2011 Romanelli, Montefalco Sagrantino, Umbrien, Italien

Næste vin i rækken … herlig italiensk i form af vinen Montefalco Sagrantino fra vinhuset Agricola Romanelli, som ligger lidt nordøst for byen Colle San Clemente nord for Montefalco i Umbrien.

Vinhuset er grundlagt i 1978 af Amedeo og Costantino Romanelli, som er far og søn. Sammen med deres hustuer Anna Maria og Anna Rita besluttede de sig at satse på produktion af vin og oliven.

I dag drives stedet også sammen med 3. generation i form af Constantino og Anne Ritas to sønner Devis ogFabio, som jo praktisk talt er opvokset med vin. Så 3 generationer arbejder sammen på at producere olivenolie og de enestående vine, som er meget typiske for området.

Familien har samlet 16 hektar vinmarker, hvor de dyrker specielt den lokale sort Sagrantino. Marker ligger i 350 meters højde og er tilplantet med 5.000 planter pr. hektar. Og der laves alene vine på egne druer.

Der laves 6 forskellige vine på Agricola Romanelli, bl.a. denne Montefalco Sagrantino, selvfølgelig ren Sagrantino. Alle druer høstes i hånden og sorteres nøje inden transporten til vineriet, hvor de afstilkes inden en blid presning.

Gæringen og maceration foregår i temperaturkontrollerede tanke med hyppig omrøring over en periode på 45-60 dage. Efter endt maceration lagrer vinen 18 måneder på franske egefade af varierende størrelse, hvorefter den endelige blanding finder sted.

Efter aftapning på flaske lagrer vinen yderligere 12 måneder, inden den frigives til salg. Der laves årligt 7.000 flasker af denne vin.

I næsen er der godt med balsamiske noter, grafit, godt med krydderier, syrlige kirsebær, solbær, blommer og vanilje. I smagen er der nærmest ristede fade, virkelig meget eg, ristede noter, peber, krydderier og er varm, fyldig og blød i udtrykket. Kan måske virke lidt flad i smagen, men jeg tror det skyldes den store blødhed.

Købt hos Jysk Vin, pris 269 kr. Ved køb af 1 flaske og mere overkommelige 169 kr. ved køb af 12 flasker.

Rating 5/7  

1988 Château Beychevelle, St Julien, Bordeaux, Frankrig

Byggemødets første rødvin, en ældre og lettere bedaget Saint-Julien fra 1988 – eller St Julien, som der står på etiketten – er lidt af et mysterium.

Den er – trods titlen i overskriften – ikke én af Château Beychevelles officielle vine, hverken Grand Cru 1. vinen og heller ikke 2. vinen Amiral de Beychevelle, men blot en St-Julien, som er produceret og flasket på Château Beychevelle. Det er heller ikke Château Beychevelles 3. vin Brulières de Beychevelle, som jo ikke er en Saint-Julien vin, men en mere almindelig Haut-Médoc vin, hvor druerne også kommer fra marker udenfor Saint-Julien.

De rigtige Saint-Julien vine fra Château Beychevelle har begge maritime temaer med skibe på etiketterne, mens denne blot kaldes St Julien og er lavet i et begrænset antal på 20.000 nummererede flasker. Og denne har nr. 15644. Og så er det stort set umuligt at finde oplysninger om vinen.

Det er ellers et imponerende og historisk slot, som vinen er lavet og flasket på. Château Beychevelle kaldes også Bordeaux’ Versailles og blev bygget tilbage i 1565 af biskoppen François de Foix Candale. Foix Candale var allerede en veletableret familie i Bordeaux og ejede i forvejen Château d’Issan i Margaux .

Slottet fungerede derefter i mange år som hovedsæde for hertuger i Epernon, og det er også i den periode, at slottet fik navnet Châtteau Beychevelle. Hertugernes magt var så stor, at når skibene sejlede forbi slottet på La Gironde, så skulle de – i respekt for den siddende hertug – sænke sejlene. På fransk hedder det Baisse Voile … hvilket blev til Beychevelle.

Etiketterne på slottets vine er inspireret af denne fortid og har derfor et skib med en Griffon som logo. En Griffon er et mytisk bæst, som trækker vognen for vinguden Dionysos. I slottets have findes der også en statue i bronze af skibet med den skrækindjagende Griffon.

Efter at ha’ skiftet ejere utallige gange, så blev slottet i 1825 købt af Pierre-François Guestier, som var en anerkendt vinhandler i Bordeaux og borgmester i St. Julien. Det er også Guestier familien, som sammen med Barton familien – ejerne af Château Leoville Barton – dannede det store negociantfirma Barton and Guestier, også kendt som B & G.

Det var Pierre-François Guestier, som fik sat slottet på det vinmæssige landkort og ved 1855-klassifikationen blev Château Beychevelle da også klassificeret som et 4. Cru Classé slot.

I 1970 blev Beychevelle købt af Aymar Achille-Fould, men allerede i 1984 gik han i partnerskab med den store franske forsikringskoncern GMF Group … Grands Millésimes de France. I 1988 blev Achill-Foulds andel overtaget af japanske Suntory, som også er beskæftiget indenfor bryggerier, juicer, energidrikke og levnedsmidler.

Siden 2011 har det dog været Suntory og Pierre Castel, som har delt ejerskabet. Pierre Castel står i spidsen for det internationale firma Castel Freres. Suntory og Castel ejer også i fællesskab negociantfirmaet Barriere Freres & Oenoalliance, Château Beamont i Haut Medoc samt en lang række vinbrands og investeringer i Bourgogne, Afrika og Kina.

Château Beychevelle har samlet imponerende 250 hektar, men det er dog alene 90,5 hektar af jorden, der er tilplantet med vinstokke og rent faktisk ligger 22 hektar af vinmarkerne udenfor Saint-Julien i Haut-Médoc, men da de allerede blev brugt i vinene fra slottet ved 1855-klassifikationen, så må de godt bruges i Saint-Julien vinene fra slottet.

Som nævnt indledningsvis, så laves der 3 vine på Beychevelle, selvfølgelig deres Grand Vin 1. vin og derefter 2. vinen Amiral de Beychevelle og slutte Haut-Médoc vinen Brulières de Beychevelle.

Château Beychevelle producerer derudover også negociantvine – altså vine med opkøbte druer – i samarbejde med deres negociantejere, bl.a. vinen Secret de Grand Bateaux, som følgelig også har en dragebåd på etiketten.

Der kan derimod ikke findes nogle oplysninger om denne St Julien vin, der ifølge etiketten er produceret og flasket på Château Beychevelle … men det er mest sandsynligt nok en negociantvin, som lige er lavet det pågældende år. Og da vi jo er på venstrebred, så må det også være en Cabernet Sauvignon baseret vin.

På grund af en porrøs prop, så havde Brix haft vinen gennem et kaffefilter og i glasset fremstod vinen også mærket af alderen med brune kanter. Mikkel udbrød fluks, at det lugtede af hans gamle mormor, men en anden nævnte en gammel, fugtig bil … en Datsun 120, der så ud af mere end den reelt kunne.

Der er dog jord, blomster, mørke bær, læder … men de gamle duftindtryk dominerer dog, for selvom der bestemt er frugt tilbage, så virker den let oxyderet sammen med en nærmest balsamisk syre.

Smagsmæssigt er vinen feset af, selvom det bestemt fortsat kan drikkes. Der kan smages en smule solbær og der er også stadigvæk en vis syre og bitterhed i smagen, som er blød med søde elementer. Sammenlagt må vinen betegnes som mere sjov end god.

Intet fundet til salg nogle steder.

Rating 3,5/7 

2014 Weingut F. X. Pichler, Riesling Federspiel Urgestein Terrassen, Wachau, Østrig

Byggemødets eneste hvidvin blev denne Riesling Federspiel Urgestein Terrassen fra det østrigske vinhus Weingut F. X. Pichler, som holder til i et topmoderne vineri i Oberloiben lige ved Dürnstein og nabo til der schönen blauen Donau.

Weingut F. X. Pichler er en af Østrigs store kultproducenter, som bliver rost af vinanmeldere fra hele verdenen. Robert Parker har fx skrevet, at F. X. Pichler er Wachaus svar på Château Latour, Zind-Humbrecht og Sandrone … lidt af en sammenligning.

Weingut F. X. Pichler er grundlagt tilbage i 1898  og drives i dag af 4. generation i form af Franz Xavier Pichler. Han overtog driften i 1971 og driver stedet med hjælp fra sønnen Lucas.

Lucas har så småt overtaget arbejdet i kælderen, mens Franz stadig har ansvaret for det enorme arbejde, der udføres i markerne. Med Lucas har stilen ændret sig en lille smule mod en mere ren og stringent stil, men det altafgørende fokus er stadig at få det optimale ud af det unikke terroir, der findes i Wachau.

Vinene dyrkes og vinificeres så naturligt som muligt – det hele handler om at udtrykke terroir i vinene med største respekt for naturen.

Weingut F. X. Pichler har samlet 8 hektar vinmarker på nogle af de bedst beliggende steder i hele Wachau, bl.a. markerne Dürnsteiner Kellerberg og Loibnerberg samt Loibner Frauenweingarten og Klostersatz. Her findes der bjergterrasser, som stammer fra det 13. århundrede. Stort set alt arbejde forgår her kun manuelt.

Jordbundsforholdene er granit- og gneissholdige, hvilket giver vinene dybde, finhed og mineralsk karakter. Samspillet mellem
de klimatiske forhold, jordbunden samt Donauflodens indflydelse danner et slags mikroklima med kraftige temperaturudsving fra dag til nat, hvilket begunstiger aromadannelsen i druerne.

På halvdelen af markerne dyrkes Grüner Veltliner, mens resten udgøres af Riesling samt en smule Sauvignon Blanc. I 1928 udvalgte vinhuset en speciel klon af Grüner Veltliner med små druer og med højere mostvægt og ekstraktfylde. Disse vinstokke står i dag på alle marker og danner grundlaget for Pichlers fremragende kvalitet.

Lad os kigge nærmere på denne Riesling Federspiel Urgestein Terrassen. Det er jo en Federspiel … hvilket siger noget bl.a. sukkerindholdet. I Wachau inddeler man nemlig kvalitetsvine i tre kategorier, Steinfeder, Federspiel og Smaragd.

Det første trin Steinfeder er opkaldt efter græsarten Stipa Pinnata, der vokser i vinbjergene. Disse tørre vine har under 11% alkohol. Federspiel – hvor navnet henviser til fortidens falkejagter – har typisk en alkoholprocent på mellem 11 og 12½ samt et sukkerindhold på mindst 17° KMW.

KMW er en forkortelse for Klosterneuburger Zuckergrade og er en slags Oechsle-skala, som anvendes i Østrig. Den er vel nærmest et udtryk for, hvilken alkoholstyrke en vin kan opnå ved maksimal udgæring snarere end et udtryk for sødmeniveauet i en potentielt udgæret vin.

Det øverste trin kaldes Smaragd og stammer ikke – som man måske ellers skulle tro – fra smykkestenen, men fra smaragdfirbenet, der findes i Wachaus vinmarker og bærer stenens grønne farve. Her er sukkerindholdet mindst 18,2° KMW, hvorfor der således typisk er tale om sødere vine.

Denne Riesling Federspiel Urgestein Terrassen er lavet på rustfrie ståltanke, har en alkoholprocent på 11,5% … men ellers har jeg ikke de store oplysninger om produktionen. Vi springer derfor hovedkulds ind i mine smagsnoter.

Virkelig herlig næse … vi snakker petroleum, dybde, græs, sten og virker spillevende og frisk i udtrykket. Det er lidt tropisk frugt, fersken, citrus og virkelig godt med grønt græs. Man fornemmer en utrolig intensitet og dybde i vinen.

Smagen er frisk og spændstig med citron, blomster … masser af syre og ikke mindst masser af sten, mineraler og renhed. Det er skarpt, præcist og virkeligt lækker Riesling.

Forhandles af Laudrup Vine, hvor prisen er 279 kr. for en flaske og 210 kr. ved køb af 12 flasker.

Rating 5,5/7 

N.V. Champagne Mailly Grand Cru, Blanc de Noirs, Champagne, Frankrig

Den anden champagne var også fra kooperativet Champagne Mailly Grand Cru, nemlig deres Blanc de Noirs … en ren Pinot Noir baseret champagne.

Denne champagne kommer fra champagnehusets serie, som de kalder Special Cuvées. Den serie består af 3 champagner, en Brut Millésimé, en Brut Rosé og så selvfølgelig denne.

Druerne kommer fra udvalgte parceller på markerne Les Crayats, Les Coutures og Les Chalois. Vinen er – som forrige – lavet i store temperaturstyrede rustfrie ståltanke ved 16 grader og har derefter lagret i kooperativet gamle kridtkældre. Der er en dosage på 8 gram sukker pr. liter.

Næsen er klart mere frisk end den foregående champagne, æbler, godt gærede æbler og fortsat ristet toast, dej, blomster, hasselnødder og nogle grønne elementer. Der fornemmes også klart mere syre og skrald på boblerne.

Og boblerne er også klart mere aggressive end søstervinen, selvom det absolut fortsat er sarte og delikate bobler. Smagen er mere æblemost og dermed virker champagnen på en eller anden måde også mere simpel og ikke så nuanceret. Der er dog delte meninger i byggesjakket om, hvilken af de to champagner, som var bedst.

Forhandles af Laudrup Vine, hvor prisen er 479 kr.

Rating 4,5/7 

N.V. Champagne Mailly Grand Cru, Brut Réserve, Champagne, Frankrig

Champagne Mailly Grand Cru er ikke et traditionelt champagnehus, men derimod et kooperativ i Champagne. De står bag denne Brut Réserve, som var første vin til byggesjakkets vinaften.

Champagne Mailly Grand Cru er grundlagt i 1929 af en flok vinbønder omkring byen Mailly. De slog kræfterne sammen grundet de økonomiske hårde tider efter 1. verdenskrig med et motto om, at de sammen kunne få det til at ske. På fransk hedder det à la tête par la main.

Champagne Mailly Grand Cru har kun – som navnet måske også indikerer – Grand Cru marker, men alene dog samlet omkring 70 hektar fordelt på samlet 80 vinavlere.

Det betyder en årlig produktion på 500.000 flasker årligt fordelt på 10 champagner i 4 kvalitetsniveauer. Denne Brut Réserve kommer fra husets basisserie, som de kalder Classic Cuvées.

Vinen er lavet på 75% Pinot Noir og 25% Chardonnay, der kommer fra ikke mindre end 480 forskellige parceller. Vinen er lavet i store temperaturstyrede rustfrie ståltanke ved 16 grader og har derefter lagret i kooperativet gamle kridtkældre.

I næsen er der nogle ristede noter, en overgæret duft … overmodne pærer, fersken, estragon, lidt citrus samt mineralske elementer. Smagsmæssigt er boblerne meget blide og forsvinder meget hurtigt i glasset, men det smager bare rigtigt godt. Virker fortsat ung, hvilket dog er umuligt at bekræfte med en Non Vintage, men syren er meget stringent, præcis og der er lidt bitter lemon sidst i smagsspektret. Efter lidt tid i glasset forsvandt boblerne dog helt.

Forhandles af Laudrup Vine, hvor prisen er 418 kr. for en flaske og 312,50 kr. ved køb af 12 flasker.

Rating 5,5/7 

Byggemøde 14. januar 2017

Ka’ man gå blank i en Blanc de Blancs eller en Blanc de Noirs? Eller ender det i et Brixit? Et par relevante spørgsmål, som byggesjakket fik svar på til det første byggemøde i 2017.

Det lille energibundt Brix, som vi – godmodigt i byggesjakket – kalder wanna-bee Lyngvild, Tånums svar på Otto Leisner samt nullermanden var vært for byggemødet og skulle således stå for både vine, mad og høflig værtsskab, en opgave han som vanligt påtog sig med ubekymret frygtløshed.


Byggesjakket i havestuen

Som altid hos Brix startede vi selvfølgelig med champagne i havestuen og denne gang to af slagsen i en blindsmagning. Altid en hyggelig start med stearinlys, ild i pejsen og sjove drillerier.

Men måske have restsukkeret i vinen gået wanna-bee Lyngvild til hovedet, for han påstod, at første champagne – en Mailly Grand Cru Brut Réserve – var på ren Chardonnay … en Blanc de Blancs. Det var nu ikke tilfældet, da den var på 75% Pinot Noir og alene 25% Chardonnay.

Sjovt nok, så findes der faktisk en skala, som angiver indholdet af sukker i en vandopløsning og den hedder Brix-skalaen. Den anvendes faktisk også i vinfremstilling, hvor den angiver sukkerindholdet i vinen. Brix-skalaen måler i grader Brix (oBx) som har definitionen 1 oBx = 1 gram pr. 100 gram væske.

Her lå Brix lavt … tænker små 2 oBx, for helt sød er han sgu ikke.

Men på den vinøse og madmæssige front havde Brix lavet et fremragende benarbejde. Han havde forberedt en flot 3-retters middag og udvalgt en lang række af flotte vine, men dem vender jeg selvfølgelig tilbage til senere.

Lad os først kigge nærmere på den herlige 3-retters middag, som bestod af:

  • Forret; Kartoffelsuppe med salt og røget bacon, ristet rugbrød, pesto samt rodfrugtchips
  • Hovedret; Gammeldags oksesteg med kartofler, brun god sovs, waldorfsalat samt asier og tyttebær
  • Dessert; Hindbærtærte med vaniljecreme

Kartoffelsuppe med salt og røget bacon, ristet rugbrød, pesto samt rodfrugtchips

Fin og fyldig forret … og hertil serverede Brix aftenens eneste hvidvin, en Riesling Federspiel Urgestein Terrassen fra Weingut F. X. Pichler i Østrig

Gammeldags oksesteg med kartofler, brun god sovs, waldorfsalat samt asier og tyttebær

Gammelsdags oksesteg, som vor mormor lavede den. Der var sgu ikke et øje tørt. Og endda med glaserede løg, asier og waldorfsalat. Mørt, lækkert … smagte himmelsk og alle var virkelig mætte efter 2 store omgange. Sådan.

Hindbærtærte med vaniljecreme

Vi gemte desserten til noget senere … en virkelig god hindbærtærte med vaniljecreme. Også her blev der spist op.


Drengene har sat sig til bords

Også på den vinøse front havde Brix fundet et sandt arsenal af flotte vine frem. Som vanligt var der – som næsten traditionsmæssigt hos Brix – flere vine med alder … 2 Bordeauxer fra henholdsvis 1980’erne og 1990’erne.

Sammenlagt så feltet sådan her ud:

Og hold nu op, hvor var der mange højdepunkter. Første champagne var virkelig flot og lækker… men specielt mindeværdigt var både Bruno Roccas Barbaresco Rabajà, Pomerol’en fra Château La Fleur-Pétrus samt den monstrøse Lilium Est Amarone della Valpolicella fra Tenuta Sant’ Antonio … men alt det skal jeg nok vende tilbage til i mine beskrivelser af vinene. Dem skal jeg nok linke til løbende.

Nogle af vinene havde jeg smagt tidligere … der har jeg blot linket til mine tidligere beskrivelser.

To af vinene blev smagt samtidig … men hvor vi alle blev spredt rundt i forskellige værelser, således vi kunne fordybe os i smagsnoterne uden forstyrrelser. Virkelig god idé … thumbs up for det initiativ. De to vine, som vi smagte i ensomhed var i øvrigt Pomerol’en fra Château La Fleur-Pétrus samt Barolo’en fra Silvano Bolmida.


Godt med humør

Alle vinene blev selvfølgelig serveret blindt, således byggesjakket skulle gætte land og hoveddrue. Det gik faktisk rigtigt godt denne gang og Jesper løb med sejren med flotte 15 point efterfulgt af Keeper med 14 point, Mikkel og undertegnede med 12 point og Flemming med 11 point.

Det blev som ventet en rigtig hyggelig aften, hvor vi stille og roligt kom igennem de mange vine, den gode mad og som ventet også en masse historier, mobninger, drillerier … med andre ord var alt, som det plejer.

Tak til Brix for dejlig aften.

Brix i køkkenet


Afslapning


Byggesjakket

2010 Viña Requingua, Toro de Piedra Syrah & Cabernet Sauvignon Grand Reserve, Curica Valley, Chile

En vin fra lageret … Toro de Piedra Syrah & Cabernet Sauvignon Grand Reserve fra det chilenske vinhus Viña Requingua, der holder til i Curico Valley i det centrale Chile omkring 185 syd for hovedstaden Santiago.

Det er i øvrigt samme område, som spanske Miguel Torres i 1979 startede hans chilenske eventyr i, men det er jo en helt anden historie.

Viña Requingua er grundlagt i 1961 af Santiago Achurra Larrain, som overtog en stor gård med 50 hektar jord samt produktion af frugt, grønt og en større kvægbesætning. Dengang var der ansat 80 mænd på stedet og der var ingen maskiner til hjælp.

Santiago omlagde hele produktionen blev omlagt til vinproduktion og i dag er Viña Requingua en større historie. I dag ejer vinhuset omkring 1.055 hektar jord i både Colchagua, Curicó og Maule Valley … og omkring halvdelen af jorden er tilplantet med vinstokke. Derudover har man indgået dyrkningsaftaler med en lang række vinavlere i området og dette giver druer fra yderligere omkring 500 hektar vinmarker.

Vinkælderen har en kapacitet på 18 millioner liter vin og i husets barriquekælder er der ikke mindre end 4.000 barriques. Firmaet sælger deres vine til mere end 35 lande og har åbnet datterfirmaer i både USA og Kina.

Viña Requingua er stadig familiejet og det er nu sønnen, Santiago Jr., der officielt leder firmaet. Den ældre Santiago Achurra Larrain er dog stadig meget aktiv i firmaet.

Der laves vine under flere brands, bl.a. Laku, Porto di Piedra, Toro di Piedra, Puerto Viujo, Los Riscos, Arte Noble, Beach Kite, Casa Santiago og endelig Casa Mateo.

I Toro di Piedra findes der 8 forskellige vine og denne Syrah & Cabernet Sauvignon Grand Reserve er altså en af dem. I denne årgang 2010 er den lavet i et blend på 55% Syrah og 45% Cabernet Sauvignon, men i de nyere årgange er der også blandet lidt  Petit Verdot og Mourvèdre i.

Druerne kommer fra stokke plantet i år 2000 og vinen er lavet med en macerationstid på 25 dage og er efter vinifikationen lagret 12 måneder på en kombination af både amerikanske og franske egetræsfade.

Næsen er sol, varme, fyldige bær, vanilje, peber, en smule chokolade, muskatnød og en lidt sjov bolsjesødme. Frugten er – selvom det er en oversøiske vin fra 2010 – ganske frisk og fyldig med nogle noter af eg. Tæt, solvarm og syren er egentlig blød uden det bliver for mudret.

I munden virkelig er vinen virkelig oversøisk med tætpakket frugt, sådan virkelig marmelade. Saftigt og kraftigt. Det er solbær, blommer, tobak og vanilje. Meget behagelig og ganske habil oversøisk vin. Alderen klæder den, men skal nok også drikkes nu.

Forhandles af bl.a. Vin & Vin, hvor en flaske koster 149 kr., men dog alene 109 kr. ved køb af 6 flasker. Denne er købt i Udbyneder Købmandsgaard.

Rating 4/7

2011 Weingut Hubert Lay, Ihringer Fohrenberg Spätburgunder Spätlese Trocken, Baden, Tyskland

Dann sind wir wieder hier …. fredag, ugedagen vi alle har ventet på. Fredag betyder jo, at der bliver proppet en Spätburgunder i det houlbergske hjem. Denne fredag er det denne Ihringer Fohrenberg Spätburgunder Spätlese Trocken fra Weingut Hubert Lay.

Det er min sidste vin fra vinhuset, som Jan og jeg besøgte på vores vinøse raid til Kaiserstuhl. Besøget hos den storsnakkende Gisela kan du læse i blogindlægget Besøg hos Weingut Hubert Lay i Ihringen.

Jeg har tidligere drukket en storesøster til denne vin, nemlig vinen Ihringer Fohrenberg Spätburgunder Spätlese Trocken Unfiltered SL, men denne er ikke en SL … en betegnelse, som står for Selektion Lay og indikerer, at den hører til familiens Premium vine.

Vinen er dog næsten identisk … altså også en enkeltmarksvin og lavet med druer fra samme mark, nemlig marken Ihringer Fohrenberg og det er ligeledes en Spätlese … altså lavet med sent høstede druer for at give mere kraft til vinen.

Som storesøsteren har vinen ligget 11 måneder på egefade og der er efterfølgende ikke tilsat svovl, men vinen er dog filtreret ved flaskningen … modsat storesøstervinen.

Wie bei ihrer Schwester er vinen lidt mørkere i glasset end de fleste Spätburgundere, mens næsen har den søde tyske hestestald og virker lidt støvet, tør med lakrids, læder, mentol og elementer af hindbær og kirsebær. Ikke umiddelbart en letbenet danser, men virker duftmæssigt lidt tungere til fods.

I munden er vinen der både sødme og syre, men på en lidt kantet og grøn facon. Der er elementer af besk egetræ, grafit og godt med fylde, syre og kraft i bærrene. Derudover lidt peber i smagsspektret og virker – som duftmæssigt – ikke helt let til bens.

Købt på vingården til 9,30€ … eller omkring 69 kr.

Rating 4/7

2015 Laurent Lebled, On est su l’Sable, Loire, Frankrig

Ça C’est Bon! udbrød jeres flittige vinblogger, sidst han smagte en vin fra den bondske Laurent Lebled … nemlig vinen Ça C’est Bon! Nu gælder det imidlertid vinen On est su l’Sable … det står skrevet i sandet.

Hvad vi så skal skrive i sandet, ja det er så spændende … for lever denne bondske Vin de France på ren Cabernet Franc op til den muntre Ça C’est Bon?

Lebled havde tidligere drevet sit ejet træfirma, som han dog efter 30 år med sorg i hjertet måtte lukke. Han kastede sig i stedet over vinproduktion. Men alt det har jeg skrevet om i et tidligere blogindlæg.

Lad os i stedet kigge nærmere på denne On est su l’Sable, som er en ren Cabernet Franc baseret vin. Som med Laurents øvrige vine er det ren naturvin og opskriften er økologi i markerne og nul svovl, kulturgær, klaring eller filtrering i kælderen.

Laurent arbejder med macération carbonique for sine rødvine og adskiller sig fra sine kollegaer i området ved typisk at lade macerationen fortsætte helt op til 30 dage (modsat de mere normale 12-15 dage), hvilket tilfører hans vine en god portion maskulinitet og struktur.

Druerne til denne On est su l’Sable kommer fra en 0,49 hektar stor mark i Chinon og er blandet med druer fra marker i Saint-Aignan. Den er vinificeret på betontanke og med 30 dages macération carbonique. Den er ikke filtreret og der er alene tilsat en smule svovl inden flaskning.

I glasset overraskes du … On est su l’Sable er virkelig lys og transparent, nærmest som en teglfarvet Pinot Noir. Duften har imidlertid mere maskulinitet, for den er dyb og animalsk, virkelig bio med kål, mejeri, blæk, blyanter, blåbær samt et let støvet udtryk. Dufter helt fantastisk.

Smagen stikker så i en helt 3. retning, for vinen er virkelig saftig og læskende, nærmest som solbærsaftevand med en blid syre og virker dermed langt mere fyldig end både duft og udseende.

Derudover sidder man også med en meget svag fornemmelse af, at der er lidt svag brus eller bobler i vinen … men det er måske kun en svag fornemmelse. Smagen slutter med det blide syre og nogle jernagtige elementer. Sjov og spændenden vin … men jeg er mere til Lebleds Gamay baserede Ça C’est Bon!

Købt hos Vinimperiet, hvor prisen er 115 kr.

Rating 4/7 

2015 Bodegas Borsao, Borsao Blanco Selección Macabeo Chardonnay, Campo de Borja, Spanien

Borsao Blanco Selección på et mix af druerne Macabeo og Chardonnay. Denne prisgunstige hvidvin kommer fra vinkooperativet Bodegas Borsao, som ligger i udkanten af byen Borja omkring 40 kilometer nordvest for Zaragoza i appellationen D.O. Campo de Borja.

Kooperativet er oprindelig grundlagt tilbage i 1958 som Cooperativa de Borja, og dengang anvendte man allerede navnet Borsao på vinene fra kooperativet. I 2001 blev kooperativet dog slået sammen med de to andre vinkooperativer i henholdsvis Pozuelo og Tabuenca, og så ændrede man samtidig navnet til Bodegas Borsao.

Kooperativet tæller i dag 620 vinavlere, som alle er aktionærer i det nye foretagende og har samlet omkring 1.500 hektar vinmarker fordelt i området, dvs. både omkring Borja, Pozuelo, Tabuenca og Moncayo.

Ja og så ejer de i øvrigt også Bodegas Alto Moncayo, som vi tidligere er stødt på her på bloggen. Dette vinhus er anerkendt og respekteret som én af Spaniens absolut bedste producenter og er helt uden tvivl det bedste hus i D.O. Campo de Borja. Jose Miguel San Martin er én af medstifterne af Alta Moncayo og har også tilknytning til Bodegas Borsao.

Moncayo bjergene giver med deres bløde og kuperede terræn de bedste betingelser for dyrkning af druer, specielt Garnacha – der traditionen tro – udgør 70% af områdets drueproduktion. Nye druetyper som Syrah, Tempranilla, Merlot og Cabernet Sauvignon har med tiden også fået slået rødder i den hårde, tørre og stenholdige jord. Bakkerne er med til at beskytte vinmarkerne, der ligger mellem 400 til 700 meter over havets overflade.

Bodegas Borsao tror på at en god vin “fødes” i vinmarken og de er derfor meget omhyggelige med at høste på det helt rigtige tidspunkt. Ikke for tidligt, da det vil give stramme og snerpende vine, og ikke for sent, da vinene så vil blive slappe og i bedste fald marmeladeagtige.

Når druerne er høstet, gennemgår de en ekstra kvalitetskontrol inden de bliver sendt ind i vineriet. Vinhuset følger løbende med i den teknologiske udvikling for at efterstræbe den bedst mulige kvalitet og i vineriet styres den rette temperatur i gæringstankene derfor elektronisk.

Vi har tidligere smagt rødvinen Tres Picos fra Bodegas Borsao i en årgang 2013  … en i øvrigt meget rost vin, som i årgang 2014 var på Wine Spectators 2016 liste over de 100 topvine … ja faktisk på en hæderlig 39. plads.

Her har vi imidlertid en billig hvidvin fra kooperativet, lavet på et mix af den internationale Chardonnay samt den spanske drue Macabeo, som også kendes under navnet Viura. Druen anvendes primært i den nordlige del af Spanien samt i Sydfrankrig. Macabeo er en ikke-aromatisk druesort, som mest bruges sammen med andre druer for at modvirke oxidation.

Bodegas Borsao laver flere vine med navnet Borsao Selección Blanco, men de fleste er på ren Macabeo. Denne indeholder dog også lidt Chardonnay, men fordelingen mellem de to druer har jeg ikke fundet nogle steder. Druerne kommer fra 25-30 år gamle vinstokke, er vinificeret på rustfrie ståltanke ved 14-18 grader og har lagret 3 måneder på franske barriques.

Og sikke da en herlig aroma, som denne lille hvidvin udsender. Det er ganske aromatisk, blomster, tropiske frugter, fedme fra den fadlagrede Chardonnay, sødme samt en lidt afdæmpet citrus og denne specielle duft af grønne vinblade. Det ka’ jeg li’. Smagen er friskere end forventet, fin syre … lidt kantet måske, men med lidt hvid peber, svag lemon bitterhed, tæt og cremet med god fylde. Et lækkert, fedt glas hvidvin til pengene.

Købt i Netto for en flad 50’er.

Rating 4/7 

Blog om vin & gode oplevelser