Næste Amarone er den lettere bedagede Villa Annaberta Amarone della Valpolicella Private Collection, som kommer fra Cottini … et familiedrevet vinhus, der ligger i San Pietro in Carianovel omkring 15 kilometer øst for Lazise og Gardasøen.

Vinhuset drives af Cottini familien og er grundlagt tilbage i 1925 af Carlo Cottini. I dag ejes vingården af 3. generation i form af Diego Cottini, hustruen Annaberta og parrets to sønner Michele og Mattia Cottini.

Familien har samlet 140 hektar vinmarker, men har derudover dyrkningsaftaler med andre vinavlere for yderligere 240 hektar, hvilket sammenlagt betyder en produktion på omkring 4 millioner flasker vin hvert år.

Vinene sælges under en række forskellige brands som Monte Zovo, Palazzo Maffei, Villa Annaberta, La Sogara og Campos Valzos. Og denne Villa Annaberta Amarone della Valpolicella Private Collection har selvfølgelig sit navn efter Diegos hustru.

Druerne er selvfølgelig Corvina, Corvione og Rondinella, som er tørret 120 dage i husets tørrerum, hvorefter de afstilkes og knuses. Gæringen sker i rustfrie ståltanke med udvalgte gærtyper i 20 dage ved 20-24 grader og derefter lagrer vinen 24 måneder i nye fade, 6 måneder i store, gamle egefade samt 12 måneder på flaske inden frigivelse.

Duftmæssigt er det moden og nærmest bedaget frugt … blommer, rosin, så det er klart en vin med alder. Der er lidt blomster, men det bliver lidt kvalm, fladt og kedeligt. Den viser lidt af det, som jeg hader ved billig Amarone.

Smagen er også overmoden, sød og gumpetung. Der er samtidig godt med alkohol og samlet set er vinen bare uinteressant, mens flere om bordet kaldte det en herr og fru Danmark vin, som mange vil elske på julebordet.

Det er en supermarkedsvin, men dog ikke en 100 kr. på tilbud, da det er topvinen i Villa Annaberta serien. Det betyder, at det er en vin, som typisk koster 200 kr. på tilbud i supermarkederne.

Vi scorede alle vinen lavet … højeste var 4 Thumbs Up, mens jeg gav den 3. Det er til gengæld en vin, som ikke skal ha’ luft grundet alderen. I dagene efter smagningen blev den blot dårligere.

Vinanmeldelse 3/7

Den første Amarone  … Montigoli Amarone della Valpolicella Classico er produceret af kooperativet C.V.N. aka Cantina Valpolicella Negrar, som – meget passende – netop ligger i Negrar.

Kooperativet er grundlagt tilbage i 1933 af 6 vinbønder i byen Arbizzano di Negrar … nemlig af Gaetano Dall’Ora, Carlo Vecchi, Giovanni Battista Rizzardi, Marco Marchi, Pier Alvise Serego Alighieri og Silvio Graziani. I dag ligger kooperativet dog i Negrar i et moderne vineri og har 230 medlemmer.

De mange medlemmer af Cantina Valpolicella Negrar har samlet over 700 hektar vinmarker, som har været dyrket gennem mange generationer. Markerne giver druerne til de mange vine, som laves på kooperativet, herunder altså også denne Montigoli Amarone della Valpolicella Classico.

Druerne til vinen kommer fra 5 kommuner i Valpolicella. Disse kommune er alle beskyttet af Lessini-bjergene mod nord og Gardasøen i vest. Montigoli Amarone della Valpolicella Classico er lavet på 70% Corvina, 15% Rondinella og 15% Corvinone. Vinen lagres i 18-24 måneder på store egefade.

Duftmæssigt er der lidt rå lakrids, fedme, solbær, blommer og tør jord. Den virker måske en smule indelukket og dermed også lidt neutral i aromaerne.

Smagen er også fed, mørk lakridt, søde blommer, solbær, syren meget vag, men der er i stedet et aftryk fra alkoholen … en højoktan på 15,5%. Der bliver egentlig aldrig plumre-rosinvand og der er sådan set også okay længde på eftersmagen. Omkring bordet landede alle på enten 4 eller 4,5 fede tommelfingre, men jeg en kende mindre.

Vinen forhandles i flere supermarkeder og prisen ligger på 185 kr. og kan formentlig fås til omkring 100 kr. på tilbud.

Vinanmeldelse 3,5/7

Denne vin er ikke for folk med svage hjerter … ja faktisk burde denne Amarone della Valpolicella fra vinhuset La Guaite di Noemi komme med 2 advarsler … for det første, at den trækker astronomiske 17% alkohol og dernæst, at den skal ha’ luft … masser af luft.

La Guaite di Noemi ligger på bjergsiden ved den lille by Mezzane di Sotto omkring 15 kilometer nordøst for Verono. Vinhuset drives i dag af den unge, smukke Noemi Pizzighella, som I også kan se på billedet ovenover.

Det var hendes far Stefano Pizzighella, som i 1987 købte den lille ejendom for at starte en produktion af olivenolie fra de tilhørende olivenlunde på bakkerne ved byen. Men allerede efter nogle år, så begyndte familien også at plante vinstokke på den højeste del af markerne … den del, som kaldes Le Guaite.

Og i 2002 var markerne så produktive, at familien startede med at lave vine, ærketypiske Valpolicella vine, men allerede i 2006 overtog Noemi ansvaret for vinproduktionen. Derfor hedder vingården i dag også La Guaite di Noemi.

La Guaite di Noemi har samlet 10 hektar vinmarker, men olivenolie fylder også fortsat godt, hvorfor familien har hele 3 hektar med oliventræer med sorter som Grignano, Leccio di Corno og Casaliva, som giver basis for de efterspurgte olivenolier.

Noemi laver samlet 5 forskellige vine, en Rosso, en Valpolicella Superiore, en Ripasso, en Recioto og så denne Amarone della Valpolicella, som er lavet på et mix af druerne Corvina, Rondinella Corvinone samt en lille del lokale druer.

Druerne høstes i slutningen af oktober og alle druer høstes manuelt. Allerede i vinmarken foregår der en streng sortering, hvor kun de bedste klaser bruges til denne Amarone. Efter ankomst til vingården gennemgås druerne igen, inden de ligges til tørre i minimum 4 måneder på loftet over vinkælderen.

Den endelige vin lagrer 36 måneder i nye små franske egetræsfade, herefter 6 måneder i ståltanke og til sidst 4 år på flaske inden vinen frigives til salg. Der produceres kun få tusinde flasker af denne vin årligt.

Og sikke en sprængstofbombe af en vin … tæt, mørk og sort som natten med 17% alkohol. Det dufter af engelsk lakrids, chokolade, kakao, tjære, tobak, mørk og kølig mejeri, lettere mælket, eg, en kop expresso, blommer, dybsorte kirsebær, spidskommen og brændte nødder … og lige i ansigtet. Det er voldsomt, men også voldsomt behagelig og intenst.

Det smager sgu også, som det dufter … som fra en sort, dyb og mørk kulkælder med blæk, solbær, enebær, stærk og samtidig også syrlig i frugten og i starten måske lidt for voldsom. Men vi startede nu også med at smage vinen straks efter, at den var åbnet. Det var klart en fejl.

Jeg drak dog resten af vinen over 3 dage og vil bare med det samme sige … gi’ den for pokker masser af luft, og selvom Noemi selv siger, at den skal åbnes et par timer før, så er det efter min mening ikke nok. Med dekatering og masser af luft bliver vinen langt mere balanceret og rund, selvom det selvfølgelig fortsat rå og intens powervin, men bestemt en lækker Amarone.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 399,95 kr., mens prisen er 379 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7 

Skal man ha’ god Valpolicella Superiore er Ernesto Ruffo et satans godt bud … så simpelt er det. Jeg har igen fået hans Campogadis Valpolicella Superiore i glasset og denne gang i en årgang 2013. Det er en vin, som jeg også kender godt, da jeg også har smagt den i de tre foregående årgange.

Det er fortsat epo-virkende druesaft, som er stærkere end kryptonit og dynamit-Harry tilsammen. Det er Fantomet, Ironman og basserne, som møder månestråle og Cate Blanchett.  Det er underligt, vidunderligt og forbudt for børn … men alt det vender jeg snart tilbage til.

Ernesto Ruffo ligger ved den lille by San Bricco di Lavagno omkring 7-8 kilometer øst for Verona. Ernesto er autodidakt og startede med at lave vin til sin familie i midten af 1960’erne, da hans bedstefar døde og ingen i familien ville passe markerne.

Ernesto var egentlig entreprenør, men påtog sig opgaven og satte sig for at lave vin sideløbende med sit daglige job og gennem alle årene har vinproduktionen således nærmest været en hobby, selvom det ganske vist har grebet om sig.

For hans vine vandt efterhånden mange beundrere og mange af branchens eksperter, betragter i dag Ernesto Ruffo som én af de store producenter af Amarone.

Det har nu ikke påvirket Ernesto, som fortsat har en meget beskeden produktion. Samlet set producerer han i samarbejde med sin søn Leonardo mindre end 5.000 flasker vin om året.

Leonardo har dog de seneste år langsomt overtaget det meste af produktionen, selvom Leonardo også arbejder som arkitekt ved siden af vinproduktionen.

Denne Campogadis Valpolicella Superiore er lavet af druer fra de vulkanske bakker omkring San Bricco, ja faktisk de samme marker, som leverer druen til Ruffos Amarone … her er det så blot de næstbedste druer … 40% Corvinone, 40% Corvina og 20% Rondinella.

Corvina og Rondinella druerne tørres i 30 dage og efter endt fermentering lagrer vinen 24 måneder på franske 500 liters egefade efterfulgt af 12-15 måneder på flaske. Alkoholen er en kende mindre end foregående år … alene 15,5% højoktan – BANG. 

Campogadis Valpolicella Superiore er fortsat en tyk, fed, kraftig og voldsom magiterning med atombombe intensitet. Det er tørret frugt, blommer, sorte kirsebær, bunden af bedstemors skab, blåbær, dadler og enebær, støvletramp, mahogni ædeltræ, jernbanesveller, lakrids, mørk 85% kakao chokolade, røg samt lidt mentol.

Smagen er også nærmest eksplosiv, potensrig saft med tonsvis af frugt kraft, fedme, sødme, eg, stor tørhed, chokolade og tydelige tanniner. Der er rå power med rå kakao og crossfit for rigtige mænd. Tyg den, bid den og nyd den. Voldsomt og så alligevel satans dragende. Bedre end de fleste Amaroner.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 349,95 kr., mens prisen er 295 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 6/7