Tag-arkiv: Danmark

2017 Samsø Vin Syndikat, Cartello Cuvée Traditionel, Jylland, Danmark

2017 Samsø Vin Syndikat, Cartello Cuvée Traditionel, Jylland, DanmarkJeg elsker Samsø … den lille ø i Kattegat. Jeg er endda blevet gift på den dejlige ø og under mit sidste besøg i efterårsferien sidste år smagte jeg også en rødvin fra øen … nemlig fra Samsø Vin Syndikat.

Den var imidlertid ikke videre behagelig og fik beskedne 1½ af Houlbergs fede fingre. Og da Houlbergs Vinblog selvfølgelig læses i det meste af verdenen … herunder også små, idylliske og isolerede steder som Samsø, så havde øens Vin Syndikat også læst min lidet flatterende anmeldelse og kontaktet jeres flittige vinblogger.

Den anmeldte vin var nemlig fra syndikatet absolut ringeste rødvinsår og de synes derfor, at jeg skulle smage én af deres nyere årgange. Need I say more … det var jeg selvfølgelig klar på.

Hardy fra Samsø Vin Syndikat skulle alligevel en tur til det jyske fastland, og ville lige smide 2 eksemplarer af deres 2017 Cartello Cuvée Traditionel ind ved det houlbergske hjem. Så derfor sidder jeg nu igen med lidt rødvin fra Samsø Vin Syndikat og vil samtidig teste vinen af på gutterne i byggesjakket.

Ved første kig er det sket noget, siden jeg første smagte gang smagte en vin fra øen … eiketten er markant mere professionel og vinen har også lagret på fad. Det sker sgu ganske godt ud, men lad os inden mine smagsnoter lige dvæle lidt ved syndikatet.

Samsø Vin Syndikat er et interessentskab grundlagt i oktober 2009 af 11 initiativrige, ældre, fastboende samsinger i alderen 62-79 år og alle med interesse for vin.

De havde gennem lang tid drøftet etablering af en vingård på øen, både for selv af lave vin, men samtidig med et ønske om at markedsføre Samsø som en dynamisk og initiativrig ø … lidt udover det sædvanlige.

Ideen til projektet udsprang egentligt af øens vinklub, som de alle var medlem af. De tog derfor på studietur til Alsace og vendte hjem med tilstrækkelig mod til at etablere Samsø Vin Syndikat.

I 2010 tilplantet Samsø Vin Syndikat I/S er areal med 1.525 vinstokke i Alstrup lidt øst for Toftebjerg, sådan omkring midt på Samsø ved den sydlige ende af Stavns Fjord. Det skulle blive til en kommerciel produktion af både rødvin og hvidvin på omkring en langtidslejet 1 hektar stor marker.

De tilplantede jorden med de grønne druer Solaris, Orion, Gewurztraminer og Johanitter samt de røde sorter Rondo, Bolero, Leon Millot og Cabernet Cortis. I 2018 har de glade samsinger plantet yderligere 375 vinstokke for at afprøve nye sorter.

Det tilhørende vineri er beliggende i umiddelbar nærhed af vinmarken, hvilket er optimalt for transport af druerne efter høsten … for der høstes samlet set en betydelig mængde, som giver 3-4.000 flasker vin hvert år.

Helt beskedent har de – som jeg lige forstår det – kaldt deres vineri for Château Alstrup … selvom det måske er en kende mere ydmygt end normale vinslotte, men det er jo initiativet, som tæller. Slottet er nemlig en sort skurvogn.

I dag laver de syndikerede samsinger 5 forskellige vine … en rosévin, en hvidvin, en kir samt de to rødvine, nemlig Château Alstrup Cuvée Traditionel samt denne Cartello Cuvée Traditionel.

Druerne til Cartello Cuvée Traditionel kommer fra Alstrup marker … helt præcis række 9 til 14, hvor der dyrkes Rondo. Vinen er lavet helt traditionelt – som navnet siger – men er efter endt fermentering lagret 10-11 måneder på et nyt, fransk egefad, hvorefter vinen flaskes ufiltreret, men med en anelse svovl.

I glasset en sort/lilla vin … og næsen afslører også mørk frugt, gæret syrlig frugt, solbær, sure kirsebær, fadnoter, blæk, stål og skifer. Men ellers er næsen en smule til den neutrale side.

I munden er der igen solbær og syrlige kirsebær, virkelig stram og syrlig i udtrykket, krydret og noget speciel, mens eftersmagen er ganske kort … vinen fader meget hurtig.  Flere omkring bordet var noget forbeholdne, men det er bestemt et fint forsøg på dansk vin, selvom der er et stykke endnu. Vi hepper dog på de initiativrige, foretagsomme og ihærdige samsinger.

Forhandles ved en række udvalgte forretninger og brugser på Samsø og det jyske fastland. Prisen på vinen kender jeg ikke.

Vinanmeldelse 2,5/7  

2018 Tenuta di Houlberg, Il Rosé Orrible by Houlberg, Jylland, Danmark

2018 Tenuta di Houlberg, Il Rosé Orrible by Houlberg, Jylland, DanmarkIl Rosé Orrible by Houlberg har jeg kaldt min egen første hjemmelavede vin … og det smager – hånden på hjertet – også ganske skrækkeligt.

Det er ellers en ganske eksklusiv lille produktion på samlet 3 flasker … lavet med druer fra 2 vinstokke, som min ven Gert E havde medbragt fra Mosel som en gave til mig og plantet ved min overdækkede terrasse i 2015. Og da sommeren i år var helt fantastisk og de to vinstokke – en Leon Millot og en Solaris – nærmest bugnede af druer, hvad var så mere nærliggende end selv at forsøge sig som vinbonde? Det lover jeg aldrig at gøre igen.

Man tænker tit … hvor svært kan det være? Jeg havde bare helt optimistisk plukket druerne, kommet dem i en spand og derefter ved håndkraft afstilket dem. Derefter stod de koldt ganske kort tid inden jeg – også med klør fem – pressede druerne og derefter hældte mosten i en separat spand for at spontangære.

Det gjorde de så i mit værksted med et viskestykke over … vel omkring 10 dage, hvorefter en smuk klar, lys rød væske blev hældt på flaske … 3 af slagsen og det sidste grums blot smidt ud. Sådan – Il Rosé Orrible by Houlberg – men måske også lidt for let?

Det må være enten værkstedet eller mine manglende evner, som har givet Il Rosé Orrible by Houlberg en særpræget duft af Flügger maling og acetone kombineret med oxyderet rabarber og mandler. Det er en ganske besynderlig duft, men ikke særlig indbydende.

Smagen er vel nærmest en blanding af noget grønt, eddike samt citronsyre. Det er surt, men dog drikbart … om end man på ingen måder får lyst til at drikke skidtet. Hvor er det dejligt, at jeg fortsat har 2 flasker tilbage.

Det bedste var vel egentligt, at det kun var Keeper, som gættede, at det var min egen vin, mens nogle i byggesjakket gættede på, at det var en fransk naturvin. Brix var allerede på dette tidspunkt begyndt at frygte for resten af aftenens vine.

De 2 flasker Il Rosé Orrible by Houlberg kan afhentes gratis. De we specielt gode, hvis du skal afsyre noget eller har nogle problemer med et afløb.

Vinanmeldelse 1/7

2015 Cold Hand Winery, Rheum Boblende Rabarber, Jylland, Danmark

2015 Cold Hand Winery, Rheum Boblende Rabarber, Jylland, DanmarkRabarber er en grøntsag, der – som asparges, bladselleri og bambusskud – hører til under gruppen spirer eller stængler. Så who the hell finder så på at lave vin af sådan en grøntsag … og så endda efter Méthode Traditionelle på samme måde som i Champagne med 2. gæring i flasken?

Svaret er selvfølgelig den altid innovative Jens Skovgaard på Cold Hand Winery og næste vin i glasset er netop denne mousserende grøntsagsjuice, som Jens har kaldt Rheum Boblende Rabarber … smart, da Rheum jo netop også betyder rabarber.

Jens og Cold Hand Winery har jeg skrevet om tidligere, nemlig i blogindlægget; Besøg på Cold Hand Winery … dansk vinsucces med entusiasme. Det er værd at læse, for med Cold Hand Winery har i Danmark virkelig noget at bryste os over, et dansk vineri, som er ved at komme på verdenskortet.

Denne 2015 Rheum Boblende Rabarber er fremstillet af økologiske rabarber af sorten Svendborg Vinrabarber, hvor rabarberne knuses og chaptaliseres med økologisk rørsukker og herefter gærer til vin i plasttanke ved lav temperatur for at fange så megen friskhed og frugt som muligt.

Derpå tilsættes den unge vin gær og lidt mere rørsukker inden den hældes på flaske for at gennemgå en fornyet gæring ligesom det sker i Champagne.

Efter 5-6 måneder startede Jens Skovgaard og hans assisterende vinmager Patrick Daugaard med at smage på vinen, og da de mente, at den havde nået den rette balance, så blev flaskerne flyttet over i champagnereolerne.

Her blev de håndvendt i løbet af en 3 ugers tid til næsten lodret position, således at bundfaldet lå roligt på kapslen, hvorefter flaskehalsen blev frosset ned og bundfaldet erstattet af en neutral likør inden Champagne proppen blev skudt på plads. Alkoholprocenten ligger på 9%.

Hvordan smager Rheum Boblende Rabarber så? Ja, det smager faktisk rigtigt godt og – i min smag – noget af det virkelig spændende fra Cold Hand. Næsen er frisk med røde bær, jordbær, rabarber, citrus … en smule landlig med en frisk havbrise.

Det smager også frisk med grape, citron … en god bitterhed og derudover kan man også smage rabarberen. Boblerne er meget vage og på ingen måder frembrusende. Det er ganske ligetil og en ganske frisk drik på terrassen om sommeren.

Købt på vingården, hvor prisen vistnok var 207 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7

2014 Cold Hand Winery, Malus Danica Cuvée Barrique, Jylland, Danmark

2014 Cold Hand Winery, Malus Danica Cuvée Barrique, Jylland, DanmarkDenne vin Malus Danica Cuvée Barrique er indbegrebet af Cold Hand Winery … og smager du vinen, så forstår du omgående, hvorfor det lille, danske vineri ved Læsten udenfor Randers har medvind for tiden.

Malus Danica Cuvée Barrique er en kryo-koncentreret æblevin af æblesorterne Ingrid Marie, Elstar og Jonagold fra Flemming Jørgensen … medejeren og frugtavleren fra Fyn. Hver æblesort er plukket ved optimal modenhed og straks efter presset til most. Denne most er derefter frosset i et fryselager.

Frysningen og den efterfølgende optøning ved 0 grader sker udendørs, hvor man bagefter tapper den koncentrerede most, en tyktflydende æblesirup, som meget langsomt koldgæres på burgundiske barriques i 12 måneder.

Og sikke da en smuk farve … amberfarvet som poleret rav. Det kan man blive glad i låget af. Og så dufter vinen helt fantastisk med en utrolig dyb æblekompot, eller måske nærmere koncentreret æblemost på epo … de mest sammenpressede æbleatomer, som findes i den reneste form. Det er sød, klæbrigt og fedt som en dessertvine skal være. Yammy.

Og uha hvor smager det godt, sødt, lækkert og syndigt. Der er æbler, som møder honningsøde alfer og det breder sig i munden, smelter og gør dig glad. Det er en helt fantastisk dessertvin eller – som her – en fræk følgesvend til ost. Bedste dessertvin i miles omkreds.

Købt på vingården, hvor en flaske på 0,375 liter koster 255 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  

2014 Cold Hand Winery, Pommus Boblende Æbler, Jylland, Danmark

2014 Cold Hand Winery, Pommus Boblende Æbler, Jylland, DanmarkVar forleden i en tur i skov ved Fussingø … bare helt alene med tanker, fuglefløjt og den majestætiske, altid imponerende skov. Og hvad var så mere naturligt end med kold næse at svinge forbi Cold Hand Winery et par kilometer fra skoven for at tage lidt Arla Unikum oste med hjem samt lidt af Jens Skovgaards innovative vine.

Jeg valgte – udover alt for mange lækre Unikum oste – bl.a. denne Pommus Boblende Æbler, som er en mousserende vin lavet efter champagnemetoden og på gode danske æbler af sorterne Elstar, Jonagold og Ingrid Marie.

Den helt unikke danske succesvineri har jeg skrevet om tidligere, nemlig i blogindlægget; Besøg på Cold Hand Winery … dansk vinsucces med entusiasme. Det er værd at læse, for med Cold Hand Winery har i Danmark virkelig noget at bryste os over, en dansk vineri, som er ved at komme på verdenskortet.

Pommus Boblende Æbler er en af de mousserende vine, som Jens eksperimenterer med på Cold Hand Winery. Udover æbler, så forsøges der også med boblevin på stikkelsbær, rabarber, kirsebær, blommer og senest i samarbejde med Njord Gin en boblende vin med ginsmag. WTF???

Af de smagte bobler fra Cold Hand Winery er jeg meget imponeret af dem på stikkelsbær og rabarber, men denne Pommus Boblende Æbler – som jeg sidst smagte under mit besøg på vineriet – har jeg ikke kunnet blive helt klog på, hvorfor jeg nu har købt et eksemplar med hjem.

Pommus Boblende Æbler er lavet med æbler fra Jens’ samarbejdspartner Flemming Jørgensen … en større frugtavler på Fyn. Æblemosten er direkte efter presningen af æblerne frosset ned og kryokoncentreret.

Den efterfølgende most er derefter spontanfermenteret og derefter tilsat champagnegær og gæret helt ud. Denne grundvin er derefter hældt på champagneflasker og sat til 2. gæring. Efter denne gæring blev vinen håndvendt i champagnereoler og degorgieret.

Duftmæssigt er det æbler på Epo. Vinen har en dyb, intens, sød og nærmest omklamrende æbleduft. Det dufter herregodt, men også ganske sødt. Det er nærmest som en æbledessert med bobler, hvilket – i min optik – måske er downside ved denne vin, for man sidder og mangler lidt syre.

Men der er ingen friske æbler, men alene kryokoncentreret æbleduft, som godt kan virke en smule mulle og dermed blive lidt for meget i en boblevin, hvor man venter tørhed og friskhed.

Det samme gælder sådan set for smagen, hvor boblerne ellers er fint fyldige, men slet ikke for aggressive. Igen får man den dybe, søde æblesmag, men der mangler lidt friske æbler og syre. Det smager som en Malus Danica … blot med bobler. Jeg er crazy med Malus Danica … men med bobler er jeg ikke så sikker.

Købt på vingården, hvor prisen er 207 kr.

Vinanmeldelse 3,5/7  

2014 Njord Vingaard, Pinot Noir Précoce, Sjælland, Danmark

2014 Njord Vingaard, Pinot Noir Précoce, Sjælland, DanmarkNår Vinkreutzer siger det, så må det passe … Njord Vingaard laver måske Danmarks bedste rødvin. Jeg har ofte læst om det succesrige foretagende, men vinen er ikke sådan lige at få i glasset, men det var nu alligevel lykkedes, så vi i heat 4 skulle smage Pinot Noir Précoce fra Njord. Og så måtte jeg jo teste, om Herr Kreutzer er fyldt med vrøvl eller ej.

Det var sgu ellers lige ved at glippe, at vinen kom med i den store Frühburgundersmagning, men en ihærdig, vedholdende indsats fra Caspar Tribler gjorde, at vinen et par dage før smagningen alligevel kunne indskrives i det store felt Frühburgunder. Og Gud ske tak og lov for det.

Njord Vingaard ligger ved Holbæk … en 1,2 hektar stor mark, som fra 2010 er tilplantet med Pinot Noir Précoce aka Frühburgunder. Det lille og næsten hemmelige vinhus drives af Sune Albertsen, der vistnok selv bor inde i København.

Sunes vinmark har en hældning på 27 grader og er tilplantet med forskellige kloner af Frühburgunder, bl.a. klonerne GM4 og GM6 fra Ahr og udviklet på Geisenheim, kloner fra Weingut Julius Wasem i Ingelheim i Rheinhessen samt klonen ST180 fra Schloss Sommerhausen i Franken.

Og hver klon vinificeres hver for sig, alle klaser afstilkes 100% og klonerne er alle meget forskellige i udtrykket, hvilket Sune udnytter, når den endelig vin skal samles. Vinen lagrer – som det kan ses på billedet ovenover – i egefade og Sune bruger 33% nye fade til hver ny årgang.

Den første årgang fra Njord Vingaard var årgang 2013, som der alene blev produceret 838 flasker af. Denne 2014 er således blot Sunes 2. årgang, men det er virkelig spændende vin og det betyder også, at alt produceret vin er udsolgt eller reserveret på forkant.

Sune arbejder også med produktion af lidt mousserende vin samt vin på Pinot Noir, men det er svært at finde oplysninger om dette lille, hemmelighedsfulde danske vinhus. Men det er sgu en god lille hemmelighed.

I glasset er det er herlig lys og ufiltreret vin. Næsen er blomstereng, nærmest parfumeret og virkelig lys, let i duften. Det er ganske aromatisk med sæbe, jord, hindbær, ribs, rabarber, godt med fad og godt med vanilje, men alligevel med lethed og elegance. Woaw.

Smagen er virkelig frisk og sprød, og det gennemgående i smagen er letheden, hvor nogle om bordet synes, at det blev for letbenet. Det synes jeg ikke, for selvom vinen – indrømmet – virker pleasende, så elsker jeg den flydende lethed, svævende syre. Det smager da rasende godt. Jeg er nu officielt Njord fan.

Så Vinkreutzer var ikke helt beruset, da han skrev, at Pinot Noir Précoce fra Njord Vingaard måske er Danmarks bedste rødvin … jeg er slet ikke i tvivl. Vi strør 5 fede tomler med STOR pil op.

Købt direkte af Sune på Njord Vingård, og prisen ligger på 400 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2016 Hjelm Vingård, Tidlig Blå Burgunder, Sjælland, Danmark

2016 Hjelm Vingård, Tidlig Blå Burgunder, Sjælland, DanmarkVi fortsætter med at kippe med det danske flag aka Dannebrog – det smukke røde korsflag – med næste danske vin, som bærer den herlige titel Tidlig Blå Burgunder og kommer fra Hjelm Vingård, der ligger på Møn med sine vinstokke godt forandret i den gode undergrund med masser af kalksten.

Så nej, vingården ligger ikke på den lille privatejede ø Hjelm i Kattegat, men ved Stege på Møn. Den drives af den dygtige danske vinavler Jørgen Teik Hansen, der har lavet dansk vin siden 1981, hvilket i starten skete på et stykke lejet jord i Nordsjælland.

Siden 2010 er vinproduktionen dog sket fra Møn, hvor Jørgen købte en lille gård, som nu er ophøjet til vingård med knap 3 tønder land og omkring 1.500 vinstokke med sorterne Rondo, Solaris, Madeleine Angevine samt Frühburgunder.

Marken er en lille sydvendt vinmark på 0,85 hektar, der befinder sig på sydkysten af Møn I Dansk Vinavl Zone 1, der er den bedste af de fire vinalvzoner i Danmark. Jorden er tillige meget kalkholdig og meget velegnet til vinavl. Samtidig dyrkes marken efter økologiske og biodynamiske principper.

På vingården produceres både rød- og hvidvine, og begge typer har været præmieret med ved Dansk Vinskue og hans røde fadlagrede rødvin har endda også opnået guldmedalje.

Men mest spændende er nu Jørgens Frühburgunder, som han altså kalder Tidlig Blå Burgunder. Der er en lille mikroproduktion, idet der alene er lavet 39 liter af vinen eller 104 flasker af 0,375 liter. Det skulle være 100% Frühburgunder og vistnok uden lagring på eg qua den lille mængde.

Næsen er fyldt med grønne urter og derudover er der nærmest biodynamiske elementer med krudt, gærende mødding … herlig vildt, mens frugten er hindbær samt kirsebær. Den læner sig bestemt op af det vi kender fra Spät- eller Frühburgunder og har samtidig samme lethed, lidt røg samt bolsjesyre.

Det smager sgu også meget godt og jeg tænker slet ikke dansk vin, men har et tilsnit af noget mere. Syren er fin, let … måske lidt enkel i udtrykket, men der er noget mineralsk, en god nerve og selvom det måske ikke er så komplekst, så er der altså bare en lækker lille vin, som den gode Jørgen Teik Hansen har fået skruet sammen.

Vi kipper med både hjelm og skjold for den gode viking Jørgen og hans lille vidunder. Sådan Dänemark!

Forhandles igennem Juuls Vin og Spiritus, hvor en lille flaske koster 219 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2016 Klitgaard Vin, Pinot Noir Précoce, Fyn, Danmark

2016 Klitgaard Vin, Pinot Noir Précoce, Fyn, DanmarkDen første danske vin til Den Store Frühburgunder smagning var fra gourmetkokken, forfatteren og nu vinbonden Jacob Klitgaard, som har en lille vingård Klitgaard Vin udenfor Sdr. Nærå sydøst for Odense. Fynsk Pinot Noir Précoce … det har jeres flittige vinblogger sgu ikk’ smagt før.

Jacob er tidligere ejer af gourmetrestauranten Klitgaard i Odense og startede Klitgaard Vin som et hobbyprojekt. Han plantede sine første vinmarker ved sit gamle bindingsværkshus og kunne et par år senere høste druer til sine første vine.

Forskellige vinsorter er blevet testet i marken og adskillige forsøgsvine er blevet udviklet siden 2005. Samtidig har Jacob løbende udvidet marken og har samlet i dag omkring 1.100 vinstokke, som dækker en kvart hektar. I dag er de første stokke med Rondo revet op, så markerne i dag består af Solaris, Ortega samt Pinot Noir Précoce.

Markerne har gennem de seneste mange år været drevet uden kunstige sprøjtemidler og gødning. Samtidig forsøger Jacob at producere vinene så naturligt som muligt … lige fra druerne til den færdige vin.

Alt arbejde i marken foregår manuelt med lugning af ukrudt, beskæring af planterne og høsten af druerne i efteråret. Vingården er da også under omlægning til godkendt økologisk drift.

Vinene gærer helt eller delvist på vildgær og der tilsættes ingen kunstige hjælpemidler undervejs, hverken under gæringen eller i vinifikationen. For at kunne bevare så mange fine aromaer som muligt, tilsættes vinene ingen eller minimal svovl ved flaskning af vinene.

Vinene laves efter vingårdens erfaring med vindyrkning og betegner selv deres produktion som en blanding af økologisk og naturvin produktion. Man afgør fra år til år, hvilke vine, der skal produceres afhængig af det skiftende danske vejr.

Det har hele tiden været målet, at vinene først skulle sælges når kvaliteten svarede til hans egne forventninger og det er sket med høsten i 2016.

Men i mellemtiden har han lavet talrige forsøgsvine og undervejs udgivet 2 bøger om dansk vin, nemlig bøgerne Danske Vingårde fra 2009 samt Dansk Vin fra 2015. Sidstnævnte bog vandt endda den prestigefyldte titel som verdens bedste bogudgivelse om europæisk vin ved Gourmand Cook Book Award i 2016 i Kina.

Nu er Jacob Klitgaard dog fremme med sin første officielle årgang på det danske marked … årgang 2016, som jo bød på en ganske fin eftersommer, som gjorde høsten ganske fornuftig.

Derfor har Jacob også kunnet høste sine Pinot Noir Précoce druer, som er anvendt til denne vin, der dog er tilsat en skvæt Solaris for at give lidt syre. Vinen er vildgæret og flasket helt ufiltreret. Den er netop frigivet her primo 2018.

Lad os smage den danske ætling af en Frühburgunder. Hva’ fanden sker der nu? Det er sgu en vild duft med likør, surkål, solbær, sødme og acetone. Der en nærmest en kandiseret sødme, som om spontangæringen er gået galt. Der er svesker, dadler, nærmest tørrede bær, fersken, kogte bær og mælkesyre. Det er fandeme vildt det her!

Smagsmæssigt er det også kogte bær, mørke bær, solbær og slet ikke noget, som man normalt forbinder med Frühburgunder. Den virker lidt slap og jeg tænker, om der måske kunne være en fejl på vinen. Selvom der egentlig er masser af intensitet, så taber vinen alligevel i smagen.

Forhandles af flere vinforretninger og koster på gården 235 kr.

Vinanmeldelse 3/7 
OBS

Jeg har efterfølgende fået mail fra Jacob Klitgaard, som har testet en flaske, som han havde opbevaret ved stuetemperatur. Og til hans overraskelse havde den samme smagsnoter, som jeg har beskrevet ovenfor. Han åbnede derefter en ny flaske, som var opbevaret stabilt og køligt. Den smagte godt og frisk og uden fejl.

Derfor må det konkluderes, at den anmeldte vin således havde en fejl, som jeg også selv er inde på i anmeldelsen, hvilket sgu er en skam, men jeg må jo så bare smage Pinot Noir Précoce fra Klitgaard Vin en anden gang.  Tag derfor også anmeldelsen med 3 Thumbs Up med et gran salt … det kan sgu være svært med vine, som er lavet efter naturewine principper med meget lavt tilsat svovl.

Frühburgunder … Houlberg tager pulsen på divaen i kæmpesmagning

Som det gamle, tyske ordsprog siger; Es ist nie zu früh für Frühburgunder und nie zu spät für Spätburgunder. Og derfor sidder jeres flittige vinblogger således ganske passende en sen aften i vinbutikken Viniversa på Frederiksberg i vores stolte hovedstad til netop en smagning af vine på Frühburgunder … den store Frühburgundersmagning.

Og på bordet står der ikke mindre end 19 flasker ædeltysk Frühburgunder samt tre danske ætlinge, der skal forsøge at følge de tyske tidlige brüderweine til bords. Det er vel Danmarks største smagning af Frühburgunder vine … nogensinde.

Jeg smiler og læner mig tilbage, for jeg skal smage tysk Frühburgunder big style … og hvem er bedre til at skrive om sådan en event end jeres flittige vinblogger, der altid – i tide og utide – anmelder vine på Spätburgunder og har indført den sagnomspundne regel med, at man skal ha’ Spätburgunder i glasset hver fredag?

Og Frühburgunder er jo formentlig en mutation af Spätburgunder, en lækker lillesøster eller i hvert fald som minimum en god slægtning med racerene gener.

Den store Frühburgundersmagning er stablet på benene af idémanden DR journalisten Caspar Tribler samt vinmanden Jakob Husted Høxbro, der ejer den lille, hyggelige vinbutik Viniversa, som vi er havnet i denne aften. Ikk’ en stor moderne vinpusher, men en lille og tætpakket butik, hvor der er flasker over det hele, men Jakob fik alligevel – som ved et mirakelslag – gjort plads til alle 10 deltagere i et lokale bagerst i butikken.

Idéen til en aften i Frühburgunderens tegn kom efter Caspar i gruppen Facebook Vinklub havde postet et indlæg om Frühburgunder og spurgt medlemmerne om erfaringer og gode vine på druen.

Det gav masser af respons og pludselig opstod der – helt autonomt – en idé om at samle en flok flasker med Frühburgunder væske og sætte en smagning op i København.

Jeg smed en kort note om, at det gad jeg da godt skrive om her på bloggen, og da Danmarks ukronede vinskribent René Langdahl Jørgensen gerne ville – men ikke kunne – komme, så måtte de altså nøjes med den flittige vinblogger fra det jyske.

Jeg havde dog også ved nærmere eftersøgning i vinkøleskabet 3 flasker Frühburgunder af ukendt herkomst til at smide ind i det hastigt voksende smageprogram og dermed trods alt bidrage lidt til festen udover mine normalt usammenhængende skriblerier.

Og da en bestilt flaske fra Julia Bertram ikke kunne nå frem til smagningen – og jo helt sikkert skulle med i det nøje planlagte felt – så hjalp vinbuddy Jan med et lån af hans sidste flaske af Julias 2014’ener Neuenahrer Sonnenberg Frühburgunder. Tak Jan … skylder dig big time.

Så jeres flittige vinblogger var derfor bevæbnet med 4 x Frühburgundere i baglommen, da han en forblæst og kold torsdag – økonomisk som han er – tog en Flixbus over sund og land til vores denne dag grålige og helt igennem kolde hovedstad.

Vinblogger og Spätburgunder ekspert af Guds nåde og nu vinjournalist samt Frühburgunder ekspert in spe.

Frühburgunder … aftenens førstedame

Men jeg var nu ikke aftenens centrale hovedperson. Næ nej … rollen som aftenens fornemme gæst aka hovedperson, førstedame og lead-singer var selvfølgelig en lille, næsten undseelig rødvinsdrue, der sandsynligvis er en naturlig mutation af Spätburgunder / Pinot Noir.

Den kendes under mange navne, men – udover Frühburgunder – mest med de fancy franske betegnelser Pinot Noir Précoce eller Pinot Madeleine og de fleste hælder da også imod, at druen oprindeligt stammer fra Frankrig.

Men to tyske forskere, der har skrevet en lang afhandling om Frühburgunder har bekræftet druen som en mutation af Spätburgunder/Pinot Noir.

De er dog også kommet med den hypotese, at mutationen sandsynligvis er sket i Tyskland under en kort istid i slutningen af 1400-tallet, men omvendt findes der også ganske tidlige omtaler af Précoce i Frankrig, så dermed vil vi nok aldrig finde ud af, hvor druen reelt først opstod.

Précoce betyder ligesom det tyske Früh jo tidlig, hvilket skyldes, at druen modner tidligt, og de fleste siger typisk et par uger inden Spätburgunder og dermed endda ofte i slutningen af august.

Det er jo klart en fordel for de områder, hvor vinteren kommer tidligt, og én af årsagerne til at de danske vinhuse Hjelm og Njord også har haft succes med netop Frühburgunder. Den tidlige modning betyder også, at druen dermed ikke er så udsat for at blive ramt af gråskimmelsvamp aka Botrytis Cinerea som fx Spätburgunder.

Bærrene er også mindre end hos den kendte storesøster og samtidig er høstudbyttet også mindre. Det betyder, at Frühburgunder som oftest giver mere smagfulde og cremede vine. Det skyldes bl.a. at drueskallen – som besidder en stor del af smagen – udgør en større del af druen i forhold til druekødet, mens det lave udbytte selvfølgelig også giver mere kraft til druerne.

På grund af den tidlige modning, så benyttes Frühburgunder også tit i arbejdet med at krydse nye sorter, og druen er bl.a. klonet sammen med Trollinger til den mere ukendte sort Helfensteiner. Frühburgunder findes også i nye sorter som Goldriesling samt Perle von Csaba.

Frühburgunder var tæt på at blive helt udryddet i Tyskland i løbet af 1960’erne, hvor der alene var sølle 15 hektar vinmarker i bl.a. Württemberg tilbage af sorten.

Sorten var både humørsyg og gav meget lidt afkast, men nogle få vinproducenter som fx Weingut Wasem i Ingelheim, Rheinhessen holdt fast i druen og avlede videre på sorten inden forskningsinstituttet i Geisenheim endelig i midten af 1970’erne fik øjnene op for druesorten og langsomt hjalp med udvikling af nye kloner, som var mindre modtagelig for sygdomme.

De gamle og næsten udryddede kloner er i dag stort set udskiftet med nye kloner, som ikke er helt så sårbare for alvorlige infektioner og virus, ja faktisk fraråder Geisenheim i dag brug de gamle kloner.

I dag er der langt flere marker … seneste tal jeg har kunnet finde, viser 262 hektar med Frühburgunder i 2011. Det skal så i øvrigt sammenlignes med, at der samme år var 11.756 hektar marker med Spätburgunder, som klart er Tysklands mest plantede rødvinsdrue.

Så Frühburgunder fylder ikke meget, hvis vi ser på den samlede produktion og faktisk findes der i Tyskland flere hektar marker med – herhjemme mere ukendte – sorter som fx Acolon, Cabernet Mitos, Domina og Dunkelfelder end marker med Frühburgunder.

Det stigende areal og produktion af vine på Frühburgunder læner sig selvfølgelig op af udviklingen for Spätburgunder. Siden begyndelsen af 1990’erne er arealet af marker med Spätburgunder vokset med mere end 3.000 hektar og derudover er kvaliteten bare langsomt blevet bedre og bedre.

Specielt i de seneste 20 år er der sket en mindre revolution, hvor fokus i produktionen er ændret med reduktion i høstudbytter, bedre uddannede og mere moderne producenter, et langt mere internationalt sigte samt nye kloner.

Af forskellige årsager, så er der specielt 3 områder, som springer i øjnene, når vi snakker om Frühburgunder  i Tyskland, nemlig Ahr, Franken og Rheinhessen, hvor vi også finder nogle af de bedste fortolkere af vine på druen.

Men selv i disse områder udgør Frühburgunder meget lidt af produktionen. Således udgør arealet med druen i Franken alene sølle 0,2% af det samlede areal og i Rheinhessen 0,3%. Ahr er klart det område, hvor druen fylder forholdsvis mest, for her udgør arealerne med Frühburgunder 6,4% af områdets samlede 545 hektar vinmarker.

Men det giver også god mening, at de nordligste områder jo har mere af den lille, skrøbelige druer … og som et lille kuriosum, så udgør andelen med Frühburgunder da også 1,3% i Sachsen, som hører til blandt de nordligste vinområder i vores broderland.

Frühburgunder … en diva

Vinbønderne, der dyrker Frühburgunder, kalder selv arbejdet med druen for et arbejde af kærlighed, for udbyttet er virkelig spinkelt … endda til trods for, at forskningsinstituttet i Geisenheim har forbedret druens resistens.

Så arbejdet med Frühburgunder kan nemt ende med hjertesorger, for selvom den tidlige modning gør angreb af gråskimmelsvamp mindre, så er druens små klaser specielt udsat for eddikefluer samt den plettede frugtflue, der på latinsk hedder Drosophila Suzukii.

Den tidlige modning gør også, at druen tiltrækker fugle, hvepse og endda vildsvin, så samlet overstiger udbyttet sjældent 35 hektoliter pr. hektar.

Sebastian Fürst fra Weingut Rudolf Fürst i Bürgstadt i Franken siger, at udbyttet på Frühburgunder er smerteligt lavt, men mandetimerne i markerne brutalt højt. Deres gennemsnitlige udbytte ligger omkring 20-22 hektoliter pr. hektar, mens der i gode år høstes med 25-28 hektoliter pr. hektar.

I 2014 havde Fürst et udbytte på Frühburgunder på 14-15 hektoliter pr. hektar og så begynder man måske at forstå, hvorfor andelen af Frühburgunder er så lavt og priserne derfor også omvendt store.

I Ahr siger man, at hvis Spätburgunder er en fornem gentleman, så er Frühburgunder en elegant dame, og Stodden – der er en af Tysklands bedste og mest roste fortolkere af Frühburgunder – siger endda, at det ikke blot er en elegant dame, men en diva, som er langt sværere at håndtere. Hun er både sart og stædig.

Frühburgunder … og Ahr

Netop Ahr er vel ret beset det bedste område for Frühburgunder, for dels satses der kraftigt på rødvin i området og så udgør Frühburgunder – som anført tidligere – 6,4% svarende til 35 hektar af det samlede produktionsareal på omkring 545 hektar.

Men derudover finder vi også nogle af de absolut bedste producenter af Frühburgunder i netop Ahr, fx Weingut Kreuzberg, Weingut Stodden og Weingut Kriechel efterfulgt af andre spændende producenter som Deutzerhof, Meyer-Näkel, Adeneuer, Maibachfarm og søde Julia Bertram.

Vi skulle denne aften smage vine fra næsten alle disse vinhuse … lige undtagen Adeneuer og Kreuzberg.

En af de første, der i større stil plantede Frühburgunder i Ahr, var dog netop Weingut Kreuzberg, som omkring 1983 begyndte at plante sorten på de vinmarker, hvor det normalt var svært at få druerne til at modne optimalt, selvom de lokale myndigheder egentligt anbefalede, at sådanne dårligere marker skulle plantes med med mere pålidelige sorter som Müller-Thurgau, Portugieser eller Dornfelder.

De var nok mere optaget af økonomisk levedygtighed end kvalitet, og de fleste avlere var ikke specielt uddannede og fulgte lykkeligt anbefalingerne fra de lokale myndigheder.

Men Kreuzberg tilplantede Frühburgunder på bl.a. marken Neunahrer Sonnenberg, og blev derefter faktisk kendt for sine fine vine på Frühburgunder fra denne mark. I dag mener Ludwig Kreuzberg, at marken grundet klimaforandringer er blevet for varm, hvorved druerne nu modner for tidligt.

Han har derfor i stedet plantet Frühburgunder på mere marginalt koldere steder tættere på skov og på højere beliggende marker, fx markerne Dernauer Hardtberg, Walporzheimer Pfaffenberg og Ahrweiler Silberberg. Det betyder også, at vinstokkene hos Kreuzberg er forholdsvis unge og derfor med masser af potentiale i de kommende år.

Lidt sjovt skulle vi denne aften smage et par vine fra netop Neunahrer Sonnenberg, nemlig fra Julia Bertram og Meyer-Näkel.

Det imposante Weingut Stodden i Rech er også meget bevidst om, at Frühburgunder skal plantes på de køligste marker. Stodden siger, at hvis man planter både Früh- og Spätburgunder på samme topmark, så vil Frühburgunder modne 6 uger før Spätburgunder.

Placeres Frühburgunder på mere marginale marker, så vil den modne 2 uger før Spätburgunder og det signalerer tydeligt, at druen kræver nogle kølige steder, således den får tid nok til at foretage modningen.

Alexander Stoddens far Gerhard Stodden plantede Frühburgunder i slutningen af 1990’erne og de erstattede Portugieser og blev sat netop på marginale vinmarker, idet han accepterede det hårde arbejde og tvivlsomme udbytte for at opnå den bedste kvalitet.

Stodden har bl.a. sine Frühburgunder på marken Recher Herrenberg, hvor vinstokkene kæmper uden eftermiddagssol og vinene herfra er vel noget af det bedste Frühburgunder, som der kan opstøves. Men det skulle vi jo selv teste denne aften.

Den største producent af Frühburgunder i Ahr er Weingut Kriechel, som samlet har 4,5 hektar med druesorten, fordelt på 11 forskellige parceller.

Michael Kriechel har udtalt, at Frühburgunder er vigtig for dem, da druen netop trives på de marker, hvor Spätburgunder vil ha’ det svært. Deres bedste marker er Walporzheimer Pfaffenberg og Marienthaler Rosenberg, hvor de plantede vinstokkene for omkring 25 år siden.

Produktionsmæssigt behandler alle 3 vinavlere i kælderen Frühburgunder på samme måde som Spätburgunder, dvs. lagringsmæssigt helt klassisk i burgundiske barriques. Den eneste forskel er, at Frühburgunder får lidt mindre tid på fad og normalt en større andel brugte fade. Men alligevel giver det efter alle tre producenters mening mere glatte og blødere vine end vinene på Spätburgunder.

Frühburgunder … i Franken og Rheinhessen

I Franken er forskellene mellem Früh- og Spätburgunder normalt ikke helt så tydelige, da begge sorter normalt traditionelt har været dyrket i kølige jorder med forvitret sandsten.

Men som i Ahr, så har producenter også i stigende omfang fokus på, at Frühburgunder aldrig skal plantet i de varmeste og mest solrige marker, men kræver stenet jord og kølige områder.

Weingut Rudolf Fürst, der holder til i Bürgstadt, er ubetinget Frankens bedste producent af Frühburgunder, men han har også sine kampe med Frühburgunder.

Sebastian Fürst siger, at området omkring Bürgstadt er ideelt, mens områder som fx Klingenberg, der er berømt for deres fremragende Spätburgunder, allerede er ved at være for varm. Selv nogle af Fürst’s marker på Centgrafenberg ligger på grænsen, hvorfor han planter Frühburgunder vinstokkene på den nederste og køligste del af markerne.

Som Weingut Rudolf Fürst siger, så er udbyttet lavt og mange producenter siger også, at ja … vi dyrker Frühburgunder, men laver ikke vin på druen hvert år. Nogle gange er udbyttet så lavt, at vi kan bære høsten fra en hel vinmark hjem i hatten. Samtidig kræver Frühburgunder også fuld opmærksomhed, for venter man for længe med høsten, så kollapser druen simpelthen.

Den korte cyklus for Frühburgunder kan man iagttage, hvis man besøger Franken i starten af november, hvor alle Frühburgunder vinstokke står helt nøgne uden blade, mens tilstødende rækker med fx Weissburgunder står frodigt uden et eneste tabt blad.

Denne aften i staden skulle vi alene smage en enkelt vin fra Franken, men det var heldigvis fra Weingut Rudolf Fürst, som hvad Frühburgunder angår er kongen i Franken. Jeg har dog også smagt meget andet godt Frühburgunder fra Franken, bl.a. fra Weingut Am Stein samt Weingut Trockene Schmitts blot for at nævne et par eksempler.

Kigger vi på Rheinhessen, så springer primært én vinproducent i øjnene, nemlig Weingut Wasem i Ingelheim. Vinhuset har en stor del af æren for, at Frühburgunder ikke uddøde samt at druen blev genklassificeret som en særskilt drue i en tid, hvor mange blot blandede Frühburgunder med i deres Spätburgunder / Pinot Noir vine.

Derudover er Weingut Wasem nok fortsat den største Frühburgunder producent i Rheinhessen med samlet 3,5 hektar marker udelukkende med den lille, sarte og delikate drue.

Egentlig eksisterede druen som en særskilt drue med navnet Früher Blauer Burgunder i 1949, hvor Wasem familien allerede dyrkede druen, men ved en revision af officielle druesorter i 1953, så faldt druen simpelthen ud af listen. Det var kun en indædt, stædig og sirlig indsats fra Julius Wasem, som sikrede druen igen kom på de officielle lister i 1971.

Wasem havde luret druens potentiale og således gennem årene dyrket, selekteret og ført nøje regnskaber med udviklingen af druen, således han i 1967 kunne søge om, at druen igen blev officielt anerkendt, hvilket så lykkedes i 1971.

Ved optagelsen på de officielle lister, så skrev man dog, at druen pga. det lave udbytte alene vil være interessant lokalt i Ingelheim. Og det skyldes altså også gamle Julius Wasem, at druen blev plantet i store dele i Ingelheim.

Ved registeringen i 1971 blev Wasem familien også officielle avlere af druen og har bl.a. leveret de første spæde vinstokke til Kreuzberg, da han begyndte at dyrke Frühburgunder. Ja, de har formentlig leveret vinstokke til at lang række af vinproducenter i Tyskland.

I dag lider Ingelheim under, at området grundet klimaforandringerne er ved at blive en smule for varmt for Frühburgunder, hvorfor vinhuset også kun har få af de gamle marker tilbage.

De planter derfor i dag Frühburgunder på højere og mere vindblæste marker, hvor modningen kan ske langsommere. Alligevel starter de normal allerede i slutningen af august med at høste druerne, hvor udbyttet ligger under 30 hektoliter pr. hektar.

Den nyeste generation af vinmagere i familien, Julius – opkaldt efter bedstefaderen – har på Geisenheim skrevet speciale om fortsat udvikling af nye Frühburgunder kloner og er stadig tilknyttet instituttet med henblik på dette arbejde.

Vi havde – helt respektfuldt og ganske passende – selvfølgelig Weingut Wasem med i det store felt, men derudover var Rheinhessen også repræsenteret via huse som Geil, Georg Gustav Huff – som jeg jo har skrevet om en del gange – samt Thörle.

Frühburgunder … feltet

Derudover bestod feltet på denne torsdag aften i marts af 3 x Frühburgunder fra Pfalz, en enkelt fra Rheingau samt en outsider fra det lille, nordlige vinområde Saale-Unstrut i det gamle Østtyskland. Dermed et pænt og repræsentativt udsnit fra forskellige hjørner af Tyskland.

Men derudover havde Caspar Tribler og Jakob Husted Høxbro også samlet aka indkøbt 3 flasker fra vores egen lille andedam, nemlig fra henholdsvis Klitgaard, Hjelm og Njord.

Fra sidstnævnte deres totalt hypede og altid udsolgte Pinot Noir Précoce, som jeg forinden har glædet mig sindssygt meget til at smage. Og come on … 3 danske vine på Frühburgunder … det er sgu da klasse. Hvordan vil den sarte Frühburgunder diva klare sig i Danmark mod en flok giganter fra det germanske aka en massiv tysk overmagt?

Som I måske kan fornemme i dette blogindlæg, så fylder Frühburgunder ikke alverden i produktionen i Tyskland, men bliver af de bedste producenter taget meget alvorlig. Den er sart, udbyttet beskedent og priserne på vinene derfor omvendt tilsvarende dyre.

Derfor støder man heller ikke hver dag på sådan en smagning med et felt på 22 Frühburgunder vine, så cadeau til Caspar og Jakob for benarbejdet med at stable smagningen på benene. Thanks guys.

Lad os lige tage et kig på det samlede felt, som blev serveret blindt og i små sæt, hvilket egentlig gav rigtig god mening. The heat is on … som Glen Frey sang til filmen Beverly Hills Cop i 1984.

Heat 1

Vi startede blidt med lidt Rheinhessen og fra et par producenter, som begge er kendt for god kvalitet til fornuftige penge. Den unge Johannes Geil-Bierschenk mod de to unge Huff’er Daniel og Stefan.

Det er begge yderst drikbare vine, som nok er meget typiske for Rheinhessen. Det endte med en smal sejr til Huff’erne fra Schwabsburg. Deres Frühburgunder havde lidt mere krop og bundtræk. Rundt om bordet lød dommen pointmæssigt på 86 og 88.

Heat 2

Derefter stod den på dansk battle, Klitgaard mod Hjelm, hvor der til gengæld var stor forskel. Vinen fra Klitgaard var slap med likør, surkål og kogte bær, så den kan måske ha’ haft en fejl?

Hjelm – der ganske passende kalder deres Frühburgunder for Tidlig Blå Burgunder – var til gengæld et virkeligt dejligt bekendtskab og aftenens første tegn på, at Frühburgunder og Danmark måske kan være et meget god match.

Jeg gættede – spot on – at begge kombattanter var danske. Det strenge panel gav vinene 74-76 og 84-86.

Heat 3

Næste sæt var også eksotisk på den kølige måde … Saale-Unstrut Frühburgunder lavet af et ægtepar bosat i Berlin mod den danske og superhypede Pinot Noir Précoce fra Njord.

Hård urtet saltlakrids mod aromatisk dansk, frisk blomstereng … kæmpe forskelle og alligevel begge vine, som kvalitetsmæssigt i alles øjne egentlig lå ret ens. Jeg er klart til den danske ætling … og nu officiel Njord elsker. Pointmæssigt dømte deltagerne vinene til henholdsvis 86-88 samt 87.

Heat 4

Endnu engang Rheinhessen i duel, hvor kostald mødte savværk … i hvert fald var det nogle af aromaerne, som blev nævnt ved smagningen.

Wasem havde virkelig lækker duft, mere klassisk Spätburgunder stil, mens smagen trak i lidt mørkere retning. Thörle var mere stikkende og prikkende og delte vandene en smule, da pointene lød på 86-88 for Wasem og 82-84 for Thörle.

Heat 5

De næste vine gættede jeg også spot on, da Pfalz vinene er noget kraftigere, hvilket også gjaldt disse på Frühburgunder. Den billige Kesselring duftede godt, men manglede meget smagsmæssigt, hvorimod Kuhn faktisk var rigtigt godt.

Der var godt med vanilje presset ud i frugten og smagsmæssigt saft, kraft og fin elegance. Stor forskel, hvilket et pointene også afslørede med niveauer på 84-86 samt 88-90.

Heat 6

Næste heat skulle vise sig at blive en kamp mellem to giganter … Kriechel i Ahr og Fürst i Franken.

Det er Ahrs koncentrerede knytnæve – med netop den vin, som Kriechel fik en 3. plads med i 2015 ved kåringen af Ahrs bedste Frühburgunder – i kamp mod en nyere, urtet, men overraskende let Franken syre.

Her var der stor enighed om kvaliteten hos Kriechel med 89-92 point, mens variationen var større hos Fürst med 86-92 point.

Heat 7

Så gik der I heat 7 endelig ren Ahrrrrrrr i smagningen med smukke Julia Bertram pakket ind mellem 2 x Meyer-Näkel. Need I say more? Klar sejr til Bertram, selvom jeg fortsat synes, at hendes vine på Spätburgunder er bedre end hendes Frühburgunder.

Desværre var den ældre 2001 Bad Neuenahrer Sonnenberg fra Meyer-Näkel helt væk, oxyderet og over the hill, men det kunne ellers være spændende at sammenligne den vin med Julias fra samme mark. Pointhøsten lå på 86-87 og 88-90 til Julia, mens vi ikke gav point til den sidste vin.

Heat 8

I det øvre Ahr lag fortsatte heat 8, hvor kampen reelt stod mellem Stodden og Maibachfarm, da vinen Alpha & Omega fra Deutzerhof viste nogle mærkelige overmodne noter og virkede halvdød.

Ved første sip af Stodden virkede den måske lidt uforløst og tilbageholdende, men jeg synes den duftede ret fabelagtig og vandt ved tid i glasset.

Meninger om den var dog lidt delte, hvorimod alle var enige om, at den blev slået af Maibachfarm, som var aftenens bedste vin med animalsk aroma, tavlekridt og smagsmæssigt cremet, smeltende og smagte bare tæskegodt.

Pointene blev delt ud med 87-92, 83 samt 88-92. Jeg var nok lidt mere rundhåndet med pointene end resten af bordet denne aften.

Heat 9

Vi sluttede også med Ahr iblandet en enkelt farisæer fra Rheingau, nemlig den 15,5% højoktan kraftige Koloss Pinot Noir Précoce fra Weingut Solveigs, som også var lidt en særlig iført bildæk, mørk og nærmest kandiseret frugtvingummi og andet godt fra garagen.

Heat 9 bød også på endnu et forsøg med en anden flaske 2013 Alpha & Omega Frühburgunder, men den endte desværre smagningsmæssigt samme sted som første flaske … måske en tak bedre, men ikk’ helt godt.

Finalen var en 18% Hansemann Frühburgunder Rosé Likörwein fra Deutzerhof … blot for at prøve noget helt andet på Frühburgunder. Så havde vi vist også gjort det godt.

På grund af prop røg en Ingelheimer Frühburgunder fra Weingut Wasem samt en 2014 Frühburgunder fra Weingut Wageck ikke på bordet, så vi måtte – beskedne som vi nu var – nøjes med at smage os igennem 20 vine på Frühburgunder og altså Alpha & Omega Frühburgunder fra Deutzerhof 2 gange.

Som vanligt skal jeg nok linke til mine beskrivelser af de enkelte vinhuse og selvfølgelig komme med mine uddybende bedømmelser af de enkelte vine. Så der er med andre ord fortsat grund til at følge jeres flittige vinblogger tæt i den kommende tid.

Frühburgunder … konklusionen

Men derfor kan jeg jo sagtens allerede nu komme med et par hovedkonklusioner fra smagningen. Som flere sagde under smagningen og senere kommenterede på Facebook, så var vinene all over the place.

Og det er et ganske rammende billede, for der var meget store forskelle på vinene. Man kan selvfølgelig forstå, hvis de danske udgaver var anderledes, men det var nærmest hele vejen rundt.

Derudover sidder jeg også tilbage med en lille kedelig hængemule af skuffelse, for jeg havde nok regnet med mere. At den lille sårbare og krævende Frühburgunder diva virkelig ville vise, at hun var den lækre, smækre lillesøster, som bare kan nogle tricks, som storesøster ikke tør. Mere udfordrende klædt, lårkort nederdel, lange ben, stram leopardtop samt lyserød kyssemund … og ikke blot en forvirret teenager.

Og dommen lyder derfor, at … jo Frühburgunder er spændende, men Spätburgunder er bare bedre. Og så simpelt kan det vist siges. Så jeres flittige vinblogger aka Spätburgunder tjekker ud for nu … og skal nok holde Spätburgunder sporet varmt i den kommende tid.

Så kan man jo samtidig glæde sig over, at der ikke kun er 262 hektar vinmarker med favoritdruen i Tyskland, men hele 11.756 hektar … og det er jo i grunden ikke helt ringe.

2016 Bernt Nielsen, La Petite Colline Rondo + Leon Millot, Jylland, Danmark

2016 Bernt Nielsen, La Petite Colline Rondo + Leon Millot, Jylland, DanmarkI en dejlig have, fyldt med gylden sol – samt en slat vinstokke – går en ex-læge, ex-maratonløber, ex-jobber, nu efterlønner og bordeauxfil vinbonde rundt og på hyggehobbyplan laver lidt dansk vin … mest til indvortes eget brug og uden recept.

Manden er Bernt B. Nielsen og det er ham, som har lavet denne La Petite Colline Rondo + Leon Millot. Der står ganske vist ikke La Petite Colline på den dogmeagtige sirligt håndskrevne etiket, men da hele hans have hele i Albæk udenfor Randers ligger på en lille bakke … og når man nu engang er frankofil, så er vinen selvfølgelig opkaldt derefter. Den lille bakke. 

Bernt har aldrig lavet etiketter til sine vine. Som Bernt siger, så skal han jo bare selv se, hvad flaskerne indeholder. Og denne her er altså en blanding på 60% Rondo og 40% Leon Millot … eller sådan cirka.

I den lille have dyrker Bernt Nielsen både Leon Millot, Rondo, Solaris og nogle af de andre “danske” druer. De ældste stokke er efterhånden ved at være 15-16 år gamle og begyndt at give mere kraft i vinene, selvom en jordbund af god dansk muldjord formentlig ikke er det bedste, som en vinstok med udenlandske aner kan få.

Vinen er lavet i glaskolber, hvor der alene anvendes naturlig gær med 14 dages alkoholisk gæring, hvor vinen gærer helt ud og opnår alene en alkoholprocent på omkring 10%. Fermentering af hver druesort sker selvfølgelig separat.

Derefter følger en malolaktisk gæring, hvor citronsyrerne omdannes til mælkesyrer, hvilket varer omkring 3 uger inden en lagring med let toastede egechips omkring 3 måneder. Herefter sammenstikker Bernt Nielsen så det endelige blend.

Og ja … der kan godt laves fin rødvin i Danmark, selvom der selvfølgelig ikke er samme kraft, dybde og finesse som de udenlandske konkurrenter. Næsen er mørke bær, lidt kamferolie, men ellers intet, som stikker ud. Måske en kende til den anonyme side.

I munden er vinen faktisk meget tilgængelig, blød og behagelig. Der er en lille portion sødme og svag vanilje. Der mangler lidt dybde og spark, for det bliver nemt lidt fladt i udtrykket. Men af en dansk rødvin er det mere end godkendt.

Vinen sælges ikke.

Vinanmeldelse 3,5/7