Den sidste Château la Couspaude Saint-Émilion Grand Cru Classé blev også den ældste af de 3 årgange, for den var fra årgang 2014.
Det er en årgang, som i Saint-Émilion er ratet lidt lavere end de to foregående … nemlig med 92 point, men gode vinhuse kan jo lave god vin i alle årgange. Og her har Michael Rolland også rådgivet vinslottet.
Ellers er vinen lavet som de foregående, altså på et mix af 75% Merlot, 20% Cabernet Franc samt 5% Cabernet Sauvignon, der først er sorteret, hvorefter gæring er sket i mindre kar af rustfrit stål og efter endt fermentering er vinen så lagret 18 måneder på nye 225 liter barriques.
I glasset er vinen bare lidt mere brunlig end de foregående, men minder ellers mest om 2016’eren. Men den har faktisk også en mere grøn og frisk side … klart mere rank i næsen, men har også denne lidt ædle, dekadente og aristokratiske elegance. Det er fortsat solbær og brombær, men også blommer og hindbær samt noget fad, der ikke er helt så dominerende som i de nyere årgange. Der er blæk, cedertræ, cigaræsker, skovbund, mynte,
2014’erens styrke ligger måske mere i smagen … modenheden har slået mere igennem, hvorved smagen næsten er mundsmeltende med stor blødhed og runde hjørner … og den har faktisk hjørner af frisk, rank, lys og frugt, der endda har en smule bitterhed, tørhed og så de vildeste tanniner, der fortsat bider, som om de var helt unge teens. Der er hindbær, tranebær og måske endda lidt umodne blommer samt bolsjer, fennikel …utæmmet og flot. 93 point.
Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 699,95 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 599,95 kr.