Tag-arkiv: Toscana

Vinanmeldelser

2013 Petrolo, Galatrona Merlot, Toscana, Italien

2013 Petrolo, Galatrona Merlot, Toscana, ItalienVi sluttede vinaftenen med manér, for Jan havde medbragt denne 2013 Galatrona Merlot fra Tenuta di Petrolo og det er en vin, som Wine Spectator har kaldt The Pétrus of Tuscany.

Petrolo ligger mellem de to landsnyer Bucine og Mercatale Valdarno i Arezzo provinsen i den sydøstlige del af Chianti Classico området … et område, som storhertugen i Toscana Cosimo III de Medici allerede tilbage i 1716 havde udråbt som mest værdifuld i produktion af fin vin og kvalitetsolivenolie.

Jeg kan ikke se, hvornår Petrolo blev grundlagt, men i 1834 drev agronomen Giorgio Perrin vinhuset og plantede franske druer, som skulle kombineres med Sangiovese.

Imidlertid er vinhusets nyere historie startet i 1940, hvor Petrolo ejendommen blev købt af Gastone Bazzocchi, som var den første person, der begyndte at lave Sangiovese vine af høj kvalitet på gården. Men det er hans barnebarn Luca Sanjust, der har bragt  vingården frem til den kultstatus, som den nyder i dag.

Luca Sanjust er ud af en gammel italiensk adelsfamilie, som kan føre sine rødder tilbage til hertugerne af Sicilien i 1200 tallet.  Luca var egentlig kunstforsker og succesrig maler, men besluttede i midten af 1980’erne at hellige sig vinproduktion og har lige siden dedikeret al sin tid og lidenskab til Petrolo.

Under den karismatiske Luca Sanjusts er der siden midt i 1990’erne opnået fantastiske resultater og Petrolo har oplevet et gennembrud blandt internationale vinkritikere, især hos James Suckling i Wine Spectator og Robert Parker. Ejendommen er i dag en af de mest feterede kometer i dagens Toscana.

Samlet har Petrolo 31 hektar vinmarker, der dyrkes efter naturlige principper, bl.a. med at græsset gror frit mellem vinstokkene og har indflydelse på tilstedeværelsen af næringsstoffer og fugt i jorden. Petrolo har ikke anvendt organisk gødning i over 3 år og derudover heller ikke uorganisk gødning i næsten ti år. Derudover anvendes ingen pesticider med kemisk oprindelse.

Galatrona er Tenuta di Petrolos hotteste og absolut mest sjældne prestigevin, måske endda Italiens bedste Merlot og den kaldes ofte Toscanas Le Pin eller Pétrus. Druerne er høstet manuelt, sorteret i marken og igen i vineriet inden spontangæring i cementkar alene med druernes naturlige gærceller.

Gæring- og macerationsperioden er lang med hyppig overpumpning, hvilket er efterfulgt af en malolaktisk gæring i træfade. Derefter er vinen lagret 18 måneder på franske barriques, heraf en tredjedel helt nye fade. Suckling har givet vinen i denne årgang 98 point og Parker 97 point.

Sikke da en ædelsmuk aroma … sådan nærmest lidt overmoden og halvoxideret, dekadent hengemt frugtintensitet med fløjlsbløde og velourindpakkede noter af kirsebærsauce, blommer, brombær, let mint, mødding eller lidt organisk affald, muldjord, champignon, sød tobak, chokolade, Nutella, træ og samtidig lidt knuste sten. Det er fandeme indbydende.

Smagen har denne både modne og nærmest syrlige smag … og smagen er langt mere frisk, end man lige havde forventet. Der er lyse kirsebær, ribs og blommer, en meget frugtrig syre, stor tørhed og tørre tanniner, mineraler og samtidig en næsten venlig og saftig drikkeglæde. Det smager altså monstergodt, så 6,5 saftige houlbergske fingre.

Forhandles af Philipson Wine, hvor en flaske koster 839,95 kr., mens prisen er 699,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 6,5/7 
Vinanmeldelser

2015 Cortonesi, Brunello di Montalcino Poggiarelli, Toscana, Italien

2015 Cortonesi, Brunello di Montalcino Poggiarelli, Toscana, ItalienSocietà Agricola La Mannella di Cortonesi Societá Semplice eller blot kaldt Cortonesi er vi stødt på her på bloggen før og nu var denne Brunello di Montalcino Poggiarelli i årgang 2015 fra Cortonesi netop næste vin i vinglasset.

Drunerne til denne Brunello kommer fra marken Poggiarelli i den sydøstlige del af regionen, hvor jordbunden på denne mark er stenet og rig på mergel. Vinen er ikke helt så traditionelt fremstillet som søstervinen Brunello La Manella. Fadlagringen varer her typisk omkring 36 måneder, hvoraf 12 måneder er på 500 liters franske tonnaux og efterfølgende 24 måneder på store brugte fade af slavonsk eg. Efter endt lagring er vinen tappet på flaske og lagret yderligere 12 måneder.

Det er også en vin, som jeg har smagt tidligere … nemlig i årgang 2013, men her er det altså 2015’eren, som denne aften blev vel nok blev den allerbedste vin.

I glasset er vinen også svagt lysere end foregående vin … har måske endda lidt småbrune kanter, men næsen byder på en æterisk mørk og gæret frugt. Det er kirsebær, blåbær, brombær suppleret med lidt medicinskab, landlige og animalske noter, våde fade, læder, tør jord, sorte trøfler, tobak, mælkechokolade, peber og mineraler. Hvor dufter det dog forfærdelig godt.

Smagen er tør med fin lethed og styret flot af italiensk, stram syre, grøn peber, solbær, brombær og klart mørkere end 2013’eren, men alligevel med syrligt bid … tæt, streng og straffende. Tørheden er vild og voldsom, så der mærker man virkelig, at vinen endnu er en knøs, ung og utæmmelig, men for pokker hvor står den skarp. Klart 5½ af de houlbergske fingre med pil op.

Forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske koster 599 kr., mens prisen er 519 kr. ved køb af 3 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7  
Vinanmeldelser

2017 Tenuta di Carleone, Chianti Classico, Toscana, Italien

2017 Tenuta di Carleone, Chianti Classico, Toscana, ItalienTil webinaret med Sean O’Callaghans i torsdags smagte jeg hans 2017 Chianti Classico fra Tenuta di Carleone … den vin, som Distinto havde med i deres Meet the winemaker box.

Det er 100% Sangiovese fra Radda in Chianti området tæt på vingården i Chianti Classico området … ja faktisk nærmest i midten indenfor grænsen i det gamle Chianti Storico. Vinen er lavet med 20-30% hele klaser med stilke og hele druer, mens resten af druerne afstilkes. Det mener Sean giver vinen mere friskhed og elegance.

Derefter er vinen spontangæret på en både rustfrie tanke, cementtanke og åbne kar. Selve gæring og maceration tager 40-60 dage og faktisk sker der en slags carbonic maceration af de druer, der ikke er afstilket, men ligger nederst.

Sean har gennem tiden forsøgt mange produktionsmetoder, men mener denne med brug af stilke og lang maceration giver den kølige elegance, som han ønsker. Netop den lange maceration er godt for stilkene og gør mindre mindre bitter.

Sean – og flere sommelier – har ofte nævnt, at Seans Sangiovse vine godt kan minde lidt som en baby eller klon af et ægteskab mellem en  Bourgogne og en Barolo. Seans fortolkning af Sangiovese får netop denne kombination af Nebbiolos tanninstruktur og Pinot Noirs elegance.

Efter endt fermentering er denne Chianti Classico lagret 18 måneder i både de rustfrie ståltanke og cementtankene. Sean siger, at 2017 var et vanskeligt år, hvor starten i marts var varm, hvilket så blev efterfulgt af frost i april, hvilket reducerede kvantiteten, men så havde de to varm og tør sommer, hvor druerne ikke voksede helt, som de plejer.

Det betyder, at 2017’eren måske endda er knap så let som den efterfølgende 2018 årgang. Men i næsen har vinen nu imidlertid en fin burgundisk lethed, meget frugtrig med en lille knækket syrligsød frugt og med det samme forstår man nærmest Seans holdning. Den er støvet med tør jord, frugten er nærmest hindbær, sure kirsebær, jordbær, rabarber, røg, let medicinskab, lysegrønne urter, estragon samt en smule ungdomsfedt aka hvalpefedt.

Vinen har en smuk friskhed med masser af røde bør … virkelig frugtrig med en eminent sødsyrlighed, godt integrerede tanniner, pæn tørhed og hvor smager det dog godt. Det er både intenst, let og elegant … lys med bund. Der er lidt fennikel, hindbær og jordbær og en syre, som bare er åleslank, æstetisk og graciøs som en topmodel fra Sports Illustrated. Det er elegant og Houlberg er fan.

Forhandles af Distinto, hvor en flaske koster 229 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 
Andre smagninger

Distintos Meet the winemaker part 5 – Sean O’Callaghan fra Tenuta di Carleone

Den enøjede Sean “Il Guercio” O’Callaghan er en charmerende og hamrende dygtig vinmager, som Houlberg mødte online til Distintos 5. webinar under overskriften Meet the winemaker. Han er samtidig virkelig interessant at høre på … og så laver han nogle fantastiske vine, hvilket denne aften blev bevist med hans Chianti Classico.

Il Guercio er Sean O’Callaghans øgenavn og betyder den enøjede satan, men det er sagt med et smil, for selvom Sean måske nok er fræk som Vito Corleone i The Godfather, så laver han smukke og bløde vine på vingården Tenuta di Carleone.

Sean “Il Guercio” O’Callaghan

Sean O’Callaghan er englænder, men oprindelig født på Sri Lanka, hvor hans forældre drev en te-plantage. Men allerede som teenager flyttede Sean med familien til England, hvor de boede i Somerset i den sydlige del af landet. Der tilplantede han far en mark med nye vinstokke, hvilket fik den dengang helt unge Sean til at interessere sig for vin.

Derfor sendte faderen Sean til Tyskland for at lære mere om vin, således han senere kunne overtage vinprojektet i England, men i vor tyske broderland blev han voldsomt interesseret i bl.a. Riesling og arbejdede for Diel, hvor han også blev kældermester. Samtidig tog Sean en uddannede som vinmager på universitet i Geisenheim.

På en ferie til Toscana i Italien i 1990 mødte han tilfældigt englænderen John Dunkley,  som sammen med sin italienske hustru Palmina Abbagnano drev vinhuset Riecine i Gaiole in Chianti med hjælp fra ønologen Sergio Manetti, der desværre er død i dag, men dengang ejede det legendariske vinhus Montevertine.

Det møde endte med, at John hyrede den unge Sean O’Callaghan som praktikant, hvor han først blev en del af holdet og lærte masser af Sergio Manetti. Sean blev senere ansvarlig vinmager på Riocine og arbejdede på vingården i over 25 år. Han har lige siden været pænt inspirereret af den stil, som både Montevertine og Riecine fortsat står for.

John Dunkley og Palmina Abbagnano solgte Riecine i 2011, men Sean forblev på vinhuset som vinmager indtil 2015, hvor han rendte ind i den rige, østrigske entreprenør Karl Egger, som  i 2012 havde etableret vingården Tenuta di Carleone ved Castiglioni i Radda in Chianti.

Karl gav Sean et tilbud, som han ikke kunne sige nej til … nemlig muligheden for et partnerskab, hvor Sean O’Callaghan fik totalt frie tøjler til at opbygge vingården, genopbygge vinkælderen og sætte sit eget præg på vinene.

Tenuta di Carleone

Vinhuset Tenuta di Carleone ligger helt præcis i den lille by Villa ved Castiglioni i Radda in Chianti … lige ved siden af ølbryggeriet Chianti Brew Fighters og dækfirmaet Bulli Pneumatici di Bulli. Vi er en lille by, der har en historie, som går tilbage til år 1078, hvor munke grundlagde klosteret Badia a Coltibuono.

Det betyder, at vi er i Chianti Classico zonen … faktisk i det højeste beliggende område i Chianti og Tenuta di Carleone har da også deres marker i 450 og helt op til 700 meters højde og vinene fra Radda in Chianti er da også kendt for en mere frisk side af Chianti Classico.

Det blev grundlagt i 2012 af den østrigske forretningsmand Karl Egger, som sammen med  hans familie blev forelsket i et vidunderligt sted i det sydlige Toscana nær Radda in Chianti og købte en ejendom og startede Tenuta di Carleone.

Selvom ejendommen i forvejen havde lidt marker, så var det Karl Egger, der besluttede sig for at forvandle stedet til en vingård med produktion af Chianti Classico vine. Men projektet fik først rigtig fart, da Sean O’Callaghan kom med om bord. Sean O’Callaghan er således hjernen og hænderne bag vinhuset og vinene derfra.

Samlet har Tenuta di Carleone 100 hektar jord, men heraf er 20 hektar alene vinmarker. Derudover er der masser af olivelunde med tussegamle oliventræer.

Da Sean O’Callaghan joinede projektet, så lavede de først vinene i 2 gamle garager med meget lidt plads, så derfor købte man et gammelt terracotta potteri, som nu er ombygget og danner rammen for Tenuta di Carleone.

Sean har opbygget en vinkælder med både rustfrie ståltanke, moderne cementtanke og egefade i forskellige størrelser, som i de dyreste Bordeaux kældre og driften sker nu både totalt økologisk og biodynamisk. Sean arbejder alene med naturgær, spontangæring samt virkelig lang gæring og maceration. Seans vine er ofte omtalt som værende nærmest burgundiske i stilen.

O’Callaghan er lidt af en rebel, som går sine egne veje, men han har en uovertruffen viden om og forståelse af det lokale mikroklima og terroir samt en unik forkærlighed for Sangiovese druen. Han siger selv,  at hans syn på kun et øje har givet ham alternative måder at anskue vinfremstilling og verden på.

I øjeblikket laver Sean 7 forskellige vine på Tenuta di Carleone og de fleste selvfølgelig på Sangiovese … selv deres Rosato rosévin er lavet på Sangiovese. Men der laves også vin på Cabernet Franc, Merlot og en enkelt på Alicante Bouschet. Sean har plantet 0,5 hektar med hans elskede Riesling drue på et kølig parcel … så bliver det ret spændende, om han en dag også laver en Riesling vin.

Webinaret den 4. marts

Dirigentstokken på dette webinar var igen overladt til Phillip Nordstrand fra Distinto og skulle på vanlig vis stå for løbende interview af Sean O’Callaghan.

Sean tonede hurtigt frem på Zoom meeting skærmen og han startede med at fortælle lidt om hans baggrund og årsagen til, at han havnede på Tenuta di Carleone.

Men ellers blev det en rigtig interessant snak omkring Chianti, området, folks opfattelse af Chianti, klimaændringer, stilen i vinene fra Tenuta di Carleone og Seans egne holdninger og favoritvine.

Sean fortalte, at hans inspiration fortsat er Montevertine og at han elsker den friskhed, som vinene fra netop Radda in Chianti er kendte for. Sean arbejder meget med at sikre vinene god syre, som han selv mener bliver godt integreret i hans vine.

Radda in Chianti skiller sig ud fra andre områder af Chianti ved, at det er køligere, så det er oftest beliggende i højde, der giver de store forskelle på Chianti vine fra forskellige områder. I de seneste 20-30 år tingene ændret en del … tidligere havde man svært ved at få druerne helt modne og i dag er det næsten omvendt.

Mange producenter får derfor i dag meget modne druer, hvilket nemt kan give lidt tunge og klodsede vine. Mange producenter er derfor også i stigende omfang begyndt at lede efter nordvendte marker i stedet for tidligere sydvendte marker,

Sean har forskellige kloner af Sangiovese på sine marker, men går generelt efter de små druer. Derfor anvender Sean heller ikke grøn høst i markerne, da druerne har brug for skygge fra bladene. I stedet høster han tidligt de mest modne druer, som anvendes til hans rosé Rosato og så får de øvrige mere umodne lov til at modne færdigt til brug for rødvinene.

Sean mener dog også, at man fortsat godt kan bruge de gamle kloner, blot man passer dem rigtigt, men i fremtiden kommer dette nok også til at skabe mere individuelle og forskellige vine i Chianti.

Sean snakkede også lidt om Chianti og fremtiden for området. Han fortalte, at mange – både globalt og i Italien – ofte har svært ved at skelne Chianti fra Chianti Classico. Modsat mange andre vinregioner findes der heller ingen særlig betegnelse af, hvor præcis vinene er fra udover enten Chianti eller Chianti Classico.

Og da der vitterlig er store forskellige mellem de mange områder både i Chianti og Chianti Classico, så vil Sean O’Callaghan hellere have, at man brugte områderne som betegnelse, at vinen fx var fra Radda, Greve, Gaiole og tilsvarende. Dermed ville man bedre kunne skabe en mere unik definition af vinene.

Seans topvin Il Guercio – opkaldt efter ham selv – er netop en enkeltmarksvin, hvor druerne kommer fra marken Mello i Gaiole, men fremgår jo ikke at beskrivelsen på etiketten på fronten af flasken. Måske skulle Gaiole in Chianti fremgår i fremtiden?

Philip spurgte også Sean om, hvilke vine han helst vil drikke … altså hvis det ikke skulle være hans egne? Sean er stor fan af vine på Pinot Noir fra Bourgogne i Frankrig og Tyskland, men også Nordrhône og selvfølgelig Nebbiolo vine. På den hvide front er det specielt vine på Riesling eller Chenin Blanc … og den store kærlighed for netop tysk Riesling er også årsagen til, at han forsøgsmæssigt nu har plantet denne druesort selv.

Aftenens vin

Det var ikke Seans Il Guercio, som vi denne aften skulle smage fra Distintos Meet the winemaker box, men derimod hans 2017 Chianti Classico. Det er faktisk første gang, at jeg smager vin fra Tenuta di Carleone og jeg blev ret imponeret af vinen.

Min anmeldelse af vinen er selvfølgelig udgivet lige efter dette indlæg (og link findes lige ovenover). men lige nu sidder jeg bare og ærgrer mig over, at jeg ikke tidligere har fået øje på dette lille vinhus … og over, at jeg heller ikke har smagt Il Guercia. Men det er nu skrevet på min bucketlist.

Tak til Distinto og Sean O’Callaghan for en god time i torsdags … virkelig interessant og en fantastisk fyr til at fortælle om sine vine og Chianti. Klasse.

Vinanmeldelser

2017 Poliziano, In Violas Cortona Merlot, Toscana, Italien

2017 Poliziano, In Violas Cortona Merlot, Toscana, ItalienLad os da blive i Toscana en flaskes tid endnu, for den næste vin er denne In Violas Cortona Merlot fra Azienda Agricola Poliziano, som ligger smukt lige på den vestlige side af byen Montepulciano på et af områdets højeste punkter.

Poliziano blev etableret i 1961, da Dino Carletti købte 22 hektar jord ved Montepulciano og plantede de første vinstokke. I dag er vingården noget større og tæller samlet 120 hektar vinmarker. Azienda Agricola Poliziano har i øvrigt sit navn efter den humanistiske digter Angelo Ambrogini, som var født i Montepulciano. Han var kendt som Il Poliziano og deraf navnet på vingården.

I dag drives vingården af Dinos søn Federico Carletti. Han er selv uddannet i 1978 fra universitetet i Firenze indenfor land- og vinbrug. Han overtog driften fra faderen tilbage i 1980, hvor økonomien på vingården skrantede noget … de første mange år med hjælp både fra studiekammeraten Carlo Ferrini og Dinos gamle lærer Maurizio Castelli.

Carlo Ferrini er siden blevet en af Italiens mest berømte vinmagere, og har siden 1992 – sideløbende med jobbet som chef for Chianti Classico Consortium – arbejdet som vinkonsulent for en række vinhuse i specielt Toscana.

Han laver i dag i øvrigt også sine egne vine, som er virkelig hypede og topvinen Giodo Brunello koster flere tusinde kroner. Og så hjælper han altså også fortsat Federico Carletti på Azienda Agricola Poliziano.

En del af Polizianos 170 hektar, som blev købt i slutningen af 1990’erne, ligger ikke omkring Montepulciano, men i kommunerne Cortona og Magliano i Toscana. Faktisk ligger kun lidt over halvdelen af husets vinmarker omkring vingården i Montepulciano.

Opkøbet i de nye områder kickstartede projektet Terre del Poliziano, som omfatter produktion af vine fra appellationerne Cortona DOC, Maremma DOC og  Morellino di Scansano DOCG. Vinen fra de områder sælges som enten In Violas di Terre del Poliziano eller Lohsa di Terre del Poliziano.

Og det er jo netop vinen In Violas Cortona Merlot, hvor druerne kommer fra højtliggende marker i Cortona DOC nær Arezzo, hvor huset har 7,5 hektar marker. Vinen er lavet med gæring og maceration koniske kar over 18-22 dage, hvorefter den er lagret 16-18 måneder på franske barriques.

Dyb, mørk og tæt aroma rammer næsen … der er solbær, blåbær, brombær, lakridskonfekt, finsk lakrids, trøfler, mælkechokolade, cigarkasser, kaffegrums … men alt sammen på en fin og tør facon, hvorved det aldrig bliver overdone eller vulgært og det suppleres endda af en balsamisk syre, grønne krydderurter og lidt sten.

I munden er vinen næsten på samme måde … masser af frisk, mørk frugt, der virker totalt ungdommelig. Der er masser af tørhed og så nogle vildt stramme tanniner, der også er spændstige, strenge, unge og livlige. Igen er det vitterlig en vin, som bare virker næsten en anelse for ung i øjeblikket, spillevende, sprællede, fyrig og så sidder den bare i munden langt efter sidste slutfløjt. Smukt.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 279,95 kr., mens prisen er 199,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7
Vinanmeldelser

2017 Orciaverde, Montecucco Rosso, Tosacana, Italien

2017 Orciaverde, Montecucco Rosso, Tosacana, ItalienAzienda Agricola Biologica Orciaverde ligger en spytklat syd for byen Stazione Sant’Angelo-Cinigiano ved Montenero i Montecucco området. Derfra smager vi nu denne Montecucco Rosso.

Montecucco er en nyere appellation, som fik sin egen DOCG klassifikation i 1998 og ligger mellem Brunello og Morellino di Scansano i den sydlige del af Toscana. Området dækker en række kommuner i Grosseto provinsen, herunder Castel del Piano, Cinigiano, Civitella Paganico, Campagnatico, Roccalbenga, Arcidosso og Seggiano.

Appellationen er slet ikke så kendt som den feterede nabo Brunello mod nord, men det er et område ideelt til dyrkning af Sangiovese og på trods af den relative anonymitet, som områder har haft, så er der her en lang historie for dyrkning af druer.

Man fokuserer på traditionelle druesorter og fremstillingsmetoder, men ikke desto mindre er resultatet en række yderst interessante vine og mange eksperter spår da også Montecucco en spændende fremtid. Samtidig er vinene billigere end i Brunello, så der er også basis for at finde gode vine til fornuftige penge.

Vinhuset Orciaverde er af de mange spændende huse i Montecucco, beliggende på en skråning af Monte Amiata i 250 meters højde og de har deres marker lige ned til Orcia floden, der adskiller Montecucco fra kommunen Montalcino. De har faktisk kun en kilometer til deres nabo på den anden side af floden … det store og kendte Castello Banfi Brunello vinhus. Vi er således så tæt på Brunello land, som man kan være.

Azienda Agricola Biologica Orciaverde drives af Simone Governi, som samlet har 40 hektar jord, men ikke al jorden er vinmarker … faktisk kun 4 hektar, men dette har været løbende stigende, siden Montecucco fik sin DOCG status.

Markerne drives økologisk i respekt med naturen … og de gælder både vinmarker, hvedemarker og olivenlunde. Vingården blev i 2007 certificeret økologisk. Udover landbruget, produktion af olivenolie og vin, der drives der også en lille agro turismo med udlejning af ferielejligheder.

De laver kun 3 forskellige vine og denne Montecucco Rosso er deres basisvin, der er lavet på Sangiovese tilsat en lidt Cabernet Sauvignon og Merlot. Vinen er stort set lavet som på den anden siden af floden, helt klassisk og gammeldags, dog er den efter endt fermentering lagret 2 måneder på barriques.

Og hvor dufter den godt … her skal enhver snak om en basisvin vist forstumme, for op strømmer en frisk, let og parfumeret aroma, hvor der er blommer, hindbær, ribs, en snert sveske, violer, tobak, masser af træ, blomster og tør jord.

Det smager også godt med lys og frisk frugt, fin syre, tydelige tanniner, som virker strenge, rene og alligevel til at snakke med, masser af tørhed. svag bitterhed, kirsebær, ribs og sindssygt højt niveau for sådan en basis Montecucco Rosso.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 129,95 kr., mens prisen er 89,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7
Vinanmeldelser

2016 MonteRosola, Crescendo Rosso IGP, Toscana, Italien

2016 MonteRosola, Crescendo Rosso IGP, Toscana, ItalienSidste vin fra MonteRosola blev deres 2016 Crescendo Rosso og den er som forrige lillesøster på ren Sangiovese.

Ja faktisk er vinen lavet på samme måde som Mastio, dvs. med streng sortering efter høst, gæring og maceration i de store betonkar over 3 uger efterfulgt af malolaktisk gæring … men så er vinen sluttelig lagret i små 15 måneder på franske egefade.

Igen er der masser af frisk frugt i næsen, men nu stikker det imidlertid noget dybere. Der er sådan lidt mælkede noter, gæret frugt, som er klart mørkere end hos foregående Mastio. Det er nu sorte kirsebær, brombær, sorte oliven, mørk tobak, ristede noter, baconfedt og så alligevel en slank, moden elegance … sådan lettere dekadent eller storslået. Der er lejrbål, ristet snobrød samt en sitrende balsamisk syre.

I munden er både stor dybde, masser af tørhed og mørk frugt. Nu er der også skruet op for tanninniveauet, som står på tør mund. Der er lidt bitterstoffer, masser af kraft og næsten småsure, sorte brombær og kirsebær, masser af eg, delvis røget tobak, tæthed og balsamisk, stram og fin syre, der samtidig renser munden. Det smager sgu da fremragende og jeg lægger mig lige midt i spændingsfeltet mellem solide 5 og 5,5 tomler.

Der er endnu ingen forhandler herhjemme, men på vingården koster en flaske 27€ … svarende til 201 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  
Vinanmeldelser

2018 MonteRosola, Mastio Rosso IGP, Toscana, Italien

2018 MonteRosola, Mastio Rosso IGP, Toscana, ItalienDernæst smagte jeg de to rødvine fra MonteRosola og begge er lavet på Sangiovese, hvor den ene er lagret uden brug af egefade og den anden på franske egefade. Den første er den friske Mastio Rosso.

Druerne er høstet med sammenlagt 4 sorteringer startende i marken. Efter sidste sortering på vingården så ryger de bedste druer i store betonkar til en gæring og maceration over samlet 3 uger. Derefter presses mosten og den malolatiske gæring sker efterfulgt at lagring på betontankene i omkring 8 måneder.

Næsen er meget likeable … frisk, krydret og med lette, svagt gærede lyse bær, masser af jordbær og kirsebær, urter som spidskommen og estragon samt lidt tør balsamisk eddike. Det er sgu en frejdig og frisk fætter, som lige vækker vinbloggeren.

I munden er det faktisk også ganske interessant, sådan let og frisk med masser af bid fra både tørre stramme tanniner, lidt hvid peber, grønne urter, tørre krydderier og en lille knækket sødme, kirsebær, jordbær og faktisk overraskende lang eftersmag. Der er måske ikke vild dybde, men det er absolut en frisk, skarp og fin vin.

Der er endnu ingen forhandler herhjemme, men på vingården koster en flaske 15€ … svarende til 112 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7   
Vinanmeldelser

2018 MonteRosola, Primo Passo Bianco IGP, Toscana, Italien

2018 MonteRosola, Primo Passo Bianco IGP, Toscana, ItalienDen næste hvide vin fra MonteRosola blev denne 2018 Primo Passo Bianco, som er på et skønt blend af Grechetto, Manzoni Bianco og Viognier.

Det er ikke så tit, at jeg har set Grechetto udenfor Umbrien, selvom den jo ret beset findes over det meste af Italien, mens Manzoni Bianco – en variant af Incrocio Manzoni – normalt også findes mest i Veneto.

Men her holder de altså fest sammen med deres fede kusine Viognier og det er der kommet en rigtig dejlig vin ud af. Vinen er egentlig lavet fuldstændig som foregående, altså med spotangæring efter tilsætning af en lille blanding, som er høstet nogle gange i forvejen og sat til at gære sammen med skindet.

Gæringen sker i vineriets moderne tulipanformaede betontanke, som siges at forbedre cirkulationen og gæringen af vinen. Derefter lagrer vinen sur lie i tankene omkring 8 måneder.

Duftmæssigt er der – i forhold til lillesøsteren Cassero – mere at komme efter mere, for der er mere bund og dybde, og den er også lidt varmere i næsen og frugten også lidt kraftigere med overmodne æbler, abrikos, grillede eller syltede citroner, salte mineraler, friske hvide blomster samt lidt krydderier. Man fornemmer omgående, at kompleksiteten er langt større … dufter sgu fint.

Hvor smager den også godt, med en meget behagelig cremet, småolieret og silkeagtig smag. Der er masser af lemon, tørrede abrikoser, citroner, grønne elementer, småbitter syre, som også har mere dybde end hos foregående vin og i det hele taget er der noget goddaw i vinen, selvom syren er mere flad end vild. Det er faktisk bare en vin, som giver stor nydelse. 4,5 fingre med pil op.

Der er endnu ingen forhandler herhjemme, men på vingården koster en flaske 23€ … svarende til 171 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7   
Vinanmeldelser

2019 MonteRosola, Cassero Bianco IGP, Toscana, Italien

2019 MonteRosola, Cassero Bianco IGP, Toscana, ItalienDen første vin jeg smagte fra flotte, moderne MonteRosola blev den hvide Cassero Bianco årgang 2019.

Vinen er lavet på Vermentino, der er sorteret to gange, første gang ved høsten samt senere i vineriet. Derefter er druerne så presset og nedkølet inden den egentlige gæring sættes i gang.

Det sker ved, at man nogle dage forinden har forhøstet omkring 100 kilo druer, som er startet gæret helt naturligt med drueskindet. Denne lille blanding sigtes så og tilsættes den pressede vin, som så også gærer alene med den gærede blanding … altså helt naturligt uden tilsætning af kulturgær.

Gæringen sker i vineriets moderne tulipanformaede betontanke, som siges at forbedre cirkulationen og gæringen af vinen. Derefter lagrer vinen sur lie i tankene omkring 8 måneder.

Frisk duft med søde æbler, hyld, pærer, fersken og lidt melon. Frugten er måske lidt trutti-futti, men derudover der også lidt blomster, mandler og svagt en smule lemon. Der fornemmes også lidt fylde i vinen … sådan lidt småolieret.

I munden har vinen sådan en lidt blød, muskat- eller nøddeagtig smag, som suppleres af gule, modne æbler, fersken, masser melon og lemon, sød/bitter smag samt en lidt vag syre. Der er ikke så meget, som bider, men det smager blødt, cremet og godt … mangler bare kanter, dybde og særpræg, men læskende er den sgu.

Der er endnu ingen forhandler herhjemme, men på vingården koster en flaske 15€ … svarende til 112 kr.

Vinanmeldelse 4/7