Tag-arkiv: petit verdot

Petit Verdot er en rød druesort, som traditionelt anvendes i de klassiske Bordeaux vine, men nu også har bredt sig til mange andre områder udenfor Frankrig, bl.a. i Sydeuropa, Amerika og Australien.

I Bordeaux spiller Petit Verdot en mindre rolle, da den altid anvendes i små andele og da den modner meget sent, så er flere og flere producenter i Bordeaux også begyndt at anvende druen mindre og mindre.

Specielt i 1960’erne blev Petit Verdot vinstokke trukket op for at blive erstattet med mere pålidelige og mere fashionable sorter, bl.a. forbi vinforbrugernes præferencer mange steder ændrede sig til fordel for fyldig, frugtagtig Merlot og struktureret Cabernet Sauvignon vine.

Var det ikke for Petit Verdot tykke skind og små, tætte bær, der gør den særligt modstandsdygtig over for råd og sygdom, så var den måske slet ikke blevet populær i Bordeaux.

Dens navn Petit Verdot betyder den lille grønlige, hvilket nok hentyder til dens langsomme modning. I Bordeaux er dens rolle da også at tilføje farve, syre og tanniner, ligesom den med tiden kan udvikle komplekse noter af urter, violer og liljer.

Anderledes er det i de oversøiske lande, hvor der forsøges med vine på ren Petit Verdot. Her modner druen mere optimalt og giver righoldige, mørkt frugtige vine, hvorfor druen i 1980’erne fik en renæssance i b.a. Californien og Australien. Udbytterne er også højere i varme klimaer.

I dag bruges Petit Verdot i forskellige dele af USA, Australien, Italien, Spanien, Portugal, Chile og Argentina. De regioner, hvor druen har haft mest succes, har en ting til fælles, nemlig et varmt, tørt klima.

Petit Verdot har – som nævnt – et tykt skind, hvorfor druen også indeholder mange flavonoider, hvilket er lige med højt indhold af tanniner og vinene på druen har således også ofte en næsten violet/sort farve.

Der er stærke paralleller mellem historierne om Petit Verdot og Carmenère – en anden tidligere Bordeaux-sort, der nyder et nyt liv i den nye verden.

2009 Château Belgrave, Diane de Belgrave, Bordeaux, Frankrig

Sidste vin ved onsdagens bestyrelsesmøde var selvfølgelig også en Bordeaux … hvad ellers? Det var nemlig 2. vinen på Château Belgrave, Haut-Médoc vinen Diane de Belgrave i den roste 2009 årgang. Château Belgrave ligger i kommunen Saint-Laurent-Médoc, mod vest lige op til Saint-Julien-Beychevelle.

Slottet var oprindelig en højt anset jagtpavillon for den franske konge Louis XIV. Men der blev også produceret vin på slottet, hvilket var lagt i hænderne på familien Coutanceau. Under en klassifikation af Bordeaux vinene i 1815 – udført af Guillaume Lawton – fik slottet navnet Château Contenceau.

Det var først i 1845, at betegnelsen Château Belgrave optrådte, da ejendommen blev overtaget af Bruno Devès, som var negociant i Bordeaux. Han ændrede pavillonen til sin residens, omlagde markerne og byggede vineri og vinkældre. I 1855 blev slottet klassificeret som 5. Cru, hvor vinene fra Belgrave dog fortsat bar navnet Coutanceau.

Den betegnelse forsvandt dog med den efterfølgende ejer Marcel Alibert, som drev godset i næsten 30 år og var én af grundlæggerne af syndikatet af Crus Classés.

Siden 1979 har slottet været ejet af den store Dourthe familie, Vins et Vignobles Dourthe, som har været i vinbranchen i Bordeaux siden 1840. De ejer i dag en række større vinslotte, nemlig slottene Château De Ricaud, Château Pey La Tour, Château Reysson, Château Haut Gros Caillou, Château Rahoul, Château Grand Barrail Lamarzelle Figeac, Château La Garde, Château Le Boscq og så Château Belgrave.

Derudover laver de også vine under navnet Essence de Dourthe. Med andre ord en stor historie med produktion fra samlet over 500 hektar i Bordeaux.

Vins et Vignobles Dourthe er en del af CVBG Group, også kaldt Maison de Grands Crus, et af de største vinfirmaer i Bordeaux. CVBG Group er et etableret samarbejde mellem Dourthe, Kressman, Delor og en række andre vinfirmaer, som også indgår i et overordnet samarbejde med Groupe Thiénot.

Château Belgrave har i alt 59 hektar vinmarker, som styres af Martial Gelder, mens vinmager på slottet er Antoine Gonzalez. Det ledelsesmæssige ansvar er lagt i hænderne på Frédéric Bonnaffous.

Diane de Belgrave er slottets 2. vin, og lavet første gang i 1987. Her i årgang 2009 er vinen lavet på 55% Cabernet Sauvignon, 40% Merlot og 5% Petit Verdot. Vinen har lagret på eg i 12-14 måneder.

Duftmæssigt er der godt med frugt, mørke modne bær, solbær, blommer, grønt blade, varme krydderier og lidt kaffe samt vanilje. Smagen er lidt kantet, men vinen er også fortsat i sin ungdom, da den er flasket i 2011. Der er lidt kant og tanniner, og det fornemmes., at vinen vil blive bedre med lagring endnu nogle år.

Købt på tilbud i Føtex (hvor alle vinene normalvis er på tilbud) til 89 kr.

Rating 4/7  

2009 Viña Estampa, Gold Carménère, Colchagua Valley, Chile

Et enkelt afbræk i Bernts rækkefølge af Bordeaux vine blev denne Gold Carménère fra Viña Estampa, som ligger i Colchagua Valley i Rapel-regionen sydvest for Santiago i Chile – i en afstand af 45 kilometer fra Stillehavet.

Og selvfølgelig en vin på nogle af de druer, som også er kendt i Bordeaux … helt vildt skal det trods alt ikke blive.

Viña Estampa har rødder flere generationer tilbage, idet ejendommen egentligt er grundlagt af Don Manuel González Dieguez, farfar til den nuværende González familie. Han var spansk indvandrer og købte en kornmølle ved siden af kirken Molino Estampa, opkaldt efter et gammelt sagn om et mirakel på stedet flere hundrede år siden.

Kornmøllen er stadig i drift, men den seneste generation af Don Manuel efterkommere, familien González Ortiz har sat et mere moderne twist på familievirksomheden, da de i år 2000 byggede en moderne, stor vingård med al moderne teknologi. De kaldte vingården Estampa efter det gamle sagn og til ære for farfaderen Don Manuel González Dieguez.

Estampas er i øvrigt et lille religiøst billede i lommestørrelse.

Vingården har en produktionskapacitet på 2 millioner liter, fordelt mellem amerikanske og franske egetræsfade, samt rustfri tanke på mellem 5.000 og 50.000 liter.

Regionen i dette område har et særligt godt ry for fyldige rødvine, da klimaet er perfekt for vindyrkning med varme, tørre somre, der giver meget sunde druer. Havets nærhed giver kølige nætter, hvilket bidrager til druernes syreindhold og koncentration. Estampa råder over ikke mindre end 400 hektar vinmarker fordelt på fire store parceller, Estación, Estampa, Marchigüe og Paredones.

Der dyrkes primært druerne Cabernet Sauvignon, Merlot, Carménère og Syrah, der tjener som basis i alle husets blends. Derudover omfatter vinmarkerne også arealer med Malbec, Cabernet Franc, Petit Verdot, Petite Sirah og Viognier … alle druer, som benyttes til at øge karakteren og kompleksiteten i vinene. Filosofien bag Estampas vine er, at man ved at blande to eller flere druetyper opnår dybere farve samt større kompleksitet og smag.

Denne Gold Carménère er lavet på 55% Carménère, 35% Cabernet Sauvignon, 5% Cabernet Franc og 5% Petit Verdot. Vinene i Gold serien er husets prestigeprodukt. Druerne kommer fra de bedste marker, og især Carménère plukkes sent. Alle plukkes manuelt og behandles for sig til den endelige blanding. Efter koldmaceration og gæring lagres vinene 12-14 måneder på lige dele franske og amerikanske fade, hvoraf 80% er nye.

Duftmæssigt er vi ovre i lidt blomme, marmelade, vanilje, kaffe, ristede toner … og dog med lidt kølighed og elegance. Smagen er fin tør med solbær, grønne noter og en smule stramhed. Der er ribs, granatæbler, krydderier. Okay vin, men ikke én, som begejstrer mig helt vildt.

Købt hos Jysk Vin, pris 118 kr.

Rating 4/7 

2008 Château Lagrange, Les Fiefs de Lagrange, Bordeaux, Frankrig

Vi fortsætter Bordeaux ræset … denne gang med en Cru Classé vin, nemlig fra 3. Cru slottet Château Lagrange i form af slottets andenvin, Les Fiefs de Lagrange, et slot beliggende i Saint Julien i Bordeaux.

Slottets historie går helt tilbage til 1700-tallet, hvor det var ejet af baron Hector de Brane … også kaldet “Vinens Napoléon”. Udover Château Lagrange ejede han nemlig også slottet Brane-Mouton, som han dog senere solgte til Rothschild, der ændrede navnet til Mouton-Rothschild. Og det slot har alle vist hørt om.

Herudover ejede han også Brane Cantenac i Margaux og var i øvrigt også parlamentsmedlem i Bordeaux. Château Lagrange nød meget stort ry og var i 1700-tallet nr. 2 i Saint Julien – lige efter det udelte Léoville domæne.

I 1790 blev Château Lagrange imidlertid solgt til Jean-Valère Cabarrus, som var en indflydelsesrig købmand. Han var kendt for at være meget aktiv indenfor søfart og investering i ejendomme. Det var også ham, som i 1820 med hjælp fra arkitekten Visconti byggede slottets tårn efter inspiration fra Toscana … et tårn, som i dag er varetegnet på Château Lagrange.

I 1855 får slottet sin klassifikation som 3. Cru, hvilket primært kan tilskrives greven Charles Tenneguy Duchâtel, som ejede slottet i perioden fra 1842 til 1874. Under grevens ejerskab voksede slottet også til imponerende 300 hektar. Efterfølgende skifter slottet ejere mange gange.

Op gennem 1970’erne var slottet i store økonomiske vanskeligheder og der blev solgt ud både af vinmarkerne og af stoltheden i kælderen. Lagrange var i miserabel forfatning.  I 1983 blev resterne så købt/reddet af den magtfulde japanske Suntory gruppe, og i de sidste 25 er der investeret masser af japansk kapital i at købe og leje de oprindelige parceller tilbage, og i det hele taget rekonstruere Lagrange.

Lagrange er i dag fortsat en meget stor ejendom på 182 hektar jord, heraf 118 hektar vinmarker. Kvaliteten er forbedret dramatisk siden 1983, hvor Suntory indsatte Marcel Ducasses som leder. I dag ledes slottet af Matthieu Bordes.

Slottet laver 4 vine, nemlig 3. Cru vinen Château Lagrange, denne 2. vin Les Fiefs de Lagrange, Le Haut-Médoc de Lagrange og hvidvinen Les Arums de Lagrange.

Les Fiefs de Lagrange er lavet på 57% Cabernet Sauvignon, 29% Merlot og 14% Petit Verdot, og den modner i lighed med første vinen 16 til 18 måneder på fad, men kun 20 % af fadene er nye.

Duftmæssigt er her grønne noter, modne kirsebær, blåbær, gazebind, appelsin, læder og krydderier. I munden er vinen blød med blæk, tørhed … virker næsten støvet, fin syrlighed og ganske aromatisk. Dejlig moden og fin … elegant.

Forhandles bl.a. af Løgismose, hvor prisen for 2011’eren er 258 kr.

Rating 4,5/7    

2008 Château de Haux, Grande Reserve, Bordeaux, Frankrig

Bestyrelsesmøde hos Bernt … så skal vi selvfølgelig ha’ Bordeaux vine, og vi startede med denne Grande Reserve fra det danskejede Château de Haux. Det er et slot, som vi tidligere har stiftet bekendtskab med, nemlig til Académie du Vin med Château de Haux, som blev afholdt sidste år i Randers.

Historien om slottet og dets danske ophav starter egentlig i 1903, hvor Knud Jørgensen etablerede Knud Jørgensens Vinhandel i Hellerup. Det blev en respekteret vinforretning, som sønnerne Asger og Robert overtog i  1930’erne.

Da de i 1973 var færdige som vinkøbmænd, trådte deres egne sønner ind, nemlig Peter og Flemming. Peter Jørgensen var chef for den vinøse del af forretningen, mens Flemming Jørgensen havde ansvaret for den administrative del af virksomheden, som under deres ledelse skiftede kurs.

Peter Jørgensen havde nemlig altid drømt om at få sit eget vinslot. Da han i 1980’erne fornemmede, at den gammeldags form for vinhandel ikke havde nogen voldsomt lovende fremtid, så lagde han planer med sin bror og sin søn.

De gik ud på at købe et lille vinslot med en produktion, der passede til Knud Jørgensens Vinhandels salg. På den måde kunne de realisere drømmen om at blive slotsejere samtidig med, at der kunne komme en god forretning ud af det.

Slottet blev lokaliseret og købt i 1985 for et beløb, der svarede til brødrene Jørgensens opsparing. Men der var behov for store investeringer i forbedring af markerne med mere, så man hentede tre mio. kr. gennem udstedelse af B-aktier á 500 kr. Det betalte delvist slottet og sikrede samtidigt, at hundredvis af danskere blev faste kunder.

Og slottet var naturligvis Château de Haux, som ligger i det smukke Premières Côtes de Bordeaux 25 km sydøst for selve Bordeaux by. Landskabet er bakket, dækket af skove med små vandløb og marker beplantet med vinstokke i snorlige rækker. Ejendommens historie kan føres tilbage til middelalderen, hvor den som en af de befæstede gårde var del af en ring af ydre fæstningsværker til beskyttelse af Bordeaux by. En del af den oprindelige mur omkring slottet er bevaret intakt.

Slottet og en del af driftsbygningerne stammer fra midten af 1800-tallet, hvor slottet ejedes af oberst Alfred Lamey, adjudant hos Kejser Napoléon III. Obersten boede med sin familie på slottet, der dannede rammen om et virksomt liv med produktion af vine, som var kendt og værdsat over hele Frankrig.

Der ejes i dag 70 hektar vinmarker, hvilket giver 300 km. rækker med vinstokke og en produktion på knap 0,5 mio. flasker vin årligt. Vinene sælges fortrinsvis til de mange danske aktionærer.

Her har vi én af slottets øverste vine, nemlig deres Grande Reserve. Vinen er lavet første gang i 2001 ud fra et ønske om at skabe en klassisk Bordeaux, der skulle være det ypperste fra Château de Haux. Siden er det blevet til en perlerække af smukke årgange af Grande Réserve, dog undtagen i år 2009, hvor et voldsomt haglvejr ikke gjorde det muligt at lave vinen. Druerne til vinen kommer fra slottets ældste og bedste vinmarker, og der bruges altid Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Merlot og Petit Verdot, men blandingsforholdet varierer lidt afhængig af årets høst.

Efter høst bringes druerne straks til slottet, hvor de sorteres og presses nænsomt. Efter gæringen lagres vinen et år på tanke og herefter lagrer en stor del af vinen på nye og gamle egetræsfade

Alle tankene og fadene smages løbende for at sikre, at vinen udvikler sig bedst muligt. Efter et år på egetræsfadene, har vinen opnået stor elegance, finesse og dybde. To år efter at druerne blev høstet, er tiden kommet til den endelige blanding. Når vinen er blandet fra de udvalgte fade og tanke, bliver ”den færdige” vin aftappet og sendt på markedet.

Duftmæssigt solbær, våd hund, muldjord, vanilje, læder og en smule enebær. Smagsmæssigt er der blåbær, solbær … god finhed i frugten, nuanceret med tørhed og god syre, som giver en god rygrad i vinen. Har tidligere smagt vinen i årgang 2010, som også var ganske dejlig. Fin vin.

Kan købes på slottet til en pris på 129,75 kr.

Rating 4/7 

2011 Paco Del Vicario, Penta, Castilla La Mancha, Spanien

Så blev det Pauls tur, og han havde medbragt vinen Penta fra Bodega Pago del Vicario, som ligger 9 kilomter fra Ciudad Real, tæt ved Guadiana-floden og nationalparken Parque Nacional de Cabañeros i det sydlige Spanien … i området Castilla La Mancha.

Beliggenheden tæt ved floden frembringer et særligt klima som i dagtimerne – temperaturmæssigt – er en hel del mildere end normalt for området. Områdets stærke sol og relativt lave fugtighedsgrad giver – sammen med relativt kølige nætter – særdeles gunstige betingelser for modningen af druerne.

Vingården har i alt 130 hektar vinmarker … de fleste i Tierra de Castilla men også en del i Bierzo.Vinmarkerne ligger i godt 600 meters højde. Jordbundsforholdene er meget forskelligartede, spændende fra sand- og leragtige forhold til klippeagtige områder med højt skiferindhold, kalkforekomster og meget organisk materiale. Netop disse forhold udnyttes til fordel for de relativt mange forskellige druetyper, der her anvendes. Af samme grund er vinmarkerne inddelt i mange mindre separate dele.

Pago del Vicario ejes af to brødre med græske rødder. De grundlagde vingården i år 2000 og kaldte den Pago del Vicario, hvilket betyder præstens vinmarker. Navnet refererer til flere forhold, bl.a. den nærliggende sø Embalse del Vicario samt gårdens oprindelige ejer, som blev sognepræst i bispedømmet Ciudad Real.

Vinmager på Bodega Pago del Vicario er Susana López Mendiondo, som er oplært hos Peter Sisseck. Hun har dog fået hjælp af den australske Richard Smart, én af de mange “flyvende vinmagere”. Han har også været stærkt involveret med bistand til udvælgelse og sammensætning af Paco del Vicarios vinmarker i relation til de anvendte druesorter.

Produktionen er økologisk/organisk, bl.a. fjerner man ikke ukrudt omkring vinstokkene i marker. Det mener man er unødvendigt, idet de vilde urter giver rigdom til jorden, således vinstokkene vokser og tager det bedste fra jorden.

Udover produktionen af vine drives også et 4-stjernet hotel på stedet … og selvfølgelig en tilhørende restaurant.

Denne vin med det græsk inspirerede navn Penta – hvilket betyder fem – er også lavet på 5 druesorter, nemlig sorterne Cabernet Sauvignon, Merlot, Petit Verdot, Tempranillo og Syrah. Den har såmænd også lagret i 5 måneder på franske fade.

I næsen har jeg noget solbær, brombær, chokolade og en smule krydderier. Lidt landlig og rustik i udtrykket. Smagen er varm, fyldig og tør … godt med tanniner. Også grøn og kantet i munden, har god syrlighed, som passede fantastisk til de braiserede svinekæber, som vinen blev nydt til. Derudover mynte, røde bær og generelt meget frugtrig og varm vin.

Hvem medbragte vinen: Paul

Forhandles bl.a. hos World Of Wine, pris 94 kr.

Rating 4,5/7 

2012 Bodegas Ego, Gorú, Jumilla, Spanien

2012 Bodegas Ego, Gorú, Jumilla, SpanienOnsdagens næste vin i rækken blev denne Gorú fra Ego Bodegas. Jeg havde købt vinen for en 3 måneder siden i Tyskland, men opdagede en anmeldelse af vinen i seneste nummer af Gastro … hvor de gav vinen 6 stjerner, altså topkarakter bl.a. med ordrene “Vildt imponerende og endnu mere til prisen. Kassekøb kan anbefales til sommerfesterne”.

Jeg tænkte, at det derfor kunne være sjovt at stoppe denne vin ind mellem de andre … og lidt dyrere vine. Og så har den også den mest fantastiske etikette … en sand vildmand … helt Trampedach i udtrykket. Hvorfor han er på etiketten skal jeg undlade at kloge mig på … for jeg ved det simpelthen ikke.

Bodegaen er grundlagt af Santos Ortiz, og ligger få kilometer udenfor den historiske by Jumilla i appellationen af samme navn (D.O. Jumilla) i regionen Murcia. Jumila ligger i den sydøstlige del af Spanien og det er et indtil videre relativt ukendte vinområde, som ikke desto mindre krediteres for at være først i udviklingen af den moderne vindyrkning i Sydspanien.

Regnmængden i området er kun på 300 mm om året, og sommertemperaturen ligger generelt over 40 grader i skyggen. Området er begunstiget af ikke mindre end 3.000 solskinstimer hvert år, hvilket er med til at gøre det til et af de tørreste områder i Spanien. Udbyttet har hidtil været ekstremt lavt, helt ned til 12-15 hl/ha, hvilket ikke har været rentabelt, men nye podede vinstokke og kunstvanding har lysnet problemet og åbnet mulighederne for spansk vin fra dette område.

Hos Ego Bodegas er har man selv beskrevet vingårdens grundlag beskrevet med tre ord; Ego, Talento, Infinito.

Ego, at man er bevidst om egne evner, Talento … ja, det giver vel sig selv … og sluttelig Infinito, de ubegrænsede muligheder. Og hvad er så mere naturligt end at kalde vingården for Ego Bodegas? Målet er at lave vine, som er lavet til at blive drukket med det samme … altså ingen gemmevine her.

Vingården har 25 hektar vinmarker med druesorterne Tempranillo, Syrah, Monastrell Pie Franco … alle omkring 50 år gamle. Lidt usædvanligt for Spanien, så er det imidlertid Monastrell, som fylder mest hos Ego, idet denne sort udgør omkring 80% af alle markerne.

I løbet af årene er der opstået et samarbejde med omkring liggende vinbønder, som også leverer druer til Bodegas Ego, og det har også betydet, at kapaciteten på vingården er vokset, således kapacitet i dag er på mere 500.000 liter.

Vinmageren hos Bodegas Ego hedder Antonio Arraez, og det er ham, som sammen med Santos Ortiz, står bag alle vinene fra gården. De laver i alt 8 forskellige vine, nemlig Infinito, Gorú Monastrell, Fuerza, Clos Lagoru, Marionette, Talento By Ego, Talento By Ego Organic og så denne her Gorú. Marionette smagte jeg for et stykke tid siden … og skrev også om den her på bloggen.

Gorú her er lavet på 50% Monastrell (Mourvedre), 30% Syrah og 20% Petit Verdot, maceration på 15-20 dage og lagret på eg i 3-4 måneder.

Duftmæssigt har jeg krydderbuske, blåbær, vaskepulver, våd græs eller hø, ensilage, babybræk, meget ren frugt og dufter i det hele taget meget organisk. Ganske interessant, og ikke en næse, som man finder hver dag … lidt anderledes … men det kan vi jo godt lide. Smagen er fyldig, og sødmen er det første, som slår én. Der er solbær, brombær, blæk, vanilje, men også bløde tanniner og syre, som holder vinen samlet. Er markant bedre vin end Marionette … hmmmm, Thumbs Up.

Købt hos Gourmondo i en smagekasse “Spanische Weinauslese Entdecker” med 6 flasker for 29,90€ og det giver en gennemsnitspris pr. flaske vin på kun 37 kr. Skal du købe vinen alene samme sted er prisen 8,90€ … eller ca. 66 kr.

Vinanmeldelse 5/7  

2004 Fattoria Scopone, Il Bagato, Toscana, Italien

2004 Fattoria Scopone, Il Bagato, Toscana, ItalienSom næste vin havde jeg valgt denne Il Bagato fra Azienda Agricola Fattoria Scopone, som man finder, hvis man i Montalcino følger de gule skilte med navnet ”Scopone” på vejen til Castelnuovo dell’Abate, umiddelbart efter borgen La Croce.

Jeg har tidligere skrevet om vingården, nemlig da jeg smagte deres Rosso di Montalcino og deres topvin Brunello di Montalcino.

Historien om vingården Scopone begynder allerede i det nittende århundrede, hvor gården var bolig for flere familier af landmænd, der arbejdede på markerne i området. Under Anden Verdenskrig blev Scopone et tilflugtssted for evakuerede mennesker og selv i dag kan de ældste beboere i Montalcino huske stedet fra krigens tid.

Efter krigen har gården haft flere ejere, men i 1992 blev ejendommen købt af Genazzani familien, som var på udkig efter et hus på landet. De købte gården og de tilhørende 40 hektar marker. Der var på dette tidspunkt ingen vinproduktionen på gården, men i 1993 lavede deres vicevært Settimio Dinetti, der er født og opvokset blandt vinmarkerne i Montalcino, imidlertid lidt vin fra gårdens eneste vinmark, og det blev i alt til 50 liter vin. Vinen var imidlertid så god, at de 50 liter hurtigt forsvandt i løbet af en middag med en gruppe venner, og så var idéen om en vingård født.

Genazzani familien gik herefter i gang med at tilplante gårdens marker, og 1997 laves gårdens første årgang. Og med hjælp fra én af familiens venner, ønologen Giacomo Tachis, blev vinene fra Scopone en succes. I dag er det fortsat Genazzani familien som driver ejendommen, nemlig i form af Theresia Baijens Genazzani, bistået af hendes mand Andrea og deres børn Vanni, David, Nurit og Sarah, samt hjælp fra ønologen Graziana Grassini.

Navnet ”Scopone” har gården i øvrigt fået af lokalbefolkningen på grund af de tykke “Scopi” buske, som stadigvæk gror på omkring 20 hektar af gårdend marker, og som bliver brugt til at fremstille koste.

Her har vi husets Il Bagato … i en slags Bordeaux blend med 40% Cabernet Sauvignon, 40% Merlot, 10% Sangiovese samt 10% Petit Verdot. Det er en IGT eller såkaldt “super-toscaner” og den laves på henholdsvis eg og ståltanke, hvorefter vinen lagrer 18-20 måneder i franske barriques. Selvom husets Brunello er en spids dyrere, så er Il Bagato den vin, der laves færrest af hos Scopone, alene 5.400 flasker af denne årgang 2004.

Og mama mia … sikke en duft. Her er solbær, jord og gammel kælder … alle sammen dufte, som du også ofte finder i Bordeaux vine. Men der er også en skønt animalsk islæt, god støvethed, balsamiske noter, krydderier … hmmm skønt. Smagen er frugtrig, let, tør og med tanniner, som holder vinen på sporet, markerer og sikrer et elegant … om end kraftigt – aftryk i mundhulen. Hmmm, det er sgu lige mig.

Købt hos en youandwine-forhandler, pris 190 kr.

Vinanmeldelse 6/7 

2007 Château Deyrem-Valentin, Margaux Cru Bourgeois, Bordeaux, Frankrig

2007 Château Deyrem-Valentin, Margaux Cru Bourgeois, Bordeaux, FrankrigNæste vin i rækken … også en Bordeaux … og den fik jeg sørme også gættet. Det er en Margaux Cru Bourgeois fra Château Deyrem-Valentin, et vinslot som er smukt beliggende mellem Soussans og Margaux på Médoc-halvøen. Slottet er ejet af Jean Sorge via Vignobles Jean Sorge.

Vinslottet kan dateres tilbage til 1730 og har i mange generationer været i familien Sorges eje. Siden 1972 har det været Jean Sorge, som har drevet vinslottet. Som sin oldefar, bedstefar og far fører Jean Sorge og hans to døtre Sylvie og Christelle traditionerne videre.

Jean Sorge ved, at for at fremstille en stor vin, er det nødvendigt med omhyggelig pleje af vinstokke og vinmarker. Vinstokkene beskæres efter den traditionelle ”dobbelt Guyot-metode”, hvor to grene bindes vandret til en wire. Der plantes årligt nye vinstokke, der er omhyggelig udvalgt.

Château Deyrem-Valentin har samlet 13 hektar vinmarker og vinstokkene er gennemsnitlig omkring 35 år gamle. Druerne til vinene håndplukkes og sorteres 2 gange inden vinificeringen, der forgår traditionelt med kølig maceration og temperaturkontrolleret gæring ved 28-30°C. Vinen klares med æggehvider.

Druesammensætning er 50% Merlot, 48% Cabenet Sauvignon, 1% Petit Verdot og 1 % Carmenere. Vinen lagrer ca. 15 måneder på franske egetræsfade, heraf 1/3 del nye, 1/3 del ét års fade og sidste 1/3 del fade brugt to gange før. Der laves årligt 6.000 kasser af denne vin.

Duftmæssigt langt mere kraft i denne vin end den forrige. Der er mørk frugt, solbær, blommer, blæk og muldjord. Smagen er fyldig, varm og rund med solbær, hvilket afbalanceres af godt med tanniner, som giver en god rygrad og stramhed … helt i klassisk Bordeaux stil. Ganske fin eksponent for Bordeaux vine.

Forhandles af Excellent Wine, pris ca. 175 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2009 Veenwouden Private Cellar, Veenwouden Classic, Paarl, Sydafrika

Med en helt unik og fantastisk betagende udsigt ud mod Klein Drakenstein bjergene, tæt på floden Berg i den nordlige del af Paarl-distriktet ligger Veenwouden Private Cellar, et lille vinhus ejet af vinmageren Marcel van der Walt … og herfra kommer denne Classic … en lille flaske Bordeaux look-a-like.

Veenwouden Private Cellar er grundlagt tilbage i 1988 af de to brødre Marcel og Deon van der Walt pga. en stor forkærlighed for Bordeaux vine … specielt vinene fra Pomerol. Marcel havde selv en baggrund som professionel golfspiller, mens Deon havde en stor karriere som international operasanger.

Efter købet af ejendommen i 1988 gik arbejdet med tilplantning af gårdens 12 hektar vinmarker hurtigt i gang, og Marcel tog roret som vinmager med hjælp fra faderen, mens Deon lystigt skrålede videre på de store scener, bl.a. Metropolitan Opera i New York, Royal Opera House i London, Bavarian State Opera i München og alle de berømte steder i den branche.

Da familien oprindeligt var emigreret til Sydafrika i 1727 fra den  fra den lille landsby Veenwouden i Frisland i Holland, ja så fik vingården selvfølgelig navnet Veenwouden. (Ja, Frisland er det område, hvor der snakkes både hollandsk og frisisk).

De første vine kom på markedet i midten af 1990’erne, og til produktionen havde de søgt hjælp fra eksperter fra Pomerol i Bordeaux, og det gav pote. Deres vine fik hurtigt store roser, og politikken med en begrænset produktion fra meget lave udbytter var en succes. Og operaen fandt endda også vej til vingården, hvor én af vinene Vivat Bacchus blev opkaldt efter Mozarts duet “Die Entführung aus dem Serail”, som omtaler fornøjelser med vin.

Deons tenorstemme blev dog brat afbrudt i 2005, hvor faderen skød og dræbte ham med to skud i brystet efter et voldsomt skænderi på vingården i Paarl … og herefter begik selvmord. En ganske tragisk familie historie. I dag er det derfor Marcel van der Walt som driver vingården videre.

Vingårdens 12 hektar vinmarker er beplantet med de klassiske Bordeaux sorter, nemlig 75% med Merlot, 15% Cabernet Sauvignon, 7% Cabernet Franc og 3% Malbec. Marcel van der Walt har valgt kun at høste små 5 tons per hektar for at holde højst mulige kvalitet på de druer, der skal indgå i vinene.

Denne Bordeaux”, dvs. en vin i stil med vinene fra Bordeaux, blot lavet i Sydafrika. Dem findes der faktisk en del af, og jeg har smagt flere ganske flotte resultater i den boldgade, som fx De Toren Z og Fusion V fra De Toren Private Cellar samt AnWilka. Og der er sikkert mange flere. I denne årgang 2009 er Veerwouden Classic lavet på 62% Cabernet Sauvignon, 12% Malbec, 10% Cabernet Franc, 8% Merlot og 8% Petit Verdot. Den har lagret 24 månder på franske egetræsfade, 80% nye og resten de brugte fra året før.

Duftmæssigt har jeg noteret mig våd, fugtig muldjord, tobak, solbær, men der fornemmes også lidt rankhed, og de samlede indtryk kan godt lede tankerne hen på Bordeaux. Smagen er fyldig og varm … der er godt med tanniner, men smagen er i min optik nok lidt mere voluminøs og krydret end Bordeaux, men referencerne er der bestemt. En dejlig vin.

Forhandles af Vin & Vin, hvor prisen er 219 kr. ved køb af 1 flaske, men 100 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2012 Golan Heights Winery, Mount Hermon Red, Israel

2012 Golan Heights Winery, Mount Hermon Red, IsraelNæste vin til byggemødet var også svær at gætte, og af den simple årsag, at vinen kommer fra Israel … et land, som ikke er så kendt i vinmæssig sammenhæng. Det er en Mount Hermon Red fra det store vinhus Golan Heights Winery.

Golan Heights Winery er grundlagt i 1983 og ligger i den lille by Katzrin, som ligger højt oppe i Golan højderne. Ved at kombinere gamle traditioner og ny teknik har man haft stor succes med at producere Golan højdernes fineste medaljevindende vine. Du kender måske nogle af husets vine under navnene Yarden, Gamla og Golan,

Golan Heights Winery råder over ikke mindre end 613 hektar vinmarker, der er beliggende i 400 – 1.200 meters højde – alle i Galilæa området.

I dag producerer de årligt ca. 6 mio. flasker vin. Heraf sælges 80% på hjemmemarkedet, mens de sidste 20% eksporteres til 25 lande verden over. Hvert år har vinhuset besøg af ca. 100.000 gæster.

Golan Heights Winery er midt i et investeringsprogram til 8,5 mio. dollars. De skal have bygget en underjordisk vinkælder, der skal købes nye egetræsfade, produktions- og vindyrkningsområderne skal udvides og nye vinmarker skal tilplantes.

Denne Mount Hermon Red er produceret af 51% Cabernet Sauvignon, 24% Merlot, 16% Cabernet Franc, 5% Petit Verdot og 4% Malbec druer, der alle er dyrket i Galilæa området. Den har gæret og udelukkende været lagret i ståltanke.

Duftmæssigt blæk, krydderier, mørke bær, spidskommen. Stor frugt i næsen og en lidt indelukket duft. Smagen er sødme, lakrids, vanilje, svag peber, bløde tanniner og våd karklud. Vinen hælder måske en smule for meget til den søde side, og efterlader et lidt fladt udtryk, men bestemt en god overraskelse.

Dansk importør er AMKA, og prisen er 139 kr.

Vinanmeldelse 4/7