Kategoriarkiv: Vinanmeldelser

Vinanmeldelser

2017 Ada Nada, Vino Rosato Emma, Piemonte, Italien

2017 Ada Nada, Vino Rosato Emma, Piemonte, ItalienFra Elisa til Emma … sidste uge bød på en overbevisende 2011 Barbaresco Elisa fra Azienda Vitivinicola e Agriturismo Ada Nada. Nu hedder vinen Emma og er en Vino Rosato … altså rosévin på en regntung vinterdag. Men sådan er der jo så meget.

Mens den smagte Barbaresco er opkaldt efter en af Anna Lisas og Elvio Nadas 3 børn … pigerne Elisa, Serena og Ginevra, så har jeg imidlertid ingen anelse om, hvor denne blegrøde rosévin hedder Emma. Alle pigerne kan i øvrigt ses på billedet ovenover med moder Anna Lisa.

Vino Rosato Emma har intet årstal på etikette, men en lille kode L01-18 afslører, at vinen er flasket i januar 2018 og dermed lavet af druer fra 2017-høsten.

Det er ren Nebbiolo, og efter høst ligger druerne 24-36 timer ved 18-20 grader og macererer lidt inden de presses. Derefter sker den alkoholiske gæring af saften og når den er afsluttet, så lagrer vinen i ståltankene omkring 3 måneder inden vinen flaskes uden filtrering. Derefter ligger vinen 2 måneder på flaske og der laves årligt beskedne 1.300 flasker af denne rosévin.

Næsen er en kende neutral, men jeg fanger lidt jordbær. Efter lidt tid åbner vinen en smule mere op, selvom duften aldrig bliver eksplosiv eller meget givende. Der kommer en tør og umiskendelig stram, italiensk syre og det giver lidt liv i de lyserøde underskørter.

Smagsmæssigt er der både hindbær, grape og bitterhed. Det er en frisk vin med et bittert og syrligt bid, og Emma vil klart danse bedre på terrassen med lidt sol, samba og hede andre hede rytmer. Hun kan dog lige krave op på 4 fede fingre.

Forhandles af Italux, hvor en flaske koster 75 kr., men lidt vildt at man blot for 100 kr. mere kan få deres mageløse Barbaresco Elisa.

 Vinanmeldelse 4/7
Vinanmeldelser

2004 Roberto Sarotto, Villa Aurora Barbaresco Riserva, Piemonte, Italien

2004 Roberto Sarotto, Villa Aurora Barbaresco Riserva, Piemonte, ItalienDenne Villa Aurora Barbaresco Riserva fra Azienda Agricola Roberto Sarotto er lidt en underlig, sær og mærkelig vin … smager slet ikke som Nebbiolo, men mere som noget fra det sydlige Italien. Det vender vi selvfølgelig tilbage til.

Azienda Agricola Roberto Sarotto ligger lidt øst for den lille by Neviglie. Det er omkring 10 kilometer øst for Alba i det dejlige piemontiske landskab. Vingården er oprindelig grundlagt i 1800-tallet af Giuseppe Sarotto, som selv kom fra Barbaresco og slog sig ned i Neviglie som landmand.

Da han døde, blev vinmarkerne delt mellem hans 3 sønner Giulio, Giovanni og Giacomo … og Azienda Agricola Roberto Sarotto er en videreførsel af Giacomos del. Giacomo begyndte nemlig efter arven at lave sine egne vin hjulpet af sin  søn Giovanni og senere hans barnebarn Luigi Giovanni.

Fra 1870 til midt tæt på 2. verdenskrig ekspanderede familien og specialiserede sig i produktionen af vine på Dolcetto, som de bulk i træfade bl.a. eksportere helt til England. Efter krigen optog Luigi Giovannis søn Angelo driften, bl.a. med nye druesorter, men solgte alle druer til andre producenter og kooperativer.

Det ændrede Angelos søn Roberto i 1991, da han overtog driften fra sin fader og lige siden har familien brugt alle druer til deres egen produktion … ja endda udvidet med køb af en 20 hektar stor vingård i Barolo området.

Dermed har familien samlet 50 hektar vinmarker, som er fordelt i både Barolo, Barbaresco, Neviglie og Gavi. Til at hjælpe Roberto er der hustruen Aurora, men også Robertos forældre hjælper til med driften på gården.

Roberto Sarotto laver primært kraftige og bløde vine med et tydeligt præg af fad og hvor den kraftige syre er under kontrol. Han har et stort moderne vineri, hvor der er en kapacitet på 5.000 hektoliter, heraf 800 hektoliter i egefade.

Denne 2004 Villa Aurora Barbaresco Riserva er lavet af nogle gamle fade, som gamle Angelo Sarotto havde gemt væk og var glemt. Da Roberto fandt fadene med den glemte Riserva vin, så besluttede han, at den skulle flaskes … og det er altså denne vin.

Næsen er ganske opulent, men bestemt ikke uinteressant. Der er en smule babybræk – på den gode måde – mørk frugt, ja nærmest tørret mørk frugt, blåbær, lidt læder, masser af mælkesødme, mælkechokolade, kanel og sød tobak.

I munden er vinen også ganske sød … også alt for sød, så det minder på ingen måder om Nebbiolo, men snarere om noget fra Syditalien. Men samtidig er vinen dog virkelig tør, så det stritter lidt i forskellige retninger, men jeg nåede ikke at blive fan af denne vin.

Er tidligere forhandlet i Irma, Spar og andre supermarkeder, men prisen har jeg ikke et bud på.

Vinanmeldelse 3,5/7
Vinanmeldelser

2011 Viu Manent, El Incidente, Colchagua, Chile

2011 Viu Manent, El Incidente, Colchagua, ChileViu Manent kender de fleste måske for gode, billige Chile vine, men her er vi kravlet forbi de nederste hylder og op på den øverste tophylde til den éne af husets 2 ikonvine, nemlig El Incidente – ulykken – uden tanke på om hylden holder til vor ellers beskedne vægt.

Sjovt nok har jeg ikke tidligere skrevet om Viu Manent her på bloggen, men vinhuset ligger lidt vest for byen Cunaco i Colchagua Valley i Chile. Det er grundlagt i 1935 af den spanske immigrant Miguel Viu-García fra Catalonien. Sammen med sine to sønner Agustín og Miguel Viu-Manent grundlagde de Bodegas Viu og solgte vinene som under navnet Vinos Viu.

Den ene af brødrene Miguel købte i 1954 et vineri, således de kunne flaske vinene til det hjemlige marked. I starten havde Viu Manent ikke selv egne marker, så druerne købte de fra vinavlere rundt om i området, men det ændrede Miguel i1966, hvor han fandt og opkøbte 150 hektar af nogle de allerbedste marker,

Nogle af de lokale vinbønder mente, at han vist havde fået en tår fior meget, for på det tidspunkt var der kun få, som virkelig turde satse på fremstilling af chilensk kvalitetsvin og han betalte efter datidens forhold ganske betragtelige summer for de i alt 150 hektar vinmarker.

I dag er Viu Manent fortsat ejet af familien og drives af 3. generation med Jose Miguel Viu i spidsen og los familios har nu samlet 254 hektar vinmarker med de bedste marker på de bedste placeringer, nemlig markerne San Carlos, La Capilla og El Olivar i Colchagua Valley.

Viu Manent laver to forskellige ikon vine … nemlig Viu 1 samt denne El Incidente, som deres prestige Carménère baserede vin, dog er den ikke helt ren, idet denne årgang 2011 består af 91% Carménère, 7%, Malbec samt 2% Petit Verdot.

Alle druerne kommer fra Colchagua Valley, idet Carménère druerne kommer fra La Capilla Vineyard, Malbec druerne fra San Carlos Vineyard og Petit Verdot fra Olivar Vineyards.

Efter høst sorteres duerne, ved ankomst til vineriet sorteres de igen og afstilkes, hvorefter der sker en yderligere sortering. Derefter ligger i de kold forgæring ved 8 grader i 7 dage, hvorefter den alkoholiske gæring sker i små rustfrie ståltanke ved 27-29 grader med en samlet macerationsperiode på 27 dage.

Derefter overføres vinen til egetræsfade for malolaktisk gæring og lagrer derefter 17 måneder på egefade, hvoraf 64% af fadene var er nye, mens de øvrigt er brugt 1, 2 eller 3 gange tidligere. Vinen tappes ufiltreret på flaske.

I næsen kan det oversøiske ophav duftes … masser af solbær med sol, varme, sød tobak, våd bomuld, tømrertumbler, toast, røget kød, godt med eg og måske endda også lidt voldsom på fadnoterne. Der er også lidt mælkechokolade, men der er heldigvis også kølige elementer samt lidt mineraler.

Smagsmæssigt er det en rund og blød vin, venlig og med masser af fadpræg, selvom det dog aldrig bliver for meget. Den er nærmest proppet med tonsvis af solbær, mens syren er mild og tanninerne skam også milde. Det er ikke en tung vin eller easygoing vin, for selvom der er fedme, sol og fylde, så er der også både friskhed, peberbid og kompleksitet,

Forhandles af Philipson Wine, hvor en flaske ved en primeur køb koster 230 kr. ved køb af 12 flasker. Ellers skriver de, at normalprisen for 1 flaske er 359,95 kr.

Vinanmeldelse 5/7 
Vinanmeldelser

2009 Siro Pacenti, Brunello di Montalcino Pelagrilli, Toscana, Italien

2009 Siro Pacenti, Brunello di Montalcino Pelagrilli, Toscana, ItalienNæste vin på Houlbergs Vinblog er en 2009’er Brunello di Montalcino Pelagrilli fra vinhuset Siro Pacenti, som holder til 2-3 kilometer nordøst for Montalcino by.

Siro Pacenti er oprindelig grundlagt i 1970, da Siro Pacenti købte en lille landejendom bl.a. med den tilhørende vinmark Peligrilli. Han gik i gang med at tilplante alle vinmarkerne. Det var dog først i 1988, hvor sønnen Giancarlo Pacenti overtog driften, at der for alvor kom gang i vinproduktionen.

Dels var vinstokkene først der ved at være klar til at give druer af god kvalitet, og derudover havde Giancarlo også masser af idéer til vinproduktionen efter besøg i Bordeaux, hvor han var blevet venner med Professor Yves Glories, som var leder af det ønologiske fakultet ved universitet i Bordeaux University.

Giancarlo opkøbte yderligere marker, bl.a. nogle marker syd for Montalcino, herunder marken Piancornello, som hans bedstefar engang havde ejet og tilplantet med Sangiovese vinstokke.

Derudover indgik han i et samarbejde med den franske professor, idet han havde en plan om at lave to vine, en Brunello di Montalcino og en Rosso di Montalcino inspireret af modellen fra Bordeaux om en 1. vin – altså Brunello’en – og en 2. vin, som selvfølgelig så var Rosso’en.

Derudover skulle vinene selvfølgelig laves i moderne stil … med Bordeaux som forbillede, dvs. lagring på 225 liters barriques og gerne nye fade. Og helt skidt var det åbenbart ikke, for siden 1995 har Giancarlo Pacentis Brunello hvert år fået de prestigefyldte 3 glas – Tre Bicchieri – i den italienske vinbibel Gambero Rosso. I dag er Giancarlo kendt som en af de bedste Brunello producenter.

Der er i perioden 2001-2004 bygget en topmoderne vingård med state-of-the-art vineri. Samlet har Siro Pacenti i dag 22 hektar vinmarker, alle tilplantet med Sangiovese, og det danner basis for 4 forskellige vine, nemlig Giancarlos Rosso di Montalcino, en Brunello di Montalcino Pelagrilli, en Brunello di Montalcino Vecchie Vigne og endelig Brunello di Montalcino Riserva PS.

Denne Brunello di Montalcino Pelagrilli er selvfølgelig lavet med druer fra vinhusets nordligste mark Pelagrilli, og det er 100% Sangiovese fra 25 år gamle vinstokke.

Vinen er vinificeret i store temperaturstyrede ståltanke, maceration i 18-20 dage og har derefter lagret 24 måneder på franske barriques og derefter en periode på flaske inden frigivelse. Der laves årligt 20.000 flasker af vinen, som jeg tidligere har smagt … dog blot i årgang 2010.

Hvor er den dog lækker … herlig lys og transparent i glasset, og det fortsætter i næsen med masser af lyse og syrlige bær, granatæbler, ribs, lyse blommer, italiensk streng syre, te-blade, en kulkælder, lidt jernbanesveller, læder, gazebind, medicinskab, røg og eg. Den er klart mere lys i udtrykket end 2010’eren.

I munden er frugten dog en tak mørkere end i duften, tranebær, ribs og blåbær, en let tør- og bitterhed, masser af tanniner, som sammen med en streng syre virkelig giver vinen karakter og bid. Samlet bliver det både blødt, fokuseret … hvalpefedtet er smidt og det giver en sindssygt lækker vin og klart bedre end 2010’eren.

Forhandles af Vinpusheren, hvor en flaske normalt ligger på 399 kr.

Vinanmeldelse 6/7   
Vinanmeldelser

2007 Weingut Gutzler, Flur 1 nr. 361 im Barrique gereift, Rheinhessen, Tyskland

2007 Weingut Gutzler, Flur 1 nr. 361 im Barrique gereift, Rheinhessen, TysklandJeg er endnu aldrig stødt på nogle, som bare knuselsker Dornfelder. De fleste hader faktisk den mørke, frugtige, kantede og tanninholdige drue og vine på Dornfelder skal altid drikkes helt unge. Og nu skal jeg forgiftes med 12 år gammel Dornfelder pløre og med et tosset navn som Flur 1 nr. 361. Men det smager bare himmelsk!

Flur 1 nr. 361 kommer fra vinhuset Weingut Gutzler, som holder til i byen Gundheim – ikke langt fra Keller i nabobyen Flörsheim-Dalsheim i Rheinhessen. Huset drives i dag af Michael Gutzler sammen med faderen Gerhard.

Huset har været i familiens eje gennem generationer. Således overtog Gerhard driften i 1985 efter hans far, mens Michael næsten lige har overtaget ledelsen efter sin Gerhard.

Weingut Gutzler har 13,4 hektar vinmarker, og deres bedste marker er Liebfrauenstift Kirchenstück, Brunnenhäuschen samt Westhofener Morstein.

Huset laver omkring 110.000 flasker vin årligt, fordelt på 33% Riesling, 33% Pinot Noir, 17% Pinot Blanc og Pinot Gris, 7% Silvaner mens resten er Sauvignon Blanc, Chardonnay og sådan den hadede Dornfelder.

Der laves helt klassisk vine opdelt i Gutsweine, Ortsweine samt Großes Gewächs. Derudover laves vine i blends, kaldet Unikate samt lidt Edelbrände og Sekt. Vinhuset råder således over et fint destilleri og har for nylig bygget en state-of-the-art vinkælder til de franske barrique, som anvendes på husets bedste rødvine.

I 2005 blev Gutzler medlem af VDP og får generelt gode anmeldelser. Vinhuset anses blandt de bedste røde vinproducenter i Tyskland, bl.a. af Gault & Millau og Eichelmann vinguiderne. Vine på Spätburgunder er da også hovedfokus hos Gutzler og så er de også medlem af Deutsches Barrique Forum.

Weingut Gutzler opnår også tit flotte priser, således er Gerhard blevet tildelt den tyske pris for årets bedste rødvinsproducent., mens Michael Gutzler i dag regnes som en “rising star” indenfor tyske vinproduktion og har modtaget adskillige præmier i konkurrencer i hele Tyskland.

Denne Dornfelder Flur 1 nr. 361 im Barrique gereift hører til serien af Unikate vine. Jeg har desværre ingen detaljerede oplysninger om selve produktionen, men en af hemmelighederne bag Gutzlers Dornfelder er, at den lagrer ganske lang tid på barriques.

Duftmæssigt er der faktisk også masser af eg, lidt sødme, kostald og vanilje. Frugten er mørk, blåbær, brombær, tyttebær, lidt syrlig og næsen herlig tæt og fed med flæsk, mejeri, dild, mynte, lakrids, tobak, kanel samt mørk chokolade.

I munden også sorte bær, blåbær, brombær … en tør og fed syre, vild bondsk i udtrykket, meget tæt og har samtidig et meget saftig og krydret bid, som virkelig fylder munden godt. Det er samtidig godt balanceret på en rustik måde, ganske kompleks og mangfoldig i udtrykket … og så nærmest skriger den efter en god bøf.

Jan havde købt Flur 1 nr. 361 på vingården, hvor prisen på en nyere årgang i dag ligger på 30€ … svarende til 223 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 
Vinanmeldelser

2009 Weingut Kühling-Gillot, Oppenheimer Kreuz Spätburgunder GG Trocken, Rheinhessen, Tyskland

2009 Weingut Kühling-Gillot, Oppenheimer Kreuz Spätburgunder GG Trocken, Rheinhessen, TysklandNæste vin var en 10 år gammel Grosses Gewächs … Oppenheimer Kreuz Spätburgunder GG Trocken fra ægteparret Carolin Spanier-Gillot og Hans-Oliver Spanier fra Weingut Kühling-Gillot.

Parret der driver både Weingut Kühling-Gillot og Weingut BattenfeldSpanier har jeg skrevet om tidligere. Sidst var i oktober sidste år, hvor jeg var oppe at ringe over en 2016 Nackenheim Rothenberg Wurzelecht Riesling GG. Hvis du vil vide lidt om husene, så kan du eventuelt læse det blogindlæg.

Oppenheimer Kreuz marken ligger lidt syd for Oppenheim by, og Kühling-Gillots parcel er placeret helt centralt på marken, som er præget af grus og kalksten. Og på marken har Kühling-Gillot primært Spätburgunder … eller helt præcis franske Pinot Noir kloner af sorten 667, som er podet på gamle vinstokke.

Denne Oppenheimer Kreuz Spätburgunder GG Trocken er en vin, som Kühling-Gillot er ganske stolte af, hvor en årgang 1999 er nemlig blevet serveret for pave Benedict som en altervin.

Vinen er lavet helt traditionelt og har lagret i brugte burgundiske barriques, men hvor lang tid fremgår dog ikke. Imidlertid følger den jo nok de almindelige principper hos Kühling-Gillot; at vinene først tappes på flaske, når de mener, at vinene er klar. De er en vin, som huset selv siger bør gemmes mindst 10 år … og det opfylder vi så netop med denne 2009’er.

I næsen virker vinen først en anelse lukket, men giv den lidt luft, så åbner den sig. Frugten lidt mørkere end forventet, men alligevel uden tvivl tysk Spätburgunder. Der er blåbær, kirsebær, hindbær, masser af grønne blade og lidt burgundiske elementer, lidt mentol, æteriske olier og dampe, maling, masser af eg og lidt kul.

Smagen er blød og smeltende, vinen let i frugten med lidt hvid peber og en krydret eftersmag. Der er jern, mineraler, grønne grene og streng syre. Alligevel er der noget varmt, behageligt og meget modent ved vinen.

Forhandles af Atomwine, hvor en nyere årgang koster 349 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 
Vinanmeldelser

2016 António Madeira, Dão Branco Vinhas Velhas, Beira, Portugal

2016 António Madeira, Dão Branco Vinhas Velhas, Beiras, PortugalHvad er bedst … et høftligt goddaw fra Antonio Banderas eller Dão fra António Madeira? Jeg tror nok lige, at den flittige vinblogger vælger det ukendte farvand med en hvid Dão Branco Vinhas Velhas fra António Madeira.

Jeg har aldrig tidligere smagt hvid Dão og generelt har Dão vine vel også herhjemme måske et lidt tvivlsomt ry … måske fordi, at vinene tidligere næsten udelukkende kom fra store kooperativer. Faktisk havde omkring 10 kooperativer i det meste af anden halvdel af det 20. århundrede monopol på al handel med druer i området og de havde dårligt udstyr og lave hygiejniske standarder, så kvaliteten var lav.

Dão appellationen er en af de ældste appellationer i Portugal og fik sin DOC klassifikation helt tilbage i 1908. Det ligger lidt øst for Bairrada og er en del af vinregionen Beira.

Generelt kender jeg ikke meget til de mange vinregioner i Portugal og de fleste vine, som jeg har skrevet om her på bloggen, er enten fra Minho – altså typisk Vinho Verde vinene – Douro eller Alentejo. Og vine fra Dão har jeg faktisk ikke smagt i ualmindelig lang tid.

António Madeira grundlagde sit vinhus i 2010, hvor han købte en mindre 1 hektar vinmark, hvor vinstokkene egentlig stod til at blive revet op og ikke var blevet beskåret i over 3 år.

António er egentlig franskmand, men af portugisisk afstamning og hans familie stammer også oprindelig fra området ved foden af Serra da Estrela bjergkæden … Portugals højeste. Og det er netop i det højland, at han har slået sig ned for at lave vine efter de gamle traditionen med field blends fra de bedste marker.

Serra de Estrela er med de højtbeliggende vinmarker den underregion i Dão, der har det største kvalitetspotentiale, bl.a. er det også der, at man finder de mest seriøse producenter.

António Madeira brugte knap to år på at få marken reetableret og sendte sin første vin på markedet i 2011. Det var imidlertid en meget beskeden første produktion, da udbytte fra den 1 hektar store mark alene var sølle 80 kg. druer.

Siden er flere vine kommet til i takt med, at han har fundet og købt flere marker med den helt rigtige beliggenhed, jordbund og gamle vinstokke.

I 2017 flyttede han permanent til Portugal for at leve som vinbonde og han dyrker i dag samlet 6 hektar vinmarker fordelt på 23 plots i 6 forskellige landsbyer. Så på den måde kan hans produktion minde om måden, mange små producenter arbejder på i Bourgogne.

Alt arbejde foregår i hånden. Markerne dyrkes uden sprøjtemidler af nogen art og druerne vinificeres naturligt. Det sker med spontan gæring og separat vinificering af druerne fra hver mark, hvilket betyder op til 20 forskellige sorter.

Denne Dão Branco Vinhas Velhas er netop en vin lavet på et field bland, her en blanding af druesorterne Siria, Fernão Pires, Bical, Arinto, Cerceal og op mod 20 andre sorter. Druerne kommer fra en parcel med 50-120 år gamle vinstokke der vokser i granitholdig og meget veldrænet jord.

Alt markarbejde foregår i hånden og druerne er vinificeret naturligt med spontan gæring, modnet hovedsageligt på stål – en smule på gamle fade – og flasket uden filtrering og blot med en smule svovl.

Duftmæssigt har vinen en lidt særpræget duft … først en smule bio bio kant, nogle grønne elementer samt en moden, dekadent og lidt fræk syre, salt, mineraler og sten, muskat, motorolie, parfume, blomster, mens frugten er mirabeller og pærer.

I munden meget ren og mineralsk vin, hvor der er pærer, gule æbler, et ganske svagt oxyderet element, let peber og igen både salt samt mineraler. Samtidig er smagen meget blid, dæmpet og blød, men klart mere syrefattig end fx foregående Riesling. Der er dog en fandens god kraft i smagen, om end på en stille facon.

Forhandles af Bichel Vine, hvor en flaske koster 225 kr.

Vinanmeldelse 5/7 
Vinanmeldelser

2016 Weingut Balthasar Ress, Hattenheimer Nussbrunnen Rheingau Riesling GG Trocken, Rheingau, Tyskland

2016 Weingut Balthasar Ress, Hattenheimer Nussbrunnen Rheingau Riesling GG Trocken, Rheingau, TysklandEndnu et glædeligt gensyn, nemlig med det rheingauske vinhus Weingut Balthasar Ress, hvorfra jeg nu smager deres 2016 Hattenheimer Nussbrunnen Rheingau Riesling GG Trocken.

Jeg besøgte Weingut Balthasar Ress tilbage i oktober 2017 sammen med et par kammerater. Det besøg – og lidt om vinhuset – kan du læse om i blogindlægget Besøg hos Balthasar Ress … og en olivenfarvet Riesling-Bulli. Formentlig smagte vi også denne Hattenheimer Nussbrunnen Rheingau Riesling GG Trocken under vort besøg og måske endda i denne årgang 2016.

Hatterheimer Nussbrunnen er en sydøstvendt mark i Hattenheim og den har sit navn efter en kilde eller brønd, som stadig eksisterer i dag og oprindelig var omgivet af valnøddetræer … deraf navnet nuss for nødderne og brunnen for kilde/brønd. I kan på billedet ovenover se, hvor kilden/brønden ser ud i dag.

Det er en 9,7 hektar stor Grosse Lage mark, hvor Weingut Balthasar Ress har en parcel på omkring 1,5 hektar. Marken ligger op til Wisselbrunnen, hvor Ress også har parceller.

Hattenheimer Nussbrunnen marken har særlige gode jordbundsforhold med dyb, løs lerjord, mergel og löss, som sikrer god balance i tilførslen, fordeling af vand. Samlet gør det således Hattenheimer Nussbrunnen til en regulær Grosse Lage topmark.

Hattenheimer Nussbrunnen Rheingau Riesling GG Trocken er lavet ved, at druerne efter høsten presses forsigtigt i en pneumatisk presse og derefter gærer i temperaturstyrede ståltanke. Efter endt fermentering lagrer vinen på gamle egefade frem til foråret, altså alene omkring 6 måneder.

Næsen er lidt parfumeret og har allerede pænt med petroleum, en sindssyg lækker vibrerende syre, abrikos, lidt nødder og klare aftryk fra fadlagringen, lidt eg og fyldig, varm vanilje.

I munden har vinen god dybde, bund og en moden kraft. Der er en klar modenhed i frugten, igen tropisk i frugten og så er vinen meget blid, stille, tilbageholdende med et lidt kalket udtryk og en krydret samt frisk koncentreret syre. Det er virkelig lækker Riesling og samtidig klart en vin, som også vil vinde yderligere med tid i vinkælderen.

Forhandles af Vinspecialisten / H.J. Hansen Vin, hvor en flaske koster 440 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 
Vinanmeldelser

2011 Cantine Adanti, Arquata Umbria Rosso, Umbrien, Italien

2011 Adanti, Arquata Umbria Rosso, Umbrien, ItalienGee I miss Montefalco, som jeg besøgte for snart 2 år siden i februar 2017. Men så er det jo godt, at man bare kan proppe en vin op og få lidt umbriske vibes … selvom denne Arquata Umbria Rosso fra Azienda Agricola Adanti er en IGT vin, som ikke er lavet på de sædvanlige lokale druer.

Adanti var desværre ikke et af de mange vinhuse, som jeg besøgte under mit besøg i Montefalco, selvom jeg dog i løbet af dagene i Umbrien smagte Adantis Sangrantino vin. Efterfølgende har jeg også smagt deres 2011 Arquata Montefalco Rosso … søstervinen til denne.

Cantine Adanti aka Azienda Agricola Adanti ligger ved Bevagna lidt nord for Montefalco. Vingården er grundlagt i midten af 1960’erne, da Domenico Adanti købte ejendommen Arquata, et gammelt Celestine munkekloster, som han efterfølgende renoverede.

Han genplantede samtidig ejendommens marker med både vinstokke og oliventræer. I dag har Adanti sammenlagt 40 hektar jord, hvoraf de 30 hektar er vinmarker, mens de sidste 10 hektar er oliventræer.

På vinmarkerne dyrker familien druesorterne Sangiovese, Sagrantino, Cabernet Sauvignon, Barbera, Merlot og Grechetto.

I dag er det Pietro, Daniela og Donatella Adanti, som driver vingården og laver 10 forskellige vine samt selvfølgelig lidt grappa og masser af olivenolie.

Denne Arquata Umbria Rosso er lavet på 40% Cabernet Sauvignon, 40% Merlot samt 20% Barbera, som kommer fra 2 forskellige lerholdige vinmarker i Bevagna. Efter høsten er druerne afstilket, knust og gæring sker i rustfrie ståltanke ved 28 grader med 4 ugers maceration. Efter endt fermentering lagrer vinen 24 måneder på barriques efterfulgt af 12 måneder på flaske inden frigivelse.

Næsen byder på både mørk og gæret frugt, en mørk balsamisk og moden syre, blommer, solbær, kakaopulver samt nogle grønne blade og grene med en snert eukalyptus.

I munden er det en fyldig, mørk og fløjlsblød vin, som er meget smooth og har godt med power. Der er lakrids, vanilje, en smule mælkechokolade mellem den mørke frugt, en ganske pæn tørhed og masser af tanniner, som egentlig ikke er Montefalco stramme, men blot sidder i munden lang tid efter et sip af vinen. Det er sgu ganske flot produceret vin … pænt.

Forhandles af Italux, hvor en flaske koster 122 kr.

Vinanmeldelse 5/7 
Vinanmeldelser

2017 Lismore Estate Vineyards, Chardonnay Estate Reserve, Western Cape, Sydafrika

2017 Lismore Estate Vineyards, Chardonnay Estate Reserve, Boberg, SydafrikaJesus Christ, Allah, Shiva, Odin, Thor, Afrodite og alverdens andre guder, hvor smager denne Chardonnay Estate Reserve fra det sydafrikanske vinhus Lismore Estate Vineyards bare glimragende. Kan godt forstå, at Lis vil ha’ more.

Lismore Estate Vineyards ligger lidt sydøst for den lille by Greyton i Boberg distriktet i Western Cape regionen omkring 150 kilometer sydøst for Stellenbosch. Stedet drives ikke af Lis, men af Samantha O’Keefe, som stammer fra USA … det er hende, som I kan se på billedet ovenover.

Samantha voksede op i Californien i USA, blev uddannet på Berkeley og arbejdede indenfor TV, da hun i 2000 rejste til Sydafrika og blev forelsket i landet og en 300 hektar stor ranch ved Riviersonderend bjergkæden i en søgen efter et enklere liv.

Sammen med sin nu ex-mand købte hun gården, som havde huset en bedrift med malkekvæg, byggede sit eget hus, omdannende staldene til et vineri og startede med at plante vinstokke.

Samlet har Samantha O’Keefe i dag tilplantet 30 hektar skifer og lerholdige vinmarker med Sauvignon Blanc, Chardonnay, Viognier, Syrah, Roussanne og Marsanne … som hun i øvrigt deler med en flok bavianer og en leopard.

Efter bruddet med manden, så stod Samantha alene tilbage med sine to sønner i det nye land. Alligevel var hun målvidst om at lykkedes og fik sendt sin første årgang på markedet i 2006.

Og siden har hun arbejdsomt og dygtigt øget kvaliteten af vinene, hvilket blev belønnet ved, at hendes Syrah fra 2014 kom på Robert Parkers eftertragtede liste Top 50 Picks of 2015. Derudover opnår hendes vine i dag generelt gode anmeldelser.

En af årsagerne til Lismore Estate Vineyards’ succes skyldes, at vingården ligger både højt og koldt. Faktisk er Samantha den eneste vinproducent i Greyton området og klimaet betyder, at druerne tager længere tid om at modne.

Alle vinene fermenteret i neutrale egetønder og uden malolaktisk gæring. Denne Chardonnay Estate Reserve har dog fået en delvis malolaktisk gæring, nemlig med 20% af vinen og er derefter lagret 11 måneder på 500 liter egefade, heraf 40% nye fade. Der er i denne årgang lavet 6.200 flasker af vinen.

Og sikke en vin … op af glasset vælter det med masser af velduft, nærmest eksplosivt. Det er en fed, olieret aroma med masser af eg, symaskineolie, gule blomster, vanilje,  og samtidig med en særdeles frisk, syrlig og pågående kant. Det er et kærligt møde med fylde og syre, yin og yang med en moden kærlighed, berusende og jeg er sgu lidt oppe at køre.

I munden lidt samme historie, for vinen efterlader et blødende og burgundisk aftryk, meget ren, frisk og alligevel med krop, som er to-die for. Frugten er let, gul og moden … det er fyldigt og alligevel med citrusbid, lidt appelsin og kalkagtig mineraler. Det er blødt, blidt , virkelig godt afbalanceret og jeg havde sgu aldrig gættet sydafrikansk vin.

Det er soleklart 6 houlbergske fingre … endda med Amors pil op.

Forhandles af Lesedi Wines, hvor en flaske koster 345 kr.

Vinanmeldelse 6/7