Tag-arkiv: Italien

Besøg hos vinproducenter

Besøg hos Fattoria Colsanto … det sidste punktum i Montefalco

Punktummet ( . ) er et symbol brugt til grammatisk tegnsætning. Det bruges jo altid til slut … og punktummet på mit umbriske eventyr blev sat hos Fattoria ColSanto og mutters alene, da mine resterende journalistiske bekendtskaber fra dagen havde deserteret, efterladt mig og i stedet arrangeret et improviseret et besøg hos kultproducenten Paolo Bea.

Men et punktum deler en tekst op, så den er til at forstå, og mit program for dagen var også temmelig nem at forstå; besøg hos Fattoria ColSanto.


Udsigten fra Fattoria ColSanto.

Fattoria ColSanto ligger tæt på Bevagna og er købt i 2001 af Livon familien, som i forvejen driver vinhusene Livon, Tenuta Roncalto og Villa Chiopris i Friuli samt Borgo Salcetino i Toscana.

De har siden bygget et totalt nyt og topmoderne vineri og tilplantet de købte 20 hektar vinmarker, hvor de dyrker Sagrantino, Sangiovese samt Merlot og har deres produktion koncentreret omkring 3 forskellige vine, nemlig en Montefalco Rosso DOC, en Montefalco Sagrantino DOCG samt vinen Ruris.

Derudover driver de også lidt Bed & Breakfirst med udlejning af 5 værelser på den flotte gård. Og vingården er på alle måder ganske imponerende og man bliver lidt imponeret, når man fra den store gitterlåge kører af den lange allé med de høje, tynde træer op til vineriet på toppen af bakken.

De store rustfrie ståltanke indenfor i det store, moderne vineri.

Livon familiens vineventyr startede i 1964, hvor Dorino Livon købte hans første vinmark í bakkerne omkring Collio og Colli Orientali i Friuli, grundlagde Azienda Agricola Livon.

I 1980’erne kom Dorinos 2 sønner Valneo og Tonino med i foretagendet, og det er dem, der i dag driver vingårdene og har stået for flere af de store opkøb af vingårde. De får dog hjælp fra den næste generation og selvfølgelig ansatte vinmagere på de forskellige gårde.


Der er godt med plads i vineriet.

På Fattoria ColSanto er vinproduktionen lagt i hænderne på vinmageren Renato Cozzarolo … og det var også ham, som jeg skulle mødes med denne eftermiddag, dog sammen med en tolk, idet Renato alene snakker italiensk. Ja, det er Renato på billedet ovenover.

Imposant ser det sgu ud … ColSanto.


Store flotte egefade med navnet ColSanto skåret ind i fadene.

Han er en hårdtarbejdende vinmager, som tager del i alle dele af produktionen, lige fra det hårde markarbejde med beskæring, høst og alle processer frem til den endelig vin. Han ved alt om produktionen af husets vine og kommer selv fra en familie, som gennem generationer har produceret vin.

Han startede med at vise mig rundt i vineriet … udenfor først markerne og indenfor hele produktionsanlægget. Tolken Angela kendte tilsyneladende huset godt, for hun fortalte undervejs om vinhuset, produktionen og vinene.

Her udstilling af alle vinene … ikke blot fra ColSanto, men fra alle vinhusene ejet af Livon familien.


Midt i vineriet var der dækket op til jeres flittige vinblogger og endda med terrassevarmer, således jeg ikke gik helt kold.

Efter rundturen og det obligatoriske foto af Renato Cozzarolo skulle jeg smage huset vine. Der var dækket op … og i det kolde vineri stod der en lille terrassevarmer ved siden af smagebordet.

Der var dog alene sat glas frem til mig … Renato og Angela skulle tilsyneladende ikke nyde vinene, som bestod af:

Imidlertid var de spændte på at høre mine meninger om vinene, så der var ikke andet at gøre, end at gøre sig umage og komme med mit syn på vinene. Det kan I selvfølgelig læse i mine anmeldelser, som kommer i løbet af i morgen søndag.

Angela og Renato var utrolig søde mennesker … Angela meget snakkede og lidt af et livsstykke, mens Renato var stille, nysgerrig og meget rar. Vi fik en lille, men god smagning, hvorefter jeg takkede af … og satte sidste punktum på turen til Montefalco.

Jeg slutter selvfølgelig med lidt flere fotos.

Vinanmeldelser

2012 Fratelli Alessandria, Barolo Monvigliero, Piemonte, Italien

Nebbiolo er – skulle man sammenligne med kendte kvinder – vel nærmest en slags Natalie Portman … smuk som ind i helvede, let, yndefuld, elegant, stærk og streng. Kommer nemt til ufrivilligt at spille hovedrollen i alle forsamlinger.

Og de mærkater kan skam også hæftes på denne Barolo Monvigliero fra vinhuset Fratelli Alessandria, der holder til midt i byen Verduno, der ligger et par kilometer nord for La Morra og vel omkring 5 kiliometer sydvest for Alba. Smag bare på navnet … Barolo Monvigliere.

Fratelli Alessandria stammer fra et gammelt og historisk vinhus, som er grundlagt i begyndelsen af det 19. århundrede. Dengang hed det dog ikke Fratelli Alessandria.

Allerede i 1843 opnåede vinhuset 2 vigtige udmærkelser på foranledning af Carlo Alberto, kongen af Sardinien og hertug af både Piemonte, Savoy og Aosta. Vinhuset leverede vin til hoffet og blev hædret for deres salg af vine til udlandet og for deres topmoderne vineri.

Vinhuset har siden 1870 tilhørt familien Alessandria og drives i dag af 4. og 5. generation i form af Gian Battista samt hustruen Flavia, broderen Alessandro og sønnen Vittore.

Og de har virkelig formået at få vinhuset op blandt de bedste producenter i Piemonte. De er gået fra at lave virkelig gode vine, til at tilhøre eliten … ikke bare i Verduno, men i hele Barolo området.

Vingården producerer vine udelukkende fra egne druer, samlet 12 hektar med parceller på nogle af de bedste marker i Verduno og Monforte, bl.a. markerne Gramolee og Monvigliero samt Pisapola, Campasso, Riva Rosso, San Lorenzo, Boscatto, Neirane og Rocche dell’olmo.

Der dyrker familien primært Nebbiolo, men også Dolcetto, Barbera samt den sjældne Pelaverga, der alene finds ved byen Verduno. Herunder dyrkes der ganske lidt hvide druer, nemlig den lokale Favorita og den internationale Chardonnay.

Denne Barolo Monvigliero er selvfølgelig lavet med druer fra marken Monvigliero, der ligger umiddelbart nedenfor Verduno. Fratelli Alessandria har en parcel på 1,3 hektar på marken, hvor jordbunden består af kalk- og lerholdig mergel og sandsten. Vinstokkene på marken er omkring 45 år gamle. Vinen er lavet første gang i 1978 og der laves årligt 7.000 flasker af vinen.

Vinen er lavet på rustfrie ståltanke med maceration i 20-25 dage, hvorefter vinen lagrer i omkring 3 år i store 20-30 hektoliter slavonske egefade og derefter 2  måneder i ståltanke og 6 måneder på flaske inden frigivelse.

Duftmæssigt er det herlig Barolo … let svævende med blomster, roser, sten, violer, let og luftig babybræk – på den dejligste måde – eg, lette kirsebær, let tobak, grøn ensilage, mentol, trøffel og let kanel. Syren er delikat og svævende og vinen virker utrolig feminin, let og forførende. Natalie Portman.

Og uha det smager godt … præcis med let syre og voldsomt elegant. Det er lyse bær, dansende syre, som bare lige sidder i solar plexus … en hvirvelvind med hindbær, lette krydderier, fine tanniner og smuk, smuk syre. Great wine.

Købt hos Vinspecialisten, hvor en flaske koster 399 kr.

Vinanmeldelse 6/7  
Vinanmeldelser

2010 Terre Nere Campigli Vallone, Rosso di Montalcino, Toscana, Italien

Og når vi nu var i de Italienske vine, hvorfor så ikke nuppe en Rosso di Montalcino, som kommer fra et vinhus, som kalder sig Azienda Vitivinicola Terre Nere akaTerre Nere Campigli Vallone.

Vinhuset ligger ved byen Castelnuovo dell’Abate omkring 5 kilometer syd for Montalcino i det skønne Toscana. Det er grundlagt i 1997 af Pasquale Vallone. Han besluttede at genoptage en gammel passion i familien, nemlig fremstilling af vine, så han købte et smukt stykke land i nærheden af Castelnuovo dell’Abate med samlet 3 hektar vinmarker.

I dag har Terre Nere Campigli Vallone dog samlet 15 hektar, hvoraf 10 hektar er tilplantet med Sangiovese Grosso til fremstilling af husets Brunello vine. Det er et familieforetagende, hvor hele familien Vallone deltager i driften med hjælp fra ønologen Valerio Coltellini.

Terre Nere Campigli Vallone anvender kun naturlige produktionsmetoder for at sikre druernes kvalitet. I september bliver druerne høstet, presset og derefter gæret i ståltanke under en kontrolleret temperatur. Vinene gennemgår også en macerationsproces for at udtrække duft, farve og garvesyre. Vinene bliver til sidst lagret i egefade.

Der laves kun 4 vine på Azienda Vitivinicola Terre Nere, nemlig en Ribelle IGT, selvfølgelig denne Rosso di Montalcino, en Brunello di Montalcino samt en Brunello di Montalcino Riserva. Den samlede årsproduktion ligger på omkring 70.000 flasker.

Udover vinproduktionen tilbyder familien – i vanlig italiensk stil – også lidt agriturismo, dvs. udlejning af værelser, hvor vinturisterne udover let adgang til køb af vine og kan nyde en storslået udsigt nord mod Siena.

Dennen Rosso di Montalcino er lavet på samme druer, som husets Brunello vine, altså Sangiovese Grosso. Vinstokkene er de yngre … omkring 12 år gamle. Vinen er lavet med 15 dages maceration på rustfrie ståltanke, hvor den også har lagret 6 måneder efterfulgt af 4 måneder på store egefade og 4 måneder på flaske, Årsproduktionen ligger på 30.000 flasker af denne vin.

Imidlertid er 7 års levetid for sådan en bandit lige i overkanten, for duften er meget lukket og moden, alderen fornemmes klart og vinen er da også lidt brun/orange i kanten. Derudover fanges der godt med eg, estragon og en lidt nøddet aroma.

I smagen er vinen også næsten for overmoden og ganske kedelig. Det er blødt med lidt peber, kirsebær, men også lidt kantet og ubalanceret.

Forhandles af Vinparken, hvor en flaske koster 149 kr.

Vinanmeldelse 2/7 
Vinanmeldelser

2013 Corte Lenguin, Valpolicella Classico, Veneto, Italien

En af de mange tvivlsomme sommeraftener bød selvfølgelig også på lidt vine, bl.a. denne traditionelle Valpolicella Classico fra vinhuset Azienda Agricola Corte Lenguin, som jeg besøgte for et par år siden.

Vinhuset ligger tæt på San Pietro in Cariano, og er grundlagt i år 1900 af Silvio Vantini og har siden været i familiens eje … i 2. generation af Silvios søn Lorenzo, men i dag er den 3. generation i form af nevøen Silvio og hans hustru Beatrice som driver stedet, dog fortsat med hjælp fra gamle Lorenzo. Under vort besøg på gården var det Beatrice, som viste os stedet, produktionen, vinkælderen og lod os smage deres vine.

Oprindeligt producerede man også hvidvin, men fandt hurtigt ud af at det var rødvinene som familien havde næse og talent for at producere.

Corte Lenguin har lidt over 10 hektar vinmarker omkring San Pietro in Cariano, Marano, St. Ambrogio Fumane og Negrar.  Flere af markerne ligger på skråninger ved Monte St. Urbano og La Musua, ligesom familien har en højtbeliggende lille parcel La Coeta med en smuk udsigt.

Herfra laver de klassiske Valpolicella vine som Veneto IGT, Valpolicella Classico, Ripasso, Amaroner og Recioto. Produktionen ligger på omkring 50.000 flasker årligt.

Her er det husets Valpolicella Classico, lavet på et mix af druerne Corvina Veronese, Corvinone og Rondinella og alene lavet på rustfrie ståltanke, hvor vinen også er lagret 4 måneder inden den lagrer yderligere 2 måneder på flaske inden frigivelse.

Duftmæssigt en lidt syrlig næse med både blomster, sæbe, let chokolade, blide urter, mens frugten er kirsebær, måske lidt hindbær. Smagen er frisk og har godt med syrlig frugt, endda så syrligt, at munden snerper sammen og du får gåsehud på armen. Der er hindbær, ribs, rabarber og ganske stor tørhed.

Købt på vingården, men prisen kan jeg ikke huske. Koster ikke alverden, vil gætte omkring 7-8€ ,,, eller omkring 52-60 kr.

Vinanmeldelse 3/7  
Vinanmeldelser

2006 Perticaia, Montefalco Sagrantino, Umbrien, Italien

Vi sluttede med 2006’eren af Perticaias Montefalco Sagrantino DOCG … et fornemt punktum for den lille smagning hos den dygtige vinmager Alessandro Meniconi. Det er nemlig klart den bedste af de smagte Sagrantino vine.

Og virkelig en lækker vin, som i næsen udsender røgsignaler med moden frugt, modne blommer, blåbær, peber, kanel, mørk chokolade, læder, krydderier og samtidig er vinen – langt mere end de nyere årgange – voldsom animalsk i udtrykket. Vi snakker både ged, stald og våd hund … men på den bedst tænkelige måde. Virkelig koncentreret druesaft.

I munden igen en vis elegance over vinen … nærmest lethed, men fortsat med power, peber, sorte oliven, sorte kirsebær, blommer, mineraler og røget eg. Tanninerne spiller fortsat roller som muskelmænd, men er dog langt, langt bedre integreret i vinen.

Forhandles herhjemme af Lahvino, hvor en flaske koster 260 kr., mens prisen er 208 kr. ved køb af 12 flasker.

Vinanmeldelse 6/7  
Vinanmeldelser

2012 Perticaia, Montefalco Sagrantino, Umbrien, Italien

Den næste Montefalco Sagrantino DOCG hos Perticaia blev deres årgang 2012 … en vin som i øvrigt har fået en del roser af den internationale vinpresse.

Vinen har således fået 93 point af Wine Spectator, 3 glas i Gambero Rosso, 3 stjerner af Veronelli samt en række andre mere ukendte priser.

Og det er – som med 2013’eren – en lækker vin, som i næsen er godt moden, men på en herlig let facon. Der er godt med nogle af de klassiske Sagrantino noter, bl.a. mentol, læder, kirsebær, brombær, blommer og kanel … godt båret op af en balsamisk syre.

I munden blåbær, kirsebær, røget og intens … der er power og italiensk syre i et, tørhed og stramme tanniner, peber og egentlig en rigtig behagelig vin med nogle af de karaktertræk, som også findes i fx Nebbiolo vinene fra Piemonte, blot med mere power og bundtræk.

Forhandles herhjemme af Lahvino, hvor en flaske koster 260 kr., mens prisen er 208 kr. ved køb af 12 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7  
Vinanmeldelser

2013 Perticaia, Montefalco Sagrantino, Umbrien, Italien

All good things come in threes eller alle gode gange 3 … i hvert fald skulle vi smage Perticaias Montefalco Sagrantino i 3 årgange, nemlig 2013, 2012 og 2006. Vi startede med den nyeste først.

Jeg havde et par dage forinden smagt netop denne 2013’er til Consorzio Tutela Vini Montefalcos Anteprima smagning af 36 Montefalco Sagrantino’er i streg. Og der havde jeg faktisk blandt de 10 bedste, selvom jeg må indrømme, at den nu smagte bedre på vingården med mere tid, mere fokus og fordybelse.

Vinen er lavet med lang maceration … vi snakker mindst 3 uger og ved temperaturer mellem 25-28 grader. Derefter sker den alkoholiske gæring ved omkring 30 grader og derefter lagrer vinen i 36 måneder, 12 måneder på barriques og tonneaux, 12 måneder i ståltanke og 12 måneder på flaske.

I næsen er første indtryk egentlig en vis lethed, hvilket jo ellers ikke er det, som man forbinder med Sagrantino. Der er i hvert fald en grøn, italiensk syre, læder, røde kirsebær, lyse blommer og svag mentol samt lidt peber.

Smagen er – trods den unge alder – ganske rund og behagelig ved første sip. Der breder sig en vis tørhed, peber og selvom du ilter vinen godt i munden bliver tanninerne aldrig vildt agressive, selvom du bliver bidt sødt af peber, power og præcis punch. Sådan.

Forhandles herhjemme af Lahvino, hvor en flaske koster 260 kr., mens prisen er 208 kr. ved køb af 12 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7  
Vinanmeldelser

2016 Perticaia, Umbria Rosato IGT Cos’è, Umbrien, Italien

Minsandten om Perticaia ikk’ også laver en rosé … og endda på 100% Sagrantino. De kalder vinen Umbria Rosato IGT Cos’è og var næste vin i glasset.

Og den har trods en kort udblødning på skindet i 6-8 timer fået godt med farve … godt med kraft fra den tanninrige og polyfenolrige Sagrantino drue. Vinmageren Alessandro Meniconi fortalte mig, at Sagrantino druerne til rosévinen er høstet omkring 14 dage tidligere end druerne til husets rødvine på Sagrantino druerne.

Efter udblødningen har mosten gæret på rustfrie ståltanke ved 15-16 grader og er efterfølgende lagret med bærmen – sur lie – i ståltankene i 4 måneder og efterfølgende 3 måneder på flaske.

Og duftmæssigt er her hindbær, jordbær, brombær og kirsebær … mineraler, blomster og tør syre. I munden er vinen også godt frugtrig … let og sammenlagt ganske habil af en rosé. Der er en lækker balance mellem sødme og bitterhed. Livlig og frisk rosévin.

Forhandles herhjemme af Lahvino, hvor en flaske koster 135 kr., mens prisen er 108 kr. ved køb af 12 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7  
Vinanmeldelser

2016 Perticaia, Trebbiano Spoletino, Umbrien, Italien

Perticaia er – hvis I spørger mig – mester i vine på Trebbiano Spoletino druen og vores lille smagning hos vinhuset startede netop med en flaske af deres almindelige Trebbiano Spoletino.

Spoletino er en drue, som stammer fra området omkring byen Spoleto ikke langt fra Montefalco og druen var næsten totalt glemt og tæt på udryddelse … lidt som Sagrantino. Druen har dog fået en genopblomstring i løbet af de sidste 10 år og heldigvis for det, for den kan levere sindssygt gode vine.

Druen har ikke noget tilfælles med de nok mere kendte Trebbiano Toscano, Trebbiano Abruzzese, Trebbiano Romagnolo og Trebbiano di Soave, men har været dyrket i århundrede i Montefalco området.

Den har selvfølgelig navnet Spoletino efter byen Spoleto, som også er stedet for appellationen Trebbiano Spoletino – Spoleto DOC, mens navnet Trebbiano menes at stamme fra, at druen også blev dyrket ved den nærliggende by Trevi, som på latinsk hed Trebia … deraf navnet Trebbiano og samlet Trebbiano Spoletino.

Denne Trebbiano Spoletino er også under appellationen Trebbiano Spoletino – Spoleto DOC, og er lavet på rustfrie ståltanke. Druerne udblødes først ved lave temperaturer, hvorefter fermenteringen sker ved 15-16 grader.

Vinen lagrer derefter med bærmen i 6 måneder på tankene, men Alessandro Meniconi fortalte, at den faktisk også har lagret 3 uger på fade for at tage det vilde ud af Spoletino druen, som han udtrykte det. Derefter flaskes vinen og frigives.

Næsen er ret fantastisk … let, lys og helt mineralsk med blomster, æbler, lidt tropiske frugter og let petroleum. Dufter sgu ganske fantastisk.

I munden er vinen ganske blid og feminin med lidt æbler, meget levende og delikat, meget ren i frugten. Der er lidt sødme gemt i vinen og den er med til at give en flot balance.

Forhandles herhjemme af Lahvino, hvor en flaske koster 135 kr., mens prisen er 108 kr. ved køb af 12 flasker.

Vinanmeldelse 5/7 
Besøg hos vinproducenter

Besøg på Perticaia … den absolutte Spoletino mester

Besøget på Perticaia blev – også – et af de rigtige gode minder fra Montefalco, bl.a. grundet et ufatteligt højt niveau på vinene, hvilket også gjorde, at jeg under mit besøg måtte jeg trække de maksimale 7 Thumbs Up for en vin, men selvfølgelig også på grund af mødet med den utrolig sympatiske vinmager Alessandro Meniconi.

Det var samtidig næstsidste besøg under mit umbriske eventyr og et besøg, som jeg også havde set frem til, bl.a. fordi jeg forinden havde smagt husets vine på Trebbiano Spoletino og været ovenud begejstret. Og det blev således kun bekræftet under besøget.

Besøget var programsat til kl. 15.00 … lige tilpas efter min frokost på Montioni. Og vi var alene to besøgende, som blev sat en af de nye biler fra Consorzio Tutela Vini Montefalco … en hollandsk vinjournalist og jeres udsendte blogger.


Vinmageren Alessandro Meniconi med et par af hans bedste vine.

Società Agricola Perticaia aka Azianda Agraria Perticaia ligger lige ved Casale, blot omkring et par kilometer vest for Montefalco. Vi blev imødekommende modtaget af Alessandro Meniconi, som viste os ind i husets smagelokale. Der var allerede dækket op til os … godt med glas og en næsten obligatorisk tallerken med lidt parmaskinke, ost og brød.


Smuk udsigt fra verandaen på Perticaia.

Vingården er grundlagt i år 2000 af Guido Giardigli, som tidligere har arbejdet for vinhus i både Toscana samt Umbrien, bl.a. hos det lokale Colpetrone som direktør-stilling. Han var egentlig gået på pension, men efter at ha’ læst avis og drukket kaffe i to dage, så kedede han sig og investerede i stedet sine pensionspenge i en lille ny vingård.

Han kaldte vingården for Perticaia, som betyder ”plov” … med reference til den forvandling, som Guido Guardigli har ladet vingården Perticaia gennemgå siden overtagelsen. Derudover valgte han et logo som to P’er, som betyder Penso Positivo … positiv tænkning eller måske bare Progetto Perticaia, altså projektet Perticaia.

Og ploven skulle igennem 15-16 hektar jord, hvor Guido så tilplantede 7 hektar med Sagrantino, 4 hektar af Sangiovese, 2 hektar Colorino, 2 hektar Trebbiano Spoletino, og 1 hektar Grechetto. Derudover har han også fundet plads til mere end 250 oliventræer.


Azienda Agraria Perticaia.

Og ambitionerne er tårnhøje og Guido har alene et mål … at Perticaia skal lave Umbriens bedste vin. For at hjælpe med det, så har han både hyret ønologen Alessandro Meniconi som ansvarlig vinmager, som derudover får hjælp af superønologen og vinkonsulenten Emiliano Falsini.

Falsini hjælper ikke mindre end 36 italienske vinhus som konsulent … herunder vinhusene Bocale, Tudernum, Chiorri, Madrevite, Tabarrini og Mongalli i Umbrien, så der er han tilsyneladende en populær mand og samtidig en kender af området og vinene fra Montefalco.

Perticaia laver i dag 9 forskellige vine, hvilket består af en Grechetto, 2 på Spoletino, en Rosé, en Umbria Rosso IGT og 2 Montefalco Rosso DOC – den ene en Riserva – samt selvfølgelig en Montefalco Sagrantino DOCG og en Montefalco Sagrantino Passito DOCG.

Vi fik en god snak med husets ansvarlige vinmager Alessandro Meniconi og smagte et udvalg af deres vine, men vi fik desværre ingen rundvisning i husets vineri og vinkælder, for den hollandske vinjournalist havde tidligere besøgt stedet og takkede hurtigt nej … før jeg kunne ud svare, at det ville jeg hjertens gerne.

Vi fik en god snak med Alessandro Meniconi under smagningen.

Måske spillede det ind, at den hollandske vinjournalist sammen med bl.a. Fabrian Lainé havde planlagt et efterfølgende besøg hos Antica Anzienda Agricola Paolo Bea … en af kultproducenterne i Umbrien, men ikke en del af Consorzio Tutela Vini Montefalco. Da jeg havde et efterfølgende sidste besøg – og heller ikke samvittighed til at besøge en producent udenfor konsortiet, som havde inviteret mig til Montefalco – var jeg ikke en del af den plan.

Nå, men vi smagte følgende vine hos Perticaia:

Men lad mig slå fast med det same … Perticaia hører sgu til toppen i Montefalco. Det er virkelig flot producerede vine, som byder på masser af intensitet og kompleksitet. Specielt hans nyeste vin … Trebbiano Spoletino Selezione Del Posto var jeg total blown away over, men også 2006’eren af hans Montefalco Sagrantino DOCG imponerede mig totalt.

Smagsnoterne og beskrivelserne af vinene følger som vanligt i løbet af de kommende dage. Del Posto vinen har jeg dog allerede anmeldt, da jeg var nødsaget til efterfølgende at bestille en røvfuld hjem af den, selvom Alessandro var så flinkt at give os en flaske Del Posto og en 2012 Sagrantino med i gave.