Tag-arkiv: merlot

Merlot er en rød, fransk druesort, som har sine rødder i Bordeaux samt Sydvestfrankrig. I Bordeaux er det den dominerende druesort i de fleste vine fra Saint-Émilion og Pomerol, hvorfra druen også stammer.

Merlot er Frankrigs mest plantede druesort og samtidig en af verdens mest udbredte druer … og konkurrerer der alene med sin Bordeaux makker Cabernet Sauvignon, som Merlot er kendt for at blande godt med. I Bordeaux går disse to druer oftest hånd i hånd. Der er på verdensplan omkring 266.000 hektar vinmarker med Merlot.

Druens navn menes at stamme fra ordet merle, som er det franske navn for solsorten og skyldes sandsynligvis Merlots farve. De nyeste DNA undersøgelser viser, at Merlot genetisk er tæt forbundet med Cabernet Franc og Cabernet Sauvignon … dens blandingspartnere i Bordeaux.

Merlot er en tidlig moden druesort og kan modnes fuldt ud, selv i køligere klima og er således en meget pålidelig drue, hvilket også er én af årsagerne til den store udbredelse. Dens vigtigste ulempe er, at de tidligt udviklede blomster er mere modtagelige for frostskader om foråret.

Derudover giver den meget bløde, smidige og fyldige vine med smag af bær og chokolade. Der kan forekomme en smag af valnødder og vanilje.  Unge vine på Merlot er blødere og rundere i smagen end Cabernet Sauvignon. Glat, afrundet og let at drikke er almindelige beskrivelser af Merlot vine.

Hovedårsagen hertil er, at druer på Merlot er relativt store i forhold til deres sten og ​​skind, hvor tanninerne findes. Derfor er Merlot god at blødgøre vine fremstillet af druer med mere garvesyre.

Udover Frankrig, så er Merlot specielt populær i Californien og Washington State i USA, Chile, Schweiz og det nordlige Italien, men findes altså over hele verdenen. Men jo varmere den er dyrket, jo tungere og mere mørk bliver frugtstilen.

Den mest berømte Merlot vin er uden tvivl Petrus fra Pomerol i Bordeaux … en særdeles kostbar vin, der kan lagre i mange årtier. I dag koster en Petrus herhjemme vel fra 20.000 kr. og opad … for en enkelt flaske.

2010 Joseph Janoueix, Château Le Gabachot Pomerol, Bordeaux, Frankrig

Næste vin i rækken … Château Le Gabachot i Pomerol … én af mange vine fra Janoueix familien, som jeg tidligere er stødt på, nemlig med vine fra nogle af deres utallige vinslotte, bl.a. Château le Castelot i Saint-Émilion samt Château La Gasparde.

Samlet ejer Janoueix familien en del vinslotte i både Saint-Émilion, Pomerol og Côte de Castillon og er én af områdets mest betydningsfulde familier.

Vinhuset er grundlagt i 1898 af Joseph Janoueix, som var en hårdtarbejdende forretningsmand og vinelsker fra Corrèze i Sydfrankrig. Med de mange vinslotte laver vinhuset samlet omkring 450.000 flasker vin årligt.

Udviklingen af familiefirmaet Joseph Janoueix – eller Domaines Joseph Janoueix, som det rettelig hedder – er gennem det seneste årti gået meget stærkt.

Fra at være et meget traditionelt vinhus finder man i dag ikke bare Saint-Émilions, men også Pomerols og Bordeaux Supérieurs mest spændende vine under familiens navn. Château la Croix, La Confession, Château Haut-Sarpe, Château Mouton og Château la Croix Saint Georges er alle slotte, som naboerne misundeligt kigger over hegnet på, fordi de konstant omtales og beundres.

Succesen skyldes især yngste generation, brødrene Jean-Philippe og Jean-Pierres visionære ambitioner og arbejdsindsats. Uanset om talen falder på en dagligvin eller en topvin i sortimentet, ved man nøjagtigt, hvad man vil med hvilke slotte.

Denne vin Château Le Gabachot kommer reelt fra Château la Croix … eller i hvert fald bliver vinen produceret i kældrene på det berømte Château la Croix. Druerne 60% Merlot, 20% Cabernet Franc og 20% Cabernet Sauvignon. Château la Croix er således ikke et slot, men en vin fra Croix, hvor druerne kommer fra andre marker.

I næsen en meget kølig stil med solbær, jord, mynte, blæk og grafit. Smagen er lidt i samme boldgade. Det er jord, solbær … ren og direkte frugt, meget tør og tanninrig, men også en smule kedelig, hvis jeg skal være helt ærlig. Og det skal jeg jo.

Forhandles i Vinspecialisten, hvor prisen er 330 kr.

Rating 4/7  

2013 Viña Errazuriz, Merlot Max Reserva, Aconcagua Valley, Chile

Byggemødet bød også på denne Merlot Max Reserva fra det store chilenske vinhus Viña Errazuriz, som er et af Vinspecialistens store sællerter og et vinhus, som jeg tillige også har skrevet om her på bloggen nogle gange.

Viña Errazuriz er grundlagt i 1870 af Don Maximiano, som købte et stykke goldt jord i Aconcagua-dalen 100 kilometer nord for hovedstaden Santiago. Han mente, at denne dal med kølige, regnfulde vintre samt varme, tørre somre med den fugtige brise fra havet var ideel til dyrkning af druer, og derfor importerede Don Maximiano også de bedste kloner fra Frankrig.

I dag ejer Viña Errazuriz 350 hektar vinmarker med en produktion på over 4 millioner flasker årligt, hvoraf 90% eksporteres. Viña Errazuriz’ øverste chef er nu den dynamiske Eduardo Chadwick, som er femte generation efter grundlæggeren Don Maximiano.

Målet hos Errazuriz, er ikke bare at producere Chiles bedste vin, men også helt enkelt at placere sig både blandt de hundrede bedste vine i verden og samtidig være blandt de hundrede bedste køb i verden.

Og husets Cabernet Sauvignon Estate er da også kåret af Wine Spectator som fjerdebedste vinkøb i verden på druen Cabernet Sauvignon, mens en af husets topvine Viñedo Chadwick tidligere har vundet en blindsmagning over flere 1. Cru vine fra Bordeaux.

Vinene hos Errazuriz er opdelt i 4 serier, nemlig først Estate Reserva, som er husets basisvine, Reserva fra specialudvalgte marker og en videreudvikling af Estate Reserva-vinene, ofte med lidt længere/intens fadlagring. I denne serie finder vi bl.a. de populære Max Reserva vine, og det er netop én af disse, som vi her har fat i.

Så laver huset og en serie med specialiteter, fx Single Vineyard, Wild Fermented, Organic og Late Harvest og i toppen deres ikonvine, som fx Viñedo Chadwick, Seña, Founder’s Reserve og KAI.

Denne Merlot Max Reserva er lavet med druer, som efter høst er håndsorteret. Efterfølgende kværnes de, og gæringen foretages med kunstgær ved 24-28 grader. Under gæringen foretages der jævnligt pumpovers, dels for at give vinen mere farve og aromastruktur, dels for at polymerisere de reaktive tanniner, der ellers vil give vinen den for Merlot klassiske duft af grøn peber. Vinen lægges derefter på 85% nye franske egetræsfade i 12 måneder, mens der foretages en malolaktisk gæring.

I næsen er det solmoden frugt … og den megen sol fornægter sig ikke. Der er solbær, blommer og næsten rosiner, læder, chokolade, lakrids, mynte, Tea Tree Oil, blomster og sødme. I munden er der saft og kraft, solbær, stor tæthed, let peber, lidt bitter chokolade og godt med tanniner. Meget ren frugt, og bestemt vellavet vin.

Forhandles af Vinspecialisten, hvor prisen normalt er 125 kr., men pt. på bud til 100 kr.

Rating 4/7  

2010 Craggy Range Winery, Te Kahu Gimblett Gravel Vineyards, Hawkes Bay, New Zealand

I det New Zealanske eventyr slash føljeton ræser vi videre til næste vin, som kommer fra vinhuset Craggy Range Winery. Vinen er et Merlot baseret blend med navnet Te Kahu Gimblett Gravel Vineyards og har klare referencer til Bordeaux.

Craggy Range Winery er grundlagt i 1997 af den australske forretningsmand Terry Peabody og den New Zealandske ønolog og MW (Master of Wine) Steve Smith.

Terry var og er en australsk forretningsmand, som ejer en række store virksomheder indenfor affaldshåndtering og transport. Han er én af Australiens mest succesrige forretningsfolk med et stort imperium og omkring 7.000 ansatte.

Det lå ikke i kortene, at Terry også skulle blive vinbonde. Og det var da også Terrys familie, som tog initiativ til, at han skulle bruge hans tid på det som hidtil blot havde været en passion.

Da Terry Peabody kom hjem efter en 4 ugers forretningsrejse i 1993, så havde hans hustru Mary samt datteren Mary-Jeanne lavet ham en god middag. Om samtidig kom pigerne med et ultimatum … han måtte ikke forlade middagen inden han havde accepteret at forfølge drømmen om et liv som vinbonde!

Og derudover var pigernes krav, at investeringen i en vingård skulle være for resten af livet og samtidig være et samlet familieprojekt. I løbet af natten besluttede Terry, at han ville ære og efterkomme familiens ønske, og han begyndte er kigge efter et egnet sted i både Frankrig, Amerika og Australien.

Her kan den opmærksomme læser lige tænke … sad han ved bordet hele natten? Eller rejste han sig fra bordet uden accepten til familien? Ja, jeg har tænkt over det samme, men det fremgår altså ikke af historien.

I New Zealand fandt han imidlertid, det han søgte. I samarbejde med Steve Smith grundlagde de i 1997 Craggy Range Winery. Begge havde den samme drøm, nemlig at udvælge og købe de bedste vinmarker i landet og beplante dem med den druesort, der er bedst egnet til det enkelte terroir. Denne filosofi stod i grel kontrast til resten af den New Zealandske vinindustri, som den gang var optaget af at dyrke frugtig Sauvignon Blanc på enhver mark, hvor en høstmaskine kunne køre.

Steve blev i 1996 som den første vinavler i verden, Master of Wine, vinbranchens højeste uddannelse. Samme år blev Steve af Decanter Magazine beskrevet som en af de 50 mest indflydelsesrige personer i vinverdenen ved indgangen til det nye årtusinde. Lige siden starten har Craggy Range Winery haft pressens bevågenhed og fået op til 96 point hos Robert Parker.

Craggy Range Winery har samlet 197 hektar vinmarker og specielt helt enestående marker i to af New Zealands bedste vindistrikter, nemlig Hawkes Bay og Martinborough. Men derudover laver også vin på druer fra Marlborough og Central Otago, hvor man har langtidskontrakter med udvalgte vinbønder, og ofte står Craggy Range for selve driften..

Hver mark er håndplukket efter omfattende analyser af jordbund og mikroklima, og i flere tilfælde har disse analyser strakt sig over adskillige år. Markerne er efterfølgende blevet beplantet med præcis den klon af den druesort, som man mener bedst vil kunne formidle markens karakteristika.

Craggy Ranges vinmarker dyrkes efter økologiske retningslinjer. Man er også opmærksom på at beskytte den omgivende natur, da man ser den som en del af marken. Al arbejde i varetages pr håndkraft, dels fordi en beskærings- eller høstmaskine ville smadre økosystemet ved at komprimere jorden under sine hjul, men også fordi intet kan erstatte den menneskelige intuition.

Denne vin  kommer fra Gimblett Gravels … det bedste underområde i Hawkes Bay-distriktet, som ligger på østkysten af Nordøen. Alene der har Craggy Range 106 hektar af deres vinmarker. Jorden er ekstremt stenet og mager, og vinstokkene tvinges til at yde deres ypperste. Fællesnævneren for Gimblett Gravels’ vine er en udtalt kraft og mineralitet, som leder tankerne lysår væk fra alle gængse forestillinger om solmoden, unuanceret oversøisk vin.

Vinens navn Te Kahu betyder tåge på Maori og henviser til den tåge, der indhyller vores markerne Gimblett Gravels. Legenden siger, at den tåge blev brugt til at beskytte en mytisk Maori jomfru, da hun besøgte sin kæreste Te Mata. Vinen er i denne årgang 2010 lavet på 80% Merlot, 8% Cabernet Franc, 8% Cabernet Sauvignon og 4% Malbec.

Vinen er lavet på ren stål, men lagret 13 måneder på franske barriques, heraf 28% nye fade. Og i næsen er der godt med bær, lige fra blåbær, brombær, solbær … masser af frugt faktisk, hvilket er i kombination med eg, et let støvet udtryk, en smule spidsede blyanter … ahhhh de behøver ikke, at være spidsede … samt et vis lethed.

I munden er vinen også meget let sammen med noter af jern, stål, mineraler. Frugten er meget direkte og let … meget lyserød frugt samt tydelige tanniner, lidt peber i eftersmagen, grønne blade, stor tørhed og måske også en smule vandet. Letheden i denne Merlot vin er dog det slående … og jeg forstår godt, at Steen Fiil turde servere denne inden vi gik om bord i 4 x Pinot Noir.

Forhandles af Philipson Wine, hvor prisen er 199,95 kr., men 149,95 kr. ved køb af 12 flasker.

Rating 4,5/7  

2009 Bodegas Arzuaga Navarro, Reserva, Ribera del Duero, Spanien

Jeg har vist efterhånden smagt alle vinene fra Bodegas Arzuaga Navarro, så på den måde er vinhuset en gammel kending her på bloggen … og for den sags skyld også hos byggesjakket, som generelt elsker vinene fra det spanske vinhus.

Ikke mindre end 4 gange tidligere har der været vin fra Bodegas Arzuaga Navarro på smageprogrammet under vores byggemøder. Dette er så 5. gang +/-. Her har vi nemlig endnu én af slagsen i form af husets Reserva … en vin jeg tidligere har smagt, men det er et par år siden, og dengang var det i en årgang 2004. Her har vi vinen i årgang 2009.

Bodegas Arzuaga Navarro ligger i byen Quintanilla de Onésimo, beliggende omkring 2 timers kørsel nord for Madrid i det centrale, nordlige Spanien, i ét af de førende vinområder, Ribera Del Duero. Det er i dette “gyldne” område vi finder navne som Vega Sicilia, Pingus, Tinto Pesquera og Hacienda Monasterio. Dette er et smørhul med gamle vinmarker og traditionsrige teknikker til fremstilling af vin.

Gården til højre for Vega Sicilia er Bodegas Arzuaga Navarro, som blev grundlagt i starten af 1990’erne af den spanske forretningsmand Florentino Arzuaga. Oprindeligt kom Florentino til området for at dyrke oliven, men det jord han fandt var mere egnet til vin.

I dag er det en moderne vingård med kæmpe kapacitet, og der er opført et … næsten Bordeaux-agtigt slot, som udover at være hovedsæde for vinhuset også huser et 5-stjernet hotel & spa, der tilbyder ren luksus i hjertet af de omkringliggende vinmarker.

Arzuaga har 1.400 hektar jord, hvoraf 150 hektar er vinmarker, der ligger omkring hotellet og deres vingård, som i øvrigt er opkaldt “La Planta”. Vingården ligger på toppen af vinmarkerne med en flot udsigt over dalen og Duero floden. Arzuaga har plantet omkring 90% Tempranillo (eller Tinto Fino, som det kaldes lokalt) og derudover Cabernet Sauvignon og Merlot i gode mængder samt et par andre sorter.

Vinmager på Arzuaga er Jorge Monzon, som bl.a. tidligere har arbejdet på Vega Sicilia og Domaine de la Romanee Conti i Bourgogne. Jorge er et godt eksempel på den nye generation af vinmagere, der er åbne for eksperimenter, men respekterer historie og tradition. Han er især begejstret over de forskellige jordtypers påvirkning af vinene og de forskellige aspekter fra hver af vinmarkerne.

Jorge har yderligere styrket og forbedret kvaliteten med fremstilling af bløde, fine og afbalancerede vine. Han har også afprøvet forskellige tøndestørrelser, og eksperimenter også i øjeblikket med Petit Verdot og Syrah vinstokke.

En del af jorden på Arzuaga brugees til opdræt af hjorte og vildsvin, og Florentino Arzuaga er også en stor elsker af dyr, så det er ikke overraskende, at logoet for Bodegas Arzuaga Navarro – som også fremgår af vinetiketterne – består af en hjort, i øvrigt tegnet af maleren Burgos, som er en ven af familien.

Denne Reserva er i årgang 2009 lavet på 95% Tinto Fino, altså Tempranillo og 5% Merlot. Druerne er plukket manuelt, og de sorteres før afstilkningen. Efter presning pumpes vinen over i store tærkar, hvor temperaturen holdes koldt et par dage inden fermenteringen sættes i gang ved 29 grader. Herefter lagrer vinen i 26 måneder på henholdsvis franske og amerikanske fade.

Og det er typisk Arzuaga vin med søde fade, blommer, mørke frugter, nærmest overmodne … solmodne kirsebær, krydderier, vanilje og godt med sødme. I munden lidt af samme skuffe, blommer, mørk frugt … men også stramme tanniner, som virkelig gør, at vinen ikke bliver overgjort og for opulent. Det er – som altid – cremet, behageligt, blødt og rundt, og en vin de fleste vil elske.

Købt hos Jysk Vin, pris 295 kr.

Rating 5/7  

2011 Graceland Vineyards, Three Graces, Stellenbosch, Sydafrika

Tredje gang er lykkens gang … siges det i hvert fald, og med denne Three Graces er det således tredje gang, at jeg smager en vin fra det sydafrikanske vinhus Graceland Vineyards. De to første gange har jeg ikke været særlig begejstret. Er det også tilfældet denne gang?

Graceland Vineyards ejes og drives af Paul og Susan McNaughton, som købte vingården i Stellenbosch i 1990. Da parret købte stedet fandtes der alene et gammel hus og en misligholdt vinmark for foden af Helberg Mountains i Stellenbosch.

Da Poul altid havde været Elvis fan blev huset døbt Graceland, og vinenes navne blev derfor også Graceland

Den gamle vinmark blev revet op og i begyndelsen af 1990’erne blev der plantet 8 hektar nye vinstokke med Cabernet Sauvignon og Merlot, og senere marker med Shiraz.

Der er tale om en mindre familiedrevet ejendom med 18 hektar vinmarker. I de første år havde de ekspertbistand udefra til at lave vinene, men siden 2002 har Susan haft det fulde ansvar for vinfremstillingen.

Alle på stedet er involveret i den daglige drift, selvom det er Susan, der som vinmageren er den drivende kraft. Paul står for økonomi og administration, og alle andre inklusiv børnene, giver en hjælpende hånd i markerne og i kælderen.

Jordbunden på stedet er særdeles velegnet til røde druer, hvorfor man kun producerer røde vine. Man laver 5 forskellige vine på gården, en Merlot, en Shiraz, en Cabernet Sauvignon, en Strawberry Fields på  70% Shiraz og 30% Cabernet Sauvignon og så denne Three Graces, som er et blend af de tre nævnte druer.

Helt præcis er blendet 60% Cabernet Sauvignon, 20% Shiraz og 20% Merlot. Druerne er lagret hver for sig i 14 måneder, hvorefter den endelige blanding er lavet. Efterfølgende er blandingen lagret yderligere på fad i 8 måneder, heraf på 10% nye fade.

Igen må jeg indrømme, at det bare ikke er mig. Måske er jeg mærkelig. Jeg har ingen aversion imod sydafrikanske vine, men vinene fra Graceland Vineyard er bare ikke mig. I næsen er vinen sød … meget sød med chokolade, solbær … nærmest solbærmarmelade, en smule peber og våde fade. Smagen er også meget sød med et lidt skævt peberbid … peber og marmelade går bare ikke godt i spænd sammen. Der er mørke bær, men det er sgu for sødt og voluminøst.

Købt hos Jysk Vin, pris 229 kr.

Rating 3/7 

2012 Château Rouget, Pomerol, Bordeaux, Frankrig

Med næste vin blev det klassisk Bordeaux, idet vi her har fat i førstevinen fra det lidt mere ukendte Château Rouget i Pomerol … altså på den højre bred. Bliver I også – som mig – altid forvirret over dette med højre bred og venstre bred? Højre … i forhold til hvad?

Nå, men det med højre og venstre er altså set nedefra, dvs. fra syd mod nord og i forhold til floden Gironde, som dermed deler de to breder aka. sider.

På højre side finder vi Saint-Émilion, Pomerol og Fronsac. Her dominerer Merlot, som typisk blandes med Cabernet Franc og Cabernet Sauvignon. Sammenlignet med vinene fra venstre bred, er vinene her mere feminine og modner hurtigere.

På venstre side har vi bl.a. Médoc halvøen og kendte kommuner som fx Margaux, Saint-Julien, Pauillac og Saint-Estèphe. Vinene fra Girondes venstre bred er generelt domineret af Cabernet Sauvignon, mens Merlot spiller andenviolin. For det meste er der også mindre procentdele af druesorterne Cabernet Franc og Petit Verdot iblandet.

Nå, men med Château Rouget er vi altså på højre bred, hvor slottet er beliggende ved Pomerol by, nabo til Château La Croix-de-Gay. Slottets historie går langt over hundrede år tilbage, og menes bygget omkring år 1700, hvor det var ejet af familien Bayonne, som var en anerkendt familie i Pomerol.

Pierre Bayonne var fx borgmester i Pomerol omkring år 1804, og samtidig en meget talentfuld vinmager. På det tidspunkt var slottet klassificeret blandt de fem bedste godser i appellationen. Imidlertid blev slottet solgt i 1925 til Marcel Bertrand, som senere overdrog slottet til hans nevø François-Jean Brochet i 1974.

Siden 1992 har slottet været ejet af Labruyere familien. Familien Labruyère kommer fra Beaujolais området i Bourgogne, hvor de siden 1850 har drevet vinhuset Domaine Labruyere i Moulin-à-Vent. De har dog udvidet deres aktiviteter – både med Château Rouget – men også med Domaine Jacques Prieur i Bourgogne.

Det er Jean-Pierre Labruyère, som står i spidsen for foretagendet, men i dag er driften lagt i hænderne på sønnen Edouard Labruyère, som har allieret sig med den verdenskendte vinmager Michel Rolland samt en assisterende vinmager ved navn Antoine Ribeiro.

Og de driver nu de omkring 18 hektar vinmarker på Château Rouget og laver – i bedste Bordeaux stil – 2 vine, første vinen, som blot hedder Château Rouget samt andenvinen Le Carillon de Rouget.

Vinen er lavet på 85% Merlot og 15% Cabernet Franc, og kommer fra 40 år gamle vinstokke. Vinen er lavet ved vinificering i både egekar samt rustfrie ståltanke, hvorefter vinen sammenstikkes og lagres 18 måneder på barriques, heraf en tredjedel nye fade.

I næsen afsløres med det samme, at der er tale om Bordeaux, klassisk muldjord, våd skovbund … derudover faktisk ganske animalsk med en smule babybræk (på den fede måde), violer, solbær, kul, blæk, chokolade, vanilje, en mule jern og virker ganske blød samt kompleks. I munden god tørhed og alligevel blid, blød, fyldig med frugt, blommer, solbær, lidt grønlige og syrlige noter. Tanninerne er til stede, men faktisk ganske bløde og afrundede. Flot vin.

Købt hos Jysk Vin, pris 409 kr.

Rating 5/7 

2014 Guerrieri-Rizzardi, Bardolino Classico DOP, Veneto, Italien

Azienda Agricola Guerrieri-Rizzardis nye, store produktionsanlæg og tilhørende smagelokale inkl. vinbutik er nærmest nabo til Zeni, så dér stoppede Houlberg også ganske kort.

Imødekommenheden var kølig, men da den var i skikkelse af en tiltrækkende ung, graciøs & feminin skikkelse bag disken, så var det helt fint. Kølighed på dét plan i varmen er altid godt.

Jeg var eneste besøgende og nøjedes med at smage og købe et par vine, bl.a. denne Bardolino Classico DOP. Beskedent … jeg ved det, men jeg har smagt flere at husets vine før, da de forhandles af H.J. Hansen kæden, dvs. i Vinspecialisten. Jeg har også tidligere skrevet om huset her på bloggen.

Vinhuset er i dag ejet af Rizzardi-familien, og holder reelt til i et gamle hus i Bardolino. Det har fungeret som vingård siden 1450, men i dag ligger al produktionen i et nyt og moderne vineri i bakkerne ved Bardolino. Det er bygget i 2011 og fremstår ganske imponerende, hvilket du måske også får fornemmelsen af på billederne nedenunder.

Azienda Agricola Guerrieri-Rizzardi sidder i dag på en stor del af de allerbedste og mest eftertragtede vinmarker i Soave, Valpolicella, Valdadige og Bardolino.

Huset fik sit navn Guerrieri-Rizzardi i 1913, da et ægteskab forenede to store vinfamilier; Guerrieri med deres 1450 gamle vinhus i Bardolino og marker rundt om Bardolino samt Rizzardi, som havde sine marker, vineri og vinkælder ved byen Negrar. Derudover ejede Rizzardi familien også ejendommen Dolcè i Valdadige og marker i Valpolicella.

Markerne i Soave købte af Guerrieri-Rizzardi først langt senere, nemlig i 1970. I dag ejer familien samlet 82 hektar vinmarker, hvilket er fordelt med 25 hektar i Valpolicella fordelt på 22 parceller med de tre topmarker Rovereti, Pojega og Calcarole, 40 hektar ved Bardolino og Cavaion fordelt på ikke mindre end 35 parceller, 15 hektar i Soave og endelig 2 hektar i Valdadige.

På markerne dyrker familien en lang række forskellige druer som fx Chardonnay, Garganega, Trebbiano, Corvina, Rondinella, Sangiovese, Merlot, Molinara, Marcobona, Cortese, Moscato Bianco og Barbera, blot for at tage dem i helt tilfældig rækkefølge.

Siden 1998 har det været Giuseppe og Agostino Rizzardi, som har stået for driften af vinhuset. Og lige siden har vinene i det 200 år gamle familiefirma gennemgået en nærmest revolutionerende kvalitetsfremgang.

Det støtter nemlig Giuseppe Rizzardis filosofi, som går på lave vine med en kombination af oprindelighed og moderne vinifikation. Vinene skal fortsat smage af de lokale druer, og karakteren vil ikke ændre sig til alkoholrige vine med fokus på frugt frem for karakter.

Rizzardi - det nye vineri
Her ser I indkørslen til Azienda Agricola Guerrieri-Rizzardi … når man først er forbi den store port.

Rizzardi - indgang
Og her indgangen til butikken og smagelokalerne.

Rozzardi vinmarker
Og vender du dig om, så er der udsigt til husets vinmarker.

Her har vi så en ægte Bardolino vin … en vin, som er meget udbredt netop i det område. Vinen er lavet på 65% Corvina, 15% Rondinella, 10% Merlot 10%, mens de sidste 10% består af henholdsvis Molinara, Ancellotta og Sangiovese. Druerne kommer fra 38 forskellige vinmarker omkring Bardolino og Cavaion. Lavet på store ståltanke og lagrer også i ståltanke i op til 12 måneder. Der laves årligt 12.600 flasker af denne vin.

Jeg har smagt Bardolino vine et par gange … meget speciel duft og tilsvarende smag. Denne her – synes jeg – hører til blandt de bedre. I næsen kommer den typiske Bardolino duft dog klart frem. Det er sådan lidt frisk frugt, nok mest lys frugt, blomster, sæbe, teblade og lidt syrlige elementer. Normalt kender vi mest Corvina druen, når den er tørret, men her får man mere druens friskhed … på godt og ondt.

Smagen er lidt i samme boldgade med en ren, frisk frugt, meget let vin og måske lidt flygtig. Det er hindbær, sure kirsebær samt en direkte druesødme, let peber og en smule tanniner, som dog er svage samt lidt krydderier. Eftersmagen er kort, og vinen bliver måske lidt simpel og unuanceret.

Købt på vingården, prisen mener jeg lå omkring 7 € … eller lidt over 50 kr. Hos vinspecialisten koster vinen 90 kr.

Rating 3/7  

2013 Marchesi de Frescobaldi, Chianti Castiglioni, Toscana, Italien

2013 Marchesi de Frescobaldi, Chianti Castiglioni, Toscana, ItalienÉn af weekendens vine blev en Chianti … Chianti Castiglioni fra vinhuset Marchesi de Frescobaldi, som jeg efterhånden har skrevet om en del gange her på bloggen. Jeg har endda også tidligere smagt denne Chianti, blot i en årgang 2009. Så for nærmere beskrivelse af vinhuset vil jeg blot henvise til tidligere blogindlæg.

Jeg skal derfor blot linke til de vine, som jeg tidligere har skrevet om fra vinhuset, nemlig deres 2009 Chianti Castiglioni, 2008 Nipozzano Riserva Chianti Rufina, 2006 Lamaione IGT, 2009 Luce IGT, 2008 Morellino di Scansano Riserva Pietraregia dell’ Ammiraglia, 2011 Nipozzano Vecchie Viti Chianti Rufina Riserva og 2007 Castel Giocondo Brunello di Montalcino.

Den store  vinfamilie ejer en helt række vinslotte i Toscana, nemlig Tenuta di Castelgiocondo, Castello di Pomino, Tenuta Luce Della Vite, Tenuta dell’Ammiraglia, Castello di Nipozzano og Tenuta di Castiglioni. Det er selvfølgelig fra sidstnævnte at denne Chianti stammer fra.

Druerne til denne Chianti Castiglioni hentes fra 40 hektar lerjord beliggende i 150 til 250 meters højde med forskellige eksponeringer. Vinstokkene er gennemsnitlig 20 år gamle og høstudbyttet er så lavt som 45 hektoliter pr. hektar. Lavet på 90% Sangiovese og 10% Merlot, lavet på ren stål … har slet ikke set egefade.

Duftmæssigt lidt grønne blade, umodne bær, ribs og en lidt sjov duft, som jeg ikke lige kan definere. Der er krydderier, støvet og tør jord samt gamle egetræsplanker. I munden har vinen frisk frugt … igen lidt ribs, jordbær, men – akkurat som 2009’eren – lidt vandet i udtrykket. Der også godt med tanniner, en frisk syre og krydret smag.

Lidt kantet. Umiddelbart ikke den store forskel i forhold til første gang, at jeg smagte vinen. Blev en smule bedre næste dag … så et godt råd må være, at give vinen rigeligt med luft. Rigeligt.

Forhandles hos Vinspecialisten, pris 100 kr., pt. på tilbud til 80 kr.

Rating 3,5/7 

2013 Guerrieri-Rizzardi, Tacchetto Bardolino Classico, Veneto, Italien

Denne uge bød også på en italiener, nemlig vinen Tacchetto Bardolino Classico fra vinhuset Azienda Agricola Guerrieri-Rizzardi, som ligger ved byen Bardolino … lige klods op af Gardasøen. Det er et vinhus, som specielt er kendt for deres Amarone vine, men faktisk laver en lang række vine.

Vinhuset er i dag ejet af Rizzardi-familien, og det gamle hus i Bardolino har fungeret som vingård siden 1450. Azienda Agricola Guerrieri-Rizzardi sidder i dag på en stor del af de allerbedste og mest eftertragtede vinmarker i Soave, Valpolicella, Valdadige og Bardolino.

Huset fik sit navn Guerrieri-Rizzardi i 1913, da et ægteskab forenede to store vinfamilier; Guerrieri med deres 1450 gamle vinhus i Bardolino og marker rundt om Bardolino samt Rizzardi, som havde sine marker, vineri og vinkælder ved byen Negrar. Derudover ejede Rizzardi familien også ejendommen Dolcè i Valdadige og marker i Valpolicella.

Markerne i Soave købte af Guerrieri-Rizzardi først langt senere, nemlig i 1970. I dag ejer familien samlet 82 hektar vinmarker, hvilket er fordelt med 25 hektar i Valpolicella fordelt på 22 parceller med de tre topmarker Rovereti, Pojega og Calcarole, 40 hektar ved Bardolino og Cavaion fordelt på ikke mindre end 35 parceller, 15 hektar i Soave og endelig 2 hektar i Valdadige.

På markerne dyrker familien en lang række forskellige druer som fx Chardonnay, Garganega, Trebbiano, Corvina, Rondinella, Sangiovese, Merlot, Molinara, Marcobona, Cortese, Moscato Bianco og Barbera, blot for at tage dem i helt tilfældig rækkefølge.

Siden 1998 har det været Giuseppe og Agostino Rizzardi, som har stået for driften af vinhuset. Og lige siden har vinene i det 200 år gamle familiefirma gennemgået en nærmest revolutionerende kvalitetsfremgang. Derudover har familien i 2011 bygget et nyt og moderne vineri i bakkerne ved Bardolino. Det støtter nemlig Giuseppe Rizzardis filosofi, som går på lave vine med en kombination af oprindelighed og moderne vinifikation. Vinene skal fortsat smage af de lokale druer, og karakteren vil ikke ændre sig til alkoholrige vine med fokus på frugt frem for karakter.

Denne Tacchetto Bardolino Classico er en enkeltmarksvin, hvor druerne kommer fra marken Tacchetto, som er på 3,51 hektar og ligger i bakkerne ved byen Cavaion, lidt sydøst for Bardolino. Undergrunden er sandet og fyldt med sten, og vinen er lavet på 80% Corvina, 10% Rondinella og 10% Merlot, 10-15 dages maceration og alene lavet på rustfri ståltanke, hvori vinen også modner 6 måneder. Der er lavet 11.300 flasker af vinen i denne årgang 2013.

I næsen en herlig duft … slet ikke Veneto-tung, men starter med lidt syrlig stald, babybræk … eller noget animalsk af en slags, blæk, syrlig frugt, ribs, tørhed, tørre grene … ganske rustik og en smule grøn. Virker ganske kompleks i næsen. I munden er vinen rund med blid frugt, kirsebær, fin syrlighed og renhed. Faktisk dejligt at opleve, at Corvina og Rondinella kan give så frisk vin. Bliver måske lidt “vandet” i udtrykket og lidt kort i eftersmagen, men bestemt en elskelig vin.

Købt hos Vinspecialisten, pris 115 kr.

Rating 4,5/7 

2012 Gérard Bertrand, Cigalus Rouge, Languedoc, Frankrig

I den lange – men behagelige – Gérard Bertrand Odysse på jobbet var vi nået til sidste side. Dernière page. Sidste Bertrand vin i arsenalet af vinprojektiler var nemlig denne Cigalus Rouge, som i går blevet åbnet og nydt mellem et par opgaver tilsat en smule stress. Sådan er arbejdslivet jo også.

Gérard Bertrand købte Domaine de Cigalus i 1995 og har siden omdannet produktionen til at være biodynamisk. Der er 75 hektar vinmarker til godset og jorden består af en blanding af ler og kalksten, hvilket gør den særdeles velegnet til at holde på vandet i det ellers tørre klima – en absolut nødvendighed, hvis man vil lave afbalancerede vine.

Lidt utraditionelt for området har Gérard primært valgt at plante internationale druesorter som Cabernet Sauvignon, Merlot og Chardonnay, dvs. druesorter, som alle trives fremragende i klimaet, men som der ikke er tradition for at dyrke i distriktet, hvorfor de aldrig kan nå en bedre klassifikation end Vin de Pays, selv om vinen reelt er klasser bedre end mange AOP’ere.

Der laves 5 forskellige vine på Domaine de Cigalus. nemlig Cigalus i hvid, rosé og denne røde. Derudover laves der en rød og en hvid udgave af vinen L’Indomptable de Cigalus.

Denne Cigalus Rouge er et blend på en lang række druer, nemlig Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Merlot, Syrah, Grenache, Carignan og Caladoc. Sidstnævnte kender jeg ikke, men det er drue, som primært vokser i Languedoc og vel nærmest er en krydsning mellem Grenache og Malbec. Den bliver mest benyttet i Vin de Pays vine fra Languedoc.

Vinifikationen sker ved, at druerne afstilkes, hvorefter de forskellige sorter gæres ud på ståltanke … Syrah og Carignan dog hver for sig. Efter den malolaktiske gæring sammenstikkes den endelige cuvée for så efterfølgende at blive lagt på nye franske egetræsfade i 12 måneder, inden vinen flaskes uden filtrering og frigives til salg.

I næsen kan den biodynamiske tilgang næsten fornemmes. Det er mødding, rustik og beskidt … sammen med klar Rhône reference med den specielle Provence-krydderiblanding, urter, rosmarin, mørk frugt, solbær, blåbær, blommer og lidt ristede toner. Meget indbydende faktisk. I munden er vinen varm og fyldig med lakrids, chokolade, blommer, solbær, peber og sødme. Lidt sjov slutning med peber og syre … som måske ikke smelter helt sammen, men vinen efterlader samlet et rustikt og letanimalsk indtryk, som er ganske herligt.

Købt i Vinspecialisten, pris 295 kr., måske en lidt høj pris for en Languedoc vin, men kvaliteten fejler heller ikke noget. Man kan dog få vinen Château La Sauvageonne Pica Broca fra selvsamme Bertrand, og den har lidt af samme smagsnuancer … og for under halv pris. Og i min optik lige så god … mindst. Det kunne være et step før denne.

Rating 5/7