov Vine, hvor en flaske koster 149 kr., mens prisen er 129 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4/7
Vinanmeldelser

2016 Domaine La Garrigo, Fitou 20 de Terre, Languedoc, Frankrig

2016 Domaine La Garrigo, Fitou 20 de Terre, Languedoc, FrankrigVi startede den store Languedoc smagning med lidt undergravende virksomhed, nemlig vinen Fitou 20 de Terre, som vinmager Christian Coteil på Domaine La Garrigo lagrer ved at grave sine barriques med vinen ned i den tørre jord i Languedoc.

Det er en vin, som jeg har smagt tidligere både i årgang 2011 og 2012. Jeg skrev allerede første gang et længere blogindlæg om vinhuset og deres skøre påfund med at grave vinen ned i jorden, da jorden byder på en konstant temperatur på 12 grader.

Men nedgravningen har ifølge Christian Coteil flere fordele, bl.a. udsættes vinen ikke for elektromagnetiske bølger og så opnås der en mere nænsom ældning/modning med mere opblødte taniner. Der er nemlig ingen luft under jorden og dermed ingen udveksling med atmosfæren og intet tab af vin.

Læs det gamle blogindlæg, hvis du vil vide mere om Christian Coteil, Domaine La Garrigo og hele historien om vinhuset.

Blendet i Fitou 20 de Terre er ændret lidt, siden jeg sidst smagte vinen, her i denne årgang 2016  er det 40% Grenache, 40% Syrah og 20% Carignan. Både Grenache og Carignan druerne kommer fra 60 år gamle vinstokke, men Syrah stokkene er nyere … alene 9 år.

Men druerne er høstet med et forsvindende lille udbytte på 8 hektoliter pr. hektar. Det er sgu lidt. Vinen er lagret 12 måneder på fade, der er gravet ned i jorden. Ingen tilsætning af svovl.

Næsen afslører en meget moden vin … og i starten også en tak for overmoden til mig, men efter lidt luft i glasset, så vinder vinen stille og roligt ind på én. Det minder faktisk rigtigt meget om 2012’eren med moden, gæret frugt, gamle blommer og boysenbær, lidt støvet i udtrykket suppleret med mulle kælder, tjære, jod og tomatblade, rosmarin samt mørk chokolade … og så nedenunder en kæk lille friskhed.

Smagen er derimod langt fra overmoden, men fremstår i stedet meget frisk, frugtrig … endda med en mørk og syrlig smag, tørhed. syrlige bolsjer og drops. Det er klart, ren og præcis, har godt med tanniner og mere end man lige forventer. Igen minder smagen meget om de tidligere årgange og slutter også med et tørt og let peberbid i eftersmagen. Virkelig flot start.

Forhandles af Vinimperiet, hvor prisen er 135 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 
Vinanmeldelser

2018 Domaine de Lafage, Le Petit, Sud-Ouest, Frankrig

2018 Domaine de Lafage, Le Petit, Sud-Ouest, FrankrigKévin Barbet er en paysan vigneron på Domaine de Lafage, der ligger et par kilometer nord for byen Montpezat-de-Quercy mellem Cahors og Montauban. Vi er med andre ord i Cahors hos en ganske lille vinbonde, der driver sin gård med både kvæg og biodynamisk vine … vignoble en biodynamie. Derfra smager vi hans lille Le Petit vin.

Vingården er grundlagt i 1991 af Bernard Bouyssou, men siden 2013 har Kévin Barbet drevet Domaine de Lafage og egentligt bare fortsat den linje, som Bouyssou havde lagt med biodynamisk drift helt fra starten i 1991 … og dermed er vingården en af landets ældste biodynamisk drevne vingårde.

Domaine de Lafage har samlet 36 hektar jord, men alene 12 hektar er vinmarker, for resten er enten enge eller kornmarker til brug for foder til gårdens kvægbesætning.

Vinmarkerne har et tykt lag af ler og derunder kalksten … og drives som nævnt altså biodynamisk og uden konventionelle vingårde i nærheden. Mellem vinstokkene gror græsset vildt … i hvert fald mellem hver anden række. Gødning er forholdsvis let, for der er masser af “kompost” fra gårdens mange køer.

I øjeblikket laver Kévin alene 5 forskellige vine, nemlig 4 rødvine og en enkelt rosévin, men planen er at plante nogle vine sorter, således han også får en hvidvin eller to i sit sortiment.

Men her smager vi altså hans lille vin Le Petit, som ikke er en AOC Cahors vin, men en Tarn et Garonne IGP vin, da vi jo befinder os i Lot/Garonne området i Sydvestfrankrig. Hvis du vil blive lidt klogere på området, så kan du fx læse om det i blogindlægget; Smagning af vine fra Sud-Ouest … Frankrigs nok mest oversete vinregion.

Le Petit er lavet på den sjove blanding af 60% Gamay og 40% Syrah, om kommer fra 40 år gamle vinstokke på marker med stort indhold af ler og sandsten. Efter høst er druerne afstilket og undergår først en koldmaceration inden gæringen så sker spontant alene med druernes naturlige gærceller i betontanke.

Efter endt fermentering er vinen lagret 8 måneder på egefade, hvorefter vinen er flasket alene med meget lidt svovl … 15 mg pr. liter.

Næsen afslører næsten øjeblikkeligt dens biodynamiske ophav, for Le Petit er meget animalsk, en svagt behåret hest med en flæsket aroma, solbær, jordbær, enebær i skøn forening suppleret med læder og søde krydderier.

Smagsmæssigt er der masser af frugt, kirsebær, brombær, jordbær, stikkelsbær, runde tanniner, nogen krop … og så samtidig en frisk, livlig lethed, hvor en lille saftighed følger trop. Har du ikke før drukket vine fra Sydvestfrankrig, så er dette en god startvin.

Forhandles af Vinimperiet, hvor en flaske koster 110 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 
Andre smagninger

Houlberg til Languedoc smagning … i Frankrigs største vinområde

Vinimperiet afholdte forleden en ren Languedoc vinsmagning som en reaktion på en smagning afholdt af Jyllandsposten, hvor vinene i mange forskellige prisklasser blev sammenlignet. Nu havde Bjarne fra Vinimperiet besluttet at lave en tilsvarende smagning med Languedoc vine i nogenlunde samme prisklasse … selvfølgelig serveret blindt.

Jeres flittige vinblogger var selvfølgelig på pletten … klar til at blindsmage og rate 14 forskellige Languedoc vine, hvor de fleste var enten økologiske eller biodynamiske og halvdelen fra Vinimperiets eget sortiment indenfor denne gruppe.

Lidt om Languedoc

Languedoc-Roussillon er reelt 2 vinregioner, som i slutningen af 1980’erne blev en samlet administrativ region. Det er også en stor en af slagsen, da det samlet er Frankrigs allerstørste vinregion med omkring 224.000 hektar vinmarker og over 1/3 del af Frankrigs samlede vinproduktion.

Det er også – som med dele af Provence – et af de ældste vinområder i Frankrig. Languedoc har tilhørt Frankrig siden det 13. århundrede, mens Roussillon området blev erhvervet fra Spanien i midten af det 17. århundrede. De første vinmarker i Languedoc blev plantet af de tidligere grækere langs kysten nær Narbonne i det 5. århundrede.

Der er samlet 21.373 vinavlere og knap 2.500 vinhuse, der producerer vine. Omkring 2/3-dele af vinene fra Languedoc-Roussillon sælges i Frankrig og 1/3-del eksporteres.

Det er også det område, hvor der er flest økologiske vinavlere …. hele 21.910 hektar vinmarker med økologisk drift og det tal er bare stigende, da flere hele tiden er under konvertering til økologisk drift.

Selvom Languedoc-Roussillon betegnes som én vinregion, så er de to områder meget forskellige, hvorfor det giver mest mening – som her på Houlbergs Vinblog – at opdele dem i to.

Languedoc er en meget fransk region beliggende på kystsletterne, mens Roussillon området er langt mere bjergrig med markerne ved foden af Pyrenæerne samt en meget større spansk og katalansk indflydelse på grund af områdets historie.

Her kigger vi alene på Languedoc, som ligger det lige ovenfor Roussillon og grænser op til Rhône. Appellationen Costières de Nîmes har fx tidligere tilhørt Languedoc, men er i dag en del af Rhône regionen.

Languedoc er opdelt i et østlig og et vestligt område med følgende appellationer:

Østlige Languedoc
  • Berlou
  • Clairette de Bellegarde
  • Clairette de Languedoc
  • Coteaux du Languedoc
  • Coteaux du Languedoc Pic Saint Loup
  • Faugères
  • Muscat de Frontignan
  • Muscat de Lunel
  • Muscat de Mireval
  • Roquebrun
  • Saint-Chinian
Vestlige Languedoc
  • Muscat de Rivesaltes AOC
  • Cabardès
  • Côtes de Malepère
  • Corbières
  • Coteaux du Languedoc
  • Fitou
  • La Clape
  • Limoux AOC
  • Minervois
  • Minervois La Liviniere
  • Muscat de St-Jean-de-Minervois
  • Rivesaltes

Derudover laves der rigtigt meget Vin de Pays vine i området … her hedder det blot Vin de Pays d’Oc. Men generelt er Languedoc gået fra i 1970’erne primært at producere billige rødvine til i dag at være en af landets vinøse legepladser, hvor gamle, højtydende vinstokke rives op og erstattes af nye sorter, nytænkning og unge vinmagere, som ønsker højere kvalitet.

Languedoc blindsmagningen

Aftenens vinsmagning omfattede alene vine fra Languedoc – og altså ikke Roussillon – fordelt på områder som Fitou, Minervois, Minervois La Liviniere, Corbières, Faugères samt Coteaux du Languedoc Pic Saint Loup … og i helt tilfældig rækkefølge.

Jeg havde – som altid fornuftigt – taget bussen ind til Underværket, hvor Vinimperiet holder til og arriverede nærmest på slaget 19.00 Bjarne havde gjort klar til smagningen med respekt af Covid-19 reglerne om afstand til hinanden mm. Alt i skønneste orden.

Vi var samlet beskedne 8 deltagere, som – med afstand – hilste på hinanden og gjorde klar til smagningen. Men inden vi lagde fra land med Languedoc vinene, så skulle vi lige ha’ renset munden og varmet smagsløgene op. Det skulle ikke ske med Languedoc vin, men lidt vin fra Sydvestfrankrig … en 2018 Domaine de Lafage, Le Petit, som er en sjov lille blanding på Syrah og Gamay.

Men derefter gik det afsted i raske skridt med de 14 vine i denne rækkefølge, som dog først blev afsløret efter den sidste vin:

Som vanlig har jeg linket til mine beskrivelser og anmeldelser af alle vinene. Men hvor var det et interessant felt … det er ikke hver dag, at man smager så mange Languedoc vine på én gang og endda med så mange økologiske og biodynamiske.

De 14 vine havde mange lighedstræk … dog med store variationer, men de var også gennemgående på nogle af de samme druesorter som Syrah, Grenache, Mourvédre, Carignan og Cinsault.

Konklusion

Jeg ved ikke, hvordan det samlede resultat endte, men i min bog var de bedste vine klart de to vine fra Domaine Zélige-Caravent samt en Fitou 20 de Terre fra Domaine La Garrigo, mens en Pif Not Dead Nouveau fra Les Sabots d’Hélène var et glædelig gensyn … og samtidig eneste vin, jeg havde smagt tidligere.

En af de vine, som Jyllandsposten havde givet 92 point eller 5/6 i deres test … en Minervois L’O de la Vie fra Domaine Anne Gros & Jean-Paul Tollot havde jeg som aftenens svageste vin pga. alt for megen bamsefar, marmelade og frugtbombe, mens andre af de deltagende elskede vinen … men sådan er vi alle forskellige.

Et stort tak til Bjarne aka Vinimperiet for en dejlig smagning … på en ellers dødsyg tirsdag midt i en Corona-tid.

Vinanmeldelser

2017 Château Saint-Roch, Kerbuccio, Roussillon, Frankrig

2017 Château Saint-Roch, Kerbuccio, Roussillon, FrankrigNår vi nu er i gang med vinhuset Château Saint-Roch, så lad os smage endnu én af deres vine, nemlig deres Kerbuccio … en vin jeg tidligere har smagt i årgang 2014, men dette er en nyere årgang 2017.

Kerbuccio er én af husets topvine og lavet på 60% Grenache, 20% Syrah og 20% Mourvedre … altså helt uden Carignan, selvom flere anmeldere skriver, at blendet også indeholder Carignan. Men det står imidlertid meget klart på etiketten … Grenache, Syrah og Mourvedre, altså klassisk GSM blend.

Druerne kommer fra marker i nærheden af landsbyen Maury og ruinerne fra slottet Queribus. Vinstokkene er gennemsnitlig er 60 år gamle, hvorfor udbyttet også meget spinkelt med alene 17 hektoliter pr. hektar.

Vinen har faktisk sit navn Kerbuccio fra Château de Quéribus … Kerbuccio er nemlig den latinske oversættelse af navnet på den gamle borg bygget af katharerne i 1200-tallet.

Vinen er lavet med maceration i 4-5 uger, en kontrolleret gæring ved 20-23 grader og er efter endt fermentering lagret … 30% af vinen 6-9 måneder på store 500 liters egefade og resten af vinen i store cementtanke inden endelig samling og flaskning.

Næsen er mørk, dyb og lidt flæsket med mejeriagtige noter, ymer, kærnemælk, flæsk, våde fade, søde krydderier, moden i frugten, lidt solbær, blåbær, blommer, lakrids … og som med 2014’eren også en smule surkål … men bliver aldrig alt for tung, fed eller fyldig.

Det gælder sådan set også smagen, som igen minder en smule om Châteauneuf-du-Pape, for vinen har en vis friskhed i frugten, selvom det klart er en vin med tyngde. Der er runde tanniner, som ikke bider dig, men også en ren syre, kølig elegance, soya, mineraler, krydderier, lakrids, let peber og lang eftersmag. Absolut en nydelse.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 249,95 kr., men køber du 6 flasker er prisen 199 kr.

Vinanmeldelse 5/7
Vinanmeldelser

2019 Château Saint-Roch, Le Rosé, Roussillon, Frankrig

2019 Château Saint-Roch, Le Rosé, Roussillon, FrankrigFra projektet Château Saint-Roch mellem Jean-Marc Lafage og den amerikanske vinimportør Eric Solomon smager Houlberg nu – hvor vejret typisk har ændret sig til lidt regn – en rigtig sommervin … Le Rosé lavet på Grenache Gris og Mourvedre.

Château Saint-Roch har jeg skrevet om et par gange tidligere, bl.a, da jeg smagte deres 2017 Roubials Rouge og deres 2014 Kerbuccio. I begge tilfælde skrev jeg lidt om vinhuset og historien … så det vil jeg ikke gentage denne gang. I stedet kigger vi nærmere på Le Rosé, der er lavet på 50% Grenache Gris og 50% Mourvedre.

Grenache Gris er vi ikke ofte stødt på her på Houlbergs Vinblog, men er en rød druesort, som nærmest opfattes som en mutation eller krydsning mellem Grenache aka Grenache Noir og Grenache Blanc. Imidlertid er det en gammel druesot, som oprindelig stammer fra Spanien.

I dag er Grenache Gris mest almindelig i Roussillon, hvor den især anvendes i Vin Doux, altså Rivesaltes vine, og som blandingsdrue i rosévine. I mere sjældne tilfælde findes drue også i tørre hvidvine … enten ren eller i blends.

Der er omkring 2.500 hektar vinmarker med Grenache Gris i Frankrig og de fleste findes i Roussillon.

Grenache Gris dufter oftest af abrikos og stenfrugt og kan have en olieagtig tekstur. Skallernes har meget mindre farvepigment, så druerne bliver gråbrune snarere end blå … måske er det derfor, at druerne nogle gange anvendes til hvidvine. Grenache Gris kan give  vine af forbavsende kvaliteter og exceptionel duft ved lagring i træfade eller større vintønder.

Men her er druesorten altså med i en rosévin sammen med Mourvedre. Druerne kommer fra Agly dalen omkring byen Maury, hvor vinstokkene er plantet i jord bestående af primært sort skiffer. Druerne håndhøstes ved optimal modenhed i starten af september, hvorefter de presses let, og mosten gæres i rustfri ståltanke ved 16 grader. Herefter har vinen lagret sur lie i rustfri ståltankene i 4 måneder.

I glasset er vinen virkelig bleg rosa uden den store farve… lidt i stil med rosé fra Provence, og sådan skal en rigtig rosé også se ud, hvis du spørger mig. Duftmæssigt er det dog ikke Provence, men vinen har i stedet en tør aroma med både jordbær, stikkelsbær, grønne solbærblade, lidt kandiseret frugt, sure citroner, grapefrugtskal, blomster, lavendel og mynte.

I munden er vinen meget frisk, meget tør med masser af skarpe hjørner, citroner, nogle umodne æbler, hindbær, rabarber, kirsebær, grape og nogle lidt jernagtige elementer. Syren er ret godt fremme i smagen med grape bitterheden. Og nu mangler vi så bare, at solen titter frem, så man kan nyde et glas på terrassen.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 119,95 kr., mens prisen er 99 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7
Vinanmeldelser

2017 Clos Troteligotte, K-Briole, Sud-Ouest, Frankrig

2017 Clos Troteligotte, K-Briole, Sud-Ouest, FrankrigClos Troteligotte – Vin Bio et Biodynamie AOC Cahors er et lille biodynamisk vinhus, der drives af den karismatiske unge vinmager Emmanuel Rybinski … og derfra smager vi nu en 2017 K-Briole lavet på halv Jurançon Noir og halv Cabernet Franc.

Vinhuset ligger lidt udenfor byen Villesèque omkring 10-12 kilometer sydvest for Cahors i appellationen af samme navn i Sydvestfrankrig. Vinhuset er reelt grundlagt i 1987 af Emmanuels far, som startede med at tilplante markerne på familiens gamle ejendom.

I dag drives vingården – som skrevet – af Emmanuel Rybinski, og siden 2014 har driften været økologisk certificeret og allerede året efter startede Emmanuel med omlægning til biodynamisk drift af deres samlede 19 hektar vinmarker.

Markerne er præget af rød ler, kalksten og meget jernholdig, hvilket er forholdsvis sjældent i Cahors og med til at give vinene fra Clos Troteligotte deres helt eget særpræg. Og der er specielt Malbec druen, som er i fokus hos Emmanuel.

Vinene fra Troteligotte har alle navne, som starter med K fx K-Or … for at understrege, at de kommer fra Cahors, der jo udtales med et hårdt K Det gælder også denne K-Briole lavet på 50% Jurançon Noir og 50% Cabernet Franc høstet med et udbytte på 40 hektoliter pr. hektar fra de ler og kalkstensholdige marker Quercy Blanc, hvor vinstokkene er omkring 50 år gamle.

Jurançon Noir er en ret sjælden, fransk rød druesort, der primært findes i Sydvestfrankrig … især omkring byerne Lavilledieu, Estaing og Entraygues Le Fel. Druen kaldes også Folle Noire, mens den i Bellet i Provence kendes som Fuella Nera.

Druen anvendes mest i IGP vine og rosévine, men er ikke i familie med druen Jurancon Blanc  og bliver heller ikke dyrket i  i Jurancon vinregionen, men er i stedet en krydsning mellem Folle Blanche og Malbec. I Cahors AOC er vinen reelt ikke tilladt, hvorfor vine med druen normalt vil være Vin de France vine.

Jurançon Noir var i midten af de 20. århundrede relativt udbredt i Frankrig, men i dag er det samlede areal faldet til omkring 1/10-del, men det skyldes måske også, at det er en drue, som kræver meget opmærksomhed i markerne, da Jurançon Noir er følsom for både skimmel og tørkeforhold.

Vinen er lavet med spontangæring alene med druernes naturlige gærceller efter en kort koldmaceration. Gæring sker helt uden svovl og temperaturstyring, men har efter endt fermentering lagret 10 måneder i betontanke og er flaske med minimum svovl.

Det er i næsen en mørk og funky fætter, masser af bio-sved, mødding og total animalsk landlighed, mørke bær, brombær, grønne bær, stikkelsbær, blæk, jod, koks, kul, hæfteplaster, lidt garvet læder og en underliggende vild syre.

I munden overraskes man af pæn sødme … og klart sødere, lettere og mere frisk end forventet. Samtidig virker vinen faktisk også en smule perlende på tungen. Der er friske jordbær, hindbær, tørhed, nogle fine tanniner, nogen syre, en frisk frugtdrevet syre, masser af god saftighed, rund, frisk og total venlig. Det er klart 4,5 houlbergske fingre med stor pil op.

Forhandles af Vinimperiet, hvor en flaske koster 115 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 
Vinanmeldelser

2011 Domaine Schoffit, Chasselas Vieilles Vignes, Alsace, Frankrig

2011 Domaine Schoffit, Chasselas Vieilles Vignes, Alsace, FrankrigTilbage i august 2019 smagte jeg første gang denne Chasselas Vieilles Vignes fra Domaine Schoffit. Dengang var det i en årgang 2014, men nu er det imidlertid vinen i årgang 2011, som jeg har hældt i mit dejlige Nude Zero vinglas.

Druerne til denne Chasselas Vieilles Vignes kommer fra en lille 0,9 hektar parcel tæt ved Colmar, hvor Chasselas stokkene blev plantet tilbage i 1940, så det er virkelig gamle stokke. Druerne høstes med håndkraft, gærer og lagrer også i rustfrie ståltanke, så vinen har overhovedet ikke set nogle egefade. Den indeholder 3 gram restsukker pr. liter.

I glasset virker 2011’eren mere bedaget i næsen end 2014’eren, hvilket jo heller ikke er underligt. Men alligevel bærer den sgu sine næsten 9 år uden de store kvaler. Der er melon, blomster, kalkagtige elementer, en smule lakridskonfekt og som 2014’eren er der også en svag ædelskab, bedaget frugt, sur Faxe Kondi samt en nøddet aroma og igen en lidt skrøbelig, sart side, selvom den måske ikke står helt så skarp som 2014’eren.

Smagen er heller ikke helt så skarp længere, så det er også en vin, som jeg tænker bør drikkes nu. Vinen har en pæn tørhed, igen meget kalkede noter, melon som den primære frugt tilsat lidt grape, fersken suppleret med mandler, muskat samt en lidt vag syre. Det er meget rundt, mildt og blødt. Vi ligger lige omkring 4,5 fingre med pil op.

Forhandles af Winelovers.dk, hvor en flaske af vinen i årgang 2014 koster 118,75 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7