Onsdag bød også på lidt vin … og hvilken en af slagsen. Vinen nød jeg et glas … eller 3 glas … af under et kort besøg hos Paul, som havde købt denne Clos Galena fra vinhuset Domini de la Cartoixa til lejligheden. Huset ligger i byen El Molar i det fabelagtige vinområde Priorat.
Domini de la Cartoixa er opkaldt efter karteusermunkene fra Scala Dei, som engang i historien ejede store dele af jorden i området. Vingården drives imidlertid i dag af familien Dalmau og ønologen og universitetslektoren Miguel Pérez Cerrada, og det er specielt Miguel som har gjort Domini de la Cartoixa kendt i vinverdenen.
Miguel Perez Cerrada og hans kone købte vinmarkerne i år 2000 fast besluttede på at dyrke en økologisk og mere frisk Priorat, men samtidig en Priorat, der bibeholdte den helt exceptionelle fine mineralitet, der netop kendetegner området.
Vinmarkerne, som er på i alt 11 hektar ligger på terrasser, som i øvrigt et fabelagtigt skue. Markerne er meget gamle og ligger faktisk på det gamle kloster Scala Dei, som blev grundlagt i 1163 og man kan den dag i dag fortsat se grundstenene til klostret Scala Dei.
Der laves alene 2 vine på gården, nemlig vinene Galena og denne Clos Galena, som er lavet på 40% Grenache … eller Garnacha, som de kalder den i Spanien, 20% Carignan, 20% Syrah samt 20% Cabernet Sauvignon. Vinen lagrer 12 måneder på franske og amerikanske egetræsfade. I denne årgang 2005 er der alene lavet 5.330 flasker af vinen. Robert Parker har ratet 2005 årgangen af vinen til 95 point.
Og det blev en fremragende smageoplevelse. Duftmæssigt solbær, brombær, våd hund … race ukendt, muldjord, eg, mineralitet og meget forførende. Smagsmæssigt en flot omgang fløjl … og endda bredriflet … for vinen har en meget flot dybde, bløde tanniner og dejlig rund eftersmag med masser af pondus … ihhhh, hvor er jeg begejstret for denne vin. Det er lige mig.
Købt hos Jysk Vin, vistnok en rest til omkring 210 kr., mod en normalpris på 295 kr. Fås også hos Løgismose, hvor prisen for 2007’eren er 350 kr,
Med aftenens næstsidste vin røg niveauet endnu engang op. Vi er igen hos vinhuset Tenute Loacker, og denne gang hos deres vingård Corte Pavone, som ligger i Montalcino. Rainer og Hayo Loacker havde i flere år kigget efter en ejendom i Montalcino, da de endelig i 1996 købte Corte Pavone.
Med næste vin til den store Toscana smagning rykkede vi til Bolgheri, helt præcis byen Castagneto Carducci, hvor vi finder vinhuset Michele Satta. Fra dette hus skulle vi smage hans Cavaliere IGT, og det skulle vise sig at blive én af aftenens helt store vine.
Aftenens sidste vin … her slutter vi sgu også spændende. Vi bliver i Italien, men rykker lidt mod nordøst, nemlig til Veneto området, hvor vi finder en ganske lille Amarone producent, Azienda Agricola Ernesto Ruffo. Den lille vingård ligger i byen Lavagno ved de vulkanske bakker i San Briccio, der grænser op til Mezzane dalen.
Næste vin i række … igen til Italien, nemlig Toscana med en Chianti Classico Riserva Il Poggio fra vinhuset Castello di Monsanto.
Med næste vin røg vi en tur til Spanien, nærmere bestemt til vinhuset Raimat, som ligger i den lille by med samme navn i Costers del Segre. Oprindeligt var det nærmest en ørken, da Don Manuel Raventós Domenech i 1914 besluttede at købe området, hvor han ville skabe en vin, som kunne måle sig med de allerbedste vine i verden. Man havde dyrket vin i området gennem århundreder, men man var imidlertid holdt op med det, og efterhånden var området forvandlet til en tør ørken under en brændende sol.
Så blev det tid til ynglingsdruen af de hvide, nemlig Riesling. Og igen skulle vi smage druen fra 2 forskellige producenter i henholdvis Tyskland og Alsace, men vi startede i Tyskland med denne Goldtröpfchen Riesling Grosses Gewächs. Vi er i Mosel, eller helt præcis i byen Piesport hos Weingut Reinhold Haart.
Barolo og Brunello er nok de største og bedste vine i Italien. Det er de fleste nok enige i. Èn af de allerbedste til at fremstille Brunello er Cerbaiona, og vinene herfra er verdenskendte. Denne dejlige og kolde fredag i vinterferien bød på et skønt besøg af min onkel fra det sydlige. Nu kan det jo lyde som om, at jeg har en eksentrisk onkel fra Toscana, men han er såmænd hverken eksentrisk eller fra Toscana, men derimod bare rar og fra Åbenrå, eller Aabenraa som de selv staver byen.
I december drak jeg min 
Næste vin torsdag var også en stor, nærmest … grande … vin. Vi er igen hos det fabelagtige, moderne vinhus Bodegas Arzuaga Navarro, hvorfra jeg tidligere har smagt en lang række af deres vine, bl.a.