Tag-arkiv: 6

Fremragende. Det er skønne og fremragende vine med ekstraordinær kompleksitet og karakter. Kort sagt fantastiske, imponerende vine, og i Parker universet vel et sted mellem 94-97 point.

2009 Rippon Winery, Riesling, Otago, New Zealand

2009 Rippon Winery, Riesling, Otago, New ZealandEn tur forbi Gert forleden bød på denne Riesling … som ikke er mindre end fabelagtig … så er det sagt. Vi er igen hos Rippon Winery i New Zealand, en vingård jeg har skrevet om tidligere, men I får da lige historien igen.

Vingården er grundlagt af den erfarne vinmager Rolf Mills og hans hustru Lois. De grundlagde vingården i 1974 efter at have arbejdet en periode på Domaine de la Romanée Conti i Bourgogne. Dér fik Mills inspirationen til at plante Bourgogne-druen Pinot Noir, som på Rippon Winery i dag dyrkes efter biodynamiske principper, altså helt uden kemi og kunstgødning.

Det betyder, at der ikke sprøjtes med gift mod skadedyr, ukrudt eller svampe, dels betyder det, at al arbejdet planlægges efter månens bevægelse. Sprøjtes vinmarken endeligt, sker det med en række hjemmelavede, naturlige præparater, og al domainets affald komposteres og genanvendes.

Rippon Winerys første kommercielle vinmark blev plantet i 1981. Siden fulgte et væld af eksperimenter med forskellige druesorter, før man endelig valgte at satse primært på Pinot Noir, Riesling, Sauvignon Blanc og Gewürztraminer.

Efter faderens død er det i dag sønnen Nick Mills, som driver vingården sammen med sin mor. Nick har selvfølgelig – som sin far – fået sin vinuddannelse i Bourgogne. Derudover har Nick en fortid som én New Zealands bedste top-skiløbere, og han har deltaget i mange konkurrencer indenfor specielt freestyle skiløb. Nick overtog driften af vingården og de samlede 12 hektar vinmarker i 2002.

Udover vinproduktionen driver familien også Rippon Hall, et gæstehus/selskabslokale med plads til 200 gæster, beregnet til bryllupper og andre selskabeligheder. Til gården hører vistnok også en 9-hullers golfbane, så hvis man har den interesse, så kan vin og golf vel være en ganske munter beskæftigelse.

Hos Rippon laves der vine i 5 serier, nemlig The Voice of Rippon, Limited Release Climats, Varieties of Provenance, Expressions of Youth samt Wines For The Thirsty. Denne Riesling hører til serien The Voice of Rippon, og lavet med presning af druerne  i hele klaser, hvorefter mosten forbliver med bundfaldet, mens vinen gæres ud på rustfrie ståltanke.

Og det er – som jeg nævnte i indledningen – en rigtig lækker sag. Der er kvæde, overmodne æbler med sødme, pærer, abrikos, petroleum, marcipan, svag citrus … fandme meget indbydende. Smagen er også ganske imponerende og vækker minder om tysk GG Riesling, faktisk en smule om den Kühling-Gillot, Riesling GG “Pettenthal”, som jeg smagte en varm sommer for laannnng tid siden. Der er utrolig intensitet, super balance mellem frugt, syre og sødme. Jamen jamen …. klasse. Måske knap så mineralsk, men smager himmelsk.

Gert havde købt vinen hos Vinspecialisten, pris 217 kr.

Vinanmeldelse 6/7 

2005 Weingut Keller, Dalsheim Bürgel Spätburgunder Felix Großes Gewächs, Rheinhessen, Tyskland

2005 Weingut Keller, Spätburgunder GG ”Bürgel” (Felix), Rheinhessen, TysklandSom byggemødets første rødvin havde jeg valgt denne klassevin … Spätburgunder GG ”Bürgel” (Felix) fra Weingut Klaus-Peter Keller i Rheinhessen … en rødvin, som jeg har smagt to gange tidligere, og været helt og aldeles forelsket i. Det er gode dråber. Hmmmmm.

Weingut Keller ligger i byen Flörsheim-Dalsheim, hvor familien har været beskæftiget indenfor vinproduktion siden 1789. De forlod Schweiz og bosatte sig i Dalsheim. Johan Keller begyndte straks at interessere sig for landbrug og vindyrkning, og da han få år efter sin ankomst fik mulighed for at købe en vinmark, der dengang var kendt som den ”øvre Dalsheimer Hubacker”, så gik produktionen af vin for alvor i gang.

I generationer siden har Kellerfamilien skabt deres vine fra denne mark, og den ”øvre Dalsheimer Hubacker” er stadig Keller’s monopol-eje.

I det 20. århundrede begyndte Weingut Keller for alvor at markere sig som én af de bedste producenter i Tyskland, og i hver eneste generation har familien langsomt forbedret kvaliteten og bygget videre på familiens stolte traditioner. I 1980’erne og 1990’erne var det Klaus Keller, som stod for driften og et yderligere kvalitetsløft. Han blev således i år 2000 kåret til årets vinbonde af den magtfulde tyske vinguide Gault Millau.

I dag er det sønnen Klaus-Peter Keller som står i spidsen for vingården. Da unge Klaus-Peter Keller i 2001 overtog tøjlerne i kælderen, drejede han roret dramatisk om. Klaus-Peter havde forinden arbejdet i Bourgogne og er fuldstændig fokuseret på jordbunde og vine med dybde, kompleksitet, mineralitet, struktur, elegance og finesse.

I dag er Keller nærmest blevet et synonym med tør Riesling af verdensformat og nævnes af verdens førende eksperter i samme åndedræt som de største hvide Bourgogner, der er blandt Klaus-Peter Keller’s største kilder til inspiration. Han bliver på gården støttet solidt af sin hustru Julia, som stammer fra Westhofen, og som i sin vinuddannelse bl.a. stod i lære hos Hans-Günther Schwarz hos Müller-Catoir.

Grundlaget for kvaliteten skal findes i den kæmpeindsats, der gøres i vinmarkerne gennem hele året, hvor fire generationer er involveret i arbejdet. Hos Keller overlades intet til tilfældighederne, og ingen arbejder hårdere. Ingen brug af kunstig gødning, omhyggelig udtynding af blade og druer samt meget små høstudbytter under den ofte ekstremt sene høst er nogle af hemmelighederne.

Ejendommens Rieslingmarker er opdelt mellem markerne i Westhofen: Morstein, Abtserde og Kirchspiel samt den eksotiske Hubacker i Dalsheim. For nylig er de bedste parceller i Nierstein-markerne Hipping og Pettenthal kommet til. Rieslaner laves fra en vinmark i Monsheim “Silberberg”, og to af Tysklands bedste Pinot Noirs kommer fra de ældste stokke i Flörsheimer “Frauenberg” samt fra Dalsheimer “Bürgel” … og det er netop sidstnævnte vin, som vi her har i glasset i en årgang 2005.

Druerne til vinen kommer fra et 1 hektar stort areal med Spätburgunder på en sydlig skråning af Dalsheimer Bürgel, og fra vinstokke med en alder på omkring 30 år. Jorden er mineralsk med kridt, kalksten og kan på mange måder minde en smule om steder i Bourgogne. Udbyttet er omkring 2,5 tons pr. hektar og vinfremstillingen sker meget traditionelt i åbne træfade. Vinen lagrer derefter 18-20 måneder i egetræsfade og aftappes uden pumpning eller filtrering.

Duftmæssigt svag stald, syrlige kirsebær, jordbær, svag krydderi, sød egetræ og en anelse lakrids og våd sten. Smagen er uhyrlig præcis, rank og i total balance med god tørhed, mineralitet, jord, kirsebær med lidt alder … smager sindssygt godt. Det fornemmes lidt krydderi i eftersmagen, og vinen er generelt både meget fyldig og elegant, rank på én gang. Kølig, klar og præcis … smukt. Hvor vi dog bare elsker Spätburgunder … og her er det ren virituøst, blidt og smukt. Thumbs Up.

Købt hos Atomwine, hvor prisen for en nyere årgang i dag er 399 kr.

Vinanmeldelse 6/7  

2007 Schlossgut Diel, Pinot Noir Fass 80, Nahe, Tyskland

2007 Schlossgut Diel, Pinot Noir Fass 80, Nahe, TysklandSidste vin fra nytårsaften … ren forkælelse, nemlig en fabelagtig Spätburgunder fra Schlossgut Diel, endda en specialcuvée udvalgt af Tom fra Atomwine. Ét enkelt fad, Fass nr. 80 synes Tom var det absolut bedste, så det blev flasket på 150 stk. magnumflasker og fluks sendt til Danmark.

Jeg købte min flaske for nogle år tilbage og havde gemt den til en speciel lejlighed. Vidste dog godt, at det var gode sager, da jeg har smagt vinen for et par år siden, og også tidligere har smagt Diels Spätburgunder “Cuvée Caroline” i både årgang 2005 og 2007 … og været ganske begejstret.

Schlossgut Diel ligger i byen Rümmelsheim ved borgruinen Burg Layen, ca. 20 km. sydvest for Wiesbaden. Vi er i Nahe, et uanset vinområde i Tyskland, hvor det primært er kooperativer, som laver elendig vin, men hvor der også findes enkelt gode producenter, og så altså også Schlossgut Diel, som laver fremragende vine.

Fæstningen Burg Layen blev bygget i det 12. århundrede og kom i Diel familiens besiddelse i 1802, da Johann Peter Diel erhvervede ejendommen, dens vinmarker, landbrugsjorder og slottet fra Baron Heribert Wolfgang von Dalberg under Napoleons besættelse af området.

Vinhuset drives i dag af Caroline Diel, som overtog driften i 2006. Caroline Diel har haft hendes læreår hos førende domæner verden over, dog især i Bourgogne, og hun har en fuldstændig perfektionistisk og kompromisløs tilgang til alle detaljer i arbejdet.

Caroline elsker at være i vinmarken og hun har i de sidste par år lært hver eneste vinstok på slottet at kende. Caroline er datter af en af de vigtigste figurer i Tysklands vinverden, Armin Diel. Indtil 2009 var han chefredaktør for vinguiden Gault Millau, som bedømmer alle de førende tyske producenters vine.

Perfektionisten Armin Diel er direkte og ærlig, vidende og grundig. Han siger sin mening klart og er ikke bange for konfrontationer. Derfor er han den fødte kritiker, hvilket han ikke ventede længe med at gøre opmærksom på, da han forlod vingården i 1979 for at studere jura. I sin studietid begyndte han at offentliggøre restaurantbedømmelser – uden at lægge fingrene imellem.

I dag er det den samme Diel, man møder på Schlossgut Diel. Armin vendte tilbage til slottet i midten af 80′erne med en drøm om at bringe vinproduktionen til tops i Tyskland. Knap 2 dekader senere har han med sin datters store hjælp nået målet. Diels evner er uhyggelige. Han er en dygtig smager, og til sin vinguide og sine vinbøger smager han både alle de bedste tyske vine samt en stor del af verdens andre store vine. Samtidig er han ikke bange for udfordringer og for at sætte sig meget høje mål.

Schlossgut Diel ejer 3 klassificerede marker, alle ”erste Lagen” – Nahe’s Grand Crus:

Goldloch Diel ejer 4 hektar og er dermed den største ejer af denne legendariske mark. Nogle mener, at navnet Goldloch kommer fra, at minearbejdere søgte efter guld her i det 17. århundrede, mens andre mener navnet kommer fra, at vinene fra dette område er deres vægt værd i guld. Et tyndt lag af ler i undergrunden giver i hvert fald vinene kraft, elegance og dybde.

Burgberg Siden 1997 har Schlossgut Diel ejet 1,8 hektar af denne vinmark, hvilket faktisk svarer til halvdelen af hele vinmarken, en unik og meget stejl skråning (30-40 grader) med fremragende mikroklima. Navnet Burgberg refererer til slottet Burg Layen, som jo også er ejet af Schlossgut Diel. Marken er speciel pga. den særlige lerjord med skifer- og grusaflejringer, som er optimalt for produktionen af elegante Riesling vine.

Pittermännchen Schlossgut Diel ejer 1 hektar (1 ha) af den prestigefyldte mark. Navnet Pittermännchen går tilbage til det 16. århundrede, idet en Pittermännchen var en lille sølvmønt og navnet blev givet for at vise, at vine fra denne mark var af signifikant værdi. Jorden består af skifer og kvartsit med en masser af grus, og denne kombination giver en forfriskende mineralitet til vinene.

2007 Schlossgut Diel, Pinot Noir Fass 80 - hele flasken

Nå, men lad os komme til at smage denne Spätburgunder Fass 80 … selvfølgelig – som navnet indikerer – lagret på egetræsfad … hvor lang tid ved jeg dog ikke. Kan ikke finde oplysninger herom. Dette skulle være en “Lagencuvée des Spätburgunders”, dvs. lavet af Spätburgunder druer fra forskellige “lagen”, altså marker.

I glasset fint teglfarvet og transparent. Duften er svag animalsk med det typiske pinotsødme blandet med blyant/grafit, lakrids, modne og mørke moreller og en skøn blidhed. Smagen er fløjlsblød og forførende … rank, blide tanniner og fandens elegant. Det er lidt mere fylde i Diels Spätburgundere end mange andre tyske Spätburgundere … men alligevel en elegance uden lige. Super vin … ren nam nam.

Købt hos Atomwine, pris 499 kr.

Vinanmeldelse 6/7  

2010 Tenuta San Guido, Sassicaia, Toscana, Italien

2010 Tenuta San Guido, Sassicaia, Toscana, ItalienSom aftenens kultvin havde jeg valgt Sassicaia … selvfølgelig kunne man næsten fristes til at sige. Det er måske Italiens mest berømte vin og pionér inden for italiensk vinfremstilling, også kaldet Italiens Latour.

Som den første italienske vin fik Sassicaia høstet 100 point i Robert Parkers Wine Advocate, og vinen har fået de ellers svært opnåelige tre glas i Gambero Rosso ikke færre end 21 gange. Kort sagt er Sassicaia en levende legende.

Sassicaia laves på vingården Tenuta San Guido i Bolgheri ved Toscanas kyst, og her laver man også vingårdens 2 andre vine Guidalberto og Le Difese. Godset har 148 hektar med vin.

Grundlæggeren Mario Incisa della Rochetta begyndte i 1940’erne at plante Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc med Bordeauxs berømte 1. Cru’er som forbilleder, idet han mente at jordbunden på Tenuta San Guido havde mange fælles træk med jordbunden i Bordeaux.

Vinmarkerne er da også beplantet med 85% Cabernet Sauvignon og 15% Cabernet Franc. De oprindelige beplantninger i 1940’erne omfattede podninger købt fra Chateau Lafite Rothschild, og sammenligninger man med de berømte vine i Pauillac, er det svært ikke at smage ligheden.

Mario var også den første i Toscana, der brugte nye franske egefade, hvilket var banebrydende i Italien. Vinen forblev dog en hemmelighed indtil 1968, hvor Mario vurderede, at nu var vinen klar til at blive sendt på markedet. Vinen blev døbt Sassicaia, hvilket på den lokale toskanske dialekt betyder sandet og gruset jordbund.

Den blev fra starten meget omtalt og en omgående succes i Italien og var den første italienske kvalitetsvin, der brød igennem på eksportmarkederne. I dag betragtes Sassicaia som den første Supertoscaner og faderen til alle italienske Cabernetbaserede vine.

I dag er vinen et investeringobjekt på lige fod med Château Latour, Château Lafite-Rothshild og de andre 1. Cru’er i Bordeaux. Succesen er blev også anerkendt af den italienske stat som har tildelt Sassicaia sin egen appellation: Bolgheri Sassicaia D.O.C., hvilket er enestående.

I dag ledes vingården af Niccolò Incisa della Rochetta, som med fuld respekt for traditionerne, har skabt 2 nye vine, nemlig Le Difese og Guidalberto. Sassicaia er lavet med samme fordeling som markerne, dvs. 85% Cabernet Sauvignon og 15% Cabernet Franc, lagret 24 måneder på franske egefade, hvoraf 1/3-del er nye fade.

Årgang 2010’eren her tegner som én af de største årgange … og sammen med 2008’eren bedste årgang siden 1985! Parker – hvis man hælder til hans side – giver 2010’eren 96 point.

Lad os kaste os ud i det. Har knappet vinen op og fyldt på karaffel omkring 3 timer inden smagningen … tænkte at de nok var bedst med så ung en vin. Duften er gamle tjærefyldte togsveller, jordbær, solbær, lette blommer, mynte, grus eller sten. Smagen er frisk frugt … sådan virkelig helt fremme i smagsindtrykket, og det overrasker og begejstrer … skønt. Er stadig meget rank, og det er sikkert for tidligt at drikke den, men det smager virkelig godt. Meget præcis i levering af smagsindtrykket med mineralitet, syre, sten, grafit kombineret med den massive frugtintensitet.

Hvem medbragte vinen: Ulrik

Købt hos Superiore.de til 129€ … ellers forhandles den herhjemme af Philipson Wine, hvor prisen for en flaske af 2010’eren er 1.729.95 kr., men kun 1.299,95 kr. hvis du køber 12 stk. En pæn udskrivning på 15.559,40 kr. – men se det som en investering. Arhhhh, den hopper min kone vist ikke på. Men det kan betale sig … kan se, at Coop pt. sælger 2008’eren, pris 1.995 kr.

Vinanmeldelse 6/7 

2005 Mischief and Mayhem, Aloxe-Corton Premier Cru, Bourgogne, Frankrig

2005 Mischief and Mayhem, Aloxe-Corton Premier Cru, Bourgogne, FrankrigSpilopper og kaos … kan Mischief and Mayhem oversættes til. Det er samtidig titlen på en bog af Elizabeth A. Patterson samt en tegnefilm med Jern Henrik.

Det er imidlertid også navnet på en lille vinhus, som ligger i Aloxe-Corton i Bourgogne. Ikke meget fransk tradition i det navn, men vinene lever imidlertid op til de traditionsrige vine for området.

Mischief and Mayhem – eller M&M som de også selv kalder huset – består af Michael og Fiona Ragg og Michael Twelftree, tre gode venner hvis passion for vin, særligt Bourgogne, inspirerede dem til at starte op med eget set-up i efteråret 2004.

Før dette var Michael Ragg næsten 10 år hos Berry Bros. & Rudd, inden han flyttede til Bourgogne i foråret 2003. Her startede han op som vinkonsulent og winebroker i Aloxe-Corton.

Michael Twelftree er medstifter og samtidig drivkraften bag det Australske vineri Two Hands Wines fra Barossa Valley. Har smagt Pinot Noir derfra, og det er altså også rigtigt godt.

Mischief and Mayhem har et mål – at producere nogle af de bedste vine som Bourgogne kan tilbyde. Veltillavede, elegante og individuelle vine, der hver især repræsenterer både kommune og appellation.

Mange mennesker viger tilbage fra de franske navne, har Michael Ragg fortalt. De har svært ved at udtale dem, så derfor blev vi enige om, at vores lille vinhus skulle hedde noget på engelsk. Min kompagnon foreslog, at vi kaldte det ”Murder and Mayhem” … mord og ødelæggelse. Det er et udtryk, der af og til bruges på engelsk. Men det var nu lidt for drastisk, så vi stoppede ved ”Mischief and Mayhem”.

De to kompagnoner blev også enige om, at de ville skabe etiketter, der var umiddelbart genkendelige, og som konsekvent nævnte druesorter og gav en grundig forklaring om vinen på engelsk – noget som vinfolkene i Bourgogne generelt ikke går særligt meget op i.

Huset ejer ikke selv vinmarker, så det er et negociant firma, og det vigtigste er naturligvis, hvad der tappes i flaskerne. Her er de to Michael’er kræsne, så de har ingen faste aftaler med bestemte vinbønder i Bourgogne, men finder hvert år frem til små og store vinpartier, der lever op til deres krav. Dermed kan deres produktion også svinge meget fra år til år … specielt hvilke vine, som laves i de enkelte år.

Her har vi fat i én af husets topvine fra 2005, en Aloxe-Corton 1’er Cru, og den er lavet fra vinstokke med en gennemsnitsalder på lidt over 45 år, og er høstet fra marker øst og sydvest for den gamle landsby Aloxe-Corton. Vinstokkene står plantet i en blanding af kalksten, jord med god mineral- og jernindhold, lagdelt med småsten.

Vækstsæsonen og høstforhold i 2005 var fremragende. Koncentrationen, balance og modenhed af frugt var alle fremragende. Vinen er lagret 16 måneder på egefade. Der laves kun 1.200 flasker af denne vin årligt.

Duften er også ganske skøn med babybræk (på den gode måde … denne meget animalske duft, som ofte findes i rigtig gode vine), mørke kirsebær, figner, lidt røgede toner, nelliker og svage krydderier. Hmmmm, god start. Smagen er både syrlig, blød … meget let og frisk, godt med fine tanniner, god struktur, god balance og meget ren i smagen. Det smager altså godt … og nok aftenens bedste vin so far. Spændende hus, som jeg ikke er stødt på før.

Købt i Frankrig … herhjemme forhandles vinen hos FineWines.dk … men denne flaske er ikke fundet herhjemme. Et gæt på en pris i Danmark vil være omkring 400 kr.

Vinanmeldelse 6/7 

2010 PlumpJack Winery, Syrah, Californien, USA

2010 PlumpJack Winery, Syrah, Californien, USAIgen PlumpJack … og igen ren drikkeglæde fra Napa Valley. I øvrigt ligger PlumpJack Winery ganske tæt på andre kendte vingårde i Napa, fx blot en kilometer fra Opus One, Dominus Estate og Robert Mondavi … og derudover også ganske tæt på Stap’s Leap og Montelena. Sidstnævnte ligger vel blot 10 kilometer længere mod nord. Lyder som et område, der er værd at besøge.

Læg dertil, at PlumpJack også driver Carneros Inn, et stort ferie-resort med hotelværelse, hytter, huse, restauranter, café, spa, butikker … alt sammen selvfølgelig med udsigt til skønne amerikanske vinmarker. Derudover driver PlumpJack faktisk et tilsvarende resort PlumpJack Squaw Valley Inn længere mod nord ved North Lake Tahoe.

Der er tale om en Syrah på blanding af druer fra Jan Krupps Stagecoach Vineyard i de østlige bjerge i Oakville og Lee Hudsons Henry Drive Vineyard fra Carneros District. Udover at der kun kommer sublim kvalitet fra Lee Hudsons marker, er blandingen af Valley og mere kølig frugt en lille genistreg. Oveni er Stagecoach Vineyard almindeligt anerkendt for at frembringe den måske bedste Syrah-frugt i Napa Valley.

Vinen trækker en høj alkoholprocent på 15,2% og der er laves årligt omkring 1300 kasser af denne vin. Vinen har lagret 17 måneder på 40% ny eg og 60% eg, som var været brugt én gang tidligere. Alle fade er lavet af bødkere fra Bourgogne, henholdsvis François, Meryeiux, Gillet og Siruge.

Duftmæssigt var denne vin en fantastisk oplevelse … intet mindre. Der er kostald, blommer, røget bacon, nytårskrudt, sødme, kaktuspiller, oliven og lidt jord eller muld. Smagen er fyldig, cremet og samtidig rustik, der er svage pebernoter … men meget svagt, der er krydderier og fin tannin. Igen en ordentlig mundfuld, men meget behagelig. Smagen er lidt Rhône-agtig, og duften løfter vinen et godt hak opad. Thumbs Up.

Forhandles herhjemme af GoodGrape, hvor prisen er 349 kr. for en årgang 2007. På vingården i USA koster vinen 52 USD.

Vinanmeldelse 6/7  

2006 Mathilde et Yves Gangloff, Côte-Rôtie La Sereine Noire, Rhône, Frankrig

2006 Mathilde et Yves Gangloff, Côte-Rôtie La Sereine Noire, Rhône, FrankrigMed næste vin røg vi til et fabelagtigt, lille vinhus i Rhòne, nemlig Domaine Mathilde et Yves Gangloff, som ligger meget malerisk placeret for enden af en blind vej i Condrieu, hvor bjerget Cote Bonnette rejser sig højt umiddelbart bag vingården.

Domænet drives af Yves Gangloff, en excentrisk person … musiker, digter og vinproducent. Han blev født i Alsace, men han blev tidligt forelsket i vinene fra Rhônedalen. I begyndelsen af 1980’erne flyttede han til Rhône. Hans bror, som er kunstner arbejdede på det tidspunkt hos Chateau d’ Ampuis før Guigal købte det, havde fortalt ham, at der var arbejde at få i Rhône.

Yves fik arbejde hos Freres, som han arbejdede for i 7 år og her mødte han også  sin store kærlighed Mathilde, inden han i 1983 købte sin første vinmark og startede sin “garage” vingård. Lidt efter lidt han købte og lejede Yves flere marker, og hans første årgang blev 1987.

Yves Gangloff ligner en gammel rockstjerne, og han er selv habil guitarspiller og -samler. Som vinmager er han er selvlært, men har en spektakulær kvalitet og stil i hans vine, og den meget begrænsede produktion gør også. at vinene er eftertragtede og at Yves er én af superstjernerne i regionen.

Gangloff har nu 3 hektar i Côte-Rôtie og 2 hektar i Condrieu, og han ville gerne udvide, men dels er priserne for jord her tårnhøje, og især er Guigal “altædende” når det gælder opkøb af land til overpriser.

Gangloffs La Sereine Noir kommer fra forskellige parceller med gamle vinstokke: Le Mollard, Tupin, Le Combard og Côte Rozier. Gangloff bruger ikke ny eg under den ca. 18 måneder lange lagring, og han iblander 5-10% Viognier. Den svulstige etikette er selvfølgelig er malet af hans bror.

Duftmæssigt er vinen lidt mere feminin end Rhône vinene generelt, men der er fortsat røget bacon, en meget ren og klar frugt, lidt lakrids og jord. Virker ikke svulstig i næsen på nogen måder, og i smagen er Syrah’en gemt godt væk … ikke den store peberkværn, men derimod meget frugtrenhed, og en meget blød vin … smager sindssygt godt … selv på dette tidspunkt … godt langt inde i smagningen, hvor alkoholprocenterne begynder at have deres virkning. Hvor jeg dog bare elsker klassisk, godt håndværk.

Købt hos Jysk Vin, pris 695 kr.

Vinanmeldelse 6/7 

2007 Kalleske, Old Vine Grenache, Barossa Valley, Australien

2007 Kalleske, Old Vine Grenache, Barossa Valley, AustralienSå kom der sgu også en monstervin på bordet. Jeg har tidligere været forelsket i de australske bulderbasser og Shiraz’er, men har de seneste år haft det svært med dem. Imidlertid skal man ikke fornægte god vin, når man smager det … og her er én af slagsen.

Vi har her en Old Vine Grenache fra Troy Kalleske, som jeg også tidligere har skrevet om her på bloggen, men I får lidt om manden igen.

Kalleskes vingård stammer helt tilbage fra 1853 og Troy er da også 7. generation på vingården. Den første vinmark blev tilplantet i 1875, og den mark “Johann Georg Shiraz” er opkaldt efter Troys forfader og er i dag stadig aktiv og selvfølgelig husets ældste vinmark, som giver druer til topvinen Kalleske Johann Georg Shiraz.

Vingården ejer i dag knap 50 hektar vinmarker med Shiraz, Grenache, Cabernet Sauvignon, Semillon, Chenin Blanc, Mataro, Petit Verdot, Durif, Viognier, Tempranillo og Zinfandel. Vinstokkene varierer i alder og den ældste vinmark har – som nævnt – stokke tilbage fra 1875, og den gennemsnitlige alder for stokkene er omkring 50 år.

Disse gamle vinstokke har igennem mange år leveret nogle af de bedste druer i Australien, bl.a. har vingården i mange år leveret druer til Penfolds legendariske topvin Grange. I 2008 udløb kontrakterne dog for hele tre store blokke af gamle Shiraz stokke, som de sidste mange år har været selvskrevne til Penfolds Grange. Druerne fra disse marker vinificerer Kalleske nu selv til vinen Kalleske Eduard Shiraz, der fik premiere i 2008 årgangen.

Troy overtog vingården i 2002 og siden overtagelsen har Kalleske allerede etableret sig som en strålende stjerne i Barossa. Han lægger ikke skjul på, at hans mål er at lave vine, der karakterfyldt udtrykker de terroirs, de stammer fra.

Troy Kalleske er – udover at være 7. generation Kalleske på vingården i Barossa – også uddannet ønolog fra universitetet i Adelaide. I studietiden blev Troy tildelt ikke mindre end tre stipendier, herunder den prestigefyldte Medal for Bachelor of Agricultural Science fra den australske Wine and Brandy Industry Association. Efter endt studietid arbejde Troy derefter hos bl.a. Penfolds, Veritas, Seppelts, Miranda, Lindemans og Kendall-Jackson inden han i 2002 vendte hjem og overtog driften på familie vingården.

Driften af Kalleske’s vinmarker styres af Troy’s far John. Kalleske anses for den måske førende økologiske drueproducent i Australien. Der arbejdes helt økologisk uden brug af kunstgødning, herbicider og pesticider, hvilket sikrer, at hver vinmarks karakter ene og alene bestemmes af den naturlige biologi og flora, der hersker i den. Årsagen til denne filosofi er, at man ønsker at dyrke druer, der ikke er præget af kunstige aromaer, men videregiver vinmarkens beskaffenhed, mineralitet og mikroklima. Samtidig er håndarbejde obligatorisk igennem hele året og under høsten.

Denne naturtankegang gælder også i vinkælderen. Troy Kalleske ønsker på bedste vis at guide druerne ned i flasken. Vinene skal være autentiske og gengive druernes naturlige karakter samt afspejle de vinmarker, de stammer fra. Derfor bruges kun helt traditionelle redskaber som kurvepresse og åbne gæringsfade. Vinene spontangæres i vid udstrækning med naturlige gærstammer, ligesom man er meget tilbageholdende med brugen af nye fade, da Troy ikke ønsker at ødelægge druernes rene smag med egetræ.

De første års succes har nu tilladt, at også Troy Kalleske’s bror, Tony Kalleske, har kunnet indtræde i firmaet, ligesom man har kunnet investere i opførelsen af et nyt hus til lagring af fade. Dermed kan Troy Kalleske udelukkende fokusere på at lave de bedst mulige vine under mere ideelle forhold.

Og denne Old Vine Grenache er nok én af de allerbedste Grenache-baserede vine i Australien. Stokkene er som altid de buskvinstokke, plantet i 1935, der står i Kalleskes bedste Grenache-mark. Troy Kalleske mener, at det er vigtigt at høste Grenachedruen meget sent, sådan at dens simple, søde, slikagtige aromaer har nået at udvikle sig både dybere og mere komplekst. Samtidig satser Troy på brugen af de naturlige, vilde gærstammer og meget høje gæringstemperaturer – op til 35°C. Det sikrer samtidig stor ekstraktion af aroma og smag.

Derudover har vinen lagret på gamle franske og amerikanske egetræsfade. Vinen trækker i bedste aussi-style hele 15,5% … så der er bestemt dømt bulderbasse.

Men det er sgu en fantastisk vin. Mørk som natten i glasset … havde også været skuffet, hvis det havde været anderledes. I næsen masser af lag af aromaer som mørke og overmodne kirsebær, blomme i Madeira, læder, kakaobønder, chokolade, brændte mandler, fugtig muldjord, toastbrød og sød pibetobak. Hold da op en omgang koncentreret druesaft af en anden verden. Smagen er overmodne blommer, svag peber, krydderier … men det hele fløjlsblødt, silkeagtigt … men med stor kraft og saft. Hold da op en vin. Jeg havde haft vinen i køleskabet nogle år … og egentligt frygtet at den ville skuffe, men jeg er sgu begejstret …. flot, flot oplevelse. Faktisk bedre end fx Penfolds.

Købt hos Atomwine, pris 299 kr.

Vinanmeldelse 6/7 

2001 Viñedos de Páganos, El Puntido, Rioja, Spanien

2001 Viñedos de Páganos, El Puntido, Rioja, SpanienOnsdag blev sluttet af med en pragtvin fra Viñedos de Páganos, som er et af flere vinhuse, som ejes af Viñedos de la familia Eguren. Vinen er en 2001 El Puntido enkeltmarksvin fra Rioja i Spanien, eller helt præcis fra området ved byen med navnet Páganos i Rioja Alavesa.

Eguren familien har lavet vin siden 1870. Erfaringerne er således gået fra generation til generation, og huset laver nogle af de bedste vine i Rioja. Familien har adskillige gange været kåret til årets vinproducent i Spanien. Vinmager Marcos Eguren har ligeledes vundet adskillige priser for sit fantastiske arbejde med familiens vine.

Viñedos de la familia Eguren laver en række af Spaniens bedste vine, hvilket sker under vinhusene Dominio de Eguren, Sierra Cantabria, Viñedos Sierra Cantabria, Señorio De San Vicente, Tesa La Monja og Viñedos de Páganos. Det hele startede med den klassiske Rioja serie fra Sierra Cantabria. Siden kom enkeltmarksvinene San Vicente og Finca el Bosque.

Familien producerer også de bedste Toro-vine, der kan opdrives, navnene er Numanthia og Termanthia. Seneste skud på den imponerende stamme er den ekstremt magtfulde og koncentrerede Amancio. I jubelårgangen 2001 er den blandt de absolut bedste Riojavine, og det samme gør sig gældende for denne  2001 El Puntido, der også produceres af Marcos Eguren.

El Puntido er endnu et projekt, som Marcos opstartede i 1998 og idéen er at bringe vinfremstillingen så tæt på dyrkningsstedet som muligt. Og da El Puntido marken ligger i Pàganos-Laguardia i Rioja Alavesa, opførte man derfor et splinternyt vineri udelukkende til denne enkeltmarksvin. Produktionen er som med så mange af Sierra Cantabrias vine særdeles begrænset. Behandlingen i vineriet er også konsekvent og meget omhyggelig.

El Puntido marken er på 25 hektar, er tilplantet i 1975 og har i alt 84.175 vinstokke. Det er selvfølgelig ren Tempranillo, og vinen har lagret på ny fransk eg i 18 måneder.

Duftmæssigt solbær, blommer, hindbær, engelsk lakrids, brændte toner, røget bacon, eg, vanilje, ost, meget animalsk, nærmest som en fårestald … dufter af noget godt. Og smagsmæssigt indfrier vinen bestemt løfterne fra duften, for der er dem klassiske Tempranillo sødme, fad, solbær … også godt med tannin, selvom vinen er 12 år gammel. Tanninerne er faktisk meget intense og tilstedeværende og en vinen afslutter i en fantastisk flot eftersmag. Klassevin.

Forhandles hos Sigurd Müller, pris ca. 300 kr.

Vinanmeldelse 6/7 

2009 Conterno Fantino, Barolo Sori Ginestra, Piemonte, Italien

Den anden vin fra Azienda Agricola Conterno Fantino var den berømte Barolo Sori Ginestra, dvs. vinen som i 1987 kom på forsiden af Wine Spectator og gjorde vinhuset internationalt berømt. Husets Ginestra mark er på 3 hektar, og vinstokkene på marken er lidt yngre end på Mosconi marken, nemlig mellem 25-30 år.

Af andre kendte vinhuse, som har parceller på Ginestra er bl.a. Elio Grasso, som vi i øvrigt vender tilbage til lige om lidt, samt huse som Domenico Clerico, Paolo Conterno og sikkert nogle stykker mere. Ginestra er samtidig også én af de ældste vinmarker i Monforte.

Robert Parker’s The Wine Advocate gav denne 2009 Conterno Fantino, Barolo Sori Ginestra 95 point i juni 2013 med kommentarerne: “Last in the lineup is the 2009 Barolo Sori Ginestra that incorporates many of the high points of the two wines described above. You get the toasted spiciness of the Barolo Vigna del Gris as well as the Nebbiolo brightness of the Barolo Mosconi. In between those two poles are shades of licorice, spice, balsam notes, crushed granite and cedar. The wine is stacked tall, one plush layer on top of the next and the palate is rewarded with a lovely quality of tannin that is firm and unyielding  but also polished and tight at the same time”.

Vinen laves på nøjagtig samme måde som Mosconi’en, så det skal jeg ikke trætte jer mere med.

Vi springer derfor over til smagningen af vinen. Duftmæssigt lidt i samme boldgade som Mosconi’en, måske en anelse mere krydret og mineralsk. Smagsmæssigt mærkes der klart en forskel, idet denne vin er en smule skarpere og hårdere i tanninerne.

Virker mere mineralsk, men igen et fabelagtigt godt glas vin med masser af frugtsyre, intensitet og flot balance.

De fleste anmeldere rangerer denne vin over Mosconi’en, men jeg synes Mosconi’en er en tak bedre … men der er nok heller ingen tvivl om, at denne vin nok er mere velegnet til at ligge nogle år … så skal den nok vise sit sande jeg. På alle punkter en meget flot vin, som man kan glæde sig til om nogle år.

Vinen forhandles herhjemme af Philipson Wine, og prisen er 499,95 kr. ved køb af 12 flasker.

Vinanmeldelse 6/7