2012 Weingut Berhard Huber, Malterdinger Bienenberg Spätburgunder R GG, Baden, Tyskland

2012 Weingut Berhard Huber, Malterdinger Bienenberg Spätburgunder R GG, Baden, TysklandJeg havde også valgt en klassisk vin som min første rødvin til vores blindsmagning … nemlig tysk Spätburgunder og endda en af topvinene fra nu afdøde Weingut Berhard Huber i form af hans Malterdinger Bienenberg Spätburgunder R Großes Gewächs.

Vinhuset besøgte jeg tilbage i sensommeren 2016 … det kan du læse om i indlægget Besøg hos Weingut Bernard Huber i Malterdingen. Dengang var altså rødt dog udsolgt … vi smagte godt nok denne Malterdinger Bienenberg Spätburgunder i en ufærdig 2014 årgang, men kunne ikke købe noget … udover de hvide.

Malterdinger Bienenberg Spätburgunder R Großes Gewächs er lavet med druer fra 40 år gamle vinstokke, høstet med et beskedent udbytte på 28 hektoliter pr. hektar.

I produktionen er vinen lavet med 18-21 dages maceration og gæring alene med druernes naturlige gærceller og derefter lagret 18 måneder på barriques og flasket ufiltreret.

I næsen har vinen en lækker og røget frugt, kirsebær, hindbær, jordbær og frugten er nærmest også kandiseret samt en smule varmere i udtrykket end forventet, så varmen fra Baden området og lang maceration slår virkelig igennem.

Det dufter virkelig godt og intens og ingen tvivl om, at det er tysk Spätburgunder, selvom jeg ikke finder den søde, animalske kostald. Jeg elsker dog den modne, lette frugt med et aftryk af egefadene med en smule kanel, røg og lejrbål.

I munden smelter vinen nærmest med stoisk ro, breder sig – alt er zen – smelter og fader langsomt. Hvor er det elegant, flot og harmonisk. Frugten er kirsebær, moreller og derudover er syren meget levende, tanninerne bløde og vinen har samtidig en eller anden form for mineralsk og levende nerve. Fuck, hvor er det godt.

Købt hos Plus Ultra Wine , hvor en flaske koster 321 kr.

Vinanmeldelse 6/7

2016 Domaine Didier Charavin, Rasteau les Parpaïouns, Rhône, Frankrig

2016 Domaine Didier Charavin, Rasteau les Parpaïouns, Rhône, FrankrigDomaine Didier Charavin ligger lige udenfor Rasteau by … og derfra smager vi denne Rasteau les Parpaïouns … klassisk Rhône vin.

Vinhuset drives af Didier Charavin, som er 4. generation af vinavlere i Rasteau. Han overtog driften af vingården i 1985 , og indtil da havde familien ikke lavet egne vine, men solgt hele produktionen til naboer og det lokale kooperativ. Han besluttede sig for selv af lave, flaske og sælge vinene fra gården og opkaldte vinhuset efter sig selv Domaine Didier Charavin

Derefter blev gårdens kældre udbygget, og derfra laver Didier i dag sine vine, selvom han fortsat sælger en lille del af druerne til kooperativet. Men han har også hele 50 hektar vinmarker, hvor 44 ligger i Rasteau, mens de sidste 6 hektar er i Roquemaure.

Her smager vi Didier Charavins Rasteau les Parpaïouns, som er lavet på 50% Grenache, 40% Syrah og 10% Mourvedre fra 60-100 år gamle vinstokke fra de 3 marker  Quartiers de Villeneuve, Le Fournas og Les Chabertes.

Vinen er kaldt Parpaïouns som en hyldest til hans far, som fik øgenavnet Parpaïouns, der betyder sommerfugl på provencalsk. Vinen er produceret helt efter de gamle, klassiske metoder, bl.a. tramper Didier selv druerne og den er lagret i egetræsfade, men hvor lang tid fremgår ikke.

I næsen er ganske pæn tørhed, Rhône krydderier, grafit, syrlig og mørk frugt, tørret kød, sorte oliven og virkelig klassisk Rhône vin på alle måder. Smagen er læskende, saftig, ren og faktisk meget easygoing med et drys peber i eftersmagen.

Forhandles af Rasteauvin.dk, hvor prisen er125 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2013 Familia Zuccardi, Tito Paraje Altamira, Mendoza, Argentina

2013 Familia Zuccardi, Tito Paraje Altamira, Mendoza, ArgentinaSjovt nok er der igen vin fra Familia Zuccardi i glasset. Sidst var det deres Aluvional Paraje Altamira, men her er det lillesøsteren Tito Paraje Altamira, hvor druerne kommer fra samme marker i Valle de Uco.

Igen skal jeg undlade at skrive om vinhuset, som jeg har skrevet om nogle gange her på Houlbergs Vinblog. I stedet kigger vi så nærmere på denne Tito Paraje Altamira, som dog ikke er på ren Malbec, men lavet på 80% Malbec, 10% Cabernet Sauvignon og 10% Ancellotta.

Vinen er lavet til ære for Sebastián Zuccardis bedstefar Alberto, som blev kaldt Tito. Det var ham, som tilplantede familiens første vinmark. Formålet med vinmarken var egentlig ikke at lave vin, men at demonstrere effektiviteten af det kunstvandingsanlæg, som han havde opfundet.

Anlægget virkede fortrinligt, og som en sidegevinst blev Tito grebet af det at lave vin. Druerne kommer fra Paraje Altamira, som ligger omkring 1.100 meter over havet. Jordbunden består kalkholdigt grus og sten i varierende dybde. Området er meget tørt, så markerne bliver vandet med smeltevand fra de bagvedliggende Andesbjerge.

Druerne til Tito Paraje Altamira er håndplukket og sorteret. I vineriet sorteres druerne endnu en gang og afstilkes. Gæringen starter spontant med druernes naturlige gærceller.

Hele processen foregår i cementtanke over 20-30 dage. Efter endt gæring og maceration lagrer vinen på såvel træfade som cementtanke inden aftapningen, som sker ufiltreret. Vinen har fået 92 Parker point og er af Decanter udråbt som Best Red Blend in the World i kategorien 15£ vine … store ord.

Næsen er mørke frugter, solbær, brombær, modne kirsebær, tætpakket frugt, balsamisk fedme og surhed i frugten, lidt skovbund, krydderier, røg og grafit. Det smager også af solmoden solbær, en vis tørhed, tydelige tanniner og en sødme, som indikerer oversøisk vin. Der er en vis saftighed over vinen.

Forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske koster 299 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 269 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2011 Weingut Wachter-Wiesler, Blaufränkisch Alte Reben Eisenberg, Burgenland, Østrig

2011 Weingut Wachter-Wiesler, Blaufränkisch Alte Reben Eisenberg, Burgenland, ØstrigWeingut Wachter-Wiesler drives af den unge Christoph Wachter, ligger i byen Deutsch Schützen lige nedenfor Eisenberg an der Pinka og lige op til den ungarske grænse i Burgenland. Vi smager her den unge Wachters Blaufränkisch Alte Reben Eisenberg.

Christoph har overtaget driften efter sine forældre Theresa og Franz Wachter, som dog fortsat hjælper sønnike på gården. Men der er også nok at se til, for udover vinproduktionen driver familien nemlig også et vinothek, restauranten Ratschen, et wohnothek aka Bed and Breakfirst samt en Buschenschank, hvilket vel nærmest kan karakteriseres som et slags værtshus med udskænkning af vin.

Weingut Wachter-Wiesler er reelt en fusion af to vingårde, som blev drevet af Christophs to bedsteforældre – Béla Wachter på faderens side – og Jóska Wiesler på moderens side. I dag ejer den samlede vingård 13 hektar vinmarker, som primært ligger omkring byerne Deutsch-Schützen og Eisenberg.

Samlet fylder rødvinene 95% af markerne og det er – udover Blaufränkisch – også sorterne Zweigelt, Cabernet Sauvignon og Merlot, men de hvide druer er Grüner Veltliner, Welschriesling og Weißburgunder. Alle marker dyrkes fuldstændig økologisk.

Udover egne druer, så køber Weingut Wachter-Wiesler også druer fra 2 hektar ejet af andre, lokale vinavlere. Den primære drue hos Wachter er dog helt klart Blaufränkisch, som kommer fra meget gamle vinstokke.

Og det er netop sådan en fætter, som vi nu har fået i glasset … Blaufränkisch Alte Reben Eisenberg, hvor druerne kommer fra 40-80 år gamle vinstokke fra markerne Hummergraben, Saybritz, Szapary, Fasching og Reihburg.

Vinen er lavet med spontangæring i 500 liters egefade med gæring over 30 dage. Efter endt fermentering er vinen lagret 21 måneder på 1.500 liters fade.

I næsen er der godt med røg, kirsebær, sødme, let gæret og kraftig i frugten og derudover sødme, gazebind og jern. Der er noget herligt animalsk og bondsk over vinen, som derudover har en meget ren, direkte nerve med masser af syre.

Smagsmæssigt er det lidt samme historie … igen virker det som en bondsk vin, en rigtig landvin med lethed, moden frugt, kirsebær, jordbær og en landlig syrlighed. Det er tørt, mineralsk med kontant afregning. Det smager sgu godt.

Forhandles af Vinpusheren, men prisen kender jeg ikke.

Vinanmeldelse 5,5/7

2014 Dominio del Águila, Albillo Viñas Viejas, Ribera del Duero, Spanien

2014 Dominio del Águila, Albillo Viñas Viejas, Ribera del Duero, SpanienJeg er aldrig tidligere stødt på den spanske drue Albillo, men da jeg smagte denne Albillo Viñas Viejas fra vinhuset Dominio del Águila røg jeg nærmest ned af stolen. Jeres flittige vinblogger svimler helt hen og er både forbløffet, lamslået, paralyseret, forbavset og glad.

Dominio del Águila er et familiedrevet vinhus, der ligger i La Aguilera, som er en lille landsby i Ribera del Duero. Det er grundlagt i 2010 af vinmageren Jorge Monzón og arkitekten Isabel Rodero. Jeps, det er parret, som du kan se i vinmarkerne på billedet ovenover.

Jorge kommer fra en familie af vinbønder og har studeret til ønolog i både Bordeaux og Bourgogne. Han har efterfølgende arbejdet hos det legendariske Domaine de la Romanée-Conti i mere end to år, for Vega Sicilia-koncernen i et år og som teknisk direktør for Bodega Arzuaga-Navarro i 9 år.

På Dominio del Águila har parret samlet 30 hektar vinmarker med meget gamle vinstokke og alt – bortset fra 5 hektar – dyrkes økologisk og vingården har tidligere leveret druer til andre vinproducenter i området.

Parrets vingård stammer helt tilbage fra 1700-tallet og rummer vineriet med plads til gamle cementkar og egefade. Der har Jorge Monzón bl.a. lavet denne Albillo Viñas Viejas, altså på den mere ukendte drue Albillo.

Albillo er en spansk drue, som kan spores tilbage til mindst det 15. århundrede. Den findes primært i Ribera del Duero regionen, men også i Madrid, Ávila og Galicien.

Druen giver let parfumerede vine, har højt indhold af glycerol, som giver en glathed til vine og måske er det derfor, at der nogle gange tilsættes Albillo til de røde Ribera del Duero vine.

Druerne til denne Albillo Viñas Viejas er også dyrket økologisk og endda med inspiration fra den biodynamiske tilgang. Druerne høstet med håndkraft fra – Viñas Viejas – gamle vinstokke, der er over 100 år gamle og nogle endda præ-phylloxera.

Druerne presses ved gammeldags fodtramp, mens gæringen foregår over hele 10 måneder på egetræsfade med bærmekontakt og med lav svovling. Vinen modner derefter på franske egefade i 28 måneder ved 8-12 grader, Der er alene lavet 1.380 flasker af denne vin.

WTF? aka hvad fanden? Sikke en fabelagtig duft, som forførende svæver op af glasset. Der er harpiks, en form for modenhed, saltkaramel, fyldig, fed og cremet i glasset. Der er nødder, havvand, abrikos, banan, akacietræ og blomstereng. Det er som at blive fortryllet … man sidder bare paralyseret, for det er både fascinerende, dragende og aromatisk. WOAW.

Når vinen rammer munden smelter den nærmest med en virkelig blød frugt tilsat en utrolig behagelig syre, som breder sig i munden og langsomt fader ud. Selvom det kan virke som en fed væske, så bliver det aldrig en fed og tung vin i munden, men meget ren, aromatisk og med en sindssyg lang eftersmag.

Det er ganske enkelt fortryllende godt og jeg svæver lykkeligt … og karaktermæssigt svæver jeg også, blot mellem 6 og 6,5 af de fede fingre, men den fortjener bestemt de 6,5 Thumbs Up. Stor vin.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 749 kr., mens prisen er 649 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 6,5/7 

Vinaften 24. november 2018 … et vinøst Kinderæg

Jeg er enten foran med at drikke eller bagud med at skrive mine blogindlæg eller måske er det en kombination af begge dele. I hvert fald er det vist på tide, at jeg får skrevet om den seneste vinaften med vingutterne sidst i november … en vinaften med mig som vært, gæstgiver, traktør og beværter.

Aftenen havde været svær at sætte i kalenderen, og den 24. november var eneste possible mulighed … men denne aften skulle fruen sørme også ha’ sine gamle veninder fra skoletiden på besøg. Men når rådne dyr er gode … øh gode råd dyre, så endte vi med idéen om alligevel at holde de to middage samtidigt. Om jeg laver mad til 4 eller 8 personer er jo reelt totalt lige meget.

Således endte det med, at vinaftenen blev et vinøst Kinderæg aka Kinder Surprise med hele 3 ting, altså fruens fnisende kvindetamtam i tilstødende lokale i det houlbergske palæ, drengenes traditionelle blindsmagning med god mad og sluttelig smed jeg også en test af Weingut Teschs Riesling Vineyard Box ind som et yderligere forstyrrende tredje element.

Det tredje element passede imidlertid fruerne ganske vel, da de så kunne nyde de 6 Riesling vine efter vi ganske kort, som indledning på vinaftenen, havde smagt os igennem kassen. Min anmeldelse af Riesling Vineyard Box fra Weingut Tesch kan du i øvrigt læse i blogindlægget.

Aftenens to mandskaber arriverede med snorlige punktlighed kl. 18.00 … men efter lidt forvirring over de mange mennesker i jeres flittige vinbloggers gamle 70’er samtalekøkken, så fik jeg stanget et glas mousserende vin i drengenes glas, mens hustruen havde besluttet, at fruentimmerne skulle starte med en Hugo.

Mens vi derefter testede de 6 x Rieslinger, så serverede jeg lidt fattigmands foie gras aka kyllingepaté med cornichoner på bruschetta, valnødde- tapenade på bruschette samt nogle bacon/butterdejs twisters … halvdelen til drengene i havestuen og den anden halvdel til pigerne i stuen.

Udover de små starters, så havde jeg forberedt en lille 3-retters middag, som så sådan her ud:

  • Forret; Laks – kærnemælk – dild – radiser – oliven
  • Hovedret; Okse – kakao – pastinak – mysli – kirsebær
  • Dessert; Peberrod – is – hindbær – fløde
Laks – kærnemælk – dild – radiser – oliven

Lidt godt røget vildlaks serveret i en sauce af kærnemælk med dildolie i, lidt syltede agurker, skiver af friske radiser og så lidt hjemmelavet gurkemeje mayo, krydret græsk yoghurt og så en smule dild på toppen.

Retten skulle ha’ været drysset med nogle sorte oliven, som jeg i løbet af dagen havde tørret i ovnen og knust i små stykker … men midt i alle serveringerne, så glemt jeg sgu at drysse oliven henover retten … pokkers, men sådan kan det gå.

Det er jo også lige før, at retten ser ganske smuk ud … og vinmæssigt serverede jeg til drengene lidt virkelig lækker og eksklusiv Albillo Viñas Vejas fra vinhuset Dominio del Aguila.

Okse – kakao – pastinak – mysli – kirsebær

Hovedretten bestod af oksemørbrad rullet i kakao. Dertil lidt pastinak creme, hjemmelavet ristet mysli med bl.a. tranebær samt masser af nødder og så en indkogt sauce af rødvin og kirsebær.

Peberrod – is – hindbær – fløde

Til dessert havde jeg lavet lidt hjemmelavet peberrodsis, hvilket faktisk giver en ganske specielt og lækker smag med lidt bid. Jeg serverede det ovenpå knuste hindbær og dryssede retten med hindbærpulver … nemt, men egentlig ganske elegant.

Inden den 6-dobbelte Riesling test, så skulle vingutterne dog igennem aftenens første blindsmagning, nemlig den mousserende Grüner Veltlinger fra Weingut Zuschmann Schöfmann, som jeg nok tænkte ville volde dem en del kvaler … og jeg fik ret.

Efter Riesling testen gik den ordinære blindsmagning i gang med vinene fra hver af os. Det betød, at der for aftenen blev et udvalgt sortiment med følgende vi

Som vanlig følger der snarest link til mine beskrivelser og bedømmelserne af vinene. Enkelte har jeg allerede anmeldt og linket til, da jeg havde lovet hurtige anmeldelser af disse.

Skal jeg komme med mine vinøse højdepunkter, så blev det den hvide Albillo Viñas Vejas, Huber selvfølgelig … men det var også meget specielt at smage de to sidste vine, som begge var lavet på Grenache, men som nat og dag … den ene mørk, fed, tung, intens og den anden lys, let og blomsterrig. WOAW.

De 6 x Riesling + 2 x mousserende var ekstra i forhold til vort normale program. De ekstra vine med procenter og opsamlede promiller samt fruentimmere i nærheden så ud til at påvirke de ellers sobre vingutter, for stemningen steg hurtigt i takt med aftenen skred frem.

I blindsmagningen endte jeg som nummer sjok … mens Jan og Steffen endte af point. Når det sker, så bliver de to med lige antal point jaget udenfor døren, mens vi hælder en af aftenens vine i deres glas. Så skal de såmænd blot gætte, hvilken vin de har i deres glas.

Lad os bare afsløre, at de måtte udenfor døren en del gange. I takt med, at de gensmagte den ene vin efter den anden, så synes det også at påvirke deres evner til vurdering af vinene … men efter et lang stykke tid fik vi dog kåret en vinder, og det blev Steffen.

Vi fortsatte til langt efter midnat … godt humør og gode vine, men efter fruerne var taget hjem, så ebbede festen også langsomt ud og nu glæder vi os bare til næste vinaften.

2015 Tenuta del Principe, Sintra Romagna Albana Secco, Emilia-Romagna, Italien

2015 Tenuta del Principe, Sintra Romagna Albana Secco, Emilia-Romagna, ItalienIkke langt fra Autodromo Enzo e Dino Ferrari i Imola by i Emilia-Romagnafinder vi et af Gruppo Morinis mange bilhuse. Udover at forhandle Toyota, Lexus, Nissan, Honda og et par mærker mere, så ejer bilkoncernen også et par vinhuse tæt ved Imola, bl.a. Tenuta del Principe hvorfra vi smager denne Sintra Romagna Albana Secco.

Den bil- og vinglade Morini koncern ejer to vingårde i området, nemlig Santerno og Tenuta del Principe, begge gamle, historiske gårde, der går tilbage til henholdsvis 1875 og 1863.

Derudover ejer de også Tenute d’Italia, som er grundlagt i 1942, har specialiseret sig i agronomisk og ønologisk rådgivning og i dag er strategisk partner for et stigende antal vingårde.

Det er svært at finde info om vingårdene, men det ser ud til, at Tenuta del Principe mest af alt er et negociantfirma, som opkøber druer i forskellige områder i Italien.

Der findes nemlig både Barolo fra Piemonte, Brunello fra Toscana og vine fra Emilia-Romagna under navnet Tenuta del Principe, så der er tale om en større producent.

Denne Sintra Romagna Albana Secco er lavet på den – herhjemme – mere ukendte drue Albana. Druen hedder helt korrekt Albana di Romagna og findes primært i Emilia-Romagna-regionen. Den menes at stamme fra romernes tid og være i familie med druen Greco di Tufo. Den fik i 1987 sin egen DOCG status.

Her stammer druerne fra området Castel Bolognese og er høstet i midten af september. Der er ingen oplysninger om produktionen, men vinen har lagret 12 måneder sur lie i franske egetræsfade og siden mindst 12 måneder i flaske inden frigivelse.

I glasset er vinen meget gul … og har en lidt nøddet aroma med masser af fedme, tung, fyldig og aromatisk med abrikos og melon, havvand, salt og nærmest en svag oxidering.

Smagsmæssigt er det også en fyldig vin, men den dufter faktisk bedre end den smager. Igen kommer der en lille oxidering, vanilje, sødme, hvid peber, mandler og en vis varme. Der er ikke så megen dybde i vinen, og det bliver lidt rodet og til julemaden alt for syrefattig.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 149,95 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 119 kr.

Vinanmeldelse 3,5/7

2016 Bodegas Avancia, Godello, Castilla-La Mancha, Spanien

2016 Bodegas Avancia, Godello, Castilla-La Mancha, SpanienI en jagt på en hvidvin til julemaden har jeg testet to af slagsen og den første var denne Godello fra vinhuset Bodegas Avancia, der ligger i højt i Valdeorras ved Sil floden i vinområdet Castilla-La Mancha.

Bodegas Avancia er ejet af Grupo Jorge Ordóñez, som er startet i 2004 af Jorge Ordóñez, Han er vi stødt på en enkelt gang tidligere her på vinbloggen, nemlig da vi smagte en 7 Thumbs Up vin fra Bodegas Alto Moncayo, som Jorge er medejer af. Det var tilbage i 2014.

Han er født i Málaga, men flyttede til USA, hvor han i dag er én af de største, mest betydende importører af spanske vine i USA. Via hans vinfirma Grupo Jorge Ordoñez ejer han samtidig i dag en lang række vinhuse i Spanien.

Der er bl.a. netop Bodegas Avancia i Valdeorra, Bodegas Breca i Calatayud, Bodegas la Caña i Rias Baixas, Bodegas Avante  i Montsant og så Bodegas Jorge Ordóñez & Co. Sidstnævnte Bodegas Jorge Ordóñez & Co. har marker i både Málaga, Rueda, Toro og Ribera del Duero.

Derudover har Jorge Ordóñez været én af forkæmperne for spansk vin, bl.a. var Jorge én af de første til at investere i store kølehuse til opbevaring af vine for at sikre kvaliteten af de eksporterede spanske vine.

Bodegas Avancia er grundlagt i 2007 med det formål specielt at lave vine på Godello druen. Det havde nemlig altid været Jorges drøm at starte sit eget Godello projekt, og havde også været den første til at introducere Godello vine i USA.

Valdeoras nok er Spaniens bedste sted for at dyrke både Godello og Mencía. Derfor valgte Jorge Ordóñez selvfølgelig også at starte projektet Bodegas Avancia netop der, hvor han nu har beskedne 9,3 hektar vinmarker, som dyrkes økologisk. Val-de-Oras kan også oversættes til Valley of Gold.

Denne Godello fra Avancia er lavet på vinstokke, der går helt tilbage til 1904-1910. Dette er meget sjældent, idet Godello druen næsten var ved at uddød i 1980’erne, så der findes i dag ikke ret mange marker med gamle Godello vinstokke.

Druerne høstes manuelt og vinen gærer i store 500-600 liters franske egefade alene med druernes naturlige gærceller. Vinen lagrer derefter 10 måneder på samme fade sur lie, altså med bærmen. Robert Parker har kaldt vinen for den bedste spanke vin på Godello.

Duftmæssigt en virkelig dejlig duft med eg, karamel, banan, estragon, hvid fersken, mango, lidt muskat, blomster og så masser af champagne-vingummi  … har god luftighed, dejlig let og luftig i aromaerne og har tonsvis af frugt.

I munden en frugtrig og cremet vin, som både har blomster samt en sødkrydret side. Der er både dybde, elegance, røg og kalkagtige noter, og samlet en virkelig behagelig vin.

Om vinen vil passe til julemaden tvivler jeg mere på, da der så mangler lidt mere syre. Men så kan man jo bare drikke den inden julemaden … det gør jeg gerne med denne vin.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 249,95 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 199 kr.

Vinanmeldelse 5/7

2016 Monte del Frà, Valpolicella Ripasso Classico Superiore, Veneto, Italien

2016 Monte del Frà, Valpolicella Ripasso Classico Superiore, Veneto, ItalienJeg er – efter at ha’ smagt 4 forskellige hvidvine – vel nærmest officielt fan af den dejlige Marcia Bonomo og hendes vinhus Monte del Frà. Jeg er imidlertid ikke speciel fan af Valpolicella og slet ikke Ripasso vine … men hvordan går det så, når Ripassoen kommer fra netop Monte del Frà?

Info og historie om Monte del Frà kan I finde under mit blogindlæg om den sexede hvidvin 2015 Bonomo Sexaginta Custoza Superiore … en vin, som i øvrigt slog fødderne helt væk – og trak strømperne af – hos jeres ellers rummelige vinblogger. Det er spændende væske.

Denne Valpolicella Ripasso Classico Superiore kommer imidlertid i samme, lille, sexede og buttede flaske med husets logo støbt – eller hvad man nu gør – i flasken. Det er jo altid en god begyndelse.

Vinen er lavet på 80% Corvina og Corvinone samt 20% Rondinella, som kommer fra marken Lena di Mezzo … en 17,8 hektar stor mark, der ligger i Fumane i 250-350 meters højde.

Druerne er efter høst sorteret, afstilket og knust, hvorefter vinificeringen sker i rustfrie ståltanke med daglig punch-down. Efter den første gæring, så tilsættes kvastet fra Amarone produktionen, hvilket igangsætter endnu en gæring.

Derefter overføres vinen til 30 hektoliter egefade, hvor de lagrer 18 måneder inden aftapning på flaske. Derefter er vinen klar til frigivelse og salg.

Næsen er frugtrig med mørke bær, blommer og modne kirsebær, tørrede bær, kaffe, chokolade, krydderier … og ja, den har også lidt Amarone power. Men samlet set en meget frugtrig næse.

Det er smagsmæssigt også en frugtrig og frisk Ripasso … langt friskere end de fleste af slagsen. Der er ganske let peber, kirsebær, let sødme og smager sgu godt. Eftersmagen er forholdsvis kort, men meget behagelig og vinen bliver aldrig Ripasso tung.

Forhandles af Propperiet, hvor en flaske koster 169 kr., men køber du 3 flasker er prisen 10% lavere, nemlig 126,75 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2016 Sacred Hill Vineyards, Pinot Noir, Marlborough, New Zealand

2016 Sacred Hill Vineyards, Pinot Noir, Marlborough, New ZealandVi nupper da endelig en mer’ vin fra Sacred Hill Vineyards, nemlig deres orange label Pinot Noir, hvor druerne ikke kommer fra markerne omkring vingården i Hawkes Bay, men derimod fra Marlborough på den øverste del af Sydøen.

I Marlborough har Sacred Hill Vineyards markerne Hell’s Gate Vineyard i Waihopai Valley tæt på Omaka floden samt Hammond Estate Vineyard i Wairau Valley. Denne orange label Pinot Noir, som i øvrigt i nyeste årgang hedder Origin Range, er lavet med druer, som formentlig kommer fra flere af markerne i Marlborough.

Vinen er lavet med en kort maceration før gæringen med henblik på ekstra udtræk af farve og aroma. Efter endt fermentering laves vinen en kort periode på egefade, men hvor lang tid fremgår ikke.

Duftmæssigt er det en klassisk Pinot Noir … med lidt mere sol, varme og sødme end dens tyske siblinge. Der fanges en anelse af den lille, søde kostald og det duftes også, at der er godt med fad med nogle brændte noter, masser af nelliker, kanel og grønne blade. Frugten er en blanding af søde og syrlige kirsebær,

Det er også en ren og dejlig ligetil vin med varme og en kende til den sødere side. Der er søde kirsebær, jordbær, blomster, sæbe og virkelig let drikbar med masser af sød Pinot Noir kvaliteter. Sødmen fylder pænt i smagen og vil helt klart tiltale mange.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 189,95 kr., men er pt. på tilbud til 119,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7  

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger