Tag-arkiv: pinot noir

Pinot Noir er – hvis I spørger mig – druernes konge, den ubestridt røde drue, som giver nogle af verdenens mest elegante rødvine over hele verdenen, men nok mest er kendt for dens rolle i Bourgogne, hvor den står bag nogle af de dyreste vine, som findes.

Pinot Noir er virkelig en af de store, klassiske rødvinsdruer og en darling blandt vinkendere. Den kan under de rigtige forhold og i de rigtige hænder give enormt charmerende vine med en forbløffende smagsrigdom. Druen kan afspejle terroir som ingen anden rødvinsdrue.

Druen kendes i Tyskland som Spätburgunder, men findes derudover i det nordlige Italien, i Østrig … og oversøisk performer druen også ret godt i Chile, Sydafrika, Australien, New Zealand og USA, hvor bl.a.  Californien og Oregon er de bedste områder.

Derudover er Pinot Noir også én af de 3 tilladte druer i Champagne, hvor den dækker 38% af de samlede vinmarker. Det er med andre ord en drue, som er utroligt udbredt, selvom den er tyndskindet og kan være både svær at dyrke og svær at vinificere.

Vine på Pinot Noir – specielt de europæiske – er ret lys i farven, men først og fremmest elegante og feminine, har en let sødme, er parfumerede, aromatiske og mineralske. Smagen er ofte af lyse, røde bær. Pinot Noir tager godt imod fadlagring … men med risiko for at overdøve dens fine aromaer med for meget træ.

DNA-profilering har vist, at Pinot Noir deler det samme genetiske fingeraftryk som Pinot Blanc, Pinot Gris, Pinot Meunier og Pinot Précoce aka Frühburgunder. Således skal de korrekt betragtes som mutationer eller kloner af en fælles sort.

Pinot Noir er en ret sensitiv drue, der foretrækker kølige klimaer og kalkrige jordbunde. Den kan dog trives i varmere klimaer og federe jorde, men så bliver dens vine anderledes fyldige og frugten også mørkere og ofte mindre elegant.

Vinanmeldelser

2012 Weingut Graf Adelmann, Brüssele Spätburgunder, Württemberg, Tyskland

Skriv en kommentar

Die Spätburgunder dieses Freitag blev denne Brüssele Spätburgunder fra Weingut Graf Adelmann, som holder til lige udenfor den lille by Steinheim an der Murr, klods op af floden Bottwar, en sideflod til Murr, i Baden-Württemberg … og vinområdet Württemberg.

Vinhuset holder til i en gammel borg … Burg Schaubeck, som idylisk ligger ved et sving på Bottwar med udsigt over hele området, deraf også borgens navn … Schau, som betyder kigge eller udsigt samt Eck, et hjørne eller et knæk … Schaubeck.

Borgen stammer helt tilbage fra 1480, hvor den første del blev bygget af von den Herren Plieningen. Oprindeligt var borgen også omkranset af voldgrave på 3 af siderne.

Og der har altid været produceret vin på stedet. Man mener, at vinproduktionen går over 700 år tilbage på stedet, men familien Graf Adelmann overtog først stedet i 1914. Siden 2011 har det dog været yngste generation i form af Felix Graf Adelmann, som har stået i spidsen for vinproduktionen.

Felix overtog driften fra sin fat Michael Graf Adelmann, som siden 1981 havde ført vinhuset frem som ét af de førende i Württemberg, bl.a. ved at være blandt nogle af de første i Tyskland til at anvende nye egetræsfade i produktionen.

Weingut Graf Adelmann er nemlig – over medlem af VDP – også medlem af HADES. Sidstnævnte har jeg tidligere skrevet om. Det er en sammenslutning af vinavlere i Württemberg, som blev grundlagt i 1986 med henblik på at studere brugen af nye egetræsfade i vinproduktionen.

Udover Weinguf Graf Adelmann består HADES også af Weingut Fürst Hohenlohe Oehringen, Weingut Jürgen Ellwanger, Weingut Sonnenhof, Staatsweingut Weinsberg samt Weingut Drautz-Able. Jeg har tidligere skrevet om vine fra flere af disse vinhuse.

Inden Felix overtog driften af familiens vinhus havde han bl.a. arbejdet som direktør for et internetfirma i Hamburg inden han kastede sig over vinen og stod i lære hos vinmagere hos Weingut Bernhard Huber i Malterdingen, Weingut Schloss Proschwitz i Sachsen, Foradori i Trentino, Italien og Willi Bründlmayer i Østrig.

Weingut Graf Adelmann har samlet 20 hektar vinmarker, hvor de 16 hektar ligger i Kleinbottwar, hvor undergrunden består af rød Keuperboden, en slags rød kalksten. Så har man 1 hektar i Großbottwar samt 3 hektar Ludwigsburg-Hoheneck am Neckar, begge med undergrund med Muschelkalk, en slags muslingekalk/-kridt, som er en speciel kalksten type, som er rig på fossile skaller.

De bedste marker er Kleinbottwarer Süßmund og Kleinbottwarer Oberer Berg, som begge er særdeles stejle vinmarker med 60% stigning.

Der dyrkes primært lokale sorter, fordelt med 70% røde druer og 30% hvide druer. Af de røde druer dyrker Adelmann Trollinger, Samtrot, Spätburgunder, Frühburgunder, Lemberger samt de mere ukendte sorter Muskattrollinger, Urban og Clevner. De hvide druer er primært Riesling, Grauburgunder, Weissburgunder samt Muskateller og Traminer.

Her har vi husets Spätburgunder, som der imidlertid ikke er megen information om. Men skal vi ikke gætte på, at den – med Adelmanns baggrund – er lagret på eg?

I næsen er der i hvert fald lidt røg, bacon, sød kostald, kul, lidt blomster, kirsebær og ribs. Smagsmæssigt lidt syrlige kirsebær, ribs … og syren er måske lidt kantet, men der er også let sødme, som bløder syren lidt op. Slutter med lidt peber og syre i eftersmagen, og en ganske habil Spätburgunder.

Købt i Tyskland på weine.de, pris 7,90€ … eller omkring 59 kr.

Rating 4/7 

Vinanmeldelser

2012 Villa Wolf, Spätburgunder, Pfalz, Tyskland

Skriv en kommentar

Lige update fra fredag, som – ganz natürlich – omfattede en Spätburgunder, selvom behovet egentlig var dækket – godt og vel – i løbet af ugen, som havde budt på ikke mindre end 7 forskellige af slagsen. Men jeres hårdtarbejdende vinblogger går gerne den ekstra mil, og det blev med denne Spätburgunder fra vinhuset Villa Wolf.

Vinhuset ligger på adressen Weinstraße 1 … eins … i byen Wachenheim i Pfalz vinregionen, og er grundlagt i 1756 af Johann Ludwig Wolf som Weingut J. L. Wolf. Det er et vinhus, som i fordums tid var aldeles anerkendt, og det oplevede gennem tiderne stor succes, bl.a. blev der i 1843 opført et moderne vineri … der winzerhaus … i italiensk stil.

Én af efterkommerne hed også Johann Ludwig Wolf. Han var også borgmester i Wachenheim, og byggede endda endnu en vingård i byen, nemlig Weingut Odinstal … men endte med at tabe den i kortspil til den daværende grundejer Kuhn.

Den spilleglade borgmesters datter Luise Wolf blev i øvrigt gift med Bernhard Bürklin, som også senere blev borgmester i Wachenheim og grundlagde vinhuset Weingut Dr. Bürklin-Wolf, som også holder til på Weinstraße i Wachenheim. Men det er en helt anden historie.

Driften af Weingut J. L. Wolfunder gik heller ikke specielt godt under den gode borgmesters ledelse, bl.a. manglede huset en dygtig vinmager. Langsomt sygnede vinhuset hen, inden det i 1996 endelig blev købt af Dr. Ernst Loosen, der er kendt som én af Mosels Riesling konger. Ham er vi også tidligere stødt på her på bloggen.

Efter overtagelsen er udviklingen vendt. For Ernst Loosen har idéen været, at han gerne vil tilbyde Riesling vine i en stil, der er tørrere og med mere krop end de Moselvine, der har givet Ernst Loosen ry for at være blandt verdens bedste Riesling vinmagere.

På mange måder var det et deja vu for Ernst Loosen, at overtage J.L. Wolf, der i lighed med familiens Weingut Loosen i Mosel var en gammel, berømt ejendom med vinmarker af fremragende kvalitet, men langt fra fordums storhedstid.

De gamle vinstokke, plantet i nogle af de bedste parceller i Pfalz omkring Forst, Wachenheim og Deidesheim, giver et perfekt udgangspunkt. Samlet har vinhuset 16 hektar. Tidligere ejede vinhuset parceller på markerne Wachemheimer Goldbächel, Wachemheimer Gerümpel, Wachenheimer Belz samt på Grosse Lage markerne Forster Pechstein, Ungeheuer og Jesuitengarten.

I dag ser det ud til, at man alene har marker omkring Wachemheim samt Forster Pechstein og Wachenheimer Belz.

Siden overtagelsen har Ernst Loosen også skåret hektarudbytterne ned, og der gødes nu udelukkende med kompost, ligesom man håndhøster og selekterer druerne omhyggeligt, og fremstiller vinene med et minimum eller ingen intervention. Kældrene hos J. L. Wolf er decideret gammeldags og det passer perfekt til Ernst Loosens naturlige og klassiske metoder.

Og apropos at lade andre gøre arbejdet, så har Ernst Loosen i 2011 indsat det unge par Patrick Moellendorf og Sumi Gebauer til at lede vinhuset og forestå fremstillingen af vinene fra vinhuset, som efterfølgende også har ændret navnet til Villa Wolf. Det unge par har tidligere arbejdet på Dr. Loosen og har bragt fornyet energi og fokus til vindyrkning og vinfremstilling på Villa Wolf.

Nå, men selvom det er Riesling, som er i højsædet hos Villa Wolf, så laves der også lidt Spätburgunder. Denne er lavet på forskellige Spätburgunder kloner, og har lagret 12 måneder på brugte franske barriques og store 1.000 liter foudres.

Helt klart Pinot Noir dufte i næsen, men ikke klassisk tysk, men derimod lidt mørkere toner, modne kirsebær, våde fade, frugtsten, eg, røg og en smule jern. I smagen går de modne kirsebær igen, og vinen er mere varm og fyldig end mange andre tyske Spätburgundere. Der er også lidt peber, som brænder tungen i eftersmagen sammen med lidt syre.

Købt i Tyskland på weine.de, pris 9,90€ … eller omkring 74 kr.

Rating 4/7 

Vinanmeldelser

2013 Weingut Enderle & Moll, Burgunder Weiss & Grau, Baden, Tyskland

Skriv en kommentar

Så er vi minsandten tilbage hos de to gæve gutter … Sven Enderle og Florian Moll, og med en lille bastard af en fed vin, som kræver en smule fordybelse. Minsandten … et sjovt ord i øvrigt … og det bliver ikke mindre sjovt ved, at man gentager det mange gange efter hinanden. Sorry … vist et sidespring. Vinen er denne Burgunder Weiss & Grau.

Bare navnet … Burgunder Weiss & Grau i kombo med en gul, uklar … ja nærmest grumset væske i flasken samt en hals uden plast- eller aluminiumskrave og blot en lille korkprop. Det leder tankerne hen på en rigtig gammeldags landvin, men gør også, at man straks ligger mærke til denne vin.

Sådan havde jeg det i hvert fald, da jeg havde besøg af Martin fra vinfirmaet Extra Brut, og han hev denne flaske op af kassen, og sådan har jeg det også nu, da jeg åbner vinen. Dels er jeg blevet overrasket over det ekstremt høje niveau af vinene fra Weingut Enderle & Moll, og dels stikker denne vin lidt ud i mængden.

Og hvilke flotte vinhuse, som Martin & Extra Brut har i stalden … Weingut Enderle & Moll, Weingut Friedrich Becker og Weingut Günther Steinmetz. Ganske imponerende. Derudover har Martin også specialiseret sig i Champagne, og har forhandlingen af husene J-M Sélèque, Vincent Charlot, Etienne Calsac og Champagne Geoffroy.

Jeg har nu ikke den store forstand på Champagne … men står du og mangler en god champagne, så kig forbi Martins hjemmeside http://extrabrut.dk og tjek mulighederne. Og vil du ha’ Spätburgunder i verdensklasse, så er det altså også stedet. Det kan jeg skrive under på.

Martin driver Extra Brut på hobbybasis som garageimportør, men ud fra en glødende passion for Champagne og tyske vine. Hans mål er at sælge de bedste vine fra Tyskland og de bedste Champagner … men til fornuftige priser. Det ser ud til at han er godt på vej … så BIG THUMBS up for indsatsen. Og samtidig er Martin en hyggelig, ung fyr med stor vinviden.

Nå, men det var nu denne lille vin, som vi kom fra. Lavet på 50% Weissburgunder og 50% Grauburgunder, som kommer fra vinstokke med en gennemsnitsalder på omkring 30 år og lavet med alkoholisk gæring i store brugte 2.000 liter egetræsfade. Vinen har modnet 12 måneder på gæren “sur lie”, og er hverken klaret eller filtreret.

Og i glasset også herlig grumset … nærmest som friskpresset æblesaft. Duftmæssigt herlig landlig lugt, grøngærede bær, mynte, citronmelisse, estragon, grøn/gule æbler, tørre krydderbuske, mineraler, flintesten, syre og lidt nøddeagtige noter. Vinen skal ha’ lidt tid til at sprede sine aromaer … men så er de også ganske komplekse og interessante.

I munden er vinen først blød, blid … nærmest lidt flad og blid. Der smages grønne æbler … men så kommer der langsomt mineralske toner, nærmest kalkagtige med tiltagende syre, hvorefter den slutter i et mere tydeligt syrebid. Giv vinen tid i glasset og mærk nuancerne, når varmen stiger og de mange indtryk udfolder sig.

Forhandles af Extra Brut Vinimport, pris 85 kr., hvilket er billigt for denne charmetrold.

Rating 5/7  

 

Vinanmeldelser

2011 Domaine Sipp Mack, Pinot Noir Élevé en Barriques, Alsace, Frankrig

Skriv en kommentar

Sidste Pinot Noir onsdag blev denne Pinot Noir Élevé en Barriques fra det velkendte Domaine Sipp Mack, som ligger ved foden af Vogeserne i landsbyen Hunawihr mellem Riquewihr og Ribeauvillé.

Vingårdens historie daterer sig helt tilbage til 1698, hvor bødkeren Frederic Mack begyndte at lave sin egen vin. 8 generationer senere – i 1959 – blev Marie-Louise Mack gift med vinmageren François Sipp fra Ribeauvillé, og sammen dannede de vingården Sipp-Mack.

Fra 1983 har deres ældste søn Jacques sammen med sin amerikanske kone Laura overtaget driften af hele den store vingård, og nu er den næste generation allerede på banen, da deres datter Carolyn efter afslutningen af sin vinuddannelse også er indtrådt i firmaet.

Jacques bror Vicent Sipp udtrådte fra firmaet for omkring 20 år siden, dannede Domaine Agapé, og fik nogle af markerne, også dele af de fine Grand Cru marker som Schoenenbourg, Osterberg og Rosacker, således Sipp-Mack i dag har omkring 15 hektar vinmarker i Hunawihr, Ribeauvillé og Bergheim.

Produktionen har siden 2010 været under omlægning til økologisk BIO Ecocert certificering, og målet er at forbedre druerne endnu mere, bl.a. med brug af kompost, bioklip og minimal bearbejdning af jorden, bl.a. lader man nu græsset gro mellem vinstokkene.

Denne Pinot Noir Élevé en Barriques er produceret ved af de afstilkede druer er udblødt i en uge, hvorefter de forsigtigt er presset. 75% af druerne er lagret 12 måneder på nye franske egetræsfade, mens den resterende del er lagret på store foudres. Vinen er flasket med en let filtrering.

Duftmæssigt ikke så meget … næsten lidt neutral … lidt som et stikke hovedet ind i et halvtomt køleskab. Der er lidt røde bær gemt væk et sted, sådan lidt kirsebæragtigt. Til gengæld afslører vinen mere i smagen, som er syrlig, grøn og der er godt med tanniner. Vinen har en typisk Pinot Noir lethed og en klassisk elegance, som bider, vrider sig og viser tænder. Jeg gættede straks fransk … og det var korrekt.

Sipp Mack forhandles af Jysk Vin, men denne er vist ikke i sortimentet. Købt på vingården, men kender ikke prisen. Vil gætte på omkring 15€.

Rating 4,5/7   

Vinanmeldelser

2009 Cline Cellars, Sonoma Coast Cool Climate Pinot Noir, Californien, USA

Skriv en kommentar

Vinene på Pinot Noir fortsatte onsdag aften, så jeg beklagede mig bestemt ikke. Med næste vin forlod vi dog Europa. Vinen er nemlig en Sonoma Coast Cool Climate Pinot Noir fra Californien i USA og kommer fra vinhuset Cline Cellars, som ejes og drives af Fred Cline.

Fred grundlagde Cline Cellars i 1982, da han købte en lille vingård i Oakley i Californien med pengene fra en lille arv efter sin morfar, Valeriano Jacuzzi, som var én af syv Jacuzzi brødre, som opfandt Jacuzzi boblebadet.

Fred var én af de første amerikanske vinmager til at plante de franske Rhône sorteri Californien, og han er også én af ​​de oprindelige Rhone Rangers.

Rhône Rangers er en sammenslutning af amerikanske vinproducenter, som producerer og markedsfører amerikanske vine, som laves efter forbilledet i Rhône, og gruppen omfatter bl.a. den legendariske Randall Grahm fra Bonny Doon Vineyard, Joseph Phelps fra Joseph Phelps Winery, Bob Lindquist fra Qupé Wine Cellars og en række andre andre kendte producenter.

I 1991 flyttede Fred og hustruen Nancy imidlertid vinhuset fra Oakley til en 350 hektar stor ejendom i Carneros regionen i Sonoma Valley. Ejendommen i Sonoma var oprindelig fra 1850’erne og havde haft en omtumlet tilværelse som mejeri, dambrug og seneste med hesteopdræt.

Stedet havde før den tid endda været tidligere indiansk Miwok landsby. Der har man en fantastisk udsigt over Carneros Valley. Smagerummet på ejendommen ligger i en bygning oprindeligt fra 1850, omringet af varme kilder, kæmpe træer og ikke færre end 5.000 rosenbuske. Stedet er et besøg værd!

Cline Cellars har fået adskillige udmærkelser for deres fyldige og komplekse Zinfandel vine og for deres vine i Rhônestil. I dag er Cline Cellars bedst kendt for produktionen af ​​deres vine på gamle vinstokke. På husets marker i Oakley finder man Mourvèdre, Carignan, Grenache, Palomino og Zinfandel.

Vinstokkene spænder i alder fra 80 til 120 år. Omkring 42 hektar Carignan og Zinfandel vinstokke blev plantet mellem 1906 og 1925 og 14 hektar af Mourvedre vinstokke kan dateres tilbage til 1920.

Vinmager på Cline Cellars har siden år 2000 været Charlie Tsegeletos, som også kommer fra en familie af vinproducenter, bl.a. havde hans oldefar, Guippe Guidotti, produceret vin i Guerneville området i Sonoma County i 1930’erne. Før Cline Cellars havde Charlie arbejdet hos Pendleton Winery, Hacienda Wine Cellars, D’Agostini Winery og Glen Ellen Winery.

Hos Cline Cellars er naturlig produktion i højsædet, bl.a. med brug af får for at fjerne ukrudt i vinmarkerne, og brug af kompost-te som gødning. Det er endvidere Californiens næstestørste soldrevne vingård, idet Cline Cellars har ikke mindre end 34.625 kvadratmeter solpaneler.

Druerne til denne Sonoma Coast Cool Climate Pinot Noir kommer fra husets marker i regionen Petaluma Gap i Sonoma Coast appellation. Lige dér får vinstokke en afkøling fra den nærliggende kyst. Det betyder, at druerne modnes langsomt og udvikler komplekse smagsnuancer. Samtidig er markerne ofte dække at tåge fra havet, og det er samtidig også med til at afbøde dagtimerne under den stærke sol og høje varme.

Vinen er lavet på rustfrie ståltanke, men har lagret 9 måneder på fransk eg, heraf 30% nye medium brændte fade.

Og duftmæssigt en lidt sjov fætter med sød karklud, kælder, jordbær, vanilje, våde fade, alder, chokolade, en lidt sur/sød note, bivoks, blommer og fazermint. Ganske interessant. I smagen finder man dog Pinot Noir lethed sammen med jern, mineraler, jod … og igen den lidt sure og søde smag. Vinen har en fin lethed og virker bestemt ikke tung … blot lidt besynderlig.

Forhandles herhjemme af Vinoble, pris 169 kr.

Rating 4,5/7  

Vinanmeldelser

2012 Weingut Georg Gustav Huff, Spätburgunder im Holzfass gereift, Rheinhessen, Tyskland

Skriv en kommentar

På den berømte Der Rote Hang – den røde hældning – ved byen Nierstein-Schwabsburg i Rheinhessen finder vi en lille, spændende producent, nemlig Weingut Georg Gustav Huff, som står bag næste vin i rækken … en Spätburgunder im Holzfass gereift.

Vingården ejes og drives af ægteparret Dieter og Helga Huff sammen med deres to sønner Daniel og Stefan. Dieter overtog driften i 1989, men gården har været i familiens eje i over 300 år. Det var oprindeligt den schweiziske indvandrer Georg Gustav Huff, som grundlagde vingården i 1710.

Dieter er Winzermeister og Weinbautechniker, som det så smukt hedder, men han er begyndt at trække sig tilbage, og har i dag overladt det meste af produktionen til sønnerne, så Dieter står mest for markarbejdet.

Daniel er den ældste søn og er i dag ansvarlig vinmager på vingården med speciale i de hvide vine. Daniel har 3 års uddannelse som ønolog og bl.a. arbejdet i Mosel. Stefan er den yngste af sønnerne, og er først uddannet Weinbautechniker og har efterfølgende arbejdet i både Ahr, Rheinhessen, Østrig og Australien. Hans interesse er primært de røde vine.

Og her har vi netop én af de røde, en herlig lille Spätburgunder fra Huff … ikke de store oplysninger om vinen udover, at den har lagret på eg.

Duftmæssigt sød stald, animalsk, rustik, jordbær og virker samtidig meget let i udtrykket. Lover godt. I munden en lækker balance … sødmen er måske en anelse for meget i front, men der er godt med frisk frugt, kirsebær, eg, lidt søde krydderier og et let syrligt bid i eftersmagen, hvilket egentlig klæder vinen.

Købt på vingården, pris ukendt … men vil gætte på omkring 10€ … eller ca. 75 kr. Et rigtigt godt køb.

Rating 5/7 

Vinanmeldelser

2012 Cave Vinicole de Hunawihr, Pinot Noir 8, Alsace, Frankrig

Skriv en kommentar

Vi fortsatte i Pinot Noir sporet, selvom denne Pinot Noir 8 fra Cave Vinicole de Hunawihr i Alsace ikke var ligeså nem at gætte som forrige vin. Lidt sjovt, da jeg tidligere har smagt vinen, blot i en årgang 2009. Dengang var det vist også på et bestyrelsesmøde hos formanden.

Vinhuset ligger – som navnet jo selvfølgelig antyder – i byen Hunawihr, en 6-8 kilometer nord for Colmar.

Cave Vinicole de Hunawihr blev grundlagt i 1954, hvor vinbønderne var i krise, og vingrossisterne provokerede et prisfald ved ikke at aftage de mængder druer, som de plejede. På dette tidspunkt eksisterede der ikke så mange cave coopératives – kun 3-4 stykker. Vinavlere fra Alsace solgte således deres produkter selv eller via vingrossister.

For at kæmpe mod den situation og lignende fremtidige situationer var der nogle vinavlere fra Hunawihr, der besluttede at skabe et kooperativ, så de selv kunne sikre deres afsætning i fremtiden, og det blev til Cave Vinicole de Hunawihr. De første vine blev fremstillet allerede i 1955.

Siden er Cave Vinicole de Hunawihr vokset fra 90 hektar vinmarker til over 200 hektar i dag, og der er nu tilknyttet 130 vinavlere til kooperativet, som i dag sælger over 1,6 mio. flasker vin hvert år.

Hos Cave Vinicole de Hunawihr dyrkes der bl.a. følgende druesorter: Chasselas, Sylvaner, Riesling, Muscat, Tokay Pinot Gris, Gewurztraminer, Pinot Blanc og Pinot Noir.

Hos Cave Vinicole de Hunawihr arbejder de meget med kvalitet, og man forsøger således at integrere dette begreb i alle områder af vinavlen og -fremstillingen. I vinmarkerne følges kvalitative normer med hensyn til druesorter, beplantningstæthed, og beskæring. Vinmarkerne kontrolleres løbende, og man sprøjter kun med kunstige midler i nødvendigt omfang.

Cave Vinicole de Hunawihr laver bl.a. også en fremragende, mousserende Crémant d’Alsace: Calixte, som er fremstillet efter champagnemetoden.

Nå, men denne Pinot Noir har navnet/tallet 8. De skyldes, at druerne til vinen kommer fra 8 forskellige parceller ejet af 8 forskellige vinbønder i Alsace. Druerne til vinen er afstilkede og efterlades derefter i kar i 10 til 12 dage. Vinmageren på kooperativet hedder Nicolas Garde, og han har valgt at give denne vin barriques, og det klæder bestemt vinen.

I næsen er der rød frugt, peberfrugter, tobak, eg og godt med grønne noter, sidstnævnte som sidst jeg smagte vinen. Også let animalsk og samtidig lidt mørkere og mere syrlig i udtrykket end foregående vin. Pinot Noir duften er ikke så tydelig i denne vin.

Smagsmæssigt er vinen også lidt kantet … næsten firkantet med syre, lyse frugter, hindbær, granatæbler, tørhed og tanniner. Der er også en lethed over vinen, som burde spore én ind på Pinot Noir, men syren lægger sig højt i ganen og giver en lidt sprittet og grøn eftersmag. Jeg synes, at 2009’eren var bedre end denne 2012’er.

Købt hos Cave Vinicole de Hunawihr, hvor prisen er 12,15 €

Rating 4/7 

Vinanmeldelser

2012 Weingut Franz Keller Schwarzer Adler, Spätburgunder, Baden, Tyskland

Skriv en kommentar

Onsdag før Kristi Himmelfartsdag kan vel næsten betegnes som en mini-fredag? I så fald en god anledning til at åbne lidt vin, og det havde formanden i Randers Vinlaugh sørget for til aftenens bestyrelsesmøde. Og det startede endda i rigtig fredagsstil med denne Spätburgunder fra Weingut Franz Keller … også kendt som vinhuset Schwarzer Adler, den sorte ørn.

Vinhuset er etableret af Franz Keller, men i dag er det 4. generation i form af Fritz Keller, som driver vingården i den lille by Vogtsburg-Oberbergen. Og det er efterhånden en større historie, idet vingården i dag er på 57 hektar.

Lige så lidt som der sker i den lille søvnige by, lige så meget sker der på Schwarzer Adler. Ud over vinbruget og en flot butik med vinsalg berømmer Schwarzer Alder sig ved et meget smukt hotel med tilhørende restaurant, der har én Michelin stjerne samt en vinimportvirksomhed af franske topvine, der er helt enestående.

På restauranten kan gæster bl.a. vælge vine fra Chateau Margaux fra årgang 1937 og 31 årgange frem, Château Lafite-Rothschild ligeledes fra årgang 1937 og 28 years frem, Château Mouton-Rothschild fra 1918 og 33 år frem, blot for at nævne nogle. Det vidner vist om en lidt omfattende vinkælder. Det var den gamle Franz Keller senior, som døde i 2007, som samlede de værdifulde flasker.

Som nævnt har vinhuset 57 hektar vinmarker, og den seneste erhvervelse er marken Achkarrer Schlossberg, som Weingut Franz Keller købte i foråret 2009. Det er en 4.400 kvadratmeter stor mark … en af de bedste i området med sort vulkansk jord, stejl som bare pokker, hvilket betyder at alt arbejdet på marken sker manuelt. Derudover er en del af marken omgivet af en historisk gammel mur med en højde op til 4 meter.

Denne Spätburgunder kommer imidlertid ikke fra dén mark, men derimod fra forskellige af husets marker. Det er en Gutswein, dvs. en entry-level Spätburgunder fra Franz Keller Schwarzer Adler og en søstervin til vinen Jedentag, som dog er lavet på druerne Cabernet Dorsa, Dornfelder, Lemberger og Spätburgunder.

Duftmæssigt den klassiske søde kostald, hindbær, let røg og lidt eg. I munden smages med det samme, at det er Pinot Noir, men vinen har en lidt skarp kant, er lidt peberkrydret og ellers våde fade, kirsebær og lidt lakrids. Er meget frisk og har en god syrlig frugt, syre og godt med bid. Smagt blindt … men drue og land selvfølgelig gættet uden problemer.

Ikke fundet vinen herhjemme, men vil gætte på, at den koster omkring 10€ i Tyskland.

Rating 4,5/7 

Vinanmeldelser

2011 Weingut Willems-Willems, Spätburgunder S Trocken, Mosel, Tyskland

Skriv en kommentar

Selvom det er Riesling Week, så må man gerne være den hvide dronning Riesling utro, specielt hvis det er med kongedruen Spätburgunder og så især på en fredag. Denne fredag stod den på en Spätburgunder S Trocken fra vinhuset Weingut Willems-Willems, som ligger i byen Konz-Oberemmel i Saar området af Mosel.

Vingården drives af  Carolin Hofmann, som er 5. generation af Willems på vingården, og er født Willems … så navnet Hofmann stammer fra hendes mand Jürgen Hofmann, som også ejer et lille vinhus, nemlig Weingut Hofmann i byen Appenheim, lige mellem Mainz og Bingen, omkring 5 kilometer fra Rhinen i den nordlige del af Rheinhessen.

Jürgen har vi næsten lige skrevet om her på bloggen, nemlig da vi smagte hans 2012 Weingut Hofmann, Spätburgunder Rotwein Trocken, Rheinhessen, Tyskland. Det var dén med den den sjove etikette, som var illustreret med en grøn cirkel samt en stol.

Carolin overtog driften af vingården Willems-Willems i 2000 med dens 4 hektar vinmarker efter forældrene Karl og Irene Willems, som havde drevet gården siden 1971. Navnet Willems-Willems skyldes, at Carolins forældre begge hed Willems, da de blev gift … og dermed kom vingården til at hedde Willems-Willems.

Carolin er selv uddannet ønolog for Geisenheim og har efterfølgende sammen med Jürgen rejst hele verden rundt for at lære om vin, bl.a. har parret inden overtagelsen af deres respektive vingården arbejdet på vingårde i både Sydafrika og Australien.

I dag drives de to vingårde i fællesskab, og med samme designlinje. Etiketterne på Hofmanns vine har den runde, grønne cirkel, mens vinene fra Carolin har en trekant. Rolig nu drenge, ikke sådanne tanker. Trekanten symboliserer, at vinene fra området Konzer Tälchen i Saar, Mosel er kantede efter den skiferholdige undergrund, mens vinene fra Hofmann i Appenheim er mere bløde efter indholdet af kalksten i undergrunden. Her er trekanten suppleret med et stearinlys … hvorfor har jeg ingen anelse om.

Og de er begge meget aktive indenfor vinproduktion. Jürgen er således aktiv i foreningerne Simply Wine, en forening af tyske vinproducenter fra 6 forskellige områder, Moseljünger og Appenheimer Winzer. Derudover er han også del af vinproduktionen i Fritz Müller, som laver en række spændende vine på druen Müller-Thurgau.

Carolin er af den tyske vinjournalist Stuart Pigott kåret som året kvindelige vinmager i 2010, og i 2013 vandt hun prisen for bedste tørre Riesling vin under 12,5% af det det tyske vinblad Weinwirtschaft.

Her har vi Weingut Willems-Willems eneste rødvin … Spätburgunder S Trocken. Alle andre vine fra Carolin er hvidvine. Vinen er lavet med druer fra 20 år gamle vinstokke, og har lagret 18 måneder på franske barriques.

Duftmæssigt er her lidt våde fade … det er første indtryk, kombineret med hindbær, granatæbler, røg, chokolade og god syrlighed. I munden er der kirsebær, hindbær, krydderier, tobak … men ellers lidt neutral og stikker ikke meget ud. Ganske okay Spätburgunder, som måske er mere til den varme side.

Havde forestillet mig vinen mere mineralsk pga. den skiferholdige undergrund, men den træder ikke så meget igennem i vinen. Og endda specielt fordi Carolin laver vinene med overskriften “Schiefer Trifft Muschelkalk” … altså skifer, kalksten og muslingekalk/kridt.

Købt i Tyskland på weine.de, pris 16,80€ … eller omkring 125 kr. Det er der vel ikke noget at sige til, men Jürgen Hofmanns Spätburgundere er bedre køb.

Rating 4,5/7 

Vinanmeldelser

2013 Weingut Enderle & Moll, Pinot Noir Liaison, Baden, Tyskland

Skriv en kommentar

Efter en perlerække med 3 flunkende kulturperler i bedste Mikimoto style på snoren onsdag/torsdag, så var ganen således allerede godt forvænt inden fredag. Men Martin fra Extra Brut Vinimport havde i kølvandet efterladt et par yderligere smagsprøver, og man skal jo rejse sig ved det træ, som man er faldet ved.

Når det træ hedder Enderle & Moll, og vinen Pinot Noir Liaison, ja så er der hurtig rejsning – so to speak – for igen en rank syrebasse, som er præcis i syren og byder på frisk frugt …. men den del skal jeg selvfølgelig nok lige vende tilbage til. Er dette på vej til at blive et lille favorithus?

Som jeg skrev i mit første blogindlæg om vinhuset, så driver Sven Enderle og Florian Moll deres 2,1 hektar vinmarker ved byen Münchweier i Badens Ortenau region. Det er et område, som ellers er præget af det lokale kooperativ Winzergenossenschaft Münchweier-Wallburg-Schmieheim, som omfatter 110 vinbønder og over 100 hektar vinmarker.

Imidlertid har Sven og Florian valgt at gå deres egne veje end de andre vinbønder, bl.a. ved at lave alle deres vine udenfor de gængse normer, og således blot klassificere vinene som Tafelwein. Og i markerne er tilgangen til produktionen også en tak anderledes. På alle markerne lader de græsset gro vildt mellem alle vinstokkene.

De forsøger at efterleve økologiske og biodynamiske dyrkning, men sprøjter dog med fosforsyre to gange årligt på grund af de vanskelige forhold i vinmarkerne. De sker med en helt almindelig sprøjte, som de tager på ryggen og så begiver de sig ellers ud i markerne. I det hele taget sker hele produktionen for små midler, da Enderle & Moll ikke har råd til de store investeringer.

Det står selvfølgelig i skærende kontrast til nogle af de store og anerkendte producenter, hvor der er sket massive investeringer. Hos Enderle & Moll bruger de en gammel manuel vinpresse, hvor druerne presses ved at skrue på et håndtag, således druesaften løber ud mellem gennem åbningerne i kurven. Sven synes, at det fungerer helt optimalt, mens de fleste vingårde ellers har droppet de gamle vinpresser og i dag anvender dem som en slags blomsterkrukker foran vingårdene.

Men trods det beskedne budget, så kom alle de bedste Michelin stjernekokke under en stor, tysk Pinot Noir smagning – Big Bottle Party 2013 – på Hotel Plaza i Berlin hen til Sven og Florian og fortalte dem, at deres vine virkelig var langt over de andres. Og der var ellers huse som Weingut Friedrich Becker, Weingut Bernard Huber samt Paul Fürst fra Franken til stede. Det gav blot ekstra opmuntring til de to aparte vinproducenter.

Og lidt aparte er de. Sven er vildmanden, stor, stovt og med et vildt skæg. Han står primært for produktionen, mens Florian er den mere stille, som hjælper og ellers står for den administrative del og render rundt med hans store hund, som er lidt sin egen og ikke lader sig kommandere rundt.

Udover de nuværende 2,1 hektar, så er Sven og Florian ved at indgå en aftale om levering af druer fra én af deres venner, som ejer 7 hektar vinmarker og i dag leverer alle druerne til det lokale kooperativ. Vennen hedder Manfred Enderle, men er trods navnet ikke i familie med Sven. Hans 7 hektar hører imidlertid med deres 50-60 år gamle Spätburgunder stokke til nogle af de bedste marker i området, og Sven er sikker på, at havde Manfred selv lavet vin derfra, så havde han været iblandt de 3 bedste producenter i området.

Manfred skal fortsat passe markerne, og så skal Enderle & Moll aftage druerne. Det kræver dog lige en mindre udvidelse af produktionsfaciliteter, hvilket er bekostelig, så måske skal produktionen øges i etaper, eller også skal de tage imod hjælp fra nogle af de investorer, som står klar til at hjælpe den lille garageproducent.

Under alle omstændigheder, så tegner det godt for fremtiden hos Weingut Enderle & Moll. De har allerede forsøgt sig med lidt druer fra Manfreds mark … og det tegner særdeles godt.

Nå, men tilbage til fredagens vin … Pinot Noir Liaison. Liaison er vinen mellem husets entry-level Pinot Noir og topvinene Muschelkalk og Buntsandstein, som i øvrigt begge fået i en svovlet og usvovlet udgave. Liaison er en blanding fra husets forskellige lokaliteter og jordtyper, og har selvfølgelig lagret 12-15 måneder i de brugte barriques, som Enderle & Moll får fra Domaine Dujac i Morey-Saint-Denis i Bourgogne.

Fortsat meget lys og transparent i glasset, men næsen er godt urtet og grøn med friske røde bær, hindbær, blomster, våd kælder og fugtige fade. I munden lidt af samme elementer som Muschelkalk, men lidt grovere og knap så forfinet i udtrykket. Syren er dog ultra præcis, og der er godt med frisk fugt, tanniner og det hele meget vedvarende. Igen klare burgundiske træk … fin balance, fin vin.

Forhandles af Extra Brut Vinimport, pris 155 kr.

Rating 5,5/7