2017 Sottimano, Barberesco Cottá, Piemonte, Italien

2017 Sottimano, Barberesco Cottá, Piemonte, ItalienVi sluttede vor vinaften med Gerts sidste bud og det var en flaske 2017 Barberesco Cottá fra Azienda Agricola Sottimano beliggende i byen Nieve cirka 5 kilometer nordøst for Alba.

Vinhuset har vi mødt mange gange her på Houlbergs Vinblog og derfor ser vi denne gang kun nærmere på denne vin, som er lavet med Nebbiolo druer, som er fra Cottá marken, som ligger med sydvest-vendt eksponering og er på små 2,8 hektar og har vinstokke, der er omkring 60 år gamle.

Den malolaktiske gæring foregår på egefade, der er specielt fremstillet til Sottimano af Francios Frères i Bourgogne. Vinen lagrer på disse fade i 18-20 måneder, heraf er 10% nye fade. Aftapningen sker altid uden filtrering eller klaring.

Der er masser af de klassiske Nebbiolo dyder i næsen … violer, knuste rosenblade, læder, gazebind, lyserøde og syrlige bolsjer, ribs, lyse kirsebær, tranebær, fennikel, salvie, mentol samt noget, der er mere mineralsk. Spot on.

I munden fortsætter herlighederne med dejligste tørhed og markante, stramme tanniner samt lyse bær af ribs, hindbær og tranebær tilsat lidt Campari bitterhed, men også let og blomstret med en nærmest parfumeret stil. Vinen har en ren og direkte frugt, mens syren er skarp, fokuseret, præcis og rammer bulls-eye. Sådan skal god Nebbiolo bare smage. 95 point.

Forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske koster 575 kr., mens prisen er 489 kr. ved køb af 3 flasker.

Vinanmeldelse 6/7 

2020 San Felice, Bell’Aja Bolgheri, Toscana, Italien

2020 San Felice, Bell’Aja Bolgheri, Toscana, ItalienVi skulle med Pauls sidste vin til Bolgheri i Toscana med en 2020 Bell’Aja Bolgheri fra Società Agricola San Felice.

Det toskanske vinhus ligger i byen Castelnuovo Berardenga, omkring 20 kilometer nordøst for Siena. Eller rettere sagt, så er det ét af de steder, som vinhuset ejer.

De ejer samlet samlet 3 vingårde i form af hovedgården i Castelnuovo Berardenga i det klassiske Chianti samt vingårde i både Montalcino og Maremma.

Det er et pænt stort vinhus med masser af jord, idet San Felice i Chianti Classico zonen har over 650 hektar jord, hvoraf 140 hektar er vinmarker og olivenlunde.

Derudover ejer de på Tenuta Campogiovanni nær Montalcino 65 hektar og så har de på godset Tenuta Perolla i Maremma ikke mindre end 1.000 hektar, hvoraf dog alene 50 hektar er tilplantet med vinstokke.

Godset i Chianti har sit navn efter martyren San Felice da Nola og har en historie, der går helt tilbage det 10. århundrede, men først i det 18. århundrede, hvor Cerretani familien ejer stedet, blev der etableret en vinproduktion på stedet.

De næste hundrede år blev godset drevet af Del Taja familien, men efter 2. verdenskrig forfaldt godset langsomt. I 1968 blev San Felice imidlertid købt af en stor finansiel koncern, for derefter at blive solgt igen i 1978, hvor det blev overtaget af RAS, som i dag er en del af Allianz forsikringskoncernen.

Forsikringskoncernen satte Enzo Morganti til spidsen for projektet, og han havde både erfaring i dyrkning af Sangiovese og en lang erfaring indenfor vinproduktion.

I dag er San Felice bredt anerkendt for sin innovative tilgang og for sin kompromisløs kvalitet, og har fået en bemærkelsesværdige succes i både Italien og på de globale markeder.

Ansvarlig vinmager hos San Felice er i dag Leonardo Bellaccini, som har arbejdet for San Felice siden 1984, først som vinmager og siden 1999 som ansvarlig for vinproduktionen.

Hans ønske er ikke at sætte et særligt personligt præg på vinene, men derimod at gøre sit til, at vinene i så høj grad som muligt er et udtryk for il territorio … det som franskmændene kalder terroir.

Bell’Aja Bolgheri er i denne årgang 2020 lavet på 60% Merlot samt 40% Cabernet Sauvignon fra 6 hektar marker i Castagneto, Livorno og Carducci. Efter endt gæring er vinen lagret 18 måneder på fad.

Nu består duften så af sorte oliven, landlig og animalske noter, engelsk lakrids, violer, lavendel, garriques og ymer tilsat sød tobak, cedertræ og cigaræsker, mens frugten er solbær og brombær … men dens forbillede i Bordeaux er tydelig.

I munden er der også solbærmarmelade, tør engelsk lakrids, stor tørhed og sød tobak, men der er også pænt med alkohol, der lige river i mine smagsløg og kræver enten omgående tæmning eller flere år i kælderen. 90 point.

Forhandles bl.a. i Bilka, hvor en flaske koster 179 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2016 De Stefani, Malanotte del Piave, Veneto, Italien

2016 De Stefani, Malanotte del Piave, Veneto, ItalienVed forrige vinaften serverede Steffen en vin fra vinhuset De Stefani i Veneto i form af den hvide Olmèra. Nu havde Steffen atter en vin med fra samme hus og det var en 2016 Malanotte del Piave.

De Stefani skrev jeg om, da jeg smagte vinen Solèr, så atter vil jeg springe det over og så blot kigge nærmere på denne røde Malanotte del Piave.

Det er en vin, der er lavet på – den for de fleste ukendte – Raboso Piave drue, som jeg heller ikke er stødt på før, så lad os først kigge lidt nærmere på den.

Raboso Piave er en italiensk rød druesort, som er en del af Raboso familien, der består af to druesorter, nemlig Raboso Piave og Raboso Veronese, hvor den sidstnævnte ved DNA undersøgelser har vist sig at være en krydsning mellem netop Raboso Piave og Marzemina Bianca.

Begge druesorter ligner dog hinanden i udseende og er begge dybt farvede med anthocyanin niveauer, der kan sammenlignes med Cabernet Sauvignon.

Navnet Raboso menes at stamme fra det italienske ord rabbioso, som betyder vred – dette kunne være en reference til, hvordan folk reagerede på de aggressive tanniner og høje syreindhold i vine lavet på disse druer. Det er dog mere sandsynligt, at navnet kommer fra Raboso floden, som løber gennem Venetos østlige Treviso-provins.

Raboso Piave kaldes også ofte Friularo, fordi man mente, at den stammede fra Friuli. Men sorten er dokumenteret at have været veletableret i Veneto i 1870’erne, så den har sandsynligvis været til stede i Veneto i nogen tid før dette.

Indtil relativt for nylig troede man, at Friularo var en anden særskilt sort end Raboso Piave på grund af en grøn stilk i stedet for den røde stilk, men denne farveforskel har vist sig at være miljøafhængig.

For yderligere at komplicere sagen, så tyder DNA-undersøgelser på, at Raboso Friularo korrekt skal bruges som et synonym for Raboso Veronese, selvom mange forfattere sidestiller både Friularo og Raboso Friularo med Raboso Piave.

Raboso Piave er vigtigste drue i Bagnoli Friularo vine og i henhold til DOC reglerne, så skal den stå for 90% af vinblandingen. Derudover anvendes druen også i Piave Malanottes DOCG vinene, hvor man skelner mellem Raboso Piave og Raboso Veronese og deri må man maksimalt anvende 30%, mens Raboso Piave skal udgøre mindst 70%.

Denne Di Stefani Malanotte del Piave er lavet med Raboso Piave druer fra marken Terre Nobili i Fossalta di Piave, hvor jorden består af hvidt ler rig på mineraler og hvor vinstokkene er plantet i 2007.

Efter druerne er høstet, så er en del af dem tørret en periode inden afstilkning, knusning og så en pre-maceration inden gæring i stålkar med hyppig overpumpning. Derefter er vinen lagret 36 måneder på barriques inden aftapning på flaske og så yderligere 18 måneder i flaske inden frigivelse.

Vinen er i næsen pænt mørk med grafit, kul, tjære, blyanter, violer, engelsk lakrids, kaktus, urter, ristet note, kaffebønner, kakao, mens frugten er sorte kirsebær og brombærmarmelade, søde og våde fade samt noget amaronefylde.

Smagen er også amaronefyldig med solbær, brombær, blåbær og flydende lakrids … har et virkelig tørt bid med en kraft, der kommer helt nede fra tæerne, der sammen med lemonbitterhed giver vinen en frisk side midt i mørket med syltetøjsfrugten. Fed og rustik vin med masser af tørhed, kraft, chokolade og tobak … 93 point.

Forhandles af Falkensten Vin, hvor en flaske koster 449 kr., mens prisen er 399 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7