Fra de præmierede rosévine smagte vi til sidst Weingut Egerts 2023 Rheingau Spätburgunder Rosé Trocken.
Som de øvrige er den formentlig alene lavet med kort udblødning af Spätburgunder druerne efterfulgt af en spontangæring på ståltanke, hvor de også er lagret en periode inden aftapning på flaske.
Duftmæssigt har jeg ikke så mange noter … minder lidt om de foregående med en landlig, frisk og lyserød frugt af søde kirsebær, godt med jordbær og hindbær og ellers god tørhed med nogle lidt papkasseagtige elementer.
Også i smagen virker vinen sød … søde jordbær, søde kirsebær … og måske en kende neutral, selvom jeg også spotter lidt friskhed. Syren er dog afmålt. 86 point
På vingården koster en flaske 10,80€ … svarende til 80 kr.