Tag-arkiv: 3½

Vinanmeldelser

2015 Rocca di Fabbri, Rosato Umbria Ambrosia IGT, Umbrien, Italien

Jo, rosé igen … den underlige væske, som vel er en mellemting mellem hvidvin og rødvin. Her er det Rocca di Fabbris pinkfarvede Rosato Umbria Ambrosia.

Vinen er endnu en af de moderne vine fra vinhuset og den er lavet på 80% Sangiovese samt 20% Montepulciano d’Abruzzo.

Den kommer som den hvide søstervin Bianco Umbria Quartodiluna IGT med en etiket, hvor der er et billede af bladet fra en vinplante … her selvfølgelig fra Sangiovese vinplanten i smuk, rød efterårsfarve – meget passende til en lyserød væske i flasken.

Druerne er høstet med udbytte på 80 hektoliter pr. hektar og vinificeret med maceration i rustfrie ståltanke i 16 timer og derefter lagret i tankene inden flaskning.

Andrea Dell’armi fortalte dog, at vinen alene lå 5 timer på skind … hvad der er rigtigt, ved jeg dog ikke. Derefter lagrer vinen yderligere 2 måneder inden frigivelse til salg.

Duftmæssigt er det blomster, blomster og blomster … tilsat en knivsspids blomstersæbe, søde kirsebær og granatæbler. Derudover ikke rigtigt andre duftnuancer. Smagen er rund … ganske okay, men ikke noget særligt. Fin vin serveret kold på en varm sommerdag.

Smagt på gården, hvor den koster 6€ … eller omkring 45 kr.

Rating 3,5/7 

Vinanmeldelser

2015 Rocca di Fabbri, Bianco Umbria Quartodiluna IGT, Umbrien, Italien

Den impulsive og hurtigt arrangerede smagning hos Rocca di Fabbri startede med en ung, moderne vin, nemlig vinen Bianco Umbria Quartodiluna IGT, som er et blend på Chardonnay og Viognier.

Vinen er specielt designet til det unge publikum fortalte Andrea Dell’armi og jeg voksede fluks flere centimeter. Det var imidlertid ikke mig, som han hentydede til.  Satans.

Vinen er lavet på 60% Chardonnay og 40% Viognier … og på ovenover etiketten er der faktisk et vinblad fra netop en Chardonnay vinplante.

Druerne til vinen er høstet med et udbytte på 70 hektoliter pr. hektar og vinen er lavet på rustfrie ståltanke, hvor den også ligger i omkring 2 måneder inden den flaskes og sælges. No nonsens … bare ren gæret druesaft.

Næsen er dog en smule neutral, hvis jeg skal være helt ærlig … og det er jeg sgu altid, når det kommer til vin. Der er måske lidt svage eksotiske frugter, ananas samt et snert af citrus. I smagen er der dog okay dybde, frisk og let tilgængelig, specielt på grund af en pæn portion sødme, som gør vinen omgængelig for alle.

Smagt på gården, hvor den koster 9€ … eller omkring 67 kr.

Rating 3,5/7 

Vinanmeldelser

2014 Terras de Alter, Terra D’Alter Reserva, Alentejo, Portugal

Terras de Alter … eller helt præcis Terras de Alter Companhia de Vinhos ligger i den portugisiske by Fronteira i Alentejo vinregionen. De står bag næste vin, denne Terra D’Alter Reserva.

Terras de Alter Companhia de Vinhos er etableret via en sammenlægning af to landbrugsvirksomheder, Sociedade Agrícola DAS Antas og Sociedade Agrícola do Monte Barrão. De to landbrugsvirksomheder er ejet af to af de mest traditionelle familier i Alentejo, nemlig familien Roquette og familien Castel-Branco Borges, som begge har århundreders erfaring indenfor landbrug og vinproduktion.

Til projektet Terras de Alter fik de knyttet ønologens Peter Brights selskab Pink Living. Målet er at lave et slagkraftigt selskab for produktion og international markedsføring af vine fra Portugal.

Peter Bright havde i forvejen et omfattende CV inden for produktion og international markedsføring af vin. Peter Bright er fra Australien og startede efter endt uddannelse hos Lindmans i Australien og har efterfølgende været hos en lang række vinhuse i Portugal. Han var bl.a. årets vinmager i 1992 i Portugal indenfor rødvine.

Hos Terras de Alter Companhia de Vinhos bruges der druer fra en lang række producenter i både Alter do Chão og Fronteira regionen, men derudover hentes der også druer fra leverandører i hele Alto Alentejo.

Denne Terra D’Alter Reserva er lavet med druer fra gamle stokke, primært Trincadeira, Tinta Caiada og Aragonez, høstet fra marker ved Norte Alentejano. Vinen er lavet i små rustfrie tanke med forlænget maceration og lagret 22 måneder på barriques.

Næsen er mørk … det er mørke, modne bær, solbær, eg, kanel, chokolade og godt med krydderier. I smagen er der også godt med kraft, er godt blød, fyldig og fed, der er peber, som sætter sig i mundhulen gennem hele smagsspektret og så har den – efter min smag – alt for meget eg.

Forhandles af Glud Vin, hvor en flaske koster 145 kr.

Rating 3,5/7 

Vinanmeldelser

2015 Le Caves de la Loire, Rosé d’Anjou de Perly Réserve, Loire, Frankrig

Foråret er over os … så siger folk, at man skal drikke rosé. Det gør jeg så, men alene for jeres skyld, for jeg er ikk’ specielt meget til rosé. Sådan er folk, der er født i skorpionens tegn, vistnok … alt eller intet, hvid eller rød. Det midt imellem er noget underligt noget.

Denne rosé er en Rosé d’Anjou Reserve de Perly, som kommer fra kooperativet Les Caves de la Loire, der – som navnet siger – ligger i Loire. Helt præcis ligger kooperativet i Brissac – faktisk tæt på Chateau of Brissac – og er grundlagt i 1951 af en flok vinavlere.

I dag er der 140 medlemmer slash vinavlere med i foretagendet, som ledes af præsidenten Régis Alcocer. Kooperativet laver alt fra almindelig du Pays Nantais vine til Sancerre og har en årsproduktion på mellem 95-105.000 hektoliter vin fra medlemmerne tæt på 1.000 hektar vinmarker.

Les Caves de la Loire laver således rigtigt mange vine og samtidig også mange forskellige vine. Sortimentet omfatter pt. 18 forskellige rødvine, 26 forskellige hvidvine samt 9 rosévine, herunder altså denne Rosé d’Anjou de Perly Réserve.

Rosé d’Anjou AOC – også kaldet Anjou Rosé AOC – er en særskilt appellation. Det har siden 1980’erne været en populær type vin … en lidt sødere rosévin med minimum 7 gram restsukker pr. liter.

På et tidspunkt udgjorde produktionen af denne type rosévin hele 55% af al produceret vin fra Anjou. Vinene laves typisk primært på Grolleau og tilsættes en lille procentdel Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon, Gamay, Malbec eller Pineau d’Aunis.

Denne Rosé d’Anjou de Perly Réserve fra Le Caves de la Loire er også lavet på Grolleau druen … alene lavet på rustfrie ståltanke og uden så mange dikkedarer. Om der er tilsat nogle andre druesorter kan jeg ikke umiddelbart se.

Duftmæssigt let, frisk og søde hindbær, jordbær … måske endda lidt stikkelsbær, meget let med lidt blomster og ellers uden så megen aroma. I munden godt med frisk lys frugt, jordbær, citronsyre, let grape og en kende sødme. Man fristes til at sige terrasse eller bællevin … skal klart nydes kold på en varm sommerdag.

Forhandles hos Glud Vin, hvor en flaske koster 89 kr.

Rating 3,5/7 

Vinanmeldelser

2008 Fattoria di Basciano, Vin Santo del Chianti Rufina, Toscana, Italien

Til desserten – ostelagkage – kom der et lille break i de australske vine, nemlig med en vaskeægte Vin Santo – hellig vin – dessertvinen Vin Santo del Chianti Rufina fra vinhuset Fattoria di Basciano … eller måske mere korrekt Masi Renzo & C. Sas Fattoria di Basciano, som det rettelig hedder.

Vingården Fattoria di Basciano ligger i byen Rufina, som er kendt for sine særligt velbeliggende vinmarker til produktion af Chianti og Fattoria di Basciano laver da også masser af Chianti. Vingården ligger omkring et gammelt tårn – Basciano – der kan dateres tilbage til 1300-tallet. Det er selvfølgelig også fra tårnet, at gården har sit navn.

Vinhuset drives af Mazi familien, som grundlagde huset tilbage omkring år 1900, da de købte vingården Fattoria di Basciano. Det er i dag 3. generation i form af Paolo Masi, som står for driften og vinproduktionen. Han overtog driften efter faderen Renzo Masi. På billedet ovenfor kan vi netop se Paolo og Renzo.

Vingården har samlet 75 hektar jord, hvoraf 35 hektar er vinmarker, 20 hektar olivenlunde og de sidste 20 hektar er skov. De ejer nogle af de bedste og mest unikke jordlodder i Rufina, med en jordbund der er domineret af galestro sten. Disse sten holder på varmen igennem natten og sikrer, at druerne modner optimalt.

Vinen sælges under to brands, Masi Renzo og Fattoria di Basciano, hvor sidstnævnte er husets flagskibsserie, alle lavet på druer fra marker de selv ejer og 100% vinificeret på vingården.

Her har vi altså fat i husets dessertvin Vin Santo del Chianti Rufina, som er lavet på druerne Trebbiano Toscano og Malvasia del Chianti. Druerne tørres i tre måneder, hvorefter de presses, gæres og omhældes til åbne trækar hvor vinen får en let oxidering. Herefter føres vinen på mindre træfade hvor den lagrer i flere år.

Næsen er sådan lidt en blanding mellem cognac og portvin med tørrede fugter, appelsin, honning og vanilje. I munden er den sød, let oxyderet … men ellers ikke så meget at sige. Okay dessertvin, men så er den heller ikke længere.

Forhandles af Vinkyperen, hvor en flaske koster 135 kr.

Rating 3,5/7  

Vinanmeldelser

2014 Di Filippo, Montefalco Rosso, Umbrien, Italien

Efter 3 x Grechetto kom turen til Di Filippos rødvine og vi startede naturligvis – som alle andre steder – med husets almindelige Montefalco Rosso.

Det er en vin, der som DOC appellationen foreskriver er lavet på bl.a. Sangiovese og en smule Sagrantino. Hos Di Filippo er Rosso’en lavet på 60% Sangiovese, 10% Sagrantino og så 30% Barbera. Jeg tror faktisk, at Di Filippo var eneste vinhus, hvor der var anvendt Barbera som tredje og sidste drue. De andre steder var det typisk Merlot, som var anvendt i blendet.

De Filippo laver faktisk to forskellige rene Sangiovese vin, men også en Terre San Nicola, som netop er et blend på Sangiovese, Sagrantino og Merlot.

Denne Montefalco Rosso er høstet med stort udbytte 100 hektoliter pr. hektar og ellers er vinen alene lavet på rustfrie ståltanke og er slet ikke lagret på egefade. Ren rå frugtsaft.

Den har faktisk også en rå, vild duft … vilde urter, blåbær, blæk og grønne vinblade, humus, tobak og tør jord. I munden er vinen virkelig afbalanceret med blåbær, blommer, peber, tætte tanniner … stor tørhed, men også kant og en vildhed, som er helt er tøjlet endnu.

Di Filippos vine forhandles herhjemme af Juul’s Vin & Spiritus, men denne har de ikke. Den koster 7,20€ på vingården, svarende til 54 kr.

Rating 3,5/7    

Vinanmeldelser

2009 Weingut Wagner Stempel, Saint Laurent Trocken, Rheinhessen, Tyskland

Vi skal da også ha’ lidt tysk vin og denne gang en rustik basse på druen Saint Laurent fra Weingut Wagner Stempel, som ligger i det idylliske Sieferheim i Rheinhessen.

Vinhuset drives af Daniel Wagner, som er 8. generation på stedet. Vingården er på 13 hektar og Daniel Wagner overtog gården efter sin far i 1993. Siden han overtog driften, så har han udviklet vingården til i dag at være blandt Tysklands bedste og mest anerkendte vinhuse. Filosofien er, at alle vine fra huset skal være stærkt terroir prægede og med mindst muligt brug af giftstoffer, hvorfor huset er ved at konvertere til økologisk vinbrug.

Daniel Wagner masser af Riesling, men han laver også forrygende Silvaner, tør og storslået Grauburgunder samt læskende, ren og tør Weissburgunder. Jeg har tidligere smagt Gutswein af Spätburgunder fra Wagner, og det var også ganske godt.  Alt i alt er Wagner Stempel en fornem repræsentant for den nye generation af fremadstormende vinbønder i Tyskland.

Daniel Wagner blev således også i 2009 kåret til “Aufsteiger des Jahres” i den tyske udgave af Gault Millau, hvor han samtidig også er blevet tildelt sin fjerde drueklase. Denne gives til producenter, i kategorien “Deutsche Spitze” – lige under Weltklasse.

Allerede i 2007 var den førende tyske vinguide Eichelmann ude med samme prædikat: “Aufsteiger des Jahres”. Apropos prædikater, så er Wagner Stempel (naturligvis) medlem af VDP (Verband Deutcher Prädikat und Qualitätsweingüter).

Her har vi Wagners vin på druen Saint Laurent … også kaldet St. Laurent eller Sankt Laurent. Det er en stærk aromatiske og mørkskindet drue, som specielt findes i Østrig og Tjekkiet. Den menes at stamme fra Frankrig og at være i familie med Pinot Noir druen … men det hersker der vistnok nogen uenighed om.

Jeg tror ikke, at Yves Saint Laurent er opkaldt efter druen, selvom den er meget aromastisk ;o) Imidlertid er Zweigelt – en anden af Østrigs store druesorter en klon af netop Saint Laurent og Blaufränkisch.

Druen kom fra Frankrig til Tyskland i det 1900-århundrede via den tyske farmaceut og pioneer indenfor vinavl Johann Philipp Bronner og  herefter blev den spredt til Østrig. Det menes, at den har sit navn efter dagen Laurenzitag, som er den 10. august. Den dag var druen typisk altid moden og derfor fik den navnet efter dagen.

Druerne til vinen kommer fra forskellige marker omkring Sieferheim, men ellers har jeg faktisk ingen oplysninger om produktionen, da vinen ikke fremgår fra Wagners hjemmeside eller andre steder. Vil dog klart sige, at den har lagret på egefade. Vi springer i stedet videre til mine smagsnoter.

Virkelig en parfumeret og meget aromatisk næse. Det er nærmest krudt, totally gunpowder, syrlig gæret frugt, eg, krydrede elementer, mørke kirsebær og måske lidt brombær.

Smagsmæssigt godt med kraft og her er det lidt svært at forestille sig, at Saint Laurent er i familie med Pinot Noir. Den er rustik og bondsk med rå frugt, kantet og alligevel med en vis charme. Saftig, bondsk og elskelig.

Købt hos Piaf Vinhandel i Silkeborg, pris 159 kr., men 129,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 3,5/7    

Vinanmeldelser

2015 Weingut Georg Mosbacher, Riesling Trocken, Pfalz, Tyskland

Lidt tysk Riesling … en tør en af slagsen fra Weingut Georg Mosbacher, som holder til i byen Forst lige syd for Bad Dürkheim i Pfalz.

Vinhuset er grundlagt tilbage i 1920 af Richard Mosbacher, selvom familien egentlig har været vinavlere i flere hundrede år. Richard grundlagde vinhuset sammen med sin søster og kaldt det Weingut Georg Mosbacher efter deres far. Det snørklede M, som ses på etiketten på vinen stammer helt tilbage fra etableringen.

Richards søn – som også hed Richard Mosbacher – overtog driften efter faderen og blev bl.a. også udnævnt til borgmester i Forst af amerikanerne efter 2. verdenskrig … formentlig pga. hans modstand mod nazisterne.

Siden 1992 har det imidlertid været næste generation i form af datteren Sabine Mosbacher-Düringer, som har drevet vingården sammen med hendes mand Jürgen. Sabine er uddannet ønolog fra Geisenheim.

I dag har Weingut Georg Mosbacher samlet 20 hektar vinmarker, herunder Erste Lage markerne Deidesheimer Herrgottsacker, Forster Stift, Forster Elster, Deidesheimer Mäushöhl, Deidesheimer Leinhöhle og Forster Musenhang samt Große Gewächs markerne Kieselberg, Freundstück, Ungeheuer, Pechstein og Jesuitengarten.

På de 20 hektar dyrker familien de hvide druesorter Riesling, Weißburgunder, Sauvignon Blanc, Grauburgunder, Chardonnay og Cabernet Blanc samt de røde Spätburgunder, Merlot og Dornfelder.

Denne Riesling er husets Gutsriesling … lavet på rustfrie ståltanke, gæring ved 18 grader, 12% alkohol og 5,5 gram restsukker pr. liter.

Duftmæssigt er det klart Riesling … her med lidt fersken, Granny Smith æbler, lidt citroner, men ingen petroleum. Virker dog ganske fyldig i næsen, mens syren synes sådan umiddelbart lidt svag.

I munden er vinen næsten let perlende og har både nogle søde og bitre elementer. Syren virker igen forholdsvis svag og der savnes nogen mere friskhed og rankhed i vinen. Den er ikke vild på nogen måde og bliver lidt kedelig.

Forhandles af Laudrup Vin, hvor en flaske koster 158 kr., mens prisen ved køb af 12 flasker ligger på 119 kr. Pæn pris for en Gutsriesling.

Rating 3,5/7    

Vinanmeldelser

2014 Dezzani, Miliasso Toscana Rosso, Toscana, Italien

Igen tester af et par vine … bl.a. denne Miliasso Toscana Rosso, der – trods sparsomme oplysninger på etiketten – kommer fra vinhuset Dezzani, der dog ikke ligger i det skønne Toscana, men derimod i byen Cocconato i Asti provinsen i Piemonte.

Vinhuset er grundlagt tilbage i 1934 af Luigi Dezzani, som startede med produktion af en enkelte tønde med 700 liter vin, men er i dag en langt større historie, som i dag drives af Luigi Dezzani, som er 3. generation og selvfølgelig opkaldt efter bedstefaderen.

Og vinene laves både under navnet Dezzani og Miliasso, hvor sidstnævnte serie af vine er opkaldt efter Luigis tipoldefar Giovanni Miliasso.

Produktionen af vinene sker i dag i et samarbejde med det italienske vinfirma Angelo Rocca & Figli, et stort vinhus der årligt producerer omkring 4,5 millioner flasker vin, samt kooperativet Villa Rivalta, der laver vine fra en stort areal vinmarker tilhørende kooperativets medlemmer.

Dezzani har selv alene omkring 40 hektar vinmarker i Monferrato og Langhe området, så druerne til denne Miliasso Toscana Rosso kommer således ikke fra egne marker. Måske kommer de fra en af deres samarbejdspartnere … eller måske er druerne blot opkøbt for at lave vinen.

Hans Vinding-Diers anbefaler denne vin … og han har tidligere arbejdet sammen med Angelo Rocca & Figli, bl.a, med produktionen af vinen Donna Y Salento Rosso IGT, så mon ikke, at Angelo Rocca & Figli har haft noget at gøre med denne Miliasso Toscana Rosso. Men det er selvfølgelig kun et gæt.

Jeg har dog ikke mange oplysninger om produktionen … men det er jo en IGT vin, så der er formentlig med Sangiovese druer fra flere områder i Toscana og måske tilsat en smule andre druer.

Næsen er ganske moden med lidt svedsker, kirsebær, tobak … noget sødme, en smule eg, let røg og lidt vanilje. I munden er vinen ganske rund og lidt af en bællevin, som næsten er halvsød og lidt af en pleaser. Der er ikke vild megen syre trods det italienske ophav og eftersmagen er også beskeden. Men drikkevenlig er den sgu.

Forhandles af Megavin.dk, hvor prisen er 99,95 kr. ved køb af en flaske, men 69,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 3,5/7 

Vinanmeldelser

1988 Château Beychevelle, St Julien, Bordeaux, Frankrig

Byggemødets første rødvin, en ældre og lettere bedaget Saint-Julien fra 1988 – eller St Julien, som der står på etiketten – er lidt af et mysterium.

Den er – trods titlen i overskriften – ikke én af Château Beychevelles officielle vine, hverken Grand Cru 1. vinen og heller ikke 2. vinen Amiral de Beychevelle, men blot en St-Julien, som er produceret og flasket på Château Beychevelle. Det er heller ikke Château Beychevelles 3. vin Brulières de Beychevelle, som jo ikke er en Saint-Julien vin, men en mere almindelig Haut-Médoc vin, hvor druerne også kommer fra marker udenfor Saint-Julien.

De rigtige Saint-Julien vine fra Château Beychevelle har begge maritime temaer med skibe på etiketterne, mens denne blot kaldes St Julien og er lavet i et begrænset antal på 20.000 nummererede flasker. Og denne har nr. 15644. Og så er det stort set umuligt at finde oplysninger om vinen.

Det er ellers et imponerende og historisk slot, som vinen er lavet og flasket på. Château Beychevelle kaldes også Bordeaux’ Versailles og blev bygget tilbage i 1565 af biskoppen François de Foix Candale. Foix Candale var allerede en veletableret familie i Bordeaux og ejede i forvejen Château d’Issan i Margaux .

Slottet fungerede derefter i mange år som hovedsæde for hertuger i Epernon, og det er også i den periode, at slottet fik navnet Châtteau Beychevelle. Hertugernes magt var så stor, at når skibene sejlede forbi slottet på La Gironde, så skulle de – i respekt for den siddende hertug – sænke sejlene. På fransk hedder det Baisse Voile … hvilket blev til Beychevelle.

Etiketterne på slottets vine er inspireret af denne fortid og har derfor et skib med en Griffon som logo. En Griffon er et mytisk bæst, som trækker vognen for vinguden Dionysos. I slottets have findes der også en statue i bronze af skibet med den skrækindjagende Griffon.

Efter at ha’ skiftet ejere utallige gange, så blev slottet i 1825 købt af Pierre-François Guestier, som var en anerkendt vinhandler i Bordeaux og borgmester i St. Julien. Det er også Guestier familien, som sammen med Barton familien – ejerne af Château Leoville Barton – dannede det store negociantfirma Barton and Guestier, også kendt som B & G.

Det var Pierre-François Guestier, som fik sat slottet på det vinmæssige landkort og ved 1855-klassifikationen blev Château Beychevelle da også klassificeret som et 4. Cru Classé slot.

I 1970 blev Beychevelle købt af Aymar Achille-Fould, men allerede i 1984 gik han i partnerskab med den store franske forsikringskoncern GMF Group … Grands Millésimes de France. I 1988 blev Achill-Foulds andel overtaget af japanske Suntory, som også er beskæftiget indenfor bryggerier, juicer, energidrikke og levnedsmidler.

Siden 2011 har det dog været Suntory og Pierre Castel, som har delt ejerskabet. Pierre Castel står i spidsen for det internationale firma Castel Freres. Suntory og Castel ejer også i fællesskab negociantfirmaet Barriere Freres & Oenoalliance, Château Beamont i Haut Medoc samt en lang række vinbrands og investeringer i Bourgogne, Afrika og Kina.

Château Beychevelle har samlet imponerende 250 hektar, men det er dog alene 90,5 hektar af jorden, der er tilplantet med vinstokke og rent faktisk ligger 22 hektar af vinmarkerne udenfor Saint-Julien i Haut-Médoc, men da de allerede blev brugt i vinene fra slottet ved 1855-klassifikationen, så må de godt bruges i Saint-Julien vinene fra slottet.

Som nævnt indledningsvis, så laves der 3 vine på Beychevelle, selvfølgelig deres Grand Vin 1. vin og derefter 2. vinen Amiral de Beychevelle og slutte Haut-Médoc vinen Brulières de Beychevelle.

Château Beychevelle producerer derudover også negociantvine – altså vine med opkøbte druer – i samarbejde med deres negociantejere, bl.a. vinen Secret de Grand Bateaux, som følgelig også har en dragebåd på etiketten.

Der kan derimod ikke findes nogle oplysninger om denne St Julien vin, der ifølge etiketten er produceret og flasket på Château Beychevelle … men det er mest sandsynligt nok en negociantvin, som lige er lavet det pågældende år. Og da vi jo er på venstrebred, så må det også være en Cabernet Sauvignon baseret vin.

På grund af en porrøs prop, så havde Brix haft vinen gennem et kaffefilter og i glasset fremstod vinen også mærket af alderen med brune kanter. Mikkel udbrød fluks, at det lugtede af hans gamle mormor, men en anden nævnte en gammel, fugtig bil … en Datsun 120, der så ud af mere end den reelt kunne.

Der er dog jord, blomster, mørke bær, læder … men de gamle duftindtryk dominerer dog, for selvom der bestemt er frugt tilbage, så virker den let oxyderet sammen med en nærmest balsamisk syre.

Smagsmæssigt er vinen feset af, selvom det bestemt fortsat kan drikkes. Der kan smages en smule solbær og der er også stadigvæk en vis syre og bitterhed i smagen, som er blød med søde elementer. Sammenlagt må vinen betegnes som mere sjov end god.

Intet fundet til salg nogle steder.

Rating 3,5/7