Far er glad … meget glad, for der er igen Spätburgunder i glasset og fra et vinhus, der hedder Weingut Bæder.
Vi er i byen Wendelsheim i Rheinhessen, omkring 30 svagt nordøst for Kaiserslautern. Her finder vi det lille vinhus Weingut Bæder eller Bäder på tysk. På flaskerne står navnet godt nok som Bæder, men det drives nu af ægteparret Jens og Katja Bäder, som startede det lille vineri i 2009 efter at havde møde hinanden i Geisenheim, hvor de begge studerede vinavl. Jens Bäder er opvokset med vin, idet hans familie driver vingården Villa Bäder i Eckelsheim.
Opstarten skete ved at Jens og Katja Bäder købte en gammel gård i Wendelsheim, som blev genopbygget og renoveret. Måske skyldes navnet Bæder, at man ville adskille sig lidt i forhold til Villa Bäder. Ved købet fuldte der alene 2,5 hektar jord med, men det er i dag udvidet til i alt 6,5 hektar.
Den vigtigste vinmark er “La Roche”, en stejl, stenet vinmark med god mineraljord, og hvor der primært dyrkes Riesling. Jens står for vineriet, hvor Katja hjælper til, mens hun ligeledes står for salger og markedsføringen.
Parret hører til blandt den nye generation af vinbønder, hvor der virkelig arbejdes med at lave kvalitetsvine, og som er værd at holde øje med i fremtiden.
Her en vin fra deres første år som vinbønder, og det er de altså sluppet ret godt fra. Duftmæssigt den typiske kostald med lidt sødme, jod, trærod, lyserøde bær. Måske ikke helt så kraftig i duften, men umiddelbart meget fin.
Smagsmæssigt meget tæt, intens med røde bær, og fin balance mellem en meget tydelig sødme, men også en fin mineralitet og syre. Det smager altså rigtigt godt.
Købt i Tyskland, pris ca. 148 kr.
Smagte lige fredag en dejlig hvidvin på en restaurant. Vi er hos det historiske Barolohus Cordero di Montezemolo i La Morra, et hus jeg tidligere har smagt vin fra. Dengang var det deres 
Lidt vin midt på ugen … dårlig vane … indrømmet, men travl dag, og hvorfor ikke lige slappe af under aftenens madlavning med et godt glas?
Lidt sjovt, så var Jans finalenummer også en vin fra Argentina … et land, som vi normalt ikke drikker så mange vine fra. Og som Cobos har denne vinmager også tidligere samarbejdet med Catena. Vi er med aftenens sidste vin hos vinmager François Lurton.
Næste vin havde jeg med, og glædet mig til at smage. Vi er i Argentina hos vinhuset Viña Cobos. Viña Cobos er sammen med Nicolas Catena toppen af kransekagen inden for argentinsk vin. Cobos er et joint venture mellem den californiske superwinemaker, Paul Hobbs, Marchiori-familen, der ejer vinmarkerne og Luis Barraud, en fransk ønolog.
Aftenens kultvin blev denne Barolo Runcot Riserva fra Elio Grasso.
Næste vin fra Vidal-Fleury … her var duften bekendt, og alle gættede vistnok også landet. Det er klart Rhône.
Næste vin i rækken var fra Portugal, hvilket ingen gættede. Heller ingen kunne smage, at denne vin fra Adega Do Cantor var lavet på Syrah.
Så blev det Jans tur, og herfra fik vi en flot Bourgogne fra Bouchard Père et Fils.
Med næste vin kom vi til Sydafrika, nærmere bestemt Helderberg området i Stellenbosch, tæt på False Bay bugten. Vingården hedder AnWilka. Det er stjerneproducenterne Bruno Prats, som var den tidligere ejer af Cos d’Estournel, Hubert de Boüard de Laforest, som var den tidligere medejer af St. Emilions Château Angelus og Lowell Jooste, som var medejer af Klein Constantia, der gik sammen om at producere denne exceptionelle vin. Målet var at lave en vin, der kombinerede fyldigheden og rundheden af frugt fra den sydafrikanske jord med elegancen og balancen fra Bordeauxs vindyrknings filosofi.