Med næste vin bliver vi i Pato familien, for vi har nemlig fat i vinen FP Bical & Arinto Vinho Branco fra en af Luís Patos 3 døtre, den unge Filipa Pato, som med hjælp fra faderen har startet sit eget lille vinhus.
Felipa er bogstavelig talt vokset op med vin, idet Pato familien igennem nu fem generationer har været vinavlere … og i tre generationer nu også selvstændige vinproducenter.
Felipa er uddannet indenfor videnskab på Coimbra universitetet, og har derefter rejst rundt til vinbønder i det meste af verdenen. Da hun efter 3 års rejser til det store udland kom retur til Portugal, så rejste hun rundt i Bairrada for bedre at forstå området og diversitet i jorden rundt i regionen.
I 2001 kastede hun sig endelig ud i vinproduktion med hjælp fra Luís, som lånte hende nogle parceller, som hun selv kunne passe og siden vinificere egne vine fra … i starten i faderens vineri.
Det er siden suppleret med køb af yderligere vinmarker, specielt omkring byen Ois do Bairro, hvor Felipa nu også har købt en gammel ejendom, som hun er gået i gang med at ombygge til en funktionsdygtig vingård med plads til lagring på både egetræsfade, amfora krukker og flasker.
Felipa mødte i 2007 hendes mand William Wouters, som er en anerkendt sommelier fra Belgien. Han introducerede Felipa til vine fra utallige regioner og gjorde hende mere åbne for at arbejde med vin og gastronomi. Det har bl.a. betydet, at Felipa – lidt som farmand – satser en del på de lokale druer … specielt Baga, som flere og flere vinbønder udrydder i Bairadda.
Denne FP Bical & Arinto Vinho Branco er dog ikke lavet på Baga, men derimod på 50% Bical og 50% Arinto og er ikke under DOC Bairadda, men derimod regional Beira … helt præcist en IGP Beira Atlântico. Bical er – som nævnt i tidligere blogindlæg – den lokale grønne drue, som primært bruges i mousserende vine, mens Arinto også kaldes Pederna og anvendes flere steder i Portugal. Det er også en grøn drue, som mest anvendes i blends med andre druer.
Efter en blid presning, så fermenteres 80% af vinen på rustfrie ståltanke og 20% på franske egefade. Fermentering stoppes, når der måles 5 gram sukker pr. liter.
Duftmæssigt en lidt indelukket duft med let sødme, røg og nogle grønne elementer. Der er lidt mineralske elementer, mens vinen smagsmæssigt er blød, lidt flad i udtrykket … dog med en vis fedme og fyldighed, Den bliver absolut bedre med lidt luft og lidt varme i glasset … mere fylde og knap så vandet, men den har lidt en skarp kant.
Forhandles af Nordentoft Wine, hvor prisen er 129 kr. for en flaske og 109 kr. ved køb af 6 flasker.
Rating 3,5/7 
Når det er sommer og vinen er kold, så er ét glas altid for lidt, så udenfor Bistroteket bestilte jeg også et glas rosé, selvom jeg jo egentligt ikke er specielt meget til rosé … men det var måske fordi, at denne spanske Rosado kom fra Rioja, at jeg blev en kende nysgerrig.
Kender I det? Man finder nogle gange sjove eller overraskende ting i ens vinkøleskab … men man må jo selv ha’ stoppet dem derind på et tidspunkt? Det gælder lige præcis med denne 1884 Malbec Reservado fra det argentinske vinhus Escorihuela Gascon, som min lange arm i går – fuldstændigt tilfældigt, vilkårligt og på grænsen til det lemfældige – havde trukket ud af køleskabet.
Onsdag var familien på restaurant Da Vinci i Hadsund … et valg som kunne tilgodese alle i familien. Familien kastede sig over menukortet og jeg kastede mig over vinkortet … så var rollerne ligesom fordelt. Hustruen var til lidt hvidvin, så jeg bestilte en af slagsen, en Cataldo Grillo & Inzolia Terre Siciliane.
For en måneds tid siden smagte jeg lidt Riesling fra Weingut Spreitzer, som holder til ved byen Oestrich-Winkel lige op ad Rhinen små 5 kilometer nordøst for Rüdesheim. Nu er vi igen i byen og med endnu en Riesling, blot fra Weingut Eser … eller Weingut H.T. Eser, som de også hedder.
Denne Veuve Durand Réserve Brut er ikke en rigtig, rigtig champagne … altså fra et stort og fint champagnehus i Champagne eller endsige fra et lille og uundsegeligt et af slagsen. Den er ganske vist lavet af druer fra Champagne, men på en industriel fabrik i Tyskland.
Min gamle chef kaldte altid Plaisir de Merle for kult. Vinene fra det sydafrikanske vinhus var – og er – hans absolutte ynglingsvine og jeg har derfor smagt Plaisir de Merle mange gange … men det er efterhånden lang tid siden. Og jeg har aldrig skrevet om vinhuset her på bloggen.
Tredje hvidvin fra Loire – ud af tre – blev denne Les Amandiers årgang 2002, dvs. en 14 år gammel sag fra Philippe og Françoise Gourdon på Château Tour Grise, som ligger midt i den lille historiske landsby Puy Notre Dame på et herresæde tilbage fra det 15. århundrede i appellationen AOC Saumur i Loire.
Pinot Nero, Blauburgunder, Spätburgunder, Pinot Noir … kært barn har mange navne, mens jeg blot kaldes Houlberg. På etiketten af denne vin fra Cantina Tramin står den herlige drue både som Pinot Nero og Blauburgunder … just to be safe.
Vinâ San Esteban ligger lige ved den lille by Paidahuen … under en kilometer øst for byen San Esteban, lige for for foden af det prægtige Aconcagua Bjerg, som er det højeste bjerg i Andesbjergkæden og tæt på floden Rio Aconcagua. Og de står bag næste vin, nemlig denne In Situ Carmenère Vineyard Selection.