For knap et år siden smagte jeg denne Barbera d’Alba Peiragal fra det gamle, hæderkronede vinhus Marchesi di Barolo … eller Antiche Cantine dei Marchesi di Barolo, som vel nærmest kan oversættes til Marchesis gamle kældre i Barolo, som er beliggende i Barolo by.

Det var til en ren Marchesi di Barolo smagning, foretaget af husets eksportchef Alvise Lunardi. Og nu er samme vin i glasset igen … blot en årgang nyere, nemlig årgang 2012. Dermed har den kvikke læser allerede gættet, at jeg tidligere har smagt 2011’eren.

Marchesi di Barolos historie går helt tilbage til 1807, hvor Marquisen af Barolo, Carlo Tancredi Falletti giftede sig med den franske adelskvinde Juliette Colbert de Maulévrier, som så et stort potentiale i vinfremstilling og startede en vinproduktion. Efter Juliettes død i 1864 fortsatte slottet vinproduktionen under navnet Agenzia Tenuta Opera Pia Barolo.

Vinhuset faktisk har gamle fade, som stammer helt tilbage fra 1864. De bruges bl.a. den dag i dag til produktionen af huset Barolo vine. Marchesi di Barolo er også kommet godt igennem begge verdenskrige, således er kælderen fuldstændig intakt med en samling af alle vinene fra lang tid før krigene. Det lyder sgu egentligt meget tiltalende og et besøg værd.

Marchesi di Barolo blev senere købt af den lokale vinbonde Pietro Abbona sammen med sin bror Ernesto og hans søstre Marina og Celestina. Marquis Fallettis to store slotte Castello di Serralunga og Castello Falletti, som fortsat af afbilledet på flere af etiketterne på vinene fra Marchesi di Barolo, blev imidlertid ikke overtaget, da Abbona familien i forvejen ejede naboejendommen, og allerede havde gang i vinproduktion.

Og i dag er det fortsat Abbona-familie, som nu på 5. generation fortsætter arven efter Marquis Falletti under navnet Marchesi di Barolo. Det er nemlig Anna and Ernesto Abbona, som driver vingården. Ernesto selv er vinmageren, men to store børn står allerede klar til at hjælpe faderen.

Denne Barbera d’Alba Peiragal er en enkeltmarksvin fra marken Peiragal, som er én af Marchesi di Barolos bedst beliggende marker. Der var faktisk tidligere plantet Nebbiolo vinstokke på marken. Da Ernesto rykkede Nebbiolo stokkene op og plantede den billige drue Barbera, så rystede alle naboerne på hovedet og mente, at Ernesto var blevet skør.

Man kunne nemlig få mere ved at sælge Nebbiolo-druerne bulk end færdige vine på Barbera, og Nebbiolo regnes samtidig som en væsentlig finere druen end Barbera’en, som er en af de mest plantede røde sorter i hele Italien. Vine på Barbera er ikke store og komplekse vine som fx Barolo.

Så man kan vel sige, at denne Barbera d’Alba Peiragal er lavet med én af de billigste druer fra én af de dyreste vinmarker i Piemonte. Men kommer der så noget godt ud af det? Ja, det skal jeg fluks komme tilbage til.

Marken Peiragal er på 5 hektar og én af Marchesi di Barolos mange marker. Huset ejer i alt 120 hektar vinmarker rundt omkring i Piemonte, dvs. både ved Alba, Barbaresco, Gavi og selvfølgelig ved Barolo, hvor huset har hjemme. I Barolo ejer Marchesi di Barolo faktisk hele 40 hektar jord, hvilket svarer til 16% af samtlige vinmarker ved Barolo.

Til smagningen sidste år i september fortalte eksportchefen Alvise Lunardi om det specielle ved, at et hus i Barolo også laver Barbaresco vine … han sammenlignede det lidt med, at det vel svarer til, hvis Beatles spillede Rolling Stones numre … eller omvendt. Det ses i hvert fald ikke hos ret mange vinhuse i Piemonte.

Barbera d’Alba Peiragal er lavet på 100% Barbera, altså ingen tilsætning af Nebbiolo eller andre druer. Der foretages grøn høst, før druerne er endeligt udviklede. Efter den rigtige høst føres de modne druer til vineriet. Gæring ved udvidet temperaturstyret skindkontakt, let filtrering og alt hvad man i dag forbinder med topmoderne vindyrkning. Efterfølgende lagres vinen 1 år på små, moderat ristet, franske barriques samt yderligere et år på flaske inden frigivelse.

Og som sidst en rigtig lækker vin. I næsen har vinen en dejlig landlighed med mørk frugt, solbær, modne kirsebær, lakrids, blommer, fugtige fade og et lille strejf af vanilje. Der er – som sidst – god fylde i vinen, tæt, kompakt og mørk, men samtidig med en gennemgåede syre, som holder vinen på sporet. Der er tanniner, frisk frugt samt en fin eftersmag med syre og lidt mineraler. Virker måske en anelse kraftige end jeg husker 2011’eren. Men godt er det.

Forhandles af Vinspecialisten, pris 175 kr.

Rating 5/7    

I gang med at lave pizzaer her til aften … 3 x pizza pepperoni, 1 x pizza Bianco med nye kartofler og rosmarin samt 1 x pizza med San Marzano tomater. Laver de, på pizza-sten på Weber’en … det fungerer fint. Så skal der selvfølgelig også lidt italiensk vino til, og det blev denne lille Barbera d’ Asti Ajan fra vinhuset Azienda Agricola Villa Giada Andrea Faccio.

Vinhuset ligger i Ceirole bakkerne ved byen Canelli, lige midt mellem Torino og Genova i det dejlige Piemonte. Huset er grundlagt i 1934, og havde tidligere fungeret som et almindeligt landbrug. De gamle kældre på ejendommen stammer dog helt tilbage fra 1790 og var oprindelig bygget til vinproduktion.

Vingården drives af Faccio familien, og siden 1993 har det været seneste generation i form af den unge Andrea Faccio.

Han har udviklet vingården yderligere, bl.a. har den unge Andrea har udstyret vinkælderen med det mest avancerede udstyr til vinfremstilling, herunder moderne temperaturkontrollerede gæringstanke i rustfrit stål.

Modningen foretages i de gamle underjordiske kældre, gravet ud under gården for mere end to århundreder siden. Kælderen har en konstant temperatur på 14-16 grader og en optimal relativ luftfugtighed på omkring 80%.

Gården består af 25 hektar vinmarker, fordelt på 4 forskellige vinmarker, nemlig Cascina Ceirole a Canelli på 7 hektar, Cascina del Parroco a Calosso på 4 hektar, Cascina Dani ad Agliano Terme på 14 hektar og endelig juvellen Bricco Dani, en lille bjergskråning mod sydvest, hvor de bedste af vingårdens druer dyrkes.

Druerne til denne Barbera d’ Asti Ajan kommer fra husets marker i Agliano Terme, og navnet Ajan er også den lokale betegnelse for Agliano Terme. På disse marker er jorden meget leret og rig på kalkholdig mergel. Efter en omhyggelig udvælgelse i marken bliver de bedste druer afstilket og presset, efterfulgt af gæring på ståltanke med temperaturkontrol.

Vinen lagrer vinteren over på ståltanke og aftappes i begyndelsen af sommeren. Efter aftapning flaskelagrer vinen i yderligere nogle måneder indtil den har opnået den rette balance. Denne vin ser således slet ikke eg.

Duftmæssigt våd muldjord, solbær, afbarket birketræ, sandeltræ og nye spåner af mahogni, en smule grønt samt lidt søde krydderier. I munden er der modne kirsebær, tørhed, grøn syre, men også en let sødme, varme og bløde tanniner.  Minder en smule om lillesøsteren Suri. Dejlig Barbera, ganske fornøjelig.

Købt hos Jysk Vin, hvor den pt. kan købes til 119 kr.

Rating 4,5/7   

Næste vin var også en Barbera d’Alba, men enkeltmarksvinen Barbera d’Alba Peiragal. Marken Peiragal er én af Marchesi di Barolos bedst beliggende marker, og tidligere var der faktisk plantet Nebbiolo vinstokke på marken. Da Ernesto rykkede Nebbiolo stokkene op og plantede den billige drue Barbera, så rystede alle naboerne på hovedet og mente, at Ernesto var blevet skør.

Man kunne nemlig få mere ved at sælge Nebbiolo-druerne bulk end færdige vine på Barbera, og Nebbiolo regnes samtidig som en væsentlig finere druen end Barbera’en, som er en af de mest plantede røde sorter i hele Italien. Vine på Barbera er ikke store og komplekse vine som fx Barolo.

Så man kan vel sige, at denne Barbera d’Alba Peiragal er lavet med én af de billigste druer fra én af de dyreste vinmarker i Piemonte. Men kommer der så noget godt ud af det? Ja, det skal jeg fluks komme tilbage til.

Marken Peiragal er på 5 hektar og én af Marchesi di Barolos mange marker. Huset ejer i alt 120 hektar vinmarker rundt omkring i Piemonte, dvs. både ved Alba, Barbaresco, Gavi og selvfølgelig ved Barolo, hvor huset har hjemme. I Barolo ejer Marchesi di Barolo faktisk hele 40 hektar jord, hvilket svarer til 16% af samtlige vinmarker ved Barolo.

Alvise Lunardi fortalte om det specielle ved, at et hus i Barolo også laver Barbaresco vine … han sammenlignede det lidt med, at det vel svarer til, hvis Beatles spillede Rolling Stones numre … eller omvendt. Det ses i hvert fald ikke hos ret mange vinhuse i Piemonte.

Barbera d’Alba Peiragal er lavet på 100% Barbera, altså ingen tilsætning af Nebbiolo eller andre druer. Der foretages grøn høst, før druerne er endeligt udviklede. Efter den rigtige høst føres de modne druer til vineriet. Gæring ved udvidet temperaturstyret skindkontakt, let filtrering og alt hvad man i dag forbinder med topmoderne vindyrkning. Efterfølgende lagres vinen 1 år på små, moderat ristet, franske barriques samt yderligere et år på flaske inden frigivelse.

Eksportchef Alvise Lunardi hos Marchesi di Barolo

Og det er sgu rigtig god vin dette her. Meget anderledes … og bedre … end forrige vin. Næsen er langt større, rustik, landlig med fylde, solbær, modne kirsebær, mynte og stor frugtrigdom. Smagen har en klar syre, tæt frugt … sådan meget direkte. Der er godt med tanniner, mineralitet og våde sten. Flot og frugtrig eftersmag … og faktisk én af aftenens bedste vine. Meget charmerende. Der er lidt power samtidig med klar og stringent syre.

Forhandles af Vinspecialisten, pris 175 kr.

Rating 5/7    

I en lille by kaldet Mombaruzzo omkring 10 kilometer sydøst for Asti i det dejlige Piemonte finder vi det lille vinhus Pico Maccario, som står bag weekendens vin, nemlig denne Lavignone Barbera d’Asti. Vinhuset kalder sig også for La Rosa Dei Vini … som vel betyder noget i retning af “rosens vine”, og rosen går da også igen som logo for vinhuset, både på etikette og støbt i flaskerne fra Pico Maccario.

Vinhuset drives af de to brødre Pico og Vitaliano Maccario, men huset er – på bedste italienske vis – opkaldt efter den ældste af brødrene. Vingården dog grundlagt af de to brødres bedstefar Carlo Maccario, men Pico og Vitaliano overtog driften efter deres far i 1997, således Pico tager sig af produktionen og Vitaliano af salg og markedsføring.

De dyrker især Barbera, men har også Cabernet, Merlot, Chardonnay, Sauvignon Blanc, Favorita og Freisa, som alle dyrkes på den største enkeltmark i hele Piemonte. Pico Maccarios har nemlig kun én mark, men den er i ét stort sammenhængende stykke og er på hele 70 hektar. Ganske imponerende … bare vejen på marken er sammenlagt 10 kilometer lang.

Og for hver række står der en rosenbusk i hver ende. Det er selvfølgelig et gammelt trick, som ses i mange lande, idet eventuel sygdom først rammer rosenbuskene før vinstokkene, og dermed kan man nå at sprøjte, hvis uheldet skulle være ude. Hos Pico Maccario er omfanget af rosenbuske dog ganske overvældende … for de har ikke mindre end 4.500 rosenbuske på deres 70 hektar store vinmark.

Der er samlet plantet 58 hektar Barbera, 4 hektar Merlot, 2 hektar med Cabernet Sauvignon, Chardonnay og Sauvignon Blanc, men de resterende hektarer er plantet til Favorita og Freisa.

Der laves 3 forskellige Barbera d’Asti vine på Pico Maccario, hvoraf denne Lavignone Barbera d’Asti er én af dem. Den er lavet på ren stål, og også lagret på ren stål i 9 måneder for at bevare så meget frugt som muligt. Den skulle efter sigende have fået 90 point af Wine Spectator og 89 point af Parker. De to øvrige Barbera d’Asti vine fra Pico Maccario har begge lagret på egefade, så denne Lavignone er dermed lidt anderledes.

I næsen er vinen varm, der er godt med krydderier, modne kirsebær, brombær … næsten over i blommer. Der er også lidt kalk og bitre toner. Smagsmæssigt også en varm, fyldig vin med masser af frugt, let sødme … måske en anelse flad i udtrykket, men bestemt rund og tilgængelig. Nem at drikke, og ganske ligetil.

Forhandles af Andrup, hvor prisen er 99,95 kr., men kun 69 kr. pr. flaske, hvis du køber 6 stk.

Rating 4,5/7  

Tirsdagens vin blev denne lille, dejlig sag fra vinhuset Società Agricola Azienda Agricola Scagliola, som ligger i den lille by Calosso i det sydlige Piemonte ved bakkerne i Monferrato tæt ved Langhe, smukt placeret på toppen af San Siro. Her har familien Scagliola har produceret vin i 4 generationer.

Vingården er grundlagt i 1939 af Camillo Scagliola, som blev født i 1889. Han giftede sig med Palmina Ferro, og de fik 5 børn. Desværre Camillo gik bort i en ung alder, så det blev sønnen Giovanni Scagliola, som hurtigt måtte videreføre arven efter faderen. Derefter gik driften videre til Giovannis sønner Mario og Maggiorino Scagliola.

I dag drives stedet fortsat af Mario og Maggiorino Scagliola, men sammen med 4. generation, nemlig Maggiorinos søn Giovanni og datter Silvia. Mario har selv to døtre, men de er fortsat unge, men regner også med at skal hjælpe i driften.

Familien har har skabt et mønsterbrug i denne smukke egn. Ejendommen ligger i 400 meters højde. Denne placering er med til at give vinene den flotte syrestruktur, som er nødvendig for at lave klassevine.

Jordbunden er let sandet og med kalksten, og dyrkes med omtanke og efter naturlige principper, hvorfor der kun opnås et lavt udbytte per hektar. Der dyrkes vin på 35 hektar, primært Moscato og Barbera, men også Dolcetto, Cortese, Chardonnay, Grignolino, Monferrato Rosso, Brachetto og Pinot Noir. Scagliola også kendt for at lave en af distriktets bedste Moscato d’Asti.

Høsten finder sted i oktober, vinen er selvfølgelig lavet på 100% Barbera, og vinen har lagret på franske egetræsfade (barriques) i cirka tolv måneder. Der laves årligt 40.000 flasker af denne vin.

Duftmæssigt sådan lidt grafit, rosmarin, tør jord, støvet, lakrids og mørke bær. Der fornemmes godt med krop i vinen. Smagen er solbær, brombær og kirsebær i forening. Der er kraft og ynde, grønne noter, god syre rygrad … godt med frugt. Smager rigtigt, rigtigt godt og til prisen virkelig en fantastisk vin. Står og vakler mellem 4,5 og 5 Thumbs Up … storesøsteren Barbera d’Asti Sansi Superiore gav jeg 5 … det fortjener denne næsten også. Okay, lad os holde den på 4,5.

Købt hos Jysk Vin, pris 129 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7  

Det er ikke mere end lidt over en uge siden, at jeg nød en Barolo Bricco Gattera fra det det historiske vinhus Azienda Agricola Monfalletto … eller i dag blot kaldt Cordero di Montezemolo efter husets nuværende ejere. Jeg skal ikke igen gentage en masse om vinhuset … hvis du vil læse om det, så klik blot på ovennævnte link.

Til vores bestyrelsesmøde havde jeg valgt, at vi skulle smage en anden vin fra huset, nemlig denne “Funtanì” Barbera d’Alba Superiore D.O.C., som er husets top Barbera, som er lavet fra de ældste Barbera stokke på ejendommen i La Morra.

Stokkene er over 50 år og giver det laveste udbytte på hele ejendommen, og det giver en vin med saft og kraft.

Vinen er lavet med en kort maceration på 15 dage og udblødning i rustfrie ståltanke. Den er lagret omkring 15 måneder på franske egetræsfade, efterfulgt af mindst seks måneder af aldring i flasken inden

Duftmæssigt en kraftig fætter … første indtryk er bestemt ikke Barbera, men en duft af blod, blæk, brombær, hindbær og nødder. Der er dog – samtidig med den store fylde og intensitet – en dejlig elegance sammen med nogle grønne toner, som er meget italienske. Mørk og intensiv, men også med god rygrad og en meget vedkommende syre. Kompleks, fyldig og fløjlsblød … selvom den virker en anelse tungere end Barbera normalt er.

Forhandles bl.a. hos Juul’s Vin & Spiritus, hvor prisen er 279 kr. Hos Meinertz-Vine er prisen 220 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 

En charmerende italiener af bedste skuffe, nemlig en Barbera d’ Asti fra vinhuset Azienda Agricola Rabaja’ Bruno Rocca, som ligger i den lille bydel Rabaja ved Barberesco, og som har givet navn til den meget berømte mark. Bruno Roccas ejendom ligger helt ude på kanten med den mest fantastiske udsigt.

Bruno Rocca overtog ejendommen i 1978 efter faderens død, og han blev den første i familien, der også producerede vin. Vingården havde dog været i familiens eje siden slutningen af 1950’erne, hvor Bruno Roccas far Francesco og hans kone Maria Adelaide flyttede fra centrum af Barbaresco og købte vingården i Rabaja.

Som modernist skabte Bruno Rocca i starten af 80’erne en helt ny stil i forhold til andre producenter i Barbaresco, nemlig bløde vine med stor elegance. Han bruger små franske egefade, men også arbejdet såvel i marken som i kælderen anskues forskelligt, alt efter hvilken ”skole” man hælder til.

Han ejer i dag 15 hektar, og han har modtaget et væld af priser. Dog er han temmelig sky og undgår helst al offentlig virak. I dag er hans søn Francesco også med i driften af gården.

Denne vin er lavet på 100% Barbera fra en mark, der ligger i kommunen Vaglio Serra. Her er jorden en blanding af sand og rødlig mergel. Høstudbyttet er 40 hl. pr. heltar, hvilket er meget lavt. Det er med til at give vinen dens flotte karakter. Vinifikation og gæring sker i rustfri stålkar under temperaturkontrol og vinen modner 12 måneder på barriques med flere omstikninger, hvorefter vinen lagrer 4 måneder på flasken inden frigivelsen. Alle de anvendte fade har været brugt én gang tidligere.

Duften er nærmest sådan lidt a la kridt … samtidig meget landlig, nærmest animalsk, frugtrig med blåbær, eg, gammel kælder, fugt … meget, meget indbydende. Jeg smagte en vin fra Bruno Rocca for en del år siden, og der var jeg ganske imponeret … og det er jeg faktisk igen. Hvorfor har jeg ikke købt vin herfra siden? Nå, men smagen er elegant, blød, elegant med frugt, solbær, kirsebær. Tanninerne er til stede … og sætter sig rundt i mundhulen, men slet ikke voldsomt. Nam, nam … hvor er det godt.

Købt hos Jysk Vin, hvor vinen pt. fås på tilbud til 99 kr., normalpris 165 kr. Tilbudsprisen er rent tyveri.

Vinanmeldelse 5/7