Azienda Agricola Case Paolin ligger i Volpago del Montello lidt nord for Treviso i Veneto og dermed ikke så langt fra Friuli-Venezia Giulia. Som velkomst til vores vinaften smagte vi et glas af denne Prosecco Treviso Extra Dry.
Vingården er grundlagt af Emilio Pozzobon i starten af 1970’erne ved køb af gården, der tidligere havde været ejet af hans far og bedstefar. Der startede han en lille vinproduktion, som dog i dag er overtaget af hans sønner Diego, Adelino og Mirco, som de sidste 20 år har videreført deres fars projekt med stor passion og dygtighed.
Samlet har familien 20 hektar vinmarker nær ved floden Piave og alle markerne drives efter en økologiske tankegang, hvor forsøger at bruge et minimum af sprøjtemidler for at skåne miljøet mest muligt. I 2012 førte det til, at man modtog EU’s særlige økologi-mærke.
Familien laver mest Prosecco på Glera druen, men også lidt rødvine på druer som Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Carmenére samt Merlot … men dyrker også lidt Pinot Blanc og Riesling.
Denne Prosecco Treviso Extra Dry er selvfølgelig også på ren Glera fra Case Paolins vinmarker med jernholdig jord ved selve Montello bakken. Vinen er lavet ved, at den alkoholiske gæring er sket i nogle lukkede tryktanke med udvalgte gærceller. Der er 13 gram restsukker pr. liter i vinen.
Duftmæssigt er vinen lidt afdæmpet, men der kommer dog lidt nødder, tørre nødder, pærer, kvæde og måske lidt grøntsagsfond. Den er egentlig ganske tør og samtidig en smule kødfuld på en eller anden måde.
Smagen er blød med saftige pærer og modne æbler, mens dens bobler også er blide og afdæmpede. Det er meget blødt med et lidt sødt bid, bare så rund og venlig samt meget frugtagtig med denne store frugtsødme. Den er der ikke mange, som ikke vil kunne lide, hvilket munder ud i 90 point.
Forhandles af Otto Suenson, hvor en flaske koster 129 kr.
Sidst jeg smagte denne Amarone della Valpolicella Classico fra Zeni, var det på et besøg i 2015 på den overrendte og meget turistede vingård ikke så langt fra Gardasøen. Men nu smager jeg vinen igen i årgang 2019.
De faste læsere ved, at jeg elsker Soave druen Garganega og denne Montesei Soave Classico fra Le Battistelle har jeg før smagt i Soave på en vintur. Nu er den i sortimentet hos 
Midt i den gamle middelalderby Soave næsten lige skråt overfor Palazzo del Capitano finder man Pieropan Vignaioli Dal 1880 og det er derfra vi som næste vin smagte 2021 Soave Classico.
Den sidste Venturini Massimino gav varme helt ned i lilletåen, for det var selvfølgelig en Amarone … Campomasua Amarone della Valpolicella Classico 2016 med en varm højoktan på ikke mindre end 16,5%.
Den 3. Venturini Massimino vin blev denne IGT vin Massimino Rosso Verona, der selvfølgelig er opkaldt efter de 3 søskendes far Massimino, der havde en stærk karakter, kunne virke brysk, men som havde et stort hjerte og altid var hjælpsom overfor andre.
Foran min brændeovn – eller helt præcis den indbyggede pejseindsats – fortsatte jeg med mere Venturini Massimino vin og den næste blev så denne Semonte Alto Valpolicella Ripasso Classico Superiore 2018.
Med efteråret undervejs, så er der intet bedre end at sidde foran brændeovnen – især i disse energihårde tider – og få varmen med et glas rødvin med lidt vinterkrop, som fx en 2021 Valpolicella Classico fra Azienda Agricola Venturini Massimino.
I sommervarmen napper vi da fluks endnu en hvidvin og det blev denne Pinot Grigio delle Venezie 2021 fra Castel del Lago.
Buglionis Ripasso Valpolicella Superiore Classico Il Bugiardo har vi før smagt på Houlbergs Vinblog. Det er en Ripasso, som er kendt og fik navnet Il Bugiardo, da en meget kendt sommelier netop kaldte den løgnere, da han troede, at det var en Amarone.