Azienda Agricola Begali Lorenzo ligger på lokaliteten Località Cengia i San Pietro in Carian i Valpolicella mellem Pedemonte og bakkerne i Castelrotto.
Vinhuset er grundlagt af Giordano Begali efter 2. verdenskrig, men drives i dag af sønnen – og dermed 2. generation – Lorenzo Begali i samarbejde med hustruen Adriana samt børnene Giordano og Tiliana. Det var Lorenzo, som startede med at sælge egne vine fra vingården og den første flaske kom på markedet i 1986. Det er selvfølgelig Lorenzo, som I kan se på billedet ovenover.
Familien har samlet 12 hektar vinmarker, som ligger midt mellem en række kirsebærplantager på en skråning ved en lille landsby ved navn Cengia. Dette navn kommer de mange klipper, der ligger spredt omkring på markerne.
I markerne bruger Lorenzo den traditionelle pergola opbinding, hvor vinplanterne nærmest danner et tag. Denne opbindingstype er ellers blevet mindre populær blandt kvalitetsproducenter, da den kan give meget høje udbytter.
Hos Begali holder man fast i Pergola metoden og siger, at gjort på den rigtige måde, så kan denne metode være med til at holde et lavt, naturligt udbytte.
Begali er nemlig også medlem af Amarone Families, som er en eksklusiv forening, der tæller tretten af de bedste familieejede vingårde i Amarone.
Amarone Families er grundlagt for at holde fanen højt for Amarone og vise et modbillede til den enorme mængde af dårlige Valpolicella vine, der oversvømmer supermarkederne. Som medlem af Amarone Families forpligter de sig til at følge traditionen og altid stræbe efter den højeste kvalitet.
Her smager vi husets Amarone della Valpolicella Classico, som er lavet på 65% Corvina, 30% Molinara og 5% andre lokale druesorter, der selvfølgelig efter høst tørres naturligt i et luftigt tørrerum fra oktober til januar.
Efter vinificering modnes vinen på store 2.000 liters fade i omkring 40 måneder og derefter minimum et halvt år inden vinen frigives til salg. Den er – som altid med Amarone – en kraftbasse med 16% højoktan alkoholprocent.
Der var mange meninger om vinen rundt om bordet, og én sagde blandt andet sur røv, men det ved jeg nu ikke. I hvert fald er duften fyldt med nogle af de klassiske Amarone dyder … solbær, blommer, varm, mørk og solrig vin med våde fade, brændte noter, røg, vanilje, engelsk lakrids, gær og så noget mer’ … lidt som en mørk habit i et gammelt skab. Den passer ikke rigtigt ind, for den har en lethed i aromaerne, som et åbent vindue, frisk og frejdig, men samtidig fornemmer man også lidt sprit.
I munden er det stærk engelsk lakrids og en stor tørhed, mens frugten er til den syrlige side. Heldigvis intet rosinvand over denne Amarone, men en syrlig, mørk vin med god intensitet, lidt grafit, sødkrydrede elementer, et drys mandler samt bitterhed i eftersmagen.
Forhandles af Bichel Vin, hvor en flaske koster 300 kr.
