2018 MonteRosola, Mastio Rosso IGP, Toscana, Italien

2018 MonteRosola, Mastio Rosso IGP, Toscana, ItalienDernæst smagte jeg de to rødvine fra MonteRosola og begge er lavet på Sangiovese, hvor den ene er lagret uden brug af egefade og den anden på franske egefade. Den første er den friske Mastio Rosso.

Druerne er høstet med sammenlagt 4 sorteringer startende i marken. Efter sidste sortering på vingården så ryger de bedste druer i store betonkar til en gæring og maceration over samlet 3 uger. Derefter presses mosten og den malolatiske gæring sker efterfulgt at lagring på betontankene i omkring 8 måneder.

Næsen er meget likeable … frisk, krydret og med lette, svagt gærede lyse bær, masser af jordbær og kirsebær, urter som spidskommen og estragon samt lidt tør balsamisk eddike. Det er sgu en frejdig og frisk fætter, som lige vækker vinbloggeren.

I munden er det faktisk også ganske interessant, sådan let og frisk med masser af bid fra både tørre stramme tanniner, lidt hvid peber, grønne urter, tørre krydderier og en lille knækket sødme, kirsebær, jordbær og faktisk overraskende lang eftersmag. Der er måske ikke vild dybde, men det er absolut en frisk, skarp og fin vin.

Der er endnu ingen forhandler herhjemme, men på vingården koster en flaske 15€ … svarende til 112 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7   

2018 MonteRosola, Primo Passo Bianco IGP, Toscana, Italien

2018 MonteRosola, Primo Passo Bianco IGP, Toscana, ItalienDen næste hvide vin fra MonteRosola blev denne 2018 Primo Passo Bianco, som er på et skønt blend af Grechetto, Manzoni Bianco og Viognier.

Det er ikke så tit, at jeg har set Grechetto udenfor Umbrien, selvom den jo ret beset findes over det meste af Italien, mens Manzoni Bianco – en variant af Incrocio Manzoni – normalt også findes mest i Veneto.

Men her holder de altså fest sammen med deres fede kusine Viognier og det er der kommet en rigtig dejlig vin ud af. Vinen er egentlig lavet fuldstændig som foregående, altså med spotangæring efter tilsætning af en lille blanding, som er høstet nogle gange i forvejen og sat til at gære sammen med skindet.

Gæringen sker i vineriets moderne tulipanformaede betontanke, som siges at forbedre cirkulationen og gæringen af vinen. Derefter lagrer vinen sur lie i tankene omkring 8 måneder.

Duftmæssigt er der – i forhold til lillesøsteren Cassero – mere at komme efter mere, for der er mere bund og dybde, og den er også lidt varmere i næsen og frugten også lidt kraftigere med overmodne æbler, abrikos, grillede eller syltede citroner, salte mineraler, friske hvide blomster samt lidt krydderier. Man fornemmer omgående, at kompleksiteten er langt større … dufter sgu fint.

Hvor smager den også godt, med en meget behagelig cremet, småolieret og silkeagtig smag. Der er masser af lemon, tørrede abrikoser, citroner, grønne elementer, småbitter syre, som også har mere dybde end hos foregående vin og i det hele taget er der noget goddaw i vinen, selvom syren er mere flad end vild. Det er faktisk bare en vin, som giver stor nydelse. 4,5 fingre med pil op.

Der er endnu ingen forhandler herhjemme, men på vingården koster en flaske 23€ … svarende til 171 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7