Når vi nu allerede igen er i gang med boblerne, så napper vi også endnu en mousserende vin fra Bellavista i Franciacorta og det blev denne Non Vintage Grande Cuvée Alma Brut.
Vinen er lavet på 79% Chardonnay, 20% Pinot Nero samt 1% Pinot Bianco fra 20 år gamle vinstokke. Efter gæringen af basisvinen, så er vinen lagret med 71% i rustfrie ståltanke og 29% på egefade inden 2. gæring på flaske over 4 år inden degorgering med en dossage på 5 gram,
I næsen er det en animalsk, overgæret let mødding, som bliver suppleret af lemon og modne pærer, meget let, luftig og har også en kalket eller nærmest kridtet mineralitet suppleret med vanilje og sødere wienerbrød.
Smagen er ren, mineralsk, clean med en liflig, let syre, kandiseret lemon, stikkelsbær … lidt varmkrydret med en svag sødme, så jeg rammer 93 point.
Købt hos Gallovini, hvor en flaske koster 399 kr., mens prisen er 199 kr. ved køb af 6 flasker.