2022 Viñedos Verderrubí, Pita Sauvignon Blanc, Rueda, Spanien

2022 Viñedos Verderrubí, Pita Sauvignon Blanc, Rueda, SpanienNæste Rueda vin var også på Sauvignon Blanc, for det var nemlig Viñedos Verderrubís 2022 Pita Sauvignon Blanc.

Vinhuset Verderrubí er bygget i 2012 af den unge ønolog Emilio Pita, hvis familie igennem flere generationer havdedrevet handel landbrugsmaskiner og ved siden af lavet en smule vin … men dog mest til eget forbrug.

Emilio José Pita har dog altid vidst, at han ville være vinbonde, så lige efter sin 23 -års fødselsdag rejste han til Frankrig og begyndte sine studier i ønologi ved universitetet i Bordeaux og fortsatte derefter sin uddannelse bl.a. på Cloudy Bay i New Zealand og Newton i Napa Valley i Californien.

I 2010 vendte han tilbage til Rubí de Bracamonte for at starte familieprojektet Viñedos Verderrubí – aka Dominio de Verderrubí eller Bodegas Verderrubí – hvor han ville satse på vine med klar identitet af det lokale terrior i området.

Den første vin blev på Verdejo, men siden har han lavet en række vine i de to serier Pita og Atipyque. I dag laves de fleste vine dog med Pita familienavnet på flaskerne.

Samlet har Pita 63 hektar vinmarker i Rueda i Castilla y León, hvor 56 hektar ligger i La Cantera ved Rubí de Bracamonte og de øvrige i La Bonera ved Velascálvaro.

Denne 2022 Pita Sauvignon Blanc er lavet med druer fra marker i Rubí de Bracamonte. Gæring er sket i rustfrie ståltanke og der er vinen også lagret sur lie i 4 måneder.

Her er næsen mere afdæmpet end ved forrige vin, men også mere ren med dugfriske æbler, nogen dybde, men igen ikke særlig meget hyldende Sauvignon Blanc karakter. I stedet kommer mere noget tropisk frugt … ananas suppleret med citroner.

Smagen har heller ikke helt det grønne Sauvignon Blanc karakter, men virker meget blød og cremet, virker meget harmonisk med lidt peber og tørhed. 88 point.

Forhandles Supervin, hvor en flaske i årgang 2019 koster 129,95 kr., mens prisen er 99,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7