Tag-arkiv: carignan

Carignan er en rød spansk druesort, der stammer fra Cariñena i Aragón og er faktisk verdenens næstmest plantede druesort, men det skyldes ikke så meget kvaliteten, men måske nærmere et ekstremt højt høstudbytte på op til 200 hektoliter pr. hektar.

Den findes over hele kloden, men i stor udstrækning ved det vestlige middelhavsområde. Carignan er således plantet i især Frankrig, Spanien, Italien og så oversøisk i Californien.

De største områder med Carignan er klart Languedoc og Roussillon, men i dag udbredelsen dog ret nedadgående. Således var der i 1988 ikke mindre en 167.000 hektar vinmarker med Carignan i hele Frankrig, mens der i år 2000 alene var 95.700 hektar tilbage med druen i landet.

Carignan er er meget omdiskuteret drue grundet meget kraftig syre og bitterstoffer. Den er meget rig på farve, garvesyre og syre generelt, men uden charme og finesse. Carignan er ikke specielt interessant som ung, lagrer dårligt og derfor heller ikke velegnet som vin til lagring.

Carignan lykkes bedst i blandinger med andre afrundede internationale druesorter, som fx Merlot og Cabernet Sauvignon, men er ellers ikke specielt populær.

De fleste vinbønder blander derfor Carignan med andre sorter eller vinificerer den efter macération carbonique metoden som i Beaujolais, hvilket blødgør de skarpeste kanter og giver en rustik vin med en frugtig og parfumeret næse.

I de senere år har Carignan dog fået stor anerkendelse i området Priorat syd for Barcelona, men også i Californien findes der meget interessante vine, der bl.a. er lavet på Carignan vinstokke helt tilbage fra 1880.

Vinanmeldelser

2004 Marqués de Murrieta, Castillo Ygay Grand Reserva Especial, Rioja, Spanien

Skriv en kommentar

Sidste vin hos Gert blev denne flotte og næsten legendariske Spanier … jeps, korrekt i første hug. Vinen med den ikoniske og historiske etiket er Castillo Ygay Grand Reserva Especial fra vinhuset Marqués de Murrieta.

Vinhuset holder til på slottet Castillo de Ygay i byen Logroño-Zaragoza i hjertet af Rioja Alta distriktet, og dermed faktisk samme område som aftenens første rødvin, og tæt på floden Rio de Valsalado.

Marqués de Murrieta er grundlagt tilbage i 1852 af Luciano de Murrieta. Han er født i Peru i 1822, men havde sin barndom i England, hvor hans forældre arbejdede i engelske banker inden de flyttede til Spanien, hvor de bosatte sig i Rioja området.

Da Luciano de Murrieta var 18 år gammel, så meldte han sig i den spanske hær og blev assistent for General Espartero, som senere blev sendt i eksil i London. Luciano fulgte med, og i England lærte han bl.a. noget om vin og undrede sig samtidig over, at man kun drak Sherry, Portvin og ellers kun franske vine i London.

Da han kom retur til Spanien besluttede Luciano de Murrieta for at lave vine, som kunne sælges internationalt, og i 1852 producerede han sine første vine. Han sendte derfor hundrede 72 liters fade til henholdsvis Cuba og Mexico, men desværre forliste skibet til Mexico ved indgangen til Veracruz, men skibet til Cuba ankom med sit dyrebare last og vinen blev en kæmpe succes. Og det blev startskuddet til vinhuset Marqués de Murrieta.

I 1878 købte Luciano en ejendom i Logroño, og byggede slottet Castillo de Ygay, et vaskeægte slot, bygget efter forbillederne i Bordeaux. Og der kom virkelig skik på produktionen af Rioja vinene. Masser af internationale priser væltede ind, og Luciano blev endda udnævnt til Marquis af dronning Isabel II.

Han blev også i 1907 æresborger i Logroño for sit kæmpe arbejde og for at have bragt nye vinificeringsteknikker til området. Han døde i 1911 uden en direkte arving, så det blev derfor hans nevø Julián de Olivares, som arvede slottet og vinmarkerne. Han blev ved roret helt til 1977.

I 1983 blev slottet solgt til Vicente Cerbrián Sagarriga, Greven af Creixell. Han foretog et kæmpe renoveringsarbejde, både bygningsmæssigt og vinmæssigt. Hans mål var ikke at lave om på det hele, men at bevare vinens høj kvalitet. Han tilførte stedet det udstyr som kunne gøre Marqués de Murrieta til en af de bedste vinproducenter i verden. Greven døde i 1996, blot 48 år gammel, mens hans kone og børn besluttede at fortsætte hans stor værk.

I dag er det sønnen/de nye greve Vicente Dalmau Cebrián-Sagarriga som – sammen med søsteren Cristina – driver vinhuset. Den unge Vicent Dalmau er uddannet indenfor økonomi, administration og jura, men har altid løbende arbejdet på Marqués de Murrieta.

Vinhuset har i alt 300 hektar vinmarker omkring Castillo de Ygay i det område som lokalt kaldes for Tres Marqués (de 3 grever). Det skyldes, at jorden ligger lige mellem vinhusene Marqués de Murrieta, Marqués de Vargas og Marqués de Romeral. Det er et område, hvor temperaturen som regel højere end i de andre områder af Rioja. Vinmarkerne er beplantet med Viura for de hvide og Tempranillo, Garnacha, Graciano, Mazuelo og Cabernet Sauvignon for de røde.

Udover Castillo de Ygay og de 300 hektar vinmarker i Rioja, så ejer familien også vinslottet Pazo de Barrantes med 12 hektar vinmarker i Rias Baixas.

Nå, men her har vi husets topvin Castillo Ygay Grand Reserva Especial, som er en enkeltmarksvin, hvor druerne kommer fra marken La Plana, som ligger i 485 meters højde ikke langt fra Ygay.

I denne årgang 2004 er vinen lavet på 93% Tempranillo og 7% Mazuelo. Maceration egentlig ganske kort tid … alene 11 dage og så har vinen lagret 29 måneder på amerikanske barriques, heraf mindst 10 måneder på nye fade. Efter vinen er flaskes lagrer den yderligere 36 måneder, inden den frigives til salg. Den har høstet talrige priser, og her i årgang 2004 bl.a. 95 point af Parker, 91 point af Wine Enthusiast og 95 point af den spanske Peñin Wine Guide.

Lad os smage vinen, som i næsen virker meget kødfuld med bacon, kold røg, blæk, mørke … nærmest sorte bær, måske endda lidt tørret frugt, kakao, læder, ristede kaffebønner, eg, svag vanilje, en svag grøn note også … og ellers lidt krydderier oven i hatten.

I munden er vinen slet ikke så tung, som man kunne frygte af sådan en ældre Rioja dame … faktisk tværtimod. Der er dejlig frugt renhed, godt med tanniner …ikke stramme, men modne. Der er god friskhed, hvid peber, figner, blødhed og syrlighed i god balance. Det er blødt og elegant med et strejf af sødme. Virker spillevende og tiltrækkende … som en spansk señorita skal være.

Fundet på Uvinum, hvor prisen er 446,23 kr.

Rating 6/7 

Vinanmeldelser

2009 Bodegas Olarra, Cerro Añón Reserva, Rioja, Spanien

Skriv en kommentar

Så kom der en spanioler på bordet … eller rettere sagt en spanier på bordet, for man må vistnok ikke bruge ordet spanioler, som skal være racistisk nedsættende eller fornærmende overfor de dejlige mennesker fra det solrige og vinmæssige dejlige land. Never mind … vinen er denne Cerro Añón Reserva fra vinhuset Bodegas Olarra.

Bodegas Olarra er ejet af Grupo Bodegas Olarra, som også ejer et par andre spanske vinhuse, bl.a. Bodega Onarre samt Bodegas y Viñedos Casa del Valle.

Vingården ligger i udkanten af Logroño i hjertet af Rioja Alta distriktet. Vinhuset blev etableret i 1973 som Bodegas Guiloche, men i forbindelse med en udvidelse af aktiekapitalen købte Luis Olarra, der havde tjent sine penge i den spanske stålindustri, 1/3 af firmaet, som herefter tog navneforandring.

Pengene blev brugt på opførelsen af nye bygninger og i dag kaldes Olarra også for katedralen i Rioja, og alene den unikke Y-formede grundplan og de 111 sekskantede kupler, der danner taget på fadkælderen, tiltrækker tusinder af turister.

Javier Martínez de Salinas Manso de Zúñiga er ansvarlig vinmager på Bodegas Olarra, og han er uddannet biolog fra universitetet i Navarra i Pamplona og ønolog fra Universidad Politécnica i Madrid. Han startede sin karriere i vinbranchen hos Agrovin, som leder af deres kvalitetskontrol, og har derudover arbejdet på El Coto i Rioja, inden han i 1998 startede på Bodegas Olarra.

På Bodegas Olarra laves der vin i 6 serier, nemlig serierne Summa, Cerro Añón, Añares, Otoñal, Reciente og Erudito. I Cerro Añón findes der 4 forskellige vine, nemlig Cerro Añón Crianza, Cerro Añón Reserva Especial, Cerro Añón Graciano og denne Cerro Añón Reserva, som er lavet på 80% Tempranillo, 5%Garnacha men de sidste 15% består af druerne Mauelo og Graciano.

Graciano er en hvid drue, som også findes i Frankrig under navnet Grosse Negrette, mens jeg ikke rigtigt kan finde noget omkring druen Mauelo, men måske er det blot en lokal udtale/stavemåde af Mazuelo, som også kaldes Manzuela og Mollard … samt masser af andre synonymer. Vi kender mest druen som Carignan.

Vinen har lagret 20 måneder i egetræsfade og har vundet flere priser, bl.a. guld ved 2014 Berliner Wein Trophy Daejeon i Korea, guld ved 2014 Bacchus i Spanien samt sølvmedalje ved 2014 Catavinum World Wine & Spirits Competition i Spanien.

Lad os smage på vinen, som i næsen er let duft af blommer, lakrids, armsved … eller i hvert noget landligt af en slags … ikke meget, men bestemt til stede samme med mørke bær og lidt søde krydderier. I munden byder vinen på frisk frugt, og overrasker egentlig med sin friskhed, som står i lidt modsætning til duften, som er mere varm, moden, fed og fyldig. Der er fint syrligt bid igennem smagen.

Forhandles af dk.WineImport, hvor prisen er 85 kr.

Rating 4/7 

Vinanmeldelser

2012 Gérard Bertrand, Cigalus Rouge, Languedoc, Frankrig

Skriv en kommentar

I den lange – men behagelige – Gérard Bertrand Odysse på jobbet var vi nået til sidste side. Dernière page. Sidste Bertrand vin i arsenalet af vinprojektiler var nemlig denne Cigalus Rouge, som i går blevet åbnet og nydt mellem et par opgaver tilsat en smule stress. Sådan er arbejdslivet jo også.

Gérard Bertrand købte Domaine de Cigalus i 1995 og har siden omdannet produktionen til at være biodynamisk. Der er 75 hektar vinmarker til godset og jorden består af en blanding af ler og kalksten, hvilket gør den særdeles velegnet til at holde på vandet i det ellers tørre klima – en absolut nødvendighed, hvis man vil lave afbalancerede vine.

Lidt utraditionelt for området har Gérard primært valgt at plante internationale druesorter som Cabernet Sauvignon, Merlot og Chardonnay, dvs. druesorter, som alle trives fremragende i klimaet, men som der ikke er tradition for at dyrke i distriktet, hvorfor de aldrig kan nå en bedre klassifikation end Vin de Pays, selv om vinen reelt er klasser bedre end mange AOP’ere.

Der laves 5 forskellige vine på Domaine de Cigalus. nemlig Cigalus i hvid, rosé og denne røde. Derudover laves der en rød og en hvid udgave af vinen L’Indomptable de Cigalus.

Denne Cigalus Rouge er et blend på en lang række druer, nemlig Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Merlot, Syrah, Grenache, Carignan og Caladoc. Sidstnævnte kender jeg ikke, men det er drue, som primært vokser i Languedoc og vel nærmest er en krydsning mellem Grenache og Malbec. Den bliver mest benyttet i Vin de Pays vine fra Languedoc.

Vinifikationen sker ved, at druerne afstilkes, hvorefter de forskellige sorter gæres ud på ståltanke … Syrah og Carignan dog hver for sig. Efter den malolaktiske gæring sammenstikkes den endelige cuvée for så efterfølgende at blive lagt på nye franske egetræsfade i 12 måneder, inden vinen flaskes uden filtrering og frigives til salg.

I næsen kan den biodynamiske tilgang næsten fornemmes. Det er mødding, rustik og beskidt … sammen med klar Rhône reference med den specielle Provence-krydderiblanding, urter, rosmarin, mørk frugt, solbær, blåbær, blommer og lidt ristede toner. Meget indbydende faktisk. I munden er vinen varm og fyldig med lakrids, chokolade, blommer, solbær, peber og sødme. Lidt sjov slutning med peber og syre … som måske ikke smelter helt sammen, men vinen efterlader samlet et rustikt og letanimalsk indtryk, som er ganske herligt.

Købt i Vinspecialisten, pris 295 kr., måske en lidt høj pris for en Languedoc vin, men kvaliteten fejler heller ikke noget. Man kan dog få vinen Château La Sauvageonne Pica Broca fra selvsamme Bertrand, og den har lidt af samme smagsnuancer … og for under halv pris. Og i min optik lige så god … mindst. Det kunne være et step før denne.

Rating 5/7   

Vinanmeldelser

2011 Gérard Bertrand, Château La Sauvageonne Pica Broca, Languedoc, Frankrig

Skriv en kommentar

Er du til Rhônevine, så er her en lille perle … og til fornuftige penge. Vi er dog ikke i Rhône … men tæt på, nemlig i Languedoc med vinen Château La Sauvageonne Pica Broca fra den tidligere, store rugbyspiller Gérard Bertrand, som jeg har skrevet om tidligere her på bloggen.

Sidst smagte jeg hans 2007 Gérard Bertrand, Cigalus Blanc, Languedoc, Frankrig, så jeg vil skåne jer for hele historien om Gérard Bertrand, men blot koncentrere mig om vinen og Château La Sauvageonne … ét af hans mange vinslotte.

Château La Sauvageonne ligger nordvest for Montpellier, nær landsbyen Saint-Jean-de-Blaquière og et stenkast fra Causse du Larzac. Slottet er én af Gérard Bertrand seneste investeringer og er således købt i november 2011.

Slottet … eller nærmere den palælignende ejendom med stor swimmingpool og tilhørende marker ligger i en højde af 300 meter over havet overflade i AOC appellationen Terrasses du Larzac under Languedoc.

Château la Sauvageonne nyder godt af et nærmest perfekt terroir, hvor vinmarkerne er højt beliggende på vestvendte skråninger. Jordbunden består af hård rød skifer, og dette – kombineret med vinmarkernes høje beliggenhed og en vulkansk fortid – giver en vin med masser af fylde og intensitet, tilsat elegante tanniner og en vis mineralitet.

Siden Gérard Bertrand overtog ejendommen er der investeret massivt, og produktionen er – i bedste Gérard Bertrand stil – omlagt til både økonomisk og biodynamisk drift, og i 2013 opnåede Château la Sauvageonne sin certificering af biodynamisk status.

Parker har beskrevet La Sauvageonnes personlighed som værende à la Côte Rôtie, mens andre skribenter beskriver dens tanniner som værende meget i stil med Bordeaux’s venstrebreds vine. Sandheden er nok tættere på Côte Rôtie end Bordeaux, men disse udsagn understreger La Sauvageonnes meget fine tanniner, som tilbringer den en hvis kølighed og elegance.

Der laves 5 vine på Château La Sauvageonne, én hvid, én rosé samt 3 rødvine, hvoraf denne Pica Broca er én af dem. Pica Broca betyder gamle stokke, hvilket henviser til, at druerne til denne vin er høstet fra en højere liggende parcel, hvor stokkene er ældre, og druerne er høstet med en større modenhed og et mindre udbytte.

Vinen er primært et blend på Syrah og Grenache … men hvor meget af hver fremgår desværre ikke, men herudover er der også tilsat en lille smule Carignan.

Vinen er lavet med traditionel gæring på temperaturkontrollerede tanke, hvor mosten ligger med skindkontakt i 20–25 dage, inden temperaturen hæves, og gæringen sættes i gang. Vinen lægges efterfølgende på 225 liters egetræsfade, hvor den gennemfører sin malolaktiske gæring og lagrer yderligere i 12–16 måneder.

Og hvilken herlig lille vin, som i næsen er rustik, animalsk … helt mødding, så den biodynamiske ophav fornægter sig ikke. Herudover er der mørk frugt, nærmest blommer, overmodne kirsebær, skovbund, krydderier og grønne Provence-urter, som vi kender fra Rhône, samt sluttelig et strejf af lidt eg.

I smagen er der også genkendelige noter fra Rhône, meget ren frugt, jern, peber, urter, men også den lidt kølige stil, som også er nævnt ovenfor. Som om, at tanninerne er ranke og elegante. Der er fin balance og et virkeligt lækkert glas vin … specielt til pengene. Thumbs Up for denne vin, virkelig godt.

Købt i Vinspecialisten, pris 135 kr.

Rating 5,5/7   

Vinanmeldelser

2012 Domaine La Colliere, Côtes du Rhône, Rhône, Frankrig

Skriv en kommentar

Med næste vin er vi hos Domaine La Colliere, som ligger i byen Rasteau. Vi har her hans almindelige Côtes du Rhône … en rigtig skøn Rhônevin af bedste skuffe, som jeg sidste gang smagte i en årgang 2010 og var meget begejstret for.

Vinhuset er grundlagt i 2002 af Georges Perrot, men historien om Domaine la Collière startede egentlig 9-10 år tidligere. Georges kom ikke fra en vinfamilie, men det gjorde Delphine, som han blev gift med i 1993.

Og efter brylluppet, så startede Georges hurtigt med at hjælpe svigerfar i vinmarkerne, og de solgte så druerne til et lokalt kooperativ … som svigerfar havde gjort igennem utallige år. I 2002 besluttede Georges og svigerfaderen dog, at de ville leje et kælderrum og starte deres egen vinproduktion. De lejede sig ind i Andre Romeros gamle bygninger, dvs. det tidligere hovedkvarter for Domaine La Soumade, og så gik de ellers i gang.

Siden 2008 har Georges og Delphine selv drevet parrets i alt 25 hektar vinmarker med vinstokke, som er mellem 45 og 60 år gamle. Stokkene beskæres meget hårdt om vinteren for at få lavt høstudbytte, da Perrot ikke tror på værdien af Green Harvest. Druerne høstes manuelt og sorteres. Markerne er ikke økologiske … det koster kassen … men der bruges ikke ukrudtsmidler, og det har man ikke gjort i over 15 år.

Vinmarkerne er fordelt på over 25 små parceller, næsten udelukkende i Rasteau appellationen. Og de mange parceller giver en god variation med tre helt forskellige terroirs, nemlig enten med 1; galets (de store, runde sten) og rød ler i jorden eller 2; med den gule ler eller 3; med den berømte argile bleu (blå ler), som ofte giver nogle af Rasteaus fineste vine.

Georges Perrot sælger fortsat lidt af sin vin/druer til nogle af de store vinkøbmænd og det lokale kooperativ, men egenproduktionen bliver større og større. Han laver samlet 7-8 forskellige vine, bl.a. denne Côtes du Rhône, en Côtes du Rhône Blanc, en Côtes du Rhône Cuvée Oublee samt 4 forskellige Rasteau’er; Rasteau Rouge, Rasteau La Fontaine, Rasteau Les Touilleres og Rasteau Esprit D’argiles.

Vinifikationen er traditionel. Der er total afstilkning af druerne. Gæringen varer 3 uger og finder sted mellem 28 og 30°. Modningen sker i cementtanke over to vintre. Vinen flaskes uden filtrering.

Vinen her er lavet på 80% Grenache, 10% Syrah og 10% Carignan.

Det er stadigvæk en lille lækkerbisken. Duftmæssigt animalsk, rustik med Provence/Rhône krydderier, mørke bær, lidt blommer og svag syre. I munden er der solbær, blødhed, lidt krydderier, god gennemgående syre, peber, søde krydderier, nelliker samt pæne tanniner og meget fast i smagen. Flot vin og et fund til pengene.

Købt hos Jysk Vin, hvor den lige nu fås på bud til 74,95 kr. ved køb af 6 flasker. Ved køb af 1 flaske er prisen 112 kr.

Rating 4,5/7  

Vinanmeldelser

2011 Argiolas, Ungrera Cannonau di Sardegna, Sardinien, Italien

Skriv en kommentar

Vi fortsætter i det italienske spor, men blot stik syd til øen Sardinien, hvor vi finder vinhuset Argiolas, som står bag denne lille charmerende vin Ungrera Cannonau di Sardegna.

Familien Argiolas store vinhus er beliggende i den sydlige midte på Sardinien i den lille by Serdiana, hvor tempoet er roligt, gaderne smalle og naturen mere end venlig året rundt. Det er én af Italiens bedste vingårde og har høstet et utal af priser, både for at levere vin i verdensklasse og for at levere en utrolig høj kvalitet til prisen.

Vingården er grundlagt af legendariske Francesco Argiolas, som blev 102 år. Han er bl.a. kendt for at sige, at hans eneste medicin var to glas Argiolas om dagen. Måske er der noget om det, for vin fra Sardinien har vist sig at indeholde over dobbelt så mange antioxidanter som traditionel vin.

Vinene bliver i dag stadig produceret ud fra Francesco Argiolas filosofi om, at en god vin ikke kun kommer fra teknik. Den kommer også fra ydmyghed, passion, kærlighed og omsorg for vinmarkerne og deres produkter. Vingården ejes af Francescos to drenge, nemlig brødrene Francesco and Giuseppe Argiolas og deres respektive fruer Pina og Marianna. I dag er det dog 3. generation, som stolt fører traditionen videre.

Fra starten har huset brugt lokale druer men har alligevel holdt øjnene åbne for nye og bedre metoder hele tiden i vinens tjeneste. Familien Argiolas valgte derfor en af Italiens førende ønologer, Giacomo Tachis, tidligere chefvinmager hos Antinori, hvor han arbejdede i 32 år. Tachis var medvirkende i “Renæssancen” af italiensk vin og er krediteret for at skabe den toscanske superstjerne Sassicaia, Tignanello og Solaia.

Tachis er også kendt for at indføre revolutionerende praksis i vingården og vinfremstilling. Han er velsagtens Italiens mest berømte vinmager. Inden sin pension i 1993, videregav han sin erfaring til Argiolas nuværende vinmager Mariano Murru. Det har i hvert fald løftet alle husets vine til nye standarder … samtidig med at man har bevaret den sardiske særegenhed og stolte personlighed.

Dette har resulteret i flotte point hos Parker og benævnelser som best – buy samt topkarakterer i samtlige italienske vinmedier. Vinanmelder Robert Parker skriver om Argiolas; I can’t recommend them enough.

I får her hele Parkers anbefaling oversat til dansk; Argiolas er en toneagivende producent af sardiske hvide, røde og søde vine. Huset har arbejdet med den berømte ønolog Giacomo Tachis (Supertoscanernes fader), der var født på øen, så måske er vinenes høje kvalitet ikke så overraskende. Kort sagt var jeg blæst omkuld af de lavt prissatte vine fra Argiolas og jeg kan slet ikke anbefale dem højt nok for læsere, der endnu ikke har opdaget øens delikate vine.

Vinhuset har deres vinmarker i 5 områder, nemlig ved Serdiana, Sisini, Selegas Sa Tanca, Selegas Bingias Beccias og Porto Pino … i alt ikke mindre end 280 hektar vinmarker, hvor der dyrkes sorter som Cannonau, Monica, Bovale Sardo, Carignano, Vermentino og mange andre lokaler druer.

Denne Ungrera Cannonau di Sardegna er da også lavet på de klassiske sardinske druer Cannonau, Carignano og Bovale fra Ungrera vinmarken. Cannonau kender vi dog som Grenache og Carignano er Carignan. Bovale er dog en ægte lokal drue og en blå drue med en mørk og sej skal, som primært dyrkes på Sardinien i Italien. Sorten bruges som regel i blandinger, men den er mere kendt for a lave kvantitet end kvalitet.

Duftmæssigt godt med smæk i duften … grønne blade, modne kirsebær, mørke bær, fad … våde fade, vil jeg endda sige … lidt sure tæer, krydderurter og efterlader dig med en fornemmelse af italiensk … men med lidt mørke noter. Smagen er mørke bær, blød, sødme … men også lidt syrlighed. Vinen er faktisk blød, fyldig og velsmagende … en måske en anelse neutral og mangler lidt bid. Men til prisen et godt køb.

Købt via Vivino, pris 69,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 4/7  

Vinanmeldelser

2011 Bodegas Tritium, El Largo 4 Variedades, Rioja, Spanien

Skriv en kommentar

Videre i den spanske Vuelta … igen til Rioja, hvor vi finder vinhuset Tritium, eller helt nøjagtigt Bodegas y Viñedos Tritium. Vinhuset ligger i byen Cenicero, ikke langt fra Ebro-floden … ja og dermed ikke langt fra et af aftenens tidligere vinhuse, nemlig Bodegas Lagunilla.

Bodegas y Viñedos Tritium drives af de tre herrer Francisco Rubio Martín, Javier Fernández Salinas og Alejandro Campo Zangróniz. Vingården tilhørte oprindelig Francisco Rubio Martín, og hans oldefar grundlagde oprindeligt vingården for over 100 år siden. De ældste vinstokke fra 1903 er plantet af Franciscos oldefar.

Efter i alle årene at have solgt både alle gårdens druer og oliven til andre lokale bodegas, så besluttede man i 2003 at ændre på dette og i stedet satse på selv at lave moderne vine samt extra virgin olive oil af høj kvalitet.

De kaldte vinhuset for Tritium, som stammer fra det latinske navn Tricio, som var en landsby i oldtiden, som var kendt som et center for sundhed.

Ejerskabet af Bodegas y Viñedos Tritium ligger i dag hos DGA Wines, som udover Tritium også ejer de andre spanske vinhuse Sigilum, LGBT og Enopión.

Bodegas y Viñedos Tritium har samlet 30 hektar vinmarker på forskellige parceller på begge siden af Ebro-floden, placeret på solrige bakker og med jord af forskellige teksturer som sand, ler og sten. Vinmarkerne ligger i Cenicero (hjertet af Rioja Alta). Disse gamle vinmarker er mellem 90 og 111 år gammel. Pleje af disse vinmarker er en meget integreret økologisk landbrug proces.

Her har én af husets to Premium vine. De ene er lavet på ren Graciano, men denne El Largo 4 Variedades – som navnet indikerer – er lavet på fire druesorter, nemlig 55% Tempranillo, 15% Garnacha, 15% Graciano og 15% Mazuelo. Vinen har lagret på nye franske 500 liter egetræsfade i 23 måneder.

Duftmæssigt er her kirsebær … næsten syrlige kirsebær, godt med frugt og syrlighed … mineraler og sten, gazebind, våde svampe med kridt … lidt atypisk Rioja. Smagen er stram med kirsebær, meget frugt og derudover alkohol, men slet ikke på en dårlig måde. Der er grønne blade, tanniner … virkelig en elegant, stærk og syrlig vin, som slet ikke minder ret meget om det gamle Rioja … og jeg kan sgu virkelig godt li’ vinen. Thumbs Up.

Købt hos Supervin, pris 440 kr. ved 6 flasker, og 499 kr. ved køb af en enkelt. Det er sgu også betalt … og til den dyre side.

Rating 5,5/7 

Vinanmeldelser

2005 Bodegas Muga, Torre Muga, Rioja, Spanien

Skriv en kommentar

Næste vin var også fra Bodegas Muga … nemlig intet mindre end husets absolutte topvin Torre Muga, hvor stilen er mere moderne. Ja, jeg troede egentlig, at dette var topvinen på Muga, og prisen på 595 kr. kunne også indikere dette faktum, men der findes faktisk en vin på Muga, som er et niveau højere, nemlig vinen Aro, som koster omkring 1.000 kr.

Vinen er lavet af brødrene Isaac og Manu Muga, som står i spidsen for det gamle familieforetagende.

Manu er vinmager og vicedirektør, og inden han i 1994 overtog ledelsen, så havde han haft en karriere i erhvervslivet, bl.a. med en BA Honours Degree uddannelse indenfor for administration, hvorefter han arbejdede i Frankrig for det multinationale forsikringsselskab “La Mondiale”, og senere det spanske Mapfre.

Hos Muga er man gået imod de gængse direktiver, idet topvinene Torre Muga og Aro hverken er Reserva eller Gran Reserva vine. Muga lavede nemlig et mindre, privat oprør mod de tidligere ret lange påbudte lagringstider, da de lancerede topvinen Torre Muga i årgang 1991.

Den var noget så usædvanligt som en Rioja topvin, der hverken var Reserva eller Gran Reserva, men bare sig selv – dog lavet af de traditionelle druesorter Tempranillo, Mazuelo og Graciano. Den lagrede også på fad – op til 24 måneder – men det var noget, familien bestemte selv, for den havde kun sin egen lov at følge.

Alligevel scorede den både toppriser og toppoints, og det var noget, der fik sat skred i den lokale debat om lagring.

Her i årgang 2005 er vinen på 75% Tempranillo, 15% Mazuelo og 10% Graciano. Vinen har fået 24 måneders fadlagring, hvoraf de første 18 måneder er på nye franske egetræsfade. Herefter er vinen lagret 12 måneder på flaske inden frigivelsen.

Duftmæssigt er vi ovre i de mørke bær, solbær, blommer  og så ellers godt med sødme, vanilje, egefade, lidt blæk, kaffe og krydderier … egentlig ganske frisk og slet ikke typisk Rioja. Skal jeg jo sige, da jeg heller ikke gættede denne vin.

Smagen er endda lettere end duften, for her er der kirsebær, endda syrlige kirsebær, stramhed og bitterhed …  godt med tanniner, som sætter sig på fortænderne. Fornemmer også lidt mineraler i smagen. Flot vin … no doubt about that.

Købt hos Supervin, pris 595 kr. ved køb af 6 stk., ellers er prisen 699 kr.

Rating 5,5/7 

Vinanmeldelser

2004 Bodegas Muga, Prado Enea Gran Reserva, Rioja, Spanien

Skriv en kommentar

Efter smutturen til Toro var vi med næste vin retur i Rioja, hvor vi finder Bodegas Muga, som holder til i et smukt gammelt hus i den historiske by Barrio de La Estación i hjertet af vinområdet Haro, Rioja. Jeg har tidligere til byggemøde smagt vine fra Muga, og her er det husets Prado Enea Gran Reserva.

Bodegas Muga er grundlagt i 1932 af Isaac Muga Martinez, og drives i dag af 3. generation i form af Manu, Jorge, Juan og Isaac Muga. De  laver vin via traditionerne fra den klassiske skole i Rioja, nemlig udblødning og gæring i trækar, langsom dekantering vinteren over, traditionel filtrering af bundfald og klaring af vinen med friske æggehvider. En klar fremtidsvision kombineres med traditionelle produktionsmetoder.

Herudover fremstiller Muga selv deres tønder fra amerikansk, fransk, ungarsk, russisk, spansk egetræ, og gården råder da også over ikke mindre end 14.000 tønder. Jeg har faktisk lidt svært ved at forestille mig, hvor meget så mange tønder må fylde i en kælder, men vinhuset råder også over 25.000 m2 bygninger/kældre.

Bodegas Mugas vinmarker ligger ved foden af Montes-Obarenses inden for det område, som kaldes Rioja Alta. Jorden i dette område er for det meste ler og kalksten, opdelt i små områder med forskellig terroir. Det er nemlig markerne El Estepal, La Loma, Baltracones, La Loma Alta og Sajazarra.

De ejer i alt 250 hektar vinmarker, men har derudover også kontrollen med yderligere 150 hektar, ejet af andre vinavlerne i området. Der dyrkes primært vinsorterne Tempranillo, Garnacha (Grenache), Mazuelo (Carignan) og Graciano og de hvide druer Viura og Malvasia.

Denne Prado Enea Gran Reserva er lavet på 80% Tempranillo, 20% Garnacha, Mazuelo og Graciano … og sammen med topvinen Torre Muga altid af de druer, som er høstet senest. Vinen er lagret 12 måneder i træbeholdere, 36 måneder i egetræsfade og minimum 36 måneder på flaske. Og efter alle disse måneder, år … er vinen klar til at drikke.

Denne vin udgør rygraden i Mugas renommé og i årtier har netop denne vin været et forbillede for flertallet af Riojas producenter, fordi de her kunne opleve, hvor smukt druens frugt kunne eksponeres … selv efter lang tids fadlagring. Vinen er med i Neil Beckett’s antologi “1001 Vine, du skal smage før du dør”, baseret på bidrag fra ikke færre end 45 hovedsageligt britiske og amerikanske vineksperter.

Og jo … den er klar til at drikke. Næsen byder på mørke bær, solbær, gazebind, hospitalsgang, lækker sygeplejerske, timian og andre krydderier, egenoter og en slat vanilje. I munden er vinen præget af røde bær, frugtsten, stor tørhed … og trods en lang lagring også en fin lethed og stramhed, som virkelig klæder vinen. Bevares, det er fortsat en vin med muskler, men elegant og lækker.

Købt hos Supervin, pris 370 kr. ved køb af 6 flasker og 399,95 kr. ved køb af en enkelt.

Rating 5/7 

Vinanmeldelser

2011 Vinos de Benjamín Romeo, Predicador Tinto, Rioja, Spanien

Skriv en kommentar

Vinen på jobbet i tirsdags var denne Predicador Tinto fra et berømt vinhus i Rioja, nemlig Vinos de Benjamín Romeo, også kaldet Bodega Contador. Vinhuset ligger få hundrede meter øst for byen San Vicente de la Sonsierra, et område fyldt med vinhuse … og det lyder jo bestemt ikke ringe.

Bodega Contador er grundlagt i 1995 af Benjamín Romeo, da han købte en købte en hundrede år gammel hule hugget ind i klippen under slottet i byen San Vicente de la Sonsierra.

Han begyndte samtidig at købe vinmarker for at blive rigtig vinproducent … eller bodeguero som man siger i Rioja. I 1996 lavede han sin første årgang af vinen La Cueva del Contador, produceret i sine forældres garage i San Vicente de la Sonsierra.

Inden købet af de gamle kældre havde Benjamín Romeo arbejdet som vinmager på Bodegas y Vinedos Artadi. Det vinhus gik i øvrigt senere hen og fik de berømte 100 point af Robert Parker, nemlig for vinen Viña el Pisón, men det var nu et godt stykke tid efter Benjamín Romeo havde forladt Artadi.

I de efterfølgende år opkøbte Benjamín Romeo yderligere vinmarker, og i 1999 lavede han sin første årgang af vinen Contador … husets nye topvin. Produktionen var dog begrænset af både de ydmyge faciliteter i forældrenes garage samt kapaciteten i det gamle kælder.

Gennembruddet for Benjamin Romeo kom i år 2000, hvor Contador scorede 98 point af Robert Parker … en score, som Benjamin dog tog med ophøjet ro og kommentaren; var det alt? Efterfølgende har Benjamín Romeo da også høstet såvel 98 point i 2001 som 99 point i 2003, indtil det hele kulminerede i 2004 med 100 point. Efterfølgende år 2005 af Contador opnåede også imponerende 98 Parker point.

Dermed findes der i dag kun to bodegaer i Rioja, som har modtaget de berømte 100 points af Robert Parker, Bodegas y Vinedos Artadi og Vinos de Benjamín Romeo.

Successen gjorde det også muligt for Benjamín Romeo at flytte fra garagen. Sammen med arkitekt Hector Herrera tegnede Benjamin en topmoderne vingård, som blev bygget i 2006-2008, lige mellem alle vinmarkerne, eller i hvert fald nogle af dem, for Vinos de Benjamín Romeo har i alt 50 små parceller. Samlet ejer bodegaen omkring 30 hektar vinmarker, som alle dyrkes og passes biodynamisk.

Der laves 8 forskellige vine på Vinos de Benjamín Romeo, nemlig og selvfølgelig topvinen Contador og derudover vinene La viña de Andrés Romeo, La Cueva del Contador, denne Predicador i både en hvid og en rød udgave, A Mi Manera, Carmen Hilera og endelig Qué Bonito Cacareaba.

Predicador ligger sådan nærmest midt i feltet af vinene, og er lavet med druer fra yngre vinstokke, typisk mellem 20 og 35 år. Druerne kommer fra forskellige marker, nemlig markerne Murmurón, Ábalos, Cuba Negra, Canoca, Sacramento, Guiasol, Chulato, San Francisco, Paulejas, La Rad, Emparrado, Bardallo, Hoyo, Maltabaja, Mangada og Concova y Valseca. Vinstokkene gennemgår en nærmest fanatisk grønthøst, hvor der kun efterlades en klase druer pr. gren.

På Vinspecialistens hjemmeside står det, at vinen er et blend på 93% Tempranillo og 7% Grenache Noir. Det er imidlertid ikke rigtigt for denne årgang 2011, hvor blendet er 91% Tempranillo og 9% Mazuelo (Carignan). Det er kun den fritløbende juice, der benyttes, hvilket bevirker, at mosten har en utrolig ren frugt samt et minimalt indhold af bitterstoffer. Vinen har lagret 16 måneder på ét år gamle franske egetræsfade. Der laves årligt omkring 90.000 flasker af denne vin.

I næsen er der røde kirsebær sammen med fyldige solbær. Herudover har jeg noteret bær, mentol, mynte, cigaræsker og egetræ, jern eller sten, krydderier og lidt fed i næse og der er også lidt sødme. Selvom smagen er fyldig, blød og cremet, så er der en kølig stil over vinen, hvilket er meget tiltalende. Godt med frugt og friskhed, fin balance og tanninerne virker også bløde. Måske en smule flad i eftersmagen sammen med lidt egenoter, men ganske fornøjelig vin.

Købt hos Vinspecialisten, pris 220 kr.

Rating 5/7