2014 Weingut Julia Bertram, Arhweiler Forstberg Spätburgunder, Ahr, Tyskland

2014 Weingut Julia Bertram, Arhweiler Forstberg Spätburgunder, Ahr, TysklandÅhhh Julia for helvede. DK’s flittigste vinblogger er sgu blevet blød i knæene … og overgiver mig totalt, for denne Arhweiler Forstberg Spätburgunder er absolut bedste vin, som jeg endnu har smagt fra den søde og dygtige 64. vindronning, winzerprinsesse, Weinkönigin … og vi er vel nærmest det, som man kan kalde eksalteret … hvilket også lyder en kende mere sobert end ophidset.

Jeg har tidligere skrevet et lang blogindlæg om den smukke og dygtige vinmagerin, så det skal jeg selvfølgelig ikke trætte jer med igen. Men … hvis du vil læse det og vide lidt mere om Julia, så findes det under indlægget om hendes Handwerk Spätburgunder, hvor der i øvrigt også ligger et foto af den vinøse rødhårede kvinde.

Handwerk er Julias entre-level vin, og jeg har også tidligere smagt hendes Ahrweiler Spätburgunder. Handwerk er vel dermed at betegne som en Gutswein, Ahrweiler en Ortswein, men med denne Ahrweiler Forstberg er vi et niveau højere, nemlig enkeltmarksvin eller en Lagenwein, hvis vi skal blive i de tyske betegnelser.

Det er fortsat reelt kun Julias anden årgang, som laves i nogle små ydmyge lokaler i Ahr, hvor hun kan presse og gære druerne, mens lagringen og påfyldning på flasker sker i kæresten Benedikt Baltes kælder på Stadt Klingenberg i Churfranken. Der har Julia også hendes egne tanke og egetønder … som i øvrigt er købt brugt fra hendes veninde Meike Näkel. På etiketterne på Julias vine står der da også; Abgefüllt in Klingenberg.

Og Ach Mein Lieber August, hvor er dette dog en imponerende vin. Den er en forlængelse af de to andre vine, blot meget mere forfinet, balanceret og raffineret.

I glasset herlig transparent og teglfarvet drueeliksir a.k.a. Spätburgunder! Duften er også sådan typisk tysk Spätburgunder med en animalsk og sød stald, frisk frugt med lyse bær, jordbær, hindbær, ribs, lidt peber … virkelig herlig aromatisk … og så dukker der lige en lille syrlighed frem blandet med urter, sten, salt samt en kæk og kinky grøn note. Hvor dufter den dog sindssygt godt og kildrer min duftesans på fineste vis.

Smagsmæssigt er min første tanke; hvor er dette dog ramt meget præcist! Det er let, blødt, cremet med lidt peber, lyse bær, hvor frugten er tilpas frisk og syrlig, men med en utrolig balance mellem syre, sødme og frugt. Der er også nogle mineraler, som også giver deres besyv med. Virkelig levende og elegant vin med en lækker, præcis og stram syre. Rund og blød med en feminin jernnæve. Hold nu kæft, hvor er det godt.

Jeg står og vakler mellem 6½ eller 7 fede tommelfingre … men synes sgu, at Julia – i hendes blot 2. officielle årgang – virkelig skal ha’ cadeau for denne vin, så det bliver 7 Thumbs Up. Det er i øvrigt samme karakter, som jeg gav en 100 Parker point 1982 Mouton Rothschild til 10.000 kr. Jeg vil dog hellere drikke denne Arhweiler Forstberg Spätburgunder, men sig det endelig ikke til nogen.

Købt hos Extra Brut Vinimport, hvor prisen er 230 kr., men desværre udsolgt … men det forstås bestemt.

Rating 7/7 

2013 Maurice Gentilhomme, Bourgogne, Bourgogne, Frankrig

2013 Maurice Gentilhomme, Bourgogne, Bourgogne, FrankrigKan man få god Bourgogne til 59 kr.? Nej! Kan man få hæderlig Bourgogne til 59 kr.?  Igen et nej … ville mit svar umiddelbart også være, idet en flaske hæderlig vin fra det efterspurgte vinområde normalt koster fra 200-300 kr. og op!

Imidlertid overrasker denne almindelige Bourgogne AOC fra et vinhus, som tilsyneladende skulle hedde Maurice Gentilhomme, mig åbenlyst … måske delvist fordi forventningerne ikke var særligt høje, men også fordi den reelt giver dig en ganske fornuftig Pinot Noir oplevelse.

Det er en supermarkedsvin … fundet i SuperBrugsen til de nævnte 59 kr., men jeg har nu fået mit eksemplar i gave. På etiketten står der, at vinen kommer fra Maurice Gentilhomme Négociant-Éleveur à Meursault … altså en forhandler/producent fra Meursault.

Der står minsandten også, at vinen er flasket hos Maurice Gentilhomme i Bourgogne. Men derfra bliver det rigtigt svært, for jeg kan ikke finde en producent med det navn i Bourgogne … og den gode Maurice kan vel heller ikke være særlig kendt, når han kan sælge en Bourgogne til den pris. Så bedste bud er, at vinen kommer fra en større vinfabrik eller et kooperativ i Bourgogne.

Jeg har alene fundet få vine fra Maurice Gentilhomme på internettet, bl.a.  en 1967 Vosne Romanée, så der har måske engang eksisteret et vinhus med det navn … ellers har rettigheden til navnet måske blot altid ligget hos et af de større kooperativer i Bourgogne. Ja, det bliver ikke særligt præcist … men sådan er det jo ofte med supermarkedsvine.

Det betyder også, at jeg ikke kan tilføje yderligere omkring fremstillingen af vinen, så derfor springer jeg blot hovedkulds ind i at besvare spørgsmålet om, hvorvidt der kan laves hæderlig Bourgogne vin til 59 kr.?

Duften er klar Pinot Noir, hvilket bestemt ikke altid er tilfældet med supermarkedsvinene, men her har du altså lidt sød duft … måske ikke ligefrem animalsk hestestald … men der er en snert sammen med lyse bær, jordbær og lyse kirsebær samt svagt grønt og næsten burgundisk note. Sødmen kammer dog klart over, men herligt med Pinot duft.

På smagen falder vi dog klart i niveau, for nu bliver det en smule sødt og bolsjeagtigt … sødt, lidt fladt, mudret og ufokuseret. Der er ingen rigtig syre, som kan holde på smagsindtrykkene på plads, og eftersmagen kan du også lede efter i de gule sider. Men det smager bedre end forventet og er bestemt drikkeligt.

Tænkte, at det måske lige var konen … pga. sødmen, man hun sagde, at hun hellere vil ha’ den forrige fra Durrmann. Sådan … hun har sgu smag, men det vidste jeg jo allerede.

Forhandles af SuperBrugsen, hvor prisen er 59 kr. på tilbud … men alle vine i supermarkederne er jo på tilbud.

Rating 3/7  

2014 Anna et André Durrmann, Pinot Noir Cuvée Nature, Alsace, Frankrig

2014 Anna et André Durrmann, Pinot Noir Cuvée Nature, Alsace, FrankrigDe edbmæssige udfordringer har krævet lidt væske … og ét af væskedepoterne som måtte i spil var denne flaske Pinot Noir Cuvée Nature fra Anna et André Durrmann a.k.a. Domaine Durrmann. Og det hjalp på kræfterne … tak som spørger.

Domaine Durrmann finder vi ved byen Andlau, opkaldt efter floden L’Andlau, som løber lige forbi byen. Det er omkring 30 kilometer nord for Colmar i område Bas-Rhin i Alsace … lige for foden af det midterste bjerg i Vogeserne bjergkæden. Og helt præcis på adressen Rue des Forgerons.

Vinhuset er grundlagt af André Durrmann i 1979, hvor han overtog forældrenes gamle ejendom fra 1600-tallet midt i Andlau. Til ejendommen hørte også 1,5 hektar vinmarker, som forældrene havde passet og lavet en smule vine fra. De havde endda solgt lidt siden 1969, men da faderen var skomager, så blev det ikke til så meget vin.

Men der var en lang slægt af vinavlere på Andrés mors side, så de første år fortsatte André egentlig blot forældrenes hidtidige produktion, men efter nogle år begyndte han eksperimentere, købte yderligere vinmarker fra familie og naboer og omlagde også produktionen til principperne i permakultur.

Permakultur handler om at tage et personligt ansvar for egen adfærd, for samfundets indretning og for hele planeten. Efterhånden har permakulturen udviklet sig til en alsidig og verdensomspændende bevægelse for alle aspekter af økologisk og bæredygtig indretning af samfundet. Etikken i permakultur er omsorg og respekt for hele naturen, alle mennesker og ligelig fordeling af ressourcer.

For permakulturister handler det om at lære af naturens erfaringer ved at iagttage, aflæse og forstå naturens universelle mønstre. For André betyder det, at han planter træer i sine vinmarker, pløjer ikke, lader får trippe rundt i vinmarkerne, klipper aldrig sine stokke, men forsøger i stedet at bringe naturen tilbage i vinmarkerne. Nå, rolig nu Søren Ryge.

Tanken er at mikroorganismer nu engang har det bedre når naturen går sin egen naturlige gang. Træerne i vinmarkerne er med til at give mere liv, skygge i perioder med ekstrem hede (bliver mere og mere aktuelt) og skygge ved andre voldsomme vejr-situationer. Siden 1998 har vingården også været drevet økologisk.

I dag har André 7 hektar vinmarker, og producerer årligt mellem 25-40.000 flasker vin årligt … afhængig af årgangen. Hele produktionen sker på den gamle ejendom midt i Andlau, men der er ingen kælder i ejendommen, hvilket er umuligt pga. grundvandet. Derfor sker produktionen i et par sidebygninger, som stammer fra 1736. Og i produktionen sker tingene også helt naturligt, dvs. ingen tilsætningsstoffer … udover lidt svovl i de fleste af vinene og ellers fremstilles de fleste af vinene i rustfrie ståltanke.

Der er godt nok en række store foudres, som har tilhørt Andrés mors familie, men kun to af dem kan bruges … resten er efterhånden for gamle og utætte.

Hvad skal vi ellers sige om den gode André Durrmann? Jo, vi har helt glemt hans kone, som jo også tager del i slæbet. Hun hedder Anna og stammer fra Polen. Og så går André virkelig ind for miljøet og kører derfor selvfølgelig også i el-bil … en permakulturvenlig bil.

Her har vi Pinot Noir fra den skøre og geniale franskmand … og som importøren skriver; usvovlet, økologisk Pinot Noir – intet tilsat, kun natur! Og det kan sgu også smages, ja faktisk endda mest duftes, for næsen byder på godt med urter, surkål, nytårskrudt, røg fra et gevær, vilde jordbær, svag gran og en eller anden form for mineralitet. Virkelig nærmest biodynamisk, vild, syrlig og urtet i udtrykket.

Smagen er sådan meget frisk, frugtrig … nærmest læskende … men på en ganske syrlig og alligevel ganske let facon. Syrlig lethed. Der er grønne noter, mineralsk islæt, men på samme måde som Durst’s Pinot, så kommer der mere sødme og rund frugt – jordbær specielt – frem, når der kommer luft i glasset og vinen får tid til at ånde. Syrlig voksensaftevand af bedste skuffe. Hvor er det dog interessant!

Købt hos Extra Brut Vinimport, pris 105 kr., hvilket er billigt for denne oplevelse. Et must buy.

Rating 5,5/7  

2014 Staatlicher Hofkeller Würzburg, Hofkeller Riesling Kabinett, Franken, Tyskland

2014 Staatlicher Hofkeller Würzburg, Hofkeller Riesling Kabinett, Franken, TysklandSom den faste læser måske allerede har erfaret, så har Houlbergs blog igen været nede … og igen pga. malware angreb. Helvede og sgu … en kamp, som jeg – som almindelig dødelig edb-mongul – er ved at tabe.

Endvidere er udseendet nu også anderledes, idet jeg har været nødsaget til at vælge et nyt WordPress tema, men det vil jeg i løbet af den kommende måned forfine og gøre bedre … indtil videre må I leve med det lidt underlige udseende. En forbedring vil nogle sikkert sige, men sådan er det nu engang. En her og nu løsning.

Mens jeg har kæmpet med nye sikkerhedsindstillinger – heldigvis bistået af min tro væbner på det område, vinbuddy og IT securitymaster Jan (skylder dig sgu en god flaske druevæske) – har jeg måtte styrke mig på lidt vino, bl.a. denne Riesling fra Franken … en Hofkeller Riesling Kabinett fra Staatlicher Hofkeller Würzburg, som jeg besøgte sidste sommer … gud, hvor jeg savner en ferie i det store vinland … langt væk fra ondtsindede og bebumsede edb-hackere.

Staatlicher Hofkeller Würzburg har jeg dog skrevet om før. Det er ligesom Juliuspital og Bürgerspital et af det helt store og traditionelle vinhuse i Würzburg, og har samtidig en lang og spændende historie. Det ligger lige i centrum af byen og har faktisk deres vinkældre under det imponerende Residenz palads.

Huset har en knap 900-årig historie, da dets oprindelse kan spores helt tilbage til år 1128, hvor det blev doneret til den fyrstelige biskop Embricho. Derefter var vinhuset i mange århundrede ejet af de forskellige –og stinkende rige – fyrstebiskopper i Würzburg.

I 1814 overgik ejerskabet til det bayeriske kongerige, og vinhuset hed på det tidspunkt da også Königlich Bayerischer Hofkeller. I 1918 – efter monarkiet afslutning i Bayern, hvor kongestyret blev en del af Det Tyske Kejserrige – ændrede man navnet til det nuværende; Staatlicher Hofkeller Würzburg. Og den dag i dag ligger ejerskabet af vinhuset fortsat hos delstaten Bayern.

Staatlicher Hofkeller Würzburg har i alt 120 hektar vinmarker i Franken og laver omkring 850.000 flasker vin hvert år. Der marker ligger meget spredt, og således har de iWürzburg parceller på markerne Stein, Innere Leiste og Schlossberg. I Randersacker har de Pfülben, Teufelskeller, Lämmerberg og Ewig Leben.

Derudover tæller markerne Predigtstuhl i Dorfprozelten, Bischofsberg i Großheubach, Abtsberg i Hörstein, Altenberg i Abtswind, Stollbergen i Handthal, Julius Echter-Berg i Iphofen, Trautlestal i Hammelburg, Scharlachberg i Thüngersheim, Kreuzberg i Marktheidenfeld og endelig Kelter i Himmelstadt.

Selve vinkælderen ligger – som nævnt – under Residenz-paladset, og ikke under Residenz-pladsen, som mange fejlagtigt antager. Vinkælderen er i stil med paladset en turistattraktion, og vi besøgte da også kælderen under vort besøg i Würzburg.

Ja, ret beset er der faktisk to kældre, nemlig både den gamle kælder, hvor turisterne trækkes rundt og ellers anvendes til diverse arrangementer og smagninger … og så den nye og mere moderne kælder, hvor der er ny teknologi, rustfrie ståltanke og produktion af de mange vine. Den nye kælder ligger under den sydlige fløj af paladset.

I den gamle kælder havde fyrstbiskopperne oplagringsplads for 1,4 mio. liter frankenvin, og her kan man i øvrigt se mange gamle egetræsfade, nogle endda af gigantisk størrelse … helt op til 50.000 liter, hvilket må siges at være ganske imponerende.

Faktisk findes der i denne Beamtenkeller – tjenestemandskælderen – tre af de helt store og meget gamle fade, bl.a. et berømt Sveriges-fad, bygget helt tilbage i 1684 og navngivet efter den svenske Kong Gustavus Adolphus erobring af byen i 1631. Den gamle kælder bruges i dag fortsat til lagring af nogle af vinhusets vine.

I dag ledes foretagende af Weingutsdirektor Michael Jansen, mens vinproduktionen er lagt i hænderne på kældermesteren Friederike Voigtländer.

Denne Hofkeller Riesling Kabinett var faktisk den vin, som vi smagte efter den lange tur rundt i vinkælderen. På det tidspunkt … efter en sand lavine af snak fra guiden … og det meste kunne vi ret beset ikke forstå, da hun snakkede ekstremt hurtigt … var det et velkomment glas vin.

Med sit guldpræg på flasken er den lidt anderledes end de øvrige vine fra vinhuset, men om det blot skyldes, at den er lavet til turisterne eller om det er en jubilæumsudgave, skal jeg ikke gøremig klog på. Jeg har heller ikke nogle oplysninger omkring produktionen af vinen, som vel er en Gutswein … og altså i en halvsøde Kabinett udgave.

Duften er sådan nærmest præget af lidt tyggegummi, sødme, nødder, hyld … men ellers lidt neutral. Smagen er bestemt til den søde side, men den hænger nu meget godt sammen og er okay balanceret. Bevares, der mangler lidt syre og rygrad, men er blød, sød og føjelig. Efter en lang rundtur i kolde kældre, så smager den sgu helt okay.

Købt i Staatlicher Hofkeller Würzburgs tilhørende, flotte vinbutik … men prisen kan jeg faktisk ikke huske. Vil gætte på omkring et sted mellem 8-10€.

Rating 4/7

2013 Weingut Andreas Durst, Pinot Noir, Pfalz, Tyskland

2013 Weingut Andreas Durst, Pinot Noir, Pfalz, TysklandNavnet Durst har stolte traditioner indenfor fotografi … firmaet Durst – grundlagt af Julius og Gilbert Durst i 1936 – producerede nemlig forstørrelsesapparater til mørkekamre og konkurrerede bl.a. med Leitz/Leica. Derfor var det måske også ganske passende, at Andreas Durst blev fotograf, selvom han ikke – mig bekendt – kommer fra samme familie, ligesom han heller ikke er i familie med Fred Durst fra bandet Limp Bizkit.

Andreas er nemlig født i Wuppertal og oprindelig studerede fotografi og filmdesign. Han blev hurtigt en respekteret fotograf og arbejdede primært freelance. Han arbejdede bl.a. sammen med mange af de store tyske vingårde i forbindelse med et projekt, hvor han i 2006 levede fotografier til Stuart Pigotts vinbog Wein spricht deutsch.

Der rejste han rundt til alle vinregionerne i Tyskland og fangede både de smukke landskaber, vinbønderne og deres personligheder med sit kamera. Det var sikkert i løbet af det år, at Andreas blev inspireret til selv at kaste sig over vinproduktion. Og fik tørst for vinproduktion, so to speak.

I 2008 flyttede Andreas Durst til Bockenheim i den nordlige del af Pfalz og begyndte på hobbybasis sit lille vinprojekt med produktion af vin, ren spontangæring i to demijohns i hans kontor, men allerede året efter voksede projektet i omfang og produktionen blev flyttet til vaskerummet i en gammel stald og derudover måtte han også inddrage sin garage til vinene.

Andreas startede med at lave hvidvin, bl.a. vinen han kalder Riesling Grosser Durst Pfälzer Landwein, men i dag omfatter produktionen også vine på Grauburgunder og Weißburgunder, Silvaner, Portugieser samt Spätburgunder. Og det er alle håndlavede vine i beskedent produktionsantal. Produktionen er vistnok alene på omkring 5.000 flasker årligt.

Her har vi fat i Durst’s Pinot Noir, som er en NoSO2 … hvilket på dansk betyder uden brug af svovl/sulfitter. Svovl benyttes normalt i alle faser af vinproduktionen. Det kan tilsættes i små mængder på druerne eller når de presses for at fjerne uønskede bakterier og vildgær. Vinen svovles typisk igen når den hældes på beholder og igen når den kommer på flaske for at forhindre oxidering. Det kan også benyttes til at rengøre udstyr.

Men hos Durst er der således slet ikke anvendt svovl og samtidig fuldstændig biodynamisk, og det fornemmes med det samme i duften, som har en lidt syrlig, biodynamisk side … meget animalsk, urtet … tæt på noget gæret ensilage. Men – meine damen und herren – med lidt luft og gerne et stort glas, så sker der sgu ting og sager. Der åbnes op for godt med kirsebær, tranebær, lidt anis og mere sødkrydrede noter samt et skvat kanel og vanilje.

Det syrlige og rå fortsætter i smagen, men den har alligevel en lidt sød side, dog med peber, jern, jod, hindbær, jordbær samt fin lethed og en insisterende syre, som fortsætter gennem hele smagsspekteret. Lidt af en charmetrold, men giv den endelig store glas samt godt med tid til at åbne op for sluserne. Så bliver du belønnet.

Købt hos Extra Brut Vinimport, hvor en flaske koster 190 kr.

Rating 5,5/7  

2013 Weingut von Racknitz, Riesling Trocken, Nahe, Tyskland

2013 Weingut von Racknitz, Riesling Trocken, Nahe, TysklandNoch Mehr Riesling … og igen skal vi tilbage til Weingut von Racknitz, men her med deres almindelige Gutsriesling, som bare hedder Riesling Trocken. Sidste gang var den storesøsteren, enkeltmarksvinen Oberhäuser Kieselberg Riesling, som jeg smagte og var ganske imponeret af.

Vinhuset drives af Luise von Racknitz Adams samt hendes mand Matthias Adams. Luise Freifrau von Racknitz-Adams er adelig … en rigtig baronesse, som kommer fra en lang slægt af baroner, som man i Tyskland i øvrigt kalder for Freiherrer.

Von Racknitz slægten stammer fra Steiermark i Østrig, hvor den i 1180 holdt til på Schloss Pernegg og var venner med hoffet.

Da familien var protestanter og i 1629 ikke accepterede den nye kejsers katolske tro, så mistede de hurtigt indflydelse og så måtte Freiherr Gallus von Racknitz allerede samme år forlade Østrig sammen med frue og børn. De slog sig ned i Tyskland … først Regensburg og senere Nürnberg.

Baronesse Luise er datter af en af de gamle efterkommere af slægten, nemlig Hans-Lothar Freiherr von Racknitz, hvis familie siden 1753 bl.a. har ejet den gamle klosterruin Kloster Disibodenberg med tilhørende jord i Odernheim am Glan … ved Glan floden omkring 20 kilometer sydvest for Bad Kreuznach i Nahe.

Klosteret kan spores tilbage til 1100-tallet, hvor det var hjem for den tyske helgen, abbedisse, mystiker, forfatter, læge og komponist Sankt Hildegard af Bingen. Klosteret var senere også en del af det store Kolster Eberbach og havde – som alle gode klostre – selvfølgelig også produktion af vin fra de tilhørende vinmarker.

Under Hans-Lothar Freiherr von Racknitz’ ejerskab led vinproduktionen imidlertid og vinhuset var i 2002 tæt på et kolaps, så familien hyrede et konsulentfirma til at hjælpe med udviklingen. De ringede til Matthias Adams, som på det tidspunkt ledte efter en vingård.

Matthias Adams var tidligere bankmand og finansdirektør i det store teknologiselskab Infineon Germany. Han havde besluttet sig for – inden han blev 40 år – at foretage et karriereskift. Han sagde derfor jobbet op og begyndte at studere vinproduktion, da en ven fra et stort konsulentfirma ringede og spurgte, om han ville undersøge, om han kunne hjælpe/redde og eventuelt investere i vinhuset i Odernheim.

Det undersøgte Matthias fluks og sagde ja til opgave. Det endte dog med, at han blev forelsket i Hans-Lothars datter Luise, og siden har de i fællesskab drevet Weingut von Racknitz, hvor Luise står for produktionen i vinkælderen og pasningen af parrets to børn, mens Matthias passer vinmarkerne. Siden 2015 har Luise dog selv stået for hele driften af vingården.

Og vinhuset er begunstiget af nogle helt fantastiske vinmarker af bedste kvalitet … faktisk nogle af de bedste marker i Nahe, dels bestående at de marker, som tidligere tilhørte klosteret og dels yderligere tilkøbte parceller. Samlet har parret 13 hektar vinmarker, hvor de bedste er de stejle Niederhauser Klamm og Hermannshohle samt de mere ukendte Schlossbockelheimer Konigfels, Rotenfels, Traiser Bastei og Oberhäuser Kieselberg.

Og siden 2003 har de virkelig fået hævet kvaliteten, og det er blevet bemærket. Vinhuset er kvalitativt i raketfart på vej op af den vinøse rangstige i Tyskland. Gault&Millau har for nyligt givet dem prædikatet Rising Star i Nahe. De bliver i dag også sammenlignet med andre Nahe producenter som Dönnhoff, Diel, Gut Hermannsberg og Schäfer-Fröhlich.

Vinhuset producerer årligt omkring 40-50.000 flasker vin og alle vinene fremstilles økologisk, men uden certificering, og denne Gutsriesling er således én af disse flasker. Næsen er grønne og gule æbler, abrikos, citrus, ristede pinjekerner og mandler samt et mineralsk islæt. I munden er vinen fyldig og intens med grape, skøn friskhed, fin gennemgående syre, mineraler … om end måske en kende vandet, men det er et uhyggeligt højt niveau for en vin, som alene er husets entry-level Riesling.

Forhandles af Vinova, hvor prisen er 100 kr.

Rating 5/7

2014 Weingut Kurt Hain, Piesporter Goldtröpfchen Riesling Trocken, Mosel, Tyskland

2014 Weingut Kurt Hain, Piesporter Goldtröpfchen Riesling Trocken, Mosel, TysklandHotel Piesporter Goldtröpfchen ligger midt i Piesport lige ved Mosel floden og drives af familien Hain, som også er vinbønder og ejer store del af den berømte og historiske vinmark Piesporter Goldtröpfchen, som også har givet navn til hotellet. Og her har vi netop en Riesling fra den berømte mark … endda i en 1,5 liters magnum flasker … 48 centimer høj. Motherfucker.

Vinhuset har været drevet af familien Hain siden det 17. århundrede, og drives i dag af Gernot Hain sammen med hustruen Susanne. De overtog driften af familieforetagendet inkl. Hotel Piesporter Goldtröpfchen i 1988.

Og de sørger både vinproduktion og passer hotellet … perfekt kombo, hvor gæsterne på terrassen kan nyde et kold glas Riesling fra husets egne kældre og nyde udsigten udover Mosel floden. Vinproduktionen sørger Gernot for, og han har samlet 8,5 hektar vinmarker fordelt på markerne Piesporter Goldtröpfchen, Piesporter Domherr, Piesporter Falkenberg og Piesporter Treppchen.

De bedste marker er Piesporter Goldtröpfchen og Piesporter Domherr og ud af Hains samlede 8,5 hektar, så udgør de to marker 6 hektar. Specielt Piesporter Goldtröpfchen er – i bogstaveligske forstand – historisk og er således allerede nævnt som en særlig vinmark tilbage i år 371 af den romerske lærer og digter Decimius Magnus Ausonius i digtet Mosella om den tyske flod Mosel.

Piesporter Goldtröpfchen er en sydvendt skråning med en undergrund af sølvgrå skifer og i bunden af marken blev der i 1985 endda fundet rester fra en romersk vinpresse og vineri fra det 4. århundrede. Vineriet havde 7 bassiner, der kunne håndtere druer fra ikke mindre end 60 hektar, hvilket gør det fundet til det største historiske vineri nord for Alperne.

Og dokumenter fra år 777 viser også, at marken på et tidspunkt blev doneret til benediktinerklosteret i Prüm. Siden 1400-tallet har Piesporter Goldtröpfchen været tilplantet med Riesling og kurfyrsten Clemens Wenceslaus skrev endda en forordning, som gjorde at Piesporter Goldtröpfchen altid skulle være tilplantet med Riesling.

Senere i 1868 var Piesporter Goldtröpfchen i de preussiske vinkort klassificeret som en Klasse 1 Lage og marken er i dag under VDP klassifikationen fortsat en Erste Lage mark, og en lang række gode producenter har parceller på Piesporter Goldtröpfchen, bl.a. Weingut Grans-Fassian, Weingut Reinhold Haart, Weingut Reichsgraf von Kesselstatt, Weingut Joh. Haart, Weingut Günther Steinmetz … blot for at nævne nogle få.

Her har vi fat i Hains Piesporter Goldtröpfchen Riesling Trocken … endda – som nævnt – i en stor 1,5 liters magnum flaske, et stort kampvognsprojektil af en flaske, 48 centimeter lang og fyldt med herlig Mosel væske af bedste skuffe. Men er den også eksplosiv? Ja, lad os smage disse gulddråber.

Næsen virker i starten umiddelbart lidt neutral, men efterhånden begynder der at dukke aromaer op … våde fade, mineraler og der fornemmes også en vis dybde. Der er gule frugter, svampe, let citrus og en smule hospitalsgang. Der er ingen petroleum, men vinen er også endnu ung … en teenager. Smagen er blid og blød, fin syre med lidt grape, lime og en lidt stenet mineralitet.

Jeg har fået mit eksemplar i gave, men ellers forhandles vinene fra Hain af Fionia Vin, men denne er ikke pt. i sortimentet. I Tyskland koster den 13,00€ og på Vivino står en 75 cl. flaske til 99 kr.

Rating 4,5/7  

2011 Weingut Georg Gustav Huff, Spätburgunder Alte Reben, Rheinhessen, Tyskland

2011 Weingut Georg Gustav Huff, Spätburgunder Alte Reben, Rheinhessen, TysklandMalware har ikke noget med malervarer at gøre, men er en forkortelse af de to engelske ord malicious software, hvilket på dansk betyder ondsindet programkode. Og det er netop dét, som min vinblog har været ramt en del af på den seneste. Imidlertid er min vinbuddy Jan ekspert i IT-sikkerhed, så han var forleden forbi for at udrette mirakler med mit site. So far so good.

Udover sin søde frue havde han imidlertid også lidt vino med, som vi kunne nyde undervejs … og det var en flaske fra vores hofleverandør … eller vel rettere huffleverandør, nemlig Weingut Georg Gustav Huff, som jeg besøgte sidste sommer og som Jan også tidligere har besøgt.

Huset har jeg skrevet om en del gange, så det skal jeg ikke trætte jer med igen … søg blot på Huff i søgefeltet til højre, så dukker der en del blogindlæg op, bl.a. med billeder nede fra vingården i den lille by Schwabsburg tæt på Nierstein i Rheinhessen.

Det er et hus, som laver fremragende vin, men til virkelig overkommelig penge, så selvfølgelig er det blandt vore favoritter. Selv hustruen min er vild med vinene fra Huff. Og Jan havde taget en af husets absolutte topvine med, nemlig deres Spätburgunder Alte Reben. Alene lavet med druernes naturlige gør og lagret 18 måneder på franske egefade.

Den er ikke på nogen måder ramt af malicious software … selvom der dog er ganske meget soft i denne vin. Og ach du lieber august und mein got, hvor er det bare fantastisk Spätburgunder. Den ramte mig vist lige i hjertekulen den dag. Næsen er total sød stald, herlig animalsk med kohuder, dyb sødme, afbarket træstammer, kanel, vanilje og et skvat peber.

Smagen er blød, blid, rund, moden … WAUW. Det er moden frugt i total balance med syren, sødmen og pebrede noter. Har en sindssyg flot elegance. Det smager bare godt. Sådan smager god Spätburgunder … excellence med kryds og bolle. Far er meget glad.

Købt på vingården, hvor prisen er 15€ … eller omkring 112 kr., og det er altså afsindigt billigt for denne vin.

Rating 7/7 

2015 Ampeleia, Unlitro, Toscana, Italien

2015 Ampeleia, Unlitro, Toscana, ItalienAnders hos Bichel Vine havde anbefalet mig denne lille charmetrold. En buttet … ja nærmest fed lille flaske med navnet Unlitro præget i flasken og skrevet 4 gange på etiketten … så fat det dog! Indholdet selvfølgelig også 1 liter – helt forstået – og fra vinhuset Ampeleia Società Agricola, som ligger ved byen Roccatederighi i Maremma området ved kysten i det sydlige Toscana.

Ampeleia er grundlagt i 2002 som et projekt mellem vennerne Elisabetta Foradori, Giovanni Podini og Thomas Widmann. De købte ejendommen i Roccatederighi af ægteparret Heather og Peter Max Suter. De stammede fra Schweiz og havde selv i 1960’erne købt gården, som dengang var nedlagt og forfalden.

Suter familien forvandlede den imidlertid til en velfungerende ejendom med skovdrift, korn, får og en mindre vinproduktion. De var også ansvarlige for, at der i stor stil blev plantet både Cabernet Franc og Merlot på markerne.

Det er Elisabetta Foradori, som er den drivende kraft i foretagendet, og hende er vi da også tidligere stødt på her på bloggen. Hun driver nemlig familieforetagende Azienda Agricola Elisabetta Foradori oppe i Alto Adige området. Jeg har tidligere smagt og skrevet om en af vinene derfra, nemlig en 2010 Morei Teroldego, lavet på druen Teroldego.

I dag er det dog også alene Elisabetta Foradori og Giovanni Podini, som driver Ampeleia, da Thomas Widmann i 2009 måtte udtræde på grund af forretninger i hans hjemland.

Ampeleia Società Agricola består af samlet 150 hektar jord, men alene 40 hektar er vinmarker, som ligger i tre niveauer … det som de lokalt kalder Ampeleia di Sopra, hvilket er den øverste del, dernæst Ampeleia di Mezzo og endelig Ampeleia di Sotto, som den laveste beliggende del. Der dyrkes i dag primært druesorterne Cabernet Franc samt Sangiovese, men også andre druer som Grenache, Carignano, Mourvedre, Alicante Bouschet og Marsellan.

Denne Unlitro er lavet med druer fra vinhuset yngste vinstokke. Det er et blend overvejende på Grenache blandet med Carignan og Alicante Bouschet fra marker i 200-350 moh. Dyrket biodynamisk, selvom gården alene er certificeret økologisk og ellers vinificeret så naturligt som muligt, dvs. ingen tilsætning af gær og uden filtrering. Gæret og lagret på cement og flasket med minimal svovl.

I glasset er vinen overraskende lys … næsten tæt på en fyldig Spätburgunder. Svært at se, at det primært er Grenache. Duften er helt klart kirsebær, lyse kirsebær, blæk, mynte, estragon samt et svagt og lidt lyst animalsk og parfumeret islæt. I munden en forholdsvis let, læskende, saftig og herlig vin med frisk frugt samt peber. Meget let at drikke og alligevel med lidt sjæl og charme. Det er sgu meget godt … og så er der en liter i flasken.

Købt hos Bichel Vine, pris 119,75 kr.

Rating 5/7

2014 Weingut Der Pollerhof, Frau Mayer Grüner Veltliner, Weinviertel, Østrig

2014 Weingut Der Pollerhof, Frau Mayer Grüner Veltliner, Weinviertel, ØstrigInden Frau Mayer drog sit sidste suk i sit lille, sirligt rene køkken med blomstret tapet, så har hun måske kigget ud på vinmarkerne og følt, at livet havde været godt. Hårdt … men godt. Efter hendes farvel til livet, så blev marken udenfor det sirligt rene køkken imidlertid overtaget af Weingut Der Pollerhof.

Men ikke alt går tabt i en travl verden, for den gode vingut Pollerhof har til Frau Mayers ære – og egen vinding – lavet vinen Frau Mayer Grüner Veltliner med druer fra den gamle frues mark. Han har samtidig forsynet vinen med en etiket, som er det tapet, som Frau Mayer havde i sirligt rene, lille køkken. Det er sgu da herligt.

Vingården Der Pollerhof er grundlagt af familien Poller tilbage i 1920’erne og ligger i byen Röhschitz i den vestlige del af Weinviertel syd for byen Retz. Siden 1992 har det været Erwin Poller, som har drevet vingården med dens samlet 20 hektar vinmarker.

De bedste vinmarker er markerne Riede Galgenberg og Riede Königsberg , hvor undergrunden er domineret af Löss … som er betegnelsen for den jord, der er i store dele af Østrig. Den er en løs jord og stenart, som især Riesling og Grüner Veltliner trives rigtigt godt i.

Erwin havde inden overtagelse af vingården arbejdet på vingårde i både Tyskland, Italien, Frankrig og USA, og har fået stor erfaring omkring vinproduktion fra de mange rejser. Han driver familiebruget fuldstændig økologisk og har bl.a. levende høns gående rundt på alle vinmarkerne.

Erwin Poller laver en række vine med personlig karakter … både i udseende og smag. Han laver omkring 13-14 forskellige vine, og nogle altså med underlige etiketter. Således er der fx jord fra vinmarkene på etiketten på vin Vom Löss og denne Grüner Veltliner har – som nævnt – et tapet som etiket.

Men lad jer endelig ikke snyde af den fancy etiket … for det er altså rigtig charmerende vin. Og WAUW for en næse … aromatisk, animalsk, dyb og virker med første indtryk, som en fed, oversøisk Chardonnay, men er langt mere floral med frugtsten, mineraler, svage krydderier, grape, hyldeblomst, honningmelon og fersken.

I munden er vinen perlende … næsten mousserende … men også kun næsten. Den har et krydret element, sådan lidt sødkrydret med modne frugter, tropiske frugter, urter og en nærmest italiensk syre. Frugt, syre og fylde er i god balance, og et meget livlig vin, tror jeg er bedste udtryk. En vin med mange ansigter … og jeg ka’ li’ dem alle.

Købt hos Husted Vin til 135 kr. Køber du 6 flasker er prisen 117 kr. pr. flaske.

Rating 5/7   

Blog om vin & gode oplevelser