Så er der tid til Sauvignon Blanc fra New Zealand, men her med et fransk islæt, idet Hans Greyl er et brand under GCF Group aka Les Grands Chais de France, der jo er Frankrigs største vinkoncern.
Her kommer druerne fra nogle af den store koncerns partner-vinavlere, som så får GCF Groups ekspertise og tekniske assistance via flerårige kontrakter.
Markerne har undergrund med meget sten og ler. Efter høsten er druerne presset med det samme, men gæringen er sket på rustfrie ståltanke … og efter endt fermentering er vi lagret i ståltankene en kort periode.
Duftmæssigt er der nogle klare og tydelige Sauvignon Blanc aromaer med grøn peber, tomatblade, stikkelsbær, hyld, grape, græs og ellers fornemmes også en lille snas sødme.
I munden bliver den lille snas sødme dog langt mere udtalt og dermed mere end en snas. Der kommer faktisk noget eksotisk frugt med fersken, abrikos, mango, gule modne æbler, grillet lemon, meget saftig, læskende og en rigtig terrassebasker. 88 point.
Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 139,95 kr., mens prisen på tilbud kun er 69,95 kr. ved køb af 6 flasker.