Torsdag var familien inviteret ud til Gert & Merte. Gert er udover at være min gode ven og arbejdskollega, kældermester i vinklubben på arbejde … også min første og bedste vinven, og han havde sørget for, at det blev en rigtig spændende vinaften, hvor vi prøvesmagte vine fra det amerikanske vinhus Z’IVO Wines. Stor tak for denne oplevelse.
Z’IVO Wines blev grundlagt i 1995 af John Zelko, som både er ejer og winemaker. John Zelko er af tjekkisk afstamning og navnet “Z’IVO Wines” er et ordspil kan oversættes til “Z’s Wines”. Ejendommen ligger ved byen Dayton i Eola-Amity Hills AVA i hjertet af Willamette Valley i Oregon.
Vi startede aftenens “giro de Z’IVO” med denne riesling. De grønne druer til hvidvinene dyrker John Zelko ikke selv (han dyrker alene Pinot Noir), så dem køber han hos gode venner med fremragende vinmarker i både Oregon og Washington State. Rieslingens druer kommer fra Colombia Valley, så vi er egentlig ikke i Oregon, men derimod i “bunden” af Washington State med denne vin, men det gør bestemt ikke vinen ringere.
Dufter af rigtig riesling. Der er en bitte smule petroleum, der er æbler og hyld. Smagen er meget frugtdrevet, den er koncentreret, der er lidt honning, blomster og sødme i smagen. Smager rigtigt, rigtigt godt. Thumbs up.
Købt hos The Wine Company, pris 120 kr., absolut værd at anbefale.
Tirsdag bød bl.a. på denne riesling fra Weingut Max Ferd. Richter i Mosel, ikke langt fra byen Mülheim. Vinmager … odder Weingut, som man siger dernede, er Dr. Dirk Max Ferd. Richter, som er 9. generation i familievirksomheden, som har eksisteret siden 1680.
Lige et par glas vin efter arbejde … vores gamle tirsdags-tradition gennem mange herrens år. Første glas en riesling fra Mosel … fra Joh. Jos. Christoffel Erben, som ligger i den lille landsby Ürzig, kendt verden over for vinmarken Ürziger Würzgarten – ophavsstedet for nogle af Tysklands absolut største vine.
Tordag stod den på påskefrokost sammen med gode venner. Sammenskud … skulle stå for forretten, og havde lavet en gang ristede kammuslinger på fennikel-æble-dildsalat med tyttebærfløde, yammy, desværre blev kammuslingerne ikke helt ristede pga. for meget væde på panden, men godt smagte det … og så sammen med den medbragte vin, nemlig denne Kung Fu Girl Riesling fra én af mine yndlings-vinmagere, den unike og specielle Charles Smith fra Walla Walla valley i Washington State. Sindsyg fyr, men han laver nogle ret spændende vine.
Jeg havde godt nok lige anbefalet Agapé i tidligere indlæg, men onsdag fik jeg serveret denne Riesling Grand Cru Osterberg, hvorfor jeg dog lige igen vil slå et slag for Vincent på Domaine Agapé.
Har bestemt, at det kun er vine, som jeg virkelig vil anbefale, som kommer med her på bloggen, og her er virkelig én, som jeg vil anbefale.
Aftenens hvidvin, og en god eksponent for, hvordan god hvidvin skal smage. Vi har vist alle enige om, at der var tale om en riesling, men vandene var delt, hvorvidt vinen var fra Alsace eller Tyskland. En tysk fra Robert Weil, og en fremragende hvidvin, som fluks faldte i alles smag. Nam nam.
Første vin var værtens vin, her en hvidvin til maden, men hvilken lækkerbisken. En cremet og fyldig sag, som umiddelbart var svært at stedfæste.