Tag-arkiv: aligoté

Aligoté er en grøn drue – og den nok mere ukendte drue – i Bourgogne, hvor den bruges til tørre hvidvine. Aligoté giver tørre, sprøde hvidvine, som er lette og friske med en diskret duft. Vinene kan nydes unge.

Aligoté har været meget udbredt, da den bl.a. er meget tolerant overfor kulde. Der skønnes i dag at være 45.000 hektar vinmarker med Aligoté, og der laves nu kun 10-12 millioner flasker vin på druen, bl.a. fra Bouzeron, hvor vine på Aligoté har sin egen appellation.

2015 Albert Sounit, Crémant de Bourgogne Cuvée Prestige Brut, Bourgogne, Frankrig

2015 Albert Sounit, Crémant de Bourgogne Cuvée Prestige Brut, Bourgogne, FrankrigKnud Kjellerup smagningen startede med denne Crémant de Bourgogne Cuvée Prestige Brut fra Maison Albert Sounit.

Det er en vin, som jeg har skrevet om 2 gange tidligere, men der har jeg anført vinen som en N.V., altså Non Vintage … uden årgang.

Knud Kjellerup fortalte, at man også tilstræber at lave vinen helt ens fra år til år og heller ikke angiver årstallet på vinen. Imidlertid kan man se, at denne crémant er en årgang 2015 bag på etiketten. Der står nemlig tallet 164, hvilket fortæller, at vinen er flasket i april 2016 … og dermed så selvfølgelig må være en årgang 2015.

Albert Sounits Crémant de Bourgogne Cuvée Prestige Brut er lavet på 65 % Pinot Noir, 30 % Chardonnay og 5 % Aligoté, men fordelingen kan dog godt være en smule forskellig fra år til år … netop for at sikre, at vinen ligner sig selv, altså tidligere årgange.

Druerne er høstet i hånd og gæret ved druernes egen gær. Hos Albert Sounit lagrer man crémanterne betydeligt længere end de fleste andre producenter og omkring dobbelt så lang tid, som loven foreskriver. Ifølge loven skal Crémant de Bourgogne flaskelagres i omkring 9 måneder sur lie, altså på det bundfald, der opstår efter flaskegæringen.

Denne crémant er sammenlagt lagret i 24 måneder – ingen egefade i indledende vinificering – inden dégorgering, hvor bundfaldet fjernes. Dette medfører en langt finere mousse og giver langt større finesse og karakter.

Næsen har fin animalsk aroma … ganske frisk med pærer, abrikos, overmodne æbler, lidt blomster og ristede nødder. Virker ganske tør i udtrykket, og det gælder også smagen. Det smager som en ung, frisk crémant, let boblende med stor tørhed, fine små og tætte bobler og frugten måske en smule med det overmodne, hvilket egentlig er ganske fint.

Forhandles af Kjær & Sommerfeldt, hvor en flaske pt. koster 129 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7  

N.V. Массандра, Портвейн, Крымский, CCCP

N.V. Массандра, Портвейн, Крымский, CCCPUpps, det er da vist en vin, som kræver en smule benarbejde … for selv etiketten er umulig at læse … udover CCCP, som jo refererer til Sovjetunionen … eller Сою́з Сове́тских Социалисти́ческих Респу́блик, som er det rigtige navn på russisk.

Men lad os starte med navnet Массандра, som betyder Massandra, og dækker over det historisk vinhus Massandra Winery, som ligger på Krim halvøen i … ja nu bliver det jo nemt en smule politisk … Ukraine … eller vel nærmere Rusland igen.

Крымский betyder “Krim øen” og så er der vel kun ordet Портвейн tilbage, og det betyder simpelthen “portvin”, så vi har her fat i en portvin fra Massandra Winery på Krim. Jeg har skrevet N.V. for Non Vintage, men flasken er jo i hvert fald før 1990/91, hvor det mægtige Sovjetunionen gik i opløsning.

Massandra Winery har en fascinerende historie, og på slottet findes der også flasker, som bevidner den unikke historien. I skjulte tunneler i Krim-bjergene findes en kæmpe samling, som omfatter flasker, som er mere end 150-200 år gammel.

De første vinmarker omkring byen Yalta på Krim er plantet helt tilbage i 1920 af prins Lev Golitsyn og greven Mikhail Vorontsov, som også var generalguvernør på Krim. Det var primært importerede druer som Semillon, Aligote, Pedro Ximenez og forskellige Pinot sorter. Krim var på det tidspunkt – i Catherine II regeringstid – en del af det russiske imperium.

Selve Massandra er grundlagt i 1894 af den sidste russiske Zar Nicholas II. Han besluttede at bygge sin egen vingård på Krim, således den kejserlige familie kunne få forsyning af vin, når de holdt ekstravagante fester på deres sommerpalads på bredden af Sortehavet. Og det var en enorm opgave. Det tog bl.a. 3 år for minearbejderne at grave en labyrint af 21 tunneler dybt ind i bjergsiden. Og kældrene blev bygget til at kunne opretholde en konstant temperatur på omkring 12-13 grader C.

De dybe og massive kældre havde også flere fordele, bl.a. har kældrene gået fuldstændig umærket igennem, når voldsomme jordskælv ellers har forårsaget omfattende skader i regionen som fx i 1920. Ved revolutionen i 1917 lå vinen også sikkert, idet gangene simpelthen blot blev muret til. I 1922 beordrede Stalin alle vine fra zarens paladser flyttet til Massandras kælder, hvor de kom under lås og slå.

Selvom der var store forskelle mellem Ruslands sidste zar Nicolas Romanov II og den kommunistiske Joseph Stalin, så havde de dog én ting til fælles, nemlig deres kærlighed og tørst for søde vine fra Massandra, så efter revolutionen, så fortsatte produktionen dog uændret gennem generationer under Yegorov familie. Lige før nazistiske angreb på Krim i 1941, blev alle vine fra Massandra fjernet til hemmelige gemmesteder, og først bragt tilbage da den tyske hær havde forladt området igen.

Det betyder også, at Massandra i dag har en enestående samling af vine går, hvoraf nogle går helt tilbage til starten af år 1800. De 21 tunneler under Massandra er hver omkring 150 meter lange, og kan gemme op til på million flasker samlet 3,5 millioner liter vin på tønder. Hvert år bliver der tilføjet et sted mellem 1.000 – 10.000 yderligere flasker til samlingen.

Nå, men tilbage til denne flaske … portvin, og helt sikkert fra før Sovjetunionens sammenbrug og Ukraines selvstændighed. Vinen er lavet på druerne Aligoté samt “Hvid Kokur eller Kokur White”. Lokalt kaldes druen Кокур белый … men jeg skal undlade at udtale det. Det er en drue, som jeg ikke tidligere har hørt om, men som dyrkes på Balkan halvøen, i Iran og så på Krim. Den anvendes primært til bordvine. Udover disse to druer er der også anvendt andre europæiske druer, formentlig Muscat eller Sémillon. Vinen har lagret minimum 3 år på egetræsfade og har været produceret siden 1944.

Duftmæssigt er det rigtigt nok portvin, sherry noter … fornemmer også, at det er en ældre sag. Der er lidt nødder, gamle papkasser og honning i næsen. Smagsmæssigt meget sød med nødder og dejlig rund. Smager faktisk ganske godt. Jeg er ikke den store portvin drikker, og skal ikke gøre mig klog på dette, men denne smager lige så godt som tilsvarende vine fra Sydeuropa … vil helt sikkert være fin til dessert.

Nok ikke til at skaffe, og har ikke fundet nogle forhandlere herhjemme.

Vinanmeldelse 4/7