Inden en fabelagtig Claus Hempler koncert nød vi som sidste vin lige et glas af denne Stix Blaufränkisch fra Weingut Johannes Trapl, der ligger på hovedgaden i den lille by Stixneusiedl i Carnuntum i regionen Niederösterreich.
Vinhuset blev grundlagt i 2003 af den 24 år unge Johannes Trapl og startede næsten med det samme med at omlægge produktionen til fuldstændig økologisk drift, hvilket blev certificeret i 2010 … samtidig som sin nabo Dorli Muhr, som vi tidligere er stødt på her på vinbloggen.
Men begge er en del af den nye generation, som fra de kalkrige marker i Carnuntum appellationen, som har tiltrukket sig stigende international opmærksomhed for deres lette, lyse og nærmest burgundiske vine på Zweigelt og Blaufränkisch.
Weingut Johannes Trapl – som vi ser på billedet ovenover sammen med sin hustru Melanie – har samlet 15 hektar vinmarker, hvor de bedste marker er Kirchberg og Spitzerberg … på sidstnævnte er Blaufränkisch stokkene plantet fra 1951 til 1968.
Denne Stix Blaufränkisch er lavet på ren Blaufränkisch fra husets marker ved Stixneusiedl, Prellenkirchen, Böckeln, Panhölzer og Kobeln, hvor vinstokkene i gennemsnit er 35 år gamle.
Druerne er høstet med et udbytte på 24 hektoliter pr. hektar, plukket med håndkraft og vinificeret i store 500 liter brugte fade, hvor vinen også er lagret 14 måneder. Der er 1 gram restsukker pr. liter i vinen, som også er flasket ufiltreret.
Duftmæssigt er det en saftig vin med masser af kirsebær, brombær … egentlig let i aromaerne, som omfatter blæk, sødme, varme, salt, asfalt, grøn peber og i det hele taget sådan lidt grøntsager, svag lakrids samt et let fadpræg med et snert vanilje.
I munden er det sådan let, frisk og bitter frugt, nærmest rabarber, ribs og granatæbler, jod, grøn peber, salt, pæn tørhed og mærkebare tanniner. Det hele leveret på et let facon, dog med nogen dybde og bundtræk, som dermed adskiller vinen fra fx en Pinot Noir. Men absolut en lækker, frisk, småbitter, saltet, grøn, tør og syrlig lækkerbisken.
Kan ikke finde en dansk importør af Trapl vinene, men kan se, at Restaurant Karoline Amalie tidligere har forhandlet dem. Prisen på vinen kender jeg ikke.
Selvom denne 2013 Blaufränkisch Julia fra Weingut Höpler ikke er én af husets Lagenweine, men blot en lille øko-fætter, så er det i min mening én af de bedste vine, som jeg smagte fra Höpler, så på den facon slutter vi med manér.
Sikke en underlig skabning … et blend mellem Blaufränkisch, Syrah og Merlot … er Höpler gået mental? Og så kalder han endda også selv vinen noget så usexet som Cuvée K7.
Den første kugle i den røde seksløber fra Weingut Höpler er denne Pannonica Red Blend, der igen er et skønt og underligt mix på 40% Blaufrankisch, 35% Zweigelt samt 25% Pinot Noir.
Efter en håndfuld hvidvine fra Weingut Höpler, så bruger vi nu denne Rosé Célestia som et lille springbræt til rødvinene fra det østrigske familieforetagende.
Den sidste af de 3 vindervine i Mundus Vini Nordic feltet blev fra en gammel kending, nemlig Weingut Karl Haidle, hvorfra vi smager en 2016 Stettener Mönchberg Gehrnhalde Lemberger Großes Gewächs.
Næste vin på Houlbergs Vinblog er denne Gróf Zichy Szekszárdi Bikavér, som kommer fra det ungarske vinhus Twickel Szőlőbirtok, der ligger i byen Szekszárd.
Weingut Paul Achs holder til midt i den østrigske by Gols i den nordøstlige del af den store Neusiedlersee i Burgenland … ja faktisk lige mellem den store sø og den ungarske grænse. Vi smager her Paul Achs‛ Spiegel Blaufränkisch.
Det var et fantastisk felt af vine, som vi havde fået banket ned nytårsaften og denne Blaufränkisch Tradition fra Weingut Markus Schneider imponerede mig også og øgede kun min kærlighed til den blåfrankiske drue.
WAOW og WAOW igen … nok den bedste vin, som jeg endnu har smagt fra vinområdet Württemberg. Jeres flittige vinblogger snakker om vinen Stettener Mönchberg Berge Lemberger Großes Gewächs fra Weingut Karl Haidle. Det smager freaking f … bare mega, enormt, vildt godt.