Aaldering Vineyards & Wines laver også en rosé på Pinotage … ja, hvorfor ikke? Så vinbloggeren må tålmodigt teste en blegrød rosévin i læsernes tjeneste.
Druerne er høstet om morgenen, hvor der er køligst, omkring 19,5 grader. Alle druer er afstilket, knuses ikke, men presses af to omgange to omgange, hvor den første er med pres op til 0,4 bar og nærmest kun den fritløbende saft og så et andet pres op til 1,2 bar. Disse aftapninger vinificeres separat … og derudover med 60% af vinen i rustfrie ståltanke og resten i egefade brugt et par gange før.
Gæringen sker med R2B gærstammer og derefter lagrer vinen i henholdsvis ståltankene og egefadene sur lie i 4 måneder, og først derefter sammenstikkes vinen og aftappes på flaske.
Næsen er – som Aalderings Pinotage Blanc de Noir – en smule parfumeret, men slet ikke så interessant, for det er mere endimensionelt og uden samme WAUW faktor. Der er jordbær, honningmelon, rosenblade, en smule saftevand, en snert af nogle stærke krydderier kombineret med lidt citroner.
Smagen er okay, pænt med pæn frugt, jordbær, hindbær og citroner. Der er okay syre, svag lidt krydret på tungen. Det er en rosé i den bedre ende og vil klart vinde i varm dag på terrassen. Dug på glasset, gode mennesker at skåle med og sol hele aftenen.
Herhjemme overvejer Winelovers.dk import, men prisen kender jeg ikke.