Med Pràs Morandina Valpolicella Ripasso Superiore er det lidt samme historie. Jeg er generelt ikke pjattet med Ripasso vinene, men denne Morandina Valpolicella Ripasso Superiore er en lille genistreg, som smager bragende godt.
Vinen er reelt lavet lidt som foregående Morandina Valpolicella, dvs. med et helt klassisk blend af de normale Valpolicella druer Corvina, Corvinone, Rondinella og Oseleta fra Pràs Morandina mark i 450 meters højde i Illasi-dalen, hvor jordbunden er ret mergel- og kalkholdig.
Vinstokkene er plantet i 2001 og alt dyrkes selvfølgelig økologisk og der høstes udelukkende manuelt, hvilket sker medio med et udbytte omkring 40 hektoliter pr. hektar.
Efter høsten tørres druerne en smule i 20 dage, hvorefter de afstilkes og presses blidt. Gæringen og macerationen sker i rustfrie ståltanke i omkring 15 dage, men derefter mixes vinen nu med de tørrede drueskaller fra Amarone fremstillingen og så gærer vinen yderligere 5 dage med alt skidtet … altså Ripasso teknikken.
Derefter lagrer vinen 12 måneder på Allier tonneaux og efter aftapning på flaske yderligere 6 måneder. Der laves alene 5.000 flasker af denne vin årligt.
Duftmæssigt er den nogle kendetegn fra den almindelige Valpolicella, altså urter, nelliker, peber, mineraler, kirsebær, hindbær og måske også lidt mørkere bær. Men i denne Ripasso er der også lidt mere sødme, mere bolsjer og faktisk er den også mere floral med blomster, sæbe, lidt mere røget og aftrykket fra fadene nok også lidt mere tydelig, bl.a. med lidt kanel og vanilje.
Smagen er også lidt mere afrundet og blød, men det bliver aldrig uden at give afkald på den lethed, luftighed og elegance, som også findes hos lillesøsteren. Dermed bliver det en frisk og stringent Ripasso, som samtidig har lidt mere fylde med svesker, modne kirsebær, krydderier, peber og saftighed. Dette er – mine damer og herrer – monstergod Ripasso.
Forhandles herhjemme af Distinto, hvor en flaske koster 239 kr.
Vi smagte alle 3 rødvine fra Graziano Prà … og de overraskede vinbloggeren fuldstændigt, for det er vist længe siden, at jeg har smagt så god Valpolicella vin. Vi startede de 3 røde med denne 2018 Morandina Valpolicella.
Den sidste hvidvin hos Azienda Agricola Graziano Prà var denne 2015 Colle Sant’Antonio Soave Classico … så er vi igen tilbage med ren Garganega, men nu altså gæret og lagret på egefade.
Med den næste Graziano Prà Soave Classico gik vi over til de vine, som er lavet og lagret på egefade og vi starter med deres ikoniske Monte Grande Soave Classico, hvor druerne netop kommer fra den mark, som vi startede vort besøg med at besigtige.
Staforte betyder vistnok står stærkt, men denne Staforte Soave Classico er også ganske enestående og var for mig nok den bedste af vinene fra Graziano Prà.
Hos Graziano Prà blev vi allerede imponeret af første vin, hvilket var denne Otto Soave Classico … opkaldt efter familiens hund.
Nogle gange kan man bare blive forelsket i en vin … og denne IGT vin Lèonus Toscana fra Cortonesi Montalcino er netop sådan én … en rigtig venlig, rar, flink og indbydende vin.
Houlberg har tidligere smagt en vin fra 
Gode ting vender altid tilbage … og nu har jeg fået vinen Finca Resalso fra Emilio Moro i glasset igen. Sidst det skete var i 2013 med en årgang 2009, men nu er det altså en splinterny årgang 2018 og min kærlighed vender tilbage … både for vinhuset Emilio Moro, men også Ribera del Duero, my first love.
Så er vi igen hos Weingut Franzen i bykernen af den lille by Bremm i et af Mosel-flodens mange krumme hårnålesving. Og atter med en ubegribelig lækker Gutsriesling, nemlig hans 2018 Grau Schiefer Riesling.