Tag-arkiv: 4½

2010 Antiyal, Kuyen, Maipo Valley, Chile

Efter den vinøse rundtur på Castelbuono skifter vi lige scene … og springer til Chile med vinen Kuyen, som kommer fra det forholdsvis lille vinhus Antiyal.

Antiyal ligger i Maipo Valley og er grundlagt i 1996 af den chilenske vinmager Álvaro Espinoza, som var en af de ønologer, der genopdagede Carmenère druen i Chile, som jo ellers i mange år blev antaget for at være Merlot. Álvaro er søn af den gamle vinmager Mario Espinoza, og Álvaro studerede til ønolog langt førend landet fik succes med eksport af vin og før vinproduktion var anset som en succesfuld levevej.

Álvaro studerede ønologi i Bordeaux og har derudover arbejdet på Château Margaux i Frankrig og Viña Carmen, Emiliana Orgánico  samt  Rayun i Chile. De to sidstnævnte arbejder efter både økologisk og biodynamisk principper, hvilket Álvaro også har taget med sig til Antiyal.

Álvaro er i øvrigt stadig konsulent for Emiliana Orgánico samt nogle af Chiles og Argentinas største, mest berømte vingårde, bl.a. også den delvis dansk ejede vingård Alpamanta i Mendoza i Argentina.

Álvaro er anerkendt af både Parker og Wine Spectator som Sydamerikas nok mest betydningsfulde ønolog inden for biodynamisk vinproduktion.

Antiyal startede Álvaro som en sand garageproducent med ganske få fade vin og som en familiedrevet vingård, hvor hans kone Marina fx er eksportdirektør.

De har samlet små 21,5 hektar jord, men alene 10,2 hektar er vinmarker fordelt på markerne Los Olivos, El Escorial og Pura Fe. Alle vinmarker og hele produktionen er økologisk og biodynamisk, for at få det maksimale ud af det lokale terroir.

Resten af jorden består af mandeltræer, skov og jord til gården dyr. Det betyder også en ganske begrænset produktion på knap 20.000 flasker vin årligt, primært fordelt på de to vine Antiyal og Kuyen samt 3 vine med navnet Pura Fe.

Denne Kuyen er lavet på et blend af 57% Syrah, 28% Cabernet Sauvignon, 13% Carmenere og 2% Petit Verdot. Kuyen betyder måne på det oprindelige, lokale Mapuche indianersprog og er en hyldest til de gamle traditioner og de oprindelige folks vision af kosmos.

Vinen er lavet på rustfrie ståltanke og alene med druernes naturlige gær. Maceration i 25 dage inden presning og derefter lagret et år på franske barriques, 20% nye, 40% fade, der er brugt en gang og 40% fade brugt to gange tidligere. Efter flaskning har vinen lagret yderligere 4 måneder inden frigivelse.

Duftmæssigt fornemmes der først en smule eukalyptus, varme, godt med eg, peber … endda godt med peber, vanilje, svag kanel, tobak, mørke bær, sorte kirsebær, blåbær samt en svag bolsjesødme.

Smagen er præget af moden frugt, en sød modenhed, men der er bestemt også syre i vinen, en let bitterhed samt markant peberbid. Derudover er det kakao, cola, chokolade i kombi med peberen og syren … egentlig med fin balance, mens tanninerne også er omgængelige. Dejlig og drikkevenlig vin med en vis robusthed og elegance trods den meget solmodne frugt.

Forhandles af Philipson Wine, hvor en flaske koster 169,95 kr., mens prisen ved køb af 2 flasker er 139,95 kr.

Rating 4,5/7    

2011 Tenuta Castelbuono, Ziggurat Montefalco Rosso, Umbrien, Italien

Efter 2012 årgangen af Ziggurat Montefalco Rosso, så skulle vi også smage samme vin fra året før … altså årgang 2011.

Ses der på de to årgange i Montefalco, så har Consorzio Tutela Vini Montefalco ratet årgang 2011 med 5 stjerner og 2012 med 4 stjerner, selvom det primært har betydning for Sagrantino druen, idet Sangiovese er lettere og mere medgørlig … også i dårligere årgange. 2012 var præget af forholdsvis beskedent nedbør og et udbytte lidt over normalen, mens 2011 bød på gennemsnitlig nedbør, god modning og en høst med rigtig god kvalitet.

Denne Montefalco Rosso har navnet Ziggurat og dermed opkaldt efter et antik babylonsk tempel … med reference til hjertet af Carapace, Tenuta Castelbuonos ikoniske vineri.

Vinen er lavet på fuldstændig samme måde som 2012’eren og druesammensætningen er også ens, så det skal jeg ikke trætte jer med. Vinen smager næsten også som 2012’eren … men med nogle små, klare forskelle.

Igen en tæt og frugtrig duft med samme elementer af eg, kirsebær, jordbær, solbær, blomster, nelliker samt nogle balsamiske noter … men her virker vinen mere luftig, let og elegant.

Igen god frisk frugt, gode tanniner i smagen, frisk og ganske lettilgængelig. 2011’eren virker også mere levende i syren og mere præcis, selvom det egentlig – som 2012’eren – er en letdrikkelig og ganske fornøjelig vin.

Forhandles herhjemme af Vinspecialisten, hvor prisen er 150 kr.

Rating 4,5/7    

2012 Domaine de la Vallée des Grives, Côtes du Rhône Villages Valréas, Rhône, Frankrig

Så er vi atter i Rhône, denne gang med denne Côtes du Rhône Villages Valréas fra et lille vinhus, som kaldes Domaine de Vallée des Grives … domænet i droslernes dal.

Det er et lille vinhus og oplysninger om vinhuset er sparsomme. Det drives dog af Cyril Payon, som i 2006 overtog driften af gården, der i flere årtier har været i familiens eje. Cyril Payon er ikke ubekendt med vin, da han – udover driften af Domaine de la Vallée des Grives til daglig er formand for de franske ønologer.

Omkring 70% af produktionen fra den lille vingård eksporteres og alle vinene har selvfølgelig en lille drossel på etiktterne.

Cyril Payon har i kraft af sit arbejde for de franske ønologer modtaget den franske ærespris Chevalier de la Commanderie des Côtes du Rhône.

Om denne Côtes du Rhône Villages Valréas har jeg ikke de store oplysninger udover, at den er lavet på 60% Grenache, 30% Mourvedre og 10% Carignan.

Næsen er godt moden … lidt blåbær, kirsebær og overmodne blommer, lakrids, grønne vinblade, lækker syre … en smule aromatisk og har også en duft, nærmest som risengrød, men måske er det alene lidt kanel.

I munden en ren og rund frugt, blød, cremet med nogle jernagtige elementer samt en god, frisk og venlig frugtsyre. God Rhônevin til fornuftige penge.

Forhandles af Megavin.dk, hvor prisen er 129,95 kr. for en flaske, men mere fordelagtige 59,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 4,5/7  

2015 Fongoli, Laetitia Trebbiano Spoletino, Umbrien, Italien

Måske vi også skulle starte på nogle af de vine, som jeg smagte under besøget i Montefalco … og lad os starte med et af de vinhuse, som jeg ikke besøgte under opholdet, nemlig Fongoli eller Azienda Fongoli Società Agricola og deres bud på en vin på Trebbiano Spoletino.

Fongoli ligger knap et par kilometer vest for Montefalco og drives af Angelo Fongoli, som er 3. generation på vingården. Han overtog driften efter sin far Decio Fongoli, men det var bedstefaderen Angelo Fongoli, som i 1935 købte ejendommen og dermed grundlagde vinhuset.

Azienda Fongoli Società Agricola har samlet 40 hektar jord, hvoraf de 30 hektar er vinmarker. På resten af jorden er det primært oliventræer. Angelo dyrker sorterne Sangiovese, Sagrantino, Montepulciano, Merlot, Grechetto og Trebbiano Spoletino.

Omkring 9 hektar af vinmarker er udelukkende dedikeret til Sagrantino druen og endda er en lille parcel på 1,5 hektar med 40 år gamle Sagrantino vinstokke, som anvendes til husets topvin, en speciel selection, der hedder Sospiri.

Hele produktionen er økologisk, men der arbejdes også efter biodynamiske metoder, hvorved der alene anvendes en smule kobber og svovl. Der anvendes alene de naturlig gær fra druerne.

Det var egentlig Mark fra Gusto Wine Tours, som anbefalede jeg smagte vinene fra Fongoli. Tilsyneladende arbejder Mark sammen med denne vingård i hans arbejde med at planlægge og afholde vinture for turister i området.

Her er det husets Laetitia Trebbiano Spoletino, som også alene er lavet med den naturlige gær fra druerne. Har haft maceration i 24 timer inden presning og gæring uden styring af temperatur omkring 15 dage. Efter flaskningen lagrer vinen 3 måneder inden frigivelse.

Næsen er godt syrlig og frisk, nærmest grønne blade og en smule røget i næsen. Der er lidt eksotiske frugter, men meget let, feminint og med en svag antydning af noget mineralsk. I smagen er der et mere klart og syrligt udtryk. Der er lille og svag fedme, som blander sig med citron- og grapesyre og eftersmagen en ganske lang.

Der er flere importører herhjemme, men denne vin har jeg ikke fundet hos nogle af dem. Jeg kender heller ikke prisen i Italien, men mon ikke den ligger et sted omkring 10-14€?

Rating 4,5/7  

2009 Palazzo Bandino, Bandinello Rosso Toscano IGT, Toscana, Italien

Så kom der sgu da lige endnu en vin fra den gode Gabriele Valeriani på Palazzo Bandino, nemlig IGT vinen Bandinello Rosso Toscano … i folkemunde også blot kaldt banditten.

I modsætning til den første vin fra vinhuset, deres Morone Vino Nobile di Montepulciano, så kommer druerne til denne Bandinello Rosso Toscano IGT fra husets marker omkring vingården i Chianciano. Der har Gabriele Valeriani omkring 37 hektar, som primært anvendes til fremstilling af Chianti vine.

Denne Bandinello Rosso Toscano IGT er også lavet på ren Sangiovese,  men på Sangiovese Prugnolo Gentile, som betegnes som en del af Sangiovese Grosso druesorten. Den anvendes primært til Brunello og Vino Nobule di Montepulciano, men findes altså også i Chianti området.

Vinen er lavet med en forholdsvis kort maceration på omkring 6 dage og er efterfølgende lagret 16 måneder på små egetræsfade.

Duftmæssigt er her klar italiensk syre … balsamiske noter, eg, kanel, grønne blade og frisk frugt fra mellemrøde bær. Smagen er også præget af den italienske syre, men efterlader et blødt og rundt indtryk, fin modenhed, kul, tørhed og tydelige tanniner.

Købt på vingården, men prisen kender jeg ikke.

Rating 4,5/7 

2013 Weingut Petershof – Karl-Peter Huff, Huff’s Cuvée im Barrique Gereift, Rheinhessen, Tyskland

Jeg har ofte skrevet om Georg Gustav Huff i Schwabsburg ved Nierstein i Rheinhessen, men i den lille Schwabsburg findes der faktisk endnu en vinproducent ved navnet Huff … nemlig Karl-Peter Huff, der driver Weingut Petershof. Derfra kommer denne Huff’s Cuvée im Barrique Gereift.

Familien har i generationer været vinbønder i den lille by og er formentlig også i familie med de søde mennesker hos Weingut Georg Gustav Huff. I dag drives Weingut Petershof dog af vinmageren Karl-Peter Huff samt sønnen  Peter Huff, som efterhånden har overtaget rollen som kældermester.

Karl-Peter Huff har samlet 8 hektar vinmarker og vinene er opdelt i de gængse kvalitetsniveauer. De bedste vine kalder man Peters Premium-Weine og de er – som hos den anden Huff – markeret med 3 stjerner på etiketten.

Udover vinproduktionen så udlejer familien samtidig også 3 værelser på vingården … endda til ganske billige penge.

På denne Huff’s Cuvée im Barrique Gereift fremgår druerne ikke, selvom mit gæt i hvert fald betyder på en del Spätburgunder.

Jeg har dog skrevet til gården, om de kan oplyse druerne? Peter Huff har skrevet pænt tilbage; Guten Morgen, das kann ich! 90% Spätburgunder und 10% Portugieser. Viele Grüße Peter Huff. Tak for det. Vinen har i øvrigt lagret i nye 225 liters barriques.

Duftmæssigt er der lidt hæfteplaster, hindbær, lys bærsødme samt lidt af den søde animalske kostald, som vi netop kender fra Spätburgunder. Derudover en smule blomstereng og en omgang kandiserede bær.

Smagen er dejlig let med en ren og frisk frugt, luftig og elegant, lyse bær, lyse kirsebær, jordbær, let fennikel og syren ligger hele tiden nedenunder – stram og levende, næsten ætsende på tænderne. Ganske fin lille vin.

Købt på vingården, men prisen kender jeg ikke. Vil dog gætte på et sted omkring mellem 7-9€, hvis den skal følge priserne hos de andre Huff’er … det svarer til et sted mellem 52-68 kr.

Rating 4,5/7  

2012 Palazzo Bandino, Morone Vino Nobile di Montepulciano, Toscana, Italien

Palazzo Bandino er både Azienda Agricola, Agriturismo, restaurante, Wellness, hesteridning, kokkeskole og har endda udgivet en kogebog. Fra deres vingård kommer næste vino, denne Morone Vino Nobile di Montepulciano.

Palazzo Bandino ligger smukt ved Chianciano i Siena provinsen mellem Val d’Orcia og Val di Chiana … og det er en oase for afslapning, nydelse og god mad. Den aktive vingård slash B&B slash restaurant slash kokkeskole ligger idyllisk omgivet af vinmarker, stor urtehave, toskanske bakker og olivenlunde.

Til gården hører der 9 lejligheder, svømmepøl, SPA, indendørs hydromassage pøl,  udendørs saltvandspøl, stort wellness område og alt, hvad hjertet kan begære på en ferie, hvor målet alene er total afslapning.

Vingården ejes og drives af Valeriani familien, som har drevet stedet i 6 generationer. Vinhuset er oprindeligt grundlagt af Giuseppe Valeriani, men drives i dag af agronomen Gabriele Valeriani. Det er ham som plukker lidt druer her ovenover. Han elsker 3 ting; heste, at lave vin og så selvfølgelig Palazzo Bandino.

Han får hjælp til driften af datteren Marta, som er ansvarlig for markedsføring og samtidig værtinde på husets Agriturismo … udlejningen af lejligheder.  Hun er 7. generation af Valeriani familien på den toscanske vingård og efter sigende en utrolig sød pige.

Udover Palazzo Bandino ejer familien også vingården Le Colombelline, der ligger i Montepulciano … og det er faktisk derfra, at druerne til denne Morone Vino Nobile di Montepulciano kommer.

Familien har samlet omkring 40 hektar vinmarker, hvoraf de 3 hektar ligger ved Colombelline i Montepulciano, mens resten ligger omkring vingården i Chianciano … altså mere Chianti land. Det betyder en årsproduktionen på samlet omkring 50.000 flasker vin. Derudover kommer der også produktion af olivenolie.

Denne Morone Vino Nobile di Montepulciano er selvfølgelig ren Sangiovese … men jeg har heller ikke de store oplysninger om produktionen. Kan dog se, at vinen har lagret 2 år på store 1.000 liter brugte, franske egefade og en god lang tid på flaske inden frigivelse.

Lad os smage på vinen, som i næsen byder på mentol, mynte, tyggegummi, hindbær, kirsebær, ribs, let jord, svampe, en smule af den herlige gazebind og marcipan. Nice … og selvfølgelig en håndfast, stram italiensk syre.

I smagen er der også godt med syre, tørhed, vilde tanniner … faste og bindende tanniner, men fugten virker mørk. Vinen er meget rank, streng og fast … måske endda lidt ung endnu.

Købt på vingården, men prisen kender jeg ikke præcist. Kan se, at den ligger i et niveau omkring 170 kr.

Rating 4,5/7  

2015 Weingut Willi Schaefer, Graacher Riesling Trocken, Mosel, Tyskland

Efter den elegante magtdemonstration med 1976’eren, så startede smagningen derefter med Schaefers vine fra 2015, og hvad er så mere naturligt end at starte med deres tørre entrylevel Riesling …  den tørreste Riesling i hele Schaefers sortiment.

Druerne til vinen kommer normalt fra alle Schaefers tre marker, altså fra Graacher Dompropst, Graacher Himmelreich og Wehlener Sonnenuhr. Christophe fortalte dog, at vinen i denne årgang 2015 er lavet udelukkende med druer fra Graacher Himmelreich, hvor druerne nogle steder på marken ikke bliver tilstrækkeligt modne til Kabinett … og så i stedet bruges til denne Graacher Riesling Trocken.

Som de øvrige vine er den lavet fuldstændig klassisk med naturlig gærstammer, mindst mulig indgriben og lagring på store, gamle foudres på 1.000 liter.

Duftmæssigt igen herlig dyb Riesling … ikke megen petroleum endnu, men derimod god frisk, intens frugt, grape, æbler, eksotiske frugter, citrus, mynte, mineraler, kalk, lidt honning og en vis friskhed.

Smagen er frisk, sprød … lidt grøn i smagen, syren virkelig ung med et mineralsk bid, bitterhed og citrus. God spændstighed og fin lang eftersmag. Flot, flot entrylevel Riesling, som endda næsten napper 5 Thumbs Up.

Forhandles af Vinova, hvor prisen er 125 kr., men den er udsolgt … hvilket er ganske forståeligt.

Rating 4,5/7  

2013 Damianitza Winery, Uniqato Rubin, Det Trakiske Lavlande, Bulgarien

Hva’ fanden Houlberg, bulgarsk vin? Men mine damer og herrer, bare vent … vi kommer til at se flere og flere vine fra de gamle østlande, og denne Uniqato Rubin fra Damianitza Winery i Bulgarien er fandeme li’ så god som mange andre europæiske vine.

Damianitza Winery ligger tæt ved byen Melnik i det sydvestlige hjørne af Bulgarien op til henholdsvis Grækenland mod syd, Makedonien mod vest og dermed langt fra det Bulgarien, som vi danskere møder på ferier tæt ved Sortehavet.

Jeg har faktisk for mange herrens år smagt bulgarsk vin på en ferie til netop feriebyen Albena ved Sortehavet, men var altså ikke sønderlig imponeret, ja faktisk langt fra. Vi har også tidligere i Randers Vinlaugh haft en bulgarsk smagning, hvor jeg endte med at købe en røvfuld af vinene … hvilket jeg senere fortrød bitterligt.

Men siden da er der tilsyneladende sket en del, men det skal jeg selvfølgelig nok vende tilbage til. Det betyder imidlertid, at vi nok skal begynde at holde øje med vinene fra de tidligere østlande. Nu har jeg på det seneste smagt fremragende vine fra Tjekkiet og Ungarn … så hvorfor ikke også Bulgarien?

Damianitza Winery er grundlagt tilbage i 1940 lige før anden verdenskrig og var privatejet indtil 1947, hvor vineriet i kølvandet på landets omdannelse til en socialistisk stat – Folkerepublikken Bulgarien – som en del af den sovjetledede Østblok, blev nationaliseret.

De næste 50 år producerede Damianitza vin til folket … billig vin i store mængder, hvilket også har medvirket til det ry, som vinene fra Bulgarien måske fortsat har i dag. Faktisk producerede landet så meget vin, at det midt i 1980’erne var den 2. største vinproducent i hele verden.

Imidlertid blev Damianitza igen privatiseret i 1998, hvor det tidligere statsejet vinhus blev købt af den bulgarske forretningsmand Philip Harmandjiev sammen med et par medinvestorer, herunder den europæiske investeringsfond.

Udover vinproduktionen ejer Philip Harmandjiev en bulgarsk mediekoncern og udgiver to erhvervsaviser og flere magasiner, så han havde egentlig rigeligt med aktiviteter inden købet af Damianitza.

Det var egentligt også lidt tilfældigt, at Philip Harmandjiev kom ind i foretagendet. Det var på opfordring fra hans bank, som bad ham hjælpe det trængte vinhus og et besøg på vineriet hjalp ikke sagen … store betontanke, kæmpe kapacitet og middelmådige vine.

Alligevel investerede Philip og har siden arbejdet for at højne kvaliteten. Vineriet har derfor også gennemgået en total renovering og modernisering, således der i dag produceres kvalitetsvin til både salg på hjemmemarkedet og resten af verdenen.

Det er fortsat en ganske stor historie, da Damianitza producerer omkring 1,4 millioner flasker årligt. Vineriet har da også en kapacitet på 2 millioner flasker vin årligt.

Vineriet har samlet 205 hektar vinmarker, hvoraf de 55 hektar blev tilplantet efter overtagelsen. På markerne dyrker Damianitza lokale sorter som Rubin, Ruen, Assyrtiko og Mavrud, men også de mere internationale sorter som Merlot, Cabernet Sauvignon, Syrah, Cabernet Franc, Sauvignon Blanc, Viognier, Chardonnay, Traminer og Muskat.

Vinene laves i forskellige serier, hvor de mest kendte brands fra Damianitza er No Man’s Land, Uniqato og ReDark, selvom der også findes flere brands.

Denne Uniqato Rubin er en af husets mange vine, lavet på den lokale drue Rubin, der blev udviklet i 1944. Det er en klon mellem Nebbiolo og Syrah … ja lidt af en sjov kombo, for man synes vel egentligt, at Nebbiolo er ganske attraktiv helt alene. Rubin giver rødvine, der er dybe i farven og intense i smagen. Vine på Rubin har stærke frugtnuancer, der balanceres i egetræsfade.

Uniqato serien fra Damianitza er netop lavet for at fremvise nogle af de mindre kendte bulgarsk producerede druer, som her kommer fra marker i området Det Trakiske Lavlande … på engelsk Thracian Lowland. Det er ét af Bulgariens 5 vinområder.

Druerne høstes først efter at vinbladene er begyndt at falme. Derved opnås der en dybere koncentration af smag i druerne og der udvikles en mørkere farve i drueskindet.

Fermenteringen sker i udvalgte egetræsfade og vinen lagrer derefter 10 måneder på franske og bulgarske egetræsfade. Der er i denne årgang 2013 alene lavet 3.000 flasker af vinen, så det er sgu en limited release.

Nå, men lang snak … lad os springe ud i mine smagsnoter. Duftmæssigt er her tørre buske, modne bær … solbær, brombær og altså mørk og fyldig bærfrugt. Derudover let eg, lidt kanel og sødme, virker rund, blød og fyldig. Der er sgu ikke noget, der stikker ud på nogen måde.

Smagen er også præget af god, solmoden frugt, godt med sødme og ganske fyldig samt varm i udtrykket. Der er bestemt også tanniner og syren er heller ikke – trods den store sødme – helt væk eller skjult, men bestemt til stede, hvilket er med til at give en god balance i vinen. Måske en smule rustik, men en ganske god vin, som bestemt kan anbefales.

Jeg serverede den blindt for Gert, som gættede på noget italiensk. Det illustrerer godt min point med, at denne Uniqato Rubin fandeme er li’ så god som mange andre europæiske vine. Jeg hoster op med 4½ store Thumbs Up og var endda tæt på, at giver 5 … blot fordi den kommer fra Bulgarien, men 4½ er vist mest rigtigt.

Forhandles af BulgarianWine.dk i Ålborg, hvor sådan en svend her koster 89 kr. ved køb af 1 flaske og 79 kr. ved køb af 12 flasker.

Rating 4,5/7    

2012 Bosco Agostino, Barbera d’Alba Volupta, Piemonte, Italien

Fra én Piemonte drue til en anden … her i form af vinen Barbera d’Alba Volupta fra vinhuset Azienda Agricola Bosco Agostino, der ligger lige udenfor byen La Morra.

Vinhuset er grundlagt af Pietro Bosco, der i 1979 begyndte at producere sine egne vine. Indtil da havde ham blot solgt alle druerne til andre vinproducenter. Pietro fik snart følgeskab af sin yngste søn Agostino Bosco, der hurtigt viste både talent og evner for arbejdet i både vinmarkerne og -kælderen.

Da Pietro Bosco døde i 1983, så overtog Agostino driften, og han driver i dag vingården sammen med hustruen Carla og sønnen Andrea, som netop har færdiggjort sin vinuddannelse på skolen Scuola Enologica di Alba. Med andre ord et rigtigt lille familieforetagende.

Familien råder over ca. 4 hektar vinmarker tilplantet med Nebbiolo, Barbera og Dolcetto, og laver samlet 5 forskellige vine, nemlig en Dolcetto d’Alba, denne Barbera d’Alba, en Langhe Nebbiolo og Barolo’er,  Barolo La Serra og Barolo Neirane.

Denne Barbera d’Alba Volupta er lavet med druer fra to forskellige marker. På den ene er vinstokkene omkring 20 år gamle. Den anden mark ligger en smule lavere i omkring 300 meters højde og har 10 år ældre vinstokke. For den hurtige betyder det altså 30 år gamle stokke.

Vinifikationen finder sted i temperaturkontrollerede ståltanke over 10-12 dage med 3-4 daglige overpumpninger, for at trække så meget smag og farve som muligt ud af druerne. Efterfølgende lagrer vinen i 14-15 måneder på franske egefade hvoraf 30% er nye. Hver 4. måned bliver vinen omstukket, og efter den endelige aftapning på flaske lagrer den yderligere 4 måneder, før den frigives til salg.

Næsen er klart kirsebær, blåbær, tobak, gazebind, let balsamisk med krydrede elementer, blomster, let parfumeret og måske endda også en smule mineraler, selvom det selvfølgelig er et lidt udvandet udtryk.

Smagen har godt med moden frugt, virkelig en kraftig frugtrig vin, solrig, tæt med lidt peber, godt med tanniner, modenhed, robusthed og saftighed.

Købt hos Jysk Vin, hvor prisen er 179 kr. for en flaske, men 159 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 4,5/7