Vi kom tirsdag til at mærke, at vor vært – Max Gas – havde tilbragt sommeren i Bordeaux. Jeg er ikke selv bordeauxfil, og køber også selv sjældent vine fra Bordeaux. Derfor er det selvfølgelig altid spændende at smage god Bordeaux, og det er præcis hvad denne 2. vin fra Château Giscours er. Vinen hedder helt passende La Sirène de Giscours.

Château Giscours er et 3. Cru slot i appellationen Margaux i kommunen Labarde. Vi er selvfølgelig på Médoc halvøen … helt præcis ligger det flotte vinslot på Route de Giscours omkring 1 kilometer syd for byen Labarde, omkring 4 kilometer syd for byen Margaux og vel omkring 20 kilometer nord for selve Bordeaux. Og så lige op ad Gironde floden. Så fik vi det placeret.

Slottet har en spændende historie, og stammer helt tilbage fra 1330, hvor der lå en befæstet borg på stedet. Vinproduktionen på stedet kan dateres tilbage til 1552, hvor Seigneur de la Bastide solgte ejendom og tilhørende jord til Pierre de Lhomme, som var en velhavende tekstilhandler fra Bordeaux. Ejendommen blev allerede kaldt Guyscoutz, men Lhomme udbyggede den voldsomt, startede med at plante vinstokke og satte gang i vinproduktionen.

Siden har de forskellige ejere løbende udbygget slottet. Op til den franske revolution var slottet ejet af Saint-Simon familien, men blev derefter konfiskeret og derefter solgt i 1793 til de to amerikanere John Gray og Jonathan Davis fra Boston.

Derefter skiftede slottet ejere flere gange, men dets storhedstid begyndte i 1845, hvor det blev købt af bankmanden Count de Pescatore. Han hyrede Pierre Skawinski til at forestå driften, og det var en god idé. Pierre Skawinski viste sig at være en af de bedste vinavlere i det 1900-århundrede og opfandt bl.a. en specielt plov, som blev opkaldt efter ham.

Skawinski fik gjort vinene fra Château Giscours berømte, var en af forkæmperne mod meldug og var også medvirkende til, at slottet ved den store klassifikation i 1855 blev rangeret som 3. Cru slot. Han forestod driften på slottet i over 50 år … også under familien Cruse, som ejede slottet frem til 1913.

Derefter fulgte en række svære år, men i 1954 blev slottet købt af Nicolas Tari, en tidligere vinproducent fra Algeriet. Han renoverede slottet og tilkøbte yderligere marker, hvorved slottet blev et af de mest produktive vinhuse i Médoc. Tari familien solgte slottet i 1995 til Eric Albada Jelgersma, som i dag fortsat ejer slottet … samt naboslottet Chateau du Tertre.

I 1998 blev både Eric Albada Jelgersma, den ansatte direktør på slottet Jean Michel Ferrandez og vinmagere Pascal Froidefond anklaget for at ha’ blandet mælk, vand og frugtsyre i husets 2. vin La Sirène de Giscours … i samtlige 16.000 kasser og dermed ha’ overtrådt reglerne i AOC Margaux appellationen. Sagen var lækket fra en tidligere ansat og i retten indrømmede Jean Michel Ferrandez også svindlen. Sagen blev først afgjort i retten i 2008.

Men Eric Albada Jelgersma forfremmede hurtigt en ny direktør, nemlig Alexander van Beek, som var ansat nogle år i forvejen. Han har siden fået tingene vendt rundt på ejendommen og fået slottet tilbage til tidligere tiders storhed. Alexander van Beek er i dag også ansvarlig for produktionen på Château du Tertre.

Château Giscours har samlet omkring 400 hektar jord, men alene 165 hektarer er vinmarker, hvoraf de 102 hektar ligger indenfor Margaux appellationen, fordelt på ikke mindre end 43 parceller og anvendes selvfølgelig til produktionen af husets 1. og 2. vin. Derudover ligger der 63 hektar udenfor appellationen i Haut Médoc, og de anvendes til produktionen af vinen Le Haut Medoc de Giscours.

De 102 hektar vinmarker til Château Giscours vinene er tilplantet med 70% Cabernet Sauvignon, 25% Merlot, 3% Cabernet Franc og 2% Petit Verdot. Den gennemsnitlige alder på vinstokkene er omkring 45 år, men flere stokke er helt op til 70 år gamle. En del af markerne dyrkes biodynamisk, og det forventes øget i de kommende år.

Der produceres årligt omkring 25.000 kasser af husets førstevin, mens der produceres omkring 10.000 kasser af denne La Sirène de Giscours. Derudover laver de selvfølgelig rigtig mange flasker af vinen Le Haut Medoc de Giscours samt Cru Bourgeois vinene Château Dutheil and Château Houringe fra lejede marker i Haut Médoc appellationen.

Både første og andenvinen på slottet produceres helt ens … laves i store rustfrie ståltanke samt betontanke. 80% af den malolaktiske gæring sker i tanke og 20% i tønder. Denne La Sirène de Giscours er lavet på 60% Cabernet Sauvignon, 32% Merlot, 5% Cabernet Franc og 3% Petit Verdot og høstet med pænt udbytte op mellem 40-45 hektoliter pr. hektar. Lagret 12 måneder på franske barriques, heraf 20% nye og resten brugte fra både første og andenvinen på slottet.

Duftmæssigt gættede vi hurtigt, at det var Bordeaux … ganske klassisk med lidt solbær, kirsebærlikør, masser af frugt, muldjord, gødning, champignon, tobak, trækul, milde urter, violer, cigarkasser, vanilje og næsten en smule voluminøs i udtrykket. Smagen er blød med blæk, solbær og fin renhed i frugten. Der er let bitterhed, mens tanninerne mærkes, men på ingen måde bliver stramme … er nærmest lidt bløde og medgørende.

Købt i Bordeaux, men forhandles af flere herhjemme, bl.a. Køge Vinhandel, hvor 1. vinen koster 343 kr. Denne La Sirène de Giscours har jeg ikke fundet, men den koster formentlig omkring et par hundrede kroner.

Rating 5/7  

Vi fortsatte i det Bordeauxfile spor … endda med endnu en vin, som den – efter min vurdering – overvurderede Parker har givet 100 point i årgang 2010, nemlig én af Bernard Magrez’ topvine, førstevinen fra Château Pape Clément i Pessac-Léognan, Bordeaux. Her har vi dog vinen i årgangen 2011.

Château Pape Clément er et af de ældste vinslotte i Bordeaux, og den første vinhøst kan spores helt tilbage i 1252. En af de første ejere var Bertrand de Goth, en yngre præst fra en af de noble familier i Bordeaux området. Han blev ærkebiskop af Bordeaux i 1299 og fik ved den lejlighed overrakt ejendommen La Mothe med tilhørende vinmarker. Dette vinslot passede ham sideløbende med den præstelige gerning og fik også udvidet slottet med yderligere marker.

I 1305 blev hans pave, og det betød en flytning til paveslottet i Avignon, så Bertrand de Goth måtte aflevere Bordeaux slottet videre til den næste ærkebiskop af Bordeaux, men da havde slottet allerede taget navn efter hans pavetitel Pape Clément … og det har således været navnet på vinslottet lige siden.

Og i mange år blev slottet således under ærkebiskopperne eje … omhyggeligt plejet og passet, mens vinene primært blev drukket af de gejstlige herrer, som sikkert har haft det ret muntert. Efter den franske revolution overgik ejerskabet af slottet til staten. Derefter oplever vinslottet nogle omtumlede år, men i 1858 blev slottet overtaget af Jean-Baptiste Clerc, en lokal erhvervsdrivende fra Bordeaux.

Han forvandlerede slottet til et moderne vinhus og fik bl.a. også guldmedaljer for slottets vine på verdensudstillingen i 1878. Det var også Jean-Baptiste Clerc, som byggede det nuværende slot, som dog blev re-designet og ombygget af den efterfølgende ejer familien Cinto, som overtog slottet i 1880 efter Jean-Baptistes død. Derefter skifter slottet ejere nogle gange, og ejes bl.a. også englænderen Maxwell, som imidlertid forsømmer ejendommen … og det bliver ikke bedre, da et uvejr med blæst og hagl i 1937 ødelægger høsten. Og med udsigt til krig, så ser udsigterne fra slottet ikke gode ud.

Således skulle Château Pape Clément have været jævnet med jorden, og vinmarkerne erstattet med veje og boligblokke. Sådan blev det heldigvis ikke takket være digteren Paul Montagne, der købte ejendommen i 1939. Han satte både vinkældrene og det dengang meget forfaldne slot i stand og begyndte samtidig et genplantningsprogram i vinmarkerne.

Det blev selvfølgelig forsinket af 2. Verdenskrig, men med 1953-årgangen var den fremtidige standard sat. I dag ejes slottet af milliardæren Bernard Magrez, men ham gider jeg sgu ikke at skrive om. Han har jeg vist skrevet om en del gange, så det sparer jeg jer for. Hvis I vil læse om ham, så søg blot under Magrez her på bloggen.

Men den rige vinelsker har selvfølgelig investeret yderligere i slottet, som i dag har 32,5 hektar vinmarker, hvor de 30 hektar er tilplantet med 60% Cabernet Sauvignon og 40% Merlot. De resterende hektar består af de hvide sorter 45% Sauvignon Blanc, 45% Sémillon og 10% Muscadelle.

Hovedvinen er selvfølgelig denne Château Pape Clément, som også laves i en hvid udgave. Derudover laves derudover 2 andre vine på slottet, også i rød og hvid udgave, nemlig vinene Le Clémentin du Pape Clément samt Le Prélat du Château Pape Clément.

Denne Château Pape Clément er lavet med af druerne – og med næsten samme fordeling som i markerne – 59% Cabernet Sauvignon, 38% Merlot, 2% Petit Verdot og 1% Cabernet Franc. Den er lagret 18 måneder på nye franske barriques.

Duftmæssigt virker vinen en smule opulent … i hvert fald af en Bordeaux. Der er ikke muld, men lakrids … den engelske af slagsen, en smule mejeri, kaffe, mørke bær, solbær, tobak, lidt tæt og måske en smule lukket i det. I munden er første indtryk meget unge og stramme tanniner, tørhed, solbær og virker ellers – sorry – en smule neutral i udtrykket. Den er meget tør og det hele slutter med denne tørhed iblandet lidt krydderier. Hmmm, er sgu lidt splittet … synes ikke, at den lever op til prisen.

Købt hos SuperVin, hvor prisen er 799 kr. Uha … dyre dråber.

Rating 4,5/7 

Ved forrige byggemøde fik vi en tredje-vin fra et 1. Cru Bordeaux slot … hvorfor så ikke en første-vin fra et 2. Cru Bordeaux slot havde den gode Flemming formentlig tænkt? Ja, hvorfor ikke, så næste vin var såmænd første-vinen fra Château Léoville-Poyferré, som ligger i Saint Julien appellationen i Bordeaux.

Saint Julien dækker et areal på 920 hektar og er en af de i alt seks berømte kommuner i Haut Médoc, der har egen appellation. Kommunen huser ikke mindre end 11 ud af de i alt 59 slotte i Haut Médoc, der i 1855 blev klassificeret som Grand Cru Classe. Ud af de 11 klassificerede slotte kan ikke mindre end 5 slotte bryste sig med titlen 2. Cru Classé. Blandt dem er Château Léoville Poyferré … og i dag rangerer den faktisk anseelsesmæssigt som toppen af 2. Cru.

Château Léoville Poyferré var oprindeligt en del af den store Léoville ejendom, der kan dateres tilbage til 1638, som blev grundlagt af køkkencheffen Jean de Moytié, som var blevet adlet og byrådsmedlem i Bordeaux. Og i mange år var ejendommen i familien Moytiés ejerskab, men ved ægteskab skiftede familien navn til Gasq og siden Léoville.

Op til den franske revolution, hvor ejendommen blev delt, var det det største vinbrug i Haut Médoc. I 1800-tallet og op til starten af 1900-tallet var Poyferré en af Bordeaux’ ypperste vine, men fraværende ejere betød, at det langsomt gik ud over kvaliteten. I dag er der tre Léoville ejendomme, nemlig Léoville Barton, Léoville Las Cases og Léoville-Poyferré. Alle klassificeret som 2. Cru Classé i den berømte 1855 klassifikation.

Château Leoville Poyferré blev i 1920 købt af familien Cuvelier, der siden 1804 havde drevet en negociantforretning i Lille. Ejer og leder er i dag Didier Cuvelier, der sammen med sit team og den verdenskendte ønolog Michel Rolland har løftet vinen fra Leoville Poyferré op i supereliten – med en magisk Parker score på 100 ud af 100 mulige point for slottets årgang 2009, mens den efterfølgende årgang 2010 fik 98+ point.

Denne årgang 2011 har Parker givet 94 point og den har en samlet UWS Score på 93 point.

Slottet har i alt 80 hektar vinmarker, som er fordelt på 64 plots. De 35 er tilplantet med Cabernet Sauvignon, 17 plots med Merlot, 11 med Petit Verdot og en enkelt med Cabernet Franc. Ud af det samlede areal udgør Cabernet Sauvignon 65% og Merlot 25%.

Der laves 3 forskellige vine på Château Léoville-Poyferré, selvfølgelig denne 1. vin og derudover 2. vinen Pavillon de Léoville Poyferré samt 3. vinen Château Moulin Riche.

Denne 2. cru første-vin fra Château Léoville-Poyferré er her i årgang 2011 lavet på 62,5% Cabernet Sauvignon, 29% Merlot, 6% Petit Verdot og 2,5% Cabernet Franc. Vinen er selvfølgelig lagret på barriques i mellem 18-20 måneder. Der er lavet 178.488 flasker af denne årgang 2011.

Og det er klassisk næse af Bordeaux … våd skovbund, muldjord, nedfaldne efterårsblade, solbær, våde fade, eg, blyanter, en smule trøfler og en smule blomster. I munden er der sødkrydrede solbær, voldsom tørhed, stramme og purunge tanniner … godt med kraft, men også ganske ung endnu. Smager bestemt godt og helt sikkert i den bedre ende af Bordeaux’er … men giv den lige 4-5 år i køleskabet slash vinkælderen.

Forhandles af SuperVin, hvor prisen er 685 kr.

Rating 5/7