Vinanmeldelser

2013 MAN Family Wines, Skaapveld Shiraz, Stellenbosch, Sydafrika

Juledag … stille eftermiddag inden juleræset for alvor sætter ind. Har sat mig og sat lidt godt og stille musik på … Sophie Zelmani. Denne vin, en Skaapveld Shiraz fra det sydafrikanske vinhus MAN Family Wines har fået en offerrolle, for det meste af vinen er røget i den hjemmelavede rødkål.

Ja, selvfølgelig har jeg nået at smage på vinen … således der er mulighed for at bedømme, om det er retfærdig, at vinen denne højhellige dag har fået sådan en birolle. Og selvfølgelig for at kunne afstresse ved tastaturet og sende jer en hilsen om glædelig jul. Det er så hermed gjort.

Normalt er en offerrolle ved egentligt noget, som man selv påtager sig … så dermed er denne Skaapveld Shiraz ikke et offer, selvom jeg selvfølgelig tangerer at være en slags bøddel ved at ofte vinen i julemiddagens hellige navn. Shirazzzzz-rødkål … så prøver vi også det!

MAN Family Wines hedder også MAN Vintners og holder til i Stellenbosch i Sydafrika, men ser ikke ud til at være en traditionel vingård, men nærmere et negociantfirma, som opkøber druer fra vinavlere og laver en række forskellige vine. Vinene sælges under forskellige navne, bl.a. MAN Family Wines, Muller’s Valley, Sénga og The Grail.

Vinhuset er grundlagt i 2001 af José Conde og de to brødre Tyrrel og Philip Myburgh. De kaldte vinhuset MAN efter bogstaverne fra deres respektive hustruer Marie, Anette og Nicky. Det er dem, som I kan se på det øverste billede.

De startede oprindeligt med at producere 300 kasser årligt, men i dag laver de årligt over 175.000 kasser vin, som eksporteres til ikke mindre end 25 forskellige lande.

Vinen skulle være vinificeres på rustfrie ståltanke … alene 2 dages kold maceration efterfulgt at 5 dages fermentering med daglige overpumpninger. Derefter er vinen lagret på amerikanske barriques, heraf 8% nye … kan dog ikke se, hvor lang tid vinen har lagret. Inden flaskning er vinen klareret og filtreret.

Første indtryk … ikke megen næse her, slet ingen skrald på drengen, men virker nærmest anonym. Frugten er godt gemt, men lidt brombær, lette blommer fornemmes sammen med granatæbler samt en vis støvet tørhed og lidt urter. Men det er alt sammen meget svagt og man skal virke sniffe godt for at få aromaerne frem.

Smagen har lidt en nærmest kunstig sødme, som slet ikke klæder Shirazzzz druerne. Sødmen går faktisk igen gemme hele smagsspektret. Frugten virke ikke mørk og intens, som man ellers vil kunne forvente af en oversøisk Shiraz, men der er dog lidt pebrede elementer og en beskeden syre, som ikke helt holder tingene i ave.

Forhandles af bl.a. Bagsværd Vinhandel, hvor prisen er 75 kr.

Rating 2,5/7  

Vinanmeldelser

2013 Weingut Fischer, Nimburg-Bottinger Steingrube Spätburgunder Holzfass, Baden, Tyskland

Når lillejuleaften falder på en fredag er der jo ikke noget at stille op … Spätburgunder på bordet. Det blev løst med denne Nimburg-Bottinger Steingrube Spätburgunder Holzfass Trocken fra Weingut Fischer, der jo ejes af Dr. Heger.

Vinen er en af de mange souvenirs, som jeg havde med hjem fra Jan og undertegnedes vinøse roadtrip til Kaiserstuhl i sensommeren. Det omfattede bl.a. et besøg hos Dr. Heger i Ihringen. Det besøg kan du i øvrigt læse om i mit blogindlæg Besøg hos Weingut Dr. Heger i Ihringen.

Weingut Fischer ligger i Nimburg-Bottingen og blev købt af Dr. Heger tilbage i 1997 fra Otto Fischer, som havde drevet stedet siden 1980’erne.

Samlet hører der omkring 17 hektar vinmarker med til Weingut Fischer og den bedste – og største – mark er klart Nimburg-Bottinger Steingrube. Det er den mark, som kan ses på det øverste billede. Det er også derfra, at druerne til denne Nimburg-Bottinger Steingrube Spätburgunder Holzfass Trocken kommer.

Årsproduktionen hos Weingut Fischer er på 140.000 flasker og produktionen ledes af kældermesteren Stefan Rinklin samt folkene på Dr. Heger, så mon ikke Joachim Heger selv deltager i produktionen?

Denne Nimburg-Bottinger Steingrube Spätburgunder Holzfass Trocken er lavet på rustfrie ståltanke, men har – som navnet fortæller – lagret på egefade, hvilket hos vinhuset typisk er et sted mellem 6 og 12 måneder.

Fin transparent i glasset, dog med en vægt mod det lidt mørkere, mens duften umiddelbart virker lidt skarp i næsen. Det er krydrede kirsebær, grannåle, hæfteplaster og peber. Der er ikke megen tysk, sød hestestald eller nogle af de delikate Pinot Noter, som jeg jo ellers elsker.

Smagen byder også på masser af kirsebær, syrlige kirsebær, lidt ribs, men – som duften – også både skarp og kantet. Der er også elementer af jern og bitterhed.

Købt på vingården til 13,90€ … eller omkring 104 kr.

Rating 3,5/7 

Vinanmeldelser

2013 Clos des Calades, Paciènça, Languedoc, Frankrig

Fra det altid stigende arsenal af spændende producenter hos Extra Brut Vinimport har vi her fat i vinhuset Clos des Calades og vinen Paciènça … den anden vin, som Gert servede inden juleferien satte ind.

Clos des Calades ligger i den sydlige udkant af den lille vindyrkende landsby Caveirac omkring 10 kilometer vest for Nîmes i en lille dal i kommunen Langlade og med en smuk udsigt over Vaunage. Det er selvfølgelig i vinområdet Languedoc.

Vingården er grundlagt i 2005 af Laurence Escavi, som også er drivkraften bag foretagenet. Det er hende, som vi ser køre på traktoren på billedet ovenfor. Hun driver Clos des Calades sammen med Jean-Paul Cases.

Laurence Escavi har 5 hektar vinmarker med vinstokke, som er 25 år i gennemsnit og har aldrig været sprøjtet … og fortsat drives økologisk, selvom vinhuset ikke er certificeret. Det forventer de dog at blive indenfor de næste 4 år. Der dyrkes primært Syrah, Mourvèdre samt Grenache og Laurence høster alene beskedne 25 hektoliter pr. hektar.

Det giver basis for 3 forskellige vine, vinene Pic-Têtu, Les Strates og så denne Paciènça, som er topvinen. Der tilsættes intet andet end en smule svovl, ca. 10-15 milligram i snit, dog mindre og mindre jo dygtigere hun bliver.

Paciènça er i denne årgang 2013 lavet på 80% Mourvèdre og 20% Syrah, mens blendet i foregående årgang var 50% Syrah, 40% Mourvèdre og 10% Grenache.

Spontangæret med 50% stilke, Syrah druerne gærer på ståltanke, mens Mourvèdre druerne har gæret på egefade. Maceration på 18 dage og der efter lagres Mourvèdre druerne på muids … fade på minimum 550 liter i forholdsvis lang tid. Jeg kan ikke se, hvor lang tid, men i hvert fald omkring 20-22 måneder. Det passer måske også godt med navnet Paciènça, som betyder tålmodighed. Syrah druerne lagrer alene på ståltanke.

Og hvilken næse … vi snakker klart sur mødding, mejeri, yoghurt, fims og prut, animalsk som ind i helvede, våde vaskeklude efter en dårlig dag, men også godt med frugt, mørke bær … nærmest gærende mørke bær, bitter chokolade og let blyant.  Dufter da for vildt = det er sgu godt.

Smagen er virkelig frugtdrevet med blåbær, brombær … godt med mørk frugt, men egentlig meget frisk i udtrykket. Der er også fin tørhed, granit og peber. Paciènça er ganske drikkevenlig, blød, omgængelig og lækker.

Købt hos Extra Brut Vinimport, hvor prisen er 140 kr.

Rating 5/7  

Vinanmeldelser

2013 Weingut Rudolf Fürst, Centgrafenberg Frühburgunder, Franken, Tyskland

En lille ønsk-hinanden-go’-jul hyggestund hos Gert bød på et par vine … først denne herlige tyske Centgrafenberg Frühburgunder fra Weingut Rudolf Fürst. Og som man jo siger på tysk; es ist nie zu spät Frühburgunder zu trinken und nie zu früh Spätbunder zu trinken … eller noget i den retning.

Weingut Rudolf Fürst holder til lige udenfor byen Bürgstadt am Main i dalen mellem Spessart og Odenwald i Churfranken omkring 40 kilometer vest for Würzburg, den vestligste del af Franken … næsten på vej mod Pfalz.

Weingut Rudolf Fürst er ét af Frankens bedste vinhuse, som jeg også tidligere har skrevet om, senest da jeg – for ikke så lang tid siden – smagte husets 2013 Bürgstadter Spätburgunder og tidligere også husets 2014 Spätburgunder Tradition. Jeg vil derfor heller ikke skrive en masse om vinhuset igen, men blot henvise til de tidligere indlæg, hvis du vil læse mere om vingutten.

Denne Centgrafenberg Frühburgunder er lavet på en blanding af druer fra markerne Bürgstadter Centgrafenberg, en stor sydvendt mark øst for floden Main samt Bürgstadt med udsigt til byerne Miltenberg og Bürgstadt. Den er samtidig basis for størstedelen af Fürsts vine.

Bürgstadter Centgrafenberg er en forholdsvis stor mark, samlet på 83 hektar og de bedste dele af marken er Gewanne Walzrain, Hunsrück, Hohenlinde og Vogelsberg. Fürst har hans parceller både på den centrale del af Centgrafenberg.

Vinen er lavet helt traditionelt … og hos Furst betyder det minimal intervention i vinmarkernes cyklus, stærkt reducerede udbytter, nænsom vinifikation og lang lagring på træfade. Her er det gæring og maceration i åbne egetræskar og efterfølgende lagring 18 måneder i barriques fra Bourgogne, altså fade på 228 liter. Dem kalder tyskerne Stückfass.

Og op af glasset stiger sød, tysk kostald … herlig animalsk og helt efter bogen, måske en kant mere grønt og frisk, som vinene fra Franken ofte har, men bestemt godkendt. Det er let, lys med kirsebær, jordbær, let stikkelsbær, salt og en smule blyant.

I munden er vinen let, balanceret med sødme og blid syre, lidt jernagtige noter, en smule peber i bagmunden samt søde kirsebær. Derudover har vinen samtidig en tiltalende mineralitet, hvilket sammen med den gode lethed giver et elegant og vedkommende indtryk.

Gert har købt vinen hos Sigurd Müller Vinhandel, men prisen kender jeg ikke. I Tyskland koster vinen omkring 27,50€ … eller omkring 205 kr.

Rating 5,5/7  

Vinanmeldelser

2007 Gianfranco Bovio, Barolo Gattera, Piemonte, Italien

Sjovt nok havde Jan også fundet lidt Barolo med alder frem, nemlig denne 2007 Barolo Gattera fra Gianfranco Bovio  … og dermed kunne vi jo smage de to Barolo’er op mod hinanden.

Azianda Agricola Bovio Gianfranco – ja de italienere bytter altid om på rækkefølgen af fornavn og efternavn i de officielle navne – ligger et par kilometer længere mod nord end Scarzello, nemlig lige nordøst for La Morra og i øvrigt ikke mere end knap en kilometer fra superproducenten Elio Altare.

Som Scarzello ejes vinhuset også af 3. generation i form af Gianfranco Bovio, der overtog driften i 1970’erne efter hans far Alessandro.

I dag er Gianfrancos datter Alessandra – jeps, hende på billedet ovenfor – dog på vej ind i familieforetagendet sammen med hendes mand Marco Boschiazzo, hvilket dog sker med hjælp fra vinmagerne Matteo Franchi og Robert Tofan.

Azianda Agricola Bovio Gianfranco har samlet 6,5 hektar vinmarker, der ligger i La Morra, Barolo og Castiglione Falletto. Vinhuset laver tre Barolo vine, en almindelig Barolo samt de to enkeltmarksvine Arborina og denne Gattera.

Derudover laver de en Nebbiolo Firagnetti, en Barbera d’Alba Ciotto og en Barbera d’Alba Regiaveja, en Dolcetto d’Alba Dabbene samt en hvid Langhe Bianco Alessandro.

Som hos Scarzello laves vinene meget traditionelt med lang maceration og lagring på store egefade, så på den måde er der også mange lighedspunkter mellem de to vinhuse.

Udover vinproduktionen driver familien også restauranten Ristorante Bovio i La Morra – ja faktisk er det Alessandras mand Marco Boschiazzo, der er le chef … køkkenchef på restauranten, som udover formidabel udsigt og italiensk gourmetmad kan prale af en mægtig vinkælder med vine fra over 1.000 forskellige vinhuse fra hele verdenen.

Mon ikke, at man også kan få denne Barolo Gattera på restauranten? Vinen er lavet med druer fra marker Gattera, som er på omkring 1 hektar. Lavet med maceration på mellem 30-40 dage efterfulgt af lagring 24 måneder på store slovenske egefade, 6 måneder i betontanke og 6 måneder på flaske. Der er ikke sket filtrering ved flaskningen. Der produceres årligt 4.500 flasker af denne vin.

I næsen er der også lidt af samme nuancer som hos Scarzello vinen, altså lidt balsamisk syre, kirsebær, ribs, trøfler, tjære, kirsebær og tørrede urter, men virker en anelse mere varm … mere omfavnede i næsen. Der er også mere snert af jord, let mentol, tobak og måske lidt bitter chokolade? Dufter også rasende godt.

Smagsmæssigt er Bovio også mere varm, blød og rund i udtrykket … selvom der bestemt fortsat er godt med syre. Syren er dog i virkelig flot balance. Der er også syrlige kirsebær, fennikel og noter af eg. Virkelig lækker vin.

Bovio er mere imødekommende, blød og varmere end Scarzello’en, men Scarzello’en måske er mere præcis, punktlig og håndfast i dybden. Fedt at smage disse vine efter hinanden.

Mener Jan nævnte, at den var købt på S’vinbar, men prisen kender jeg ikke. Mon ikke den ligger omkring 250-300 kr.

Rating 6/7

Vinanmeldelser

2006 Scarzello, Barolo Sarmassa Vigna Merenda, Piemonte, Italien

Jeg havde medbragt lidt Barolo … tænkte, at det kunne være sjovt med lidt Scarzello, da Jan selv tilbage i maj 2011 havde medbragt Barolo fra Scarzello til en vinaften. Denne gang blev det en 10 år gammel Barolo Sarmassa Vigna Merenda.

Azienda Agricola Scarzello Giorgio e Figli ligger i den nordlige del af Barolo by i Piemonte. Scarzello familien har en lang historie, men vingården er reelt grundlagt i 1947 af Giuseppe Scarzello, som efter 2. verdenskrig startede som vinbonde i Barolo.

I dag er det 3. generation i form af Federico Scarzello, som driver vingården. Federico overtog tøjlerne i det gamle familiebrug, da han i år 2000 var færdig med vinskolen Scuola Enologica  i Alba som 20-årig og han har siden knoklet løs for at hæve niveauet … siden 2009 helt uden faderens hjælp.

Federico  er en meget ung, ambitiøs, kompromisløs og charmerende Piemontesisk vinbonde, som laver dybe, intense og klassiske Piemonte vine.

Federico går mod den moderne strøm, der har hersket i Piemonte i mange år med brug af små nye fade og kort macerationstid. Federico laver klassiske vine med lang macerations og lagring på store brugte fade, vine der tydeligt er inspireret af Giacomo Conterno og vennen “Beppe” Rinaldi.

Azienda Agricola Scarzello Giorgio e Figli har samlet 5 hektar vinmarker og ejer bl.a. 3 hektar på topmarken Sarmassa, fordelt på 4-5 parceller, hvor der dyrkes på Nebbiolo og Barbera. De er således eneejer af Vigna Meranda parcellen. Derudover ligger husets marker i Terlo og Pajagallo.

Alle markerne drives økologisk, og derudover arbejder Federico også efter biodynamiske principper, men er dog ikke certificeret biodynamisk. Federico nedtoner også selv sit troskab til både økologi og biodynamik, idet han ikke vil konkurrere på, hvem der er mest økologisk eller biodynamisk og vil ikke lade certificeringen definerer hverken ham eller hans vine.

Der produceres alene 4 forskellige vine på Scarzello, nemlig en Barbera d’Alba Superiore, en Langhe Nebbiolo, en Barolo del Comune di Barolo og så denne Barolo Sarmassa Vigna Merenda, der således er topvinen fra vingården.

Barolo Sarmassa Vigna Merenda kommer fra 4 forskellige parceller på Sarmassa Vigna Merenda og alle parceller vinificeres separat. Vinstokkene er ikke voldsomt gamle, alene 10-15 år, selvom denne vin faktisk er lavet første gang tilbage i 1978.

Den er lavet med voldsom lang maceration, hele 50 dage og derefter lagret på store 25 hektoliter egefade i 30 måneder efterfulgt af yderligere 2 års lagring på flaske inden frigivelse. Der produceres årligt alene omkring 6.000 flasker af denne vin.

I glasset fornemmes det, at vinen nu efterhånden er 10 år … de brune nuancer kan klart fornemmes, men i næsen trykker alderen på ingen måde, for der er godt med syre, nærmest balsamisk med trøfler, tjære, kirsebær, ribs, flint, marcipan, tørrede urter, basilikum, svag babybræk og røg. Herlig næse.

Smagen er syrlige kirsebær, fennikel, eg og tanninerne er fortsat ganske stramme, men man fornemmer af alderen har pudset de skarpeste kanter af. Koncentration, styrke, syre og elegance i flot samspil.

Forhandles af Bichel Vine, hvor en flaske koster 375 kr. De har ikke årgang 2006, men ældste årgang er 2008’eren.

Rating 6/7

Vinanmeldelser

2014 Weingut Heid, Steinmergel Pinot Noir Trocken, Württemberg, Tyskland

Når et verbum er bøjet i pluskvamperfektum, så placeres perfektum participium sidst i en hovedsætning på tysk … men det lyder sgu som volapyk for mig. Jeg er helt blank.

Men jeg ved, at næste vin – der kom på bordet ved tirsdagens hyggelige jule-kom-sammen – er en Steinmergel Pinot Noir Trocken – a.k.a. vaskeægte tysk Spätburgunder – fra vinhuset Weingut Heid, der er beliggende i centrum af den lille by Fellbach i Remstal-Stuttgart  området under vinområdet Württemberg.

Vinhuset er tussegammelt, grundlagt helt tilbage i 1699 af Jakob Melchisedec Heid, som stammede fra Heilbronn, men slog sig ned i Fellbach som vinbonde. I dag drives vingården fortsat af Heid familien, nemlig af 10. generation i form af ægteparret Markus og Daniela Heid.

Heid familien har samlet knap 8 hektar vinmarker, bl.a. med markerne Fellbacher Goldberg og Fellbacher Lämmler. Der dyrker de økologisk de røde sorter Trollinger, Lemberger, Spätburgunder, Regent, Dornfelder, Samtrot, Syrah, Portugieser, St. Laurent, Cabernet Dorio, Cabernet Dorsa og Cabernet Mitos samt hvidvinssorterne Riesling, Kerner, Rivaner og Sauvignon Blanc.

Vinene vinficeres i den gamle ejendom midt i byen, hvor de bl.a. råder over gamle hvælvede vinkældre tilbage fra det 17. århundrede. De bruges – udover til lagring af vinene – også til kulturelle arrangementer og festivaler.

Det er primært rødvine, som Markus Heid producerer … hele 70% af produktionen er rødvin, som typisk laves på store, moderne rustfrie ståltanke, men lagrer på egetræsfade i 1-2 år.

Denne Steinmergel Pinot Noir Trocken er lavet med druer fra flere forskellige marker, hvor undergrunden er præget af både mergel, ler og sten … selvfølgelig også derfor, at vinen hedder Steinmergel. Lavet med middellang maceration – antal dage er ikke oplyst – og derefter lagret 8-11 måneder i brugte barriques. Der er alene 1,2 gram restsukker pr. liter, så det er bestemt en tør vin.

Det er også en forholdsvis kraftig og fadlagret vin, hvor næsen nærmest er varmkrydret, vådkrydret … hvis det giver mening? Det er klart kirsebær med eg, råt kød, tobak, spidskommen og jernvitriol … lyder som en giftig blanding, men dufter meget godt.

Smagen er også præget af krydrede elementer, kirsebær, jordbær, vanilje, men alligevel med en dejlig lethed. Smagsmæssigt også en lidt kraftigere Pinot Noir, men ganske spændende.

Koster 12,00€ på vingården, hvilket svarer til 89 kr. Herhjemme er Vinpusheren vistnok forhandler.

Rating 4,5/7  

Vinanmeldelser

2015 Weingut Klaus Zimmerling, Riesling, Sachsen, Tyskland

Et god tradition i julen er små get-together for at ønske hinanden god jul. Hos Jan og frue omfatter det også lidt vin og én af disse var denne Riesling fra vinhuset Weingut Klaus Zimmerling

Klaus Zimmerling og hans kæreste/kone kunstneren Małgorzata Chodakowska holder til ved den lille by Pillnitz omkring 5 kilometer sydøst for Dresden, tæt på Elben i det mere ukendte vinområde Sachsen … et af de nordligste vinområder i Tyskland, hvor der sådan set primært produceres hvidvine, hvilket også er tilfældet hos Zimmerling.

Vinhuset er grundlagt i 1992, hvor parret slog sig ned i Pillnitz i en ejendom, som parret selv kalder en Rysselkuppe … en slags intensiveret pyramide, der både fungerer som vineri for Zimmerling og atelier for Małgorzata, der laver græsk/ægyptisk inspirerede skulpturer … en slags erotiske kvinder.

Klaus Zimmerling har samlet 4 hektar vinmarker, primært parceller på marken Pillnitzer Königlicher Weinberg, hvor der dyrkes sorterne Riesling, Grauer Burgunder, Weißburgunder, Kerner, Gewürztraminer & Traminer. Udbyttet er meget beskedent, alene 20-30 hektoliter pr. hektar, hvilket giver basis for en årsproduktion på beskedne 15.000 flasker.

Lidt specielt, så laves næsten alle vinene i flasker på 0,5 liter, selvom denne Riesling dog heldigvis er på de mere normale 0,75 liter,

Alle vinene laves med etiketter, som er lavet af Małgorzata Chodakowska og med en ny etiket hvert år. I 2015 har alle vinene – som det fremgår af billedet – således en etiket med en kvinde, der hviler hovedet på sine hænder.

Denne Riesling er lavet på rustfrie ståltanke, men ellers ikke de store oplysninger om produktionen. Vinen har dog 6,1 gram restsukker pr. liter … men det siger jo ikke alverden.

Men for pokker, hvor smager den dog bare herligt. Der er ganske vist ingen petroleum i næsen, men det er jo også en helt ung 2015 vin, som dog i stedet har en utrolig dybde, nærmest GG i næsen, virkelig intenst med modne, gule æbler, fersken, citron, mandler … dufter sindssygt godt.

I munden herlig blød, rund med krydrede elementer … fin balance mellem friskhed og de runde, krydrede elementer. Smager virkelig godt.

På vingården koster vinen 18€ … eller omkring 135 kr. Herhjemme har Vinpusheren vistnok også vinen.

Rating 5,5/7  

Vinanmeldelser

2014 Cellier des Dauphins, Blason des Papes Châteauneuf-du-Pape, Rhône, Frankrig

Ved juletid er der altid fokus på Châteauneuf-du-Pape … og denne kommer ifølge etiketten fra Blason des Papes. Det er nu en sandhed med modifikationer, for det er det store kooperativt og negociantfirma Union des Vignerons Des Côtes du Rhône – også kendt som Cellier des Dauphins, Rhône Terroirs eller Louis Mousset – som står bag vinen.

Kooperativet er oprindeligt grundlagt i det herrens år 1965 af en flok vinavlere, som slog pjalterne sammen og oprettese kooperativet, som de kaldte Union des Vignerons des Caves Coopératives du Sud de la Drôme.

Efter få år tilsluttede en række andre kooperativer sig, bl.a. kooperativer i Nyons, Vinsobres, Saint Maurice, Tulette Nouvelle, Tulette Costebelle og Suze-la-Rousse og samtidig startede man med at lave egne vine fremfor blot at sælge vinen bulk i tanke.

Senere kom der yderligere kooperativer til, således der i dag sammenlagt er samlet 13 kooperativer under navnet Union des Vignerons des Côtes du Rhône. Kooperativet ofte omtales dog ofte som Cellier des Dauphins, som var det mærke/brand, som blev skabt allerede sidst i 1960’erne og samtidig blev mest kendt.

Union des Vignerons des Côtes du Rhône købte i 1996 også det gamle negociantfirma Louis Mousset, som er kendt for en lang række vine, bl.a. almindelige vine fra Rhône, men i særdeleshed vine fra Châteauneuf-du-Pape.

Og det er et kæmpe foretagende, som for de 13 tilhørende kooperativer omfatter over 3.000 medlemmer/vinavlere med samlet mere end 16.000 hektar vinmarker, en årlig produktion på 720.000 hektoliter, 110 fastansatte samt en årlig omsætning på 110 millioner euro. Samlet producerer kooperativet 30% af al vin fra Rhône. WTF?

Union des Vignerons Des Côtes du Rhône holder til i nye bygninger i byen Tulette mellem Bollène og Nyons. Her aftappes og lagres vine fra de fleste af kooperativerne. Den samlede produktionsfacilitet er på ikke mindre end 33.000 kvadratmeter.

Vinene sælges fortrinsvis  via supermarkeder, selvom denne Blason des Papes Châteauneuf-du-Pape imidlertid forhandles via butikker indenfor Vinspecialisten.

Den er altså én af de mange vine fra dette store foretagende … druerne kommer fra en lang række af de tilsluttede vinavlere og vinifikationen sker af en vinmager fra Cellier des Dauphins. Udbyttet holdes nede på maximalt 32 hektoliter pr. hektar og skulle – efter sigende – være dyrket efter økologiske principper, selvom markerne ikke er certificerede.

Størstedelen af blandingen består af Grenache, Syrah og Mourvèdre … derudover er der tilsat en væld af områdets andre tilladte druesorter, hvoraf specielt Terret Noir, Vaccarese og Counoise er specialiteter for området.

Lavet traditionel med gæring på rustfrie ståltanke, hvor der dagligt foretages overpumping efterfulgt af 15 måneders lagring, delvist i cementtanke og delvist på egetræsfade.

I glasset er vinen ikke specielt kraftig og man ville ikke umiddelbart gætte, at det var en Châteauneuf-du-Pape. Aromaerne i vinen er meget beskedne, og der skal virkelig snuses godt igennem for at fange nogle dufte … og i første hug virker vinen derfor meget anonym. Der er dog et lidt støvet udtryk, lidt brombær, meget svag lakrids, meget svag vanilje samt en knivspids urter. Virker lidt fesen i duften.

Smagen er sådan lidt la la … imponerer ikke synderligt. Det er slet ikke, hvad jeg forstår ved Châteauneuf-du-Pape … mangler tæthed, intensitet, kraft og dybde, men har en let frugt, kirsebær, peber, syrlighed og en lidt ucharmerende skæv bitterhed.

Forhandles af Vinspecialisten, hvor prisen er 210 kr., men det er alt for dyrt for denne vin. Til samme pris kan du fra samme område fx få den flotte Côtes du Rhône Les Quartz fra Domaine le Clos du Caillou = 100  x bedre.

Rating 2/7 

Vinanmeldelser

2013 Cantina di Santadi, Rocca Rubia Carignano del Sulcis Reserve, Sardinien, Italien

Vi fortsætter i det italienske, nemlig på Sardinien med denne Rocca Rubia Carignano del Sulcis Reserve fra kooperativet Cantina di Santadi, der – som navnet afslører – ligger ved byen Santadi i Sulcis området på den sydligste del af Sardinien .

Cantina di Santadi er grundlagt i 1960 af en flok vinavlere med hjælp fra ETFAS … en lokal organisation for landreformer på Sardinien og kooperativet  lavede helt frem til 1980’erne billig vin, som blev solgt bulk og de gjorde alene et par halvhjertede forsøg på at lave og markedsføre egne vine på flaske.

Det var først senere, da kooperativet fik ny ledelse, at de fik ændret kursen. Med Antonello Pilloni – som i dag fortsat er bestyrelsesformand – i spidsen begyndte de at satse på egne kvalitetsvine. De ansatte bl.a. den internationale anerkendte ønolog Giacomo Tachis – som vi jo kender fra supervinene Sassicaia og Tignanello – og under hans indflydelse steg kvaliteten markant og det er kun fortsat siden.

Men har bl.a. vedtaget et maksimalt udbytte på 40 hektoliter per hektar og derudover satser kooperativet alene på de lokale druer, nemlig Carignano, Monica og Nuragus til de røde vine og Vermentino og Nasco til de hvide. I dag er det ønologen Piero Cella, som producerer vinene på Cantina di Santadi, men fortsat i samarbejde Giacomo Tachis.

Cantina di Santadi har samlet 215 medlemmer, som ejer de omkring 500 hektar vinmarker, der er grundlaget for Santadis produktion. Markerne er spredt ud på 9 forskellige kommuner i det sydøstlige hjørne af Sardinien og den samlede produktion er på omkring 1 millioner flasker fordelt på 16 forskellige vine og en enkelt grappa.

Vinene er opdelt i flere serier … men topserien hedder Excellence, og derfra kommer denne Rocca Rubia Carignano del Sulcis Reserve, som er lavet på 100% Carignano, druen som vi primært kender som Carignan. Herligt, for det er jo ganske sjældent, at vi smager en vin på ren Carignan. Vinstokkene er cirka 35 år gamle.

Druerne afstilkes og knuses, hvorefter hele baduljen gærer og udblødes i rustfrie ståltanke ved 25-28 grader i 12-14 dage med daglig overpumpning. Efter denne malolaktiske gæring lagrer vinen på franske barriques – nye og brugte – i omkring 10-12 måneder og efter flaskning lagrer vinen endnu nogle måneder.

 Og – mine ladies og gentlemen, damer og herre, piger og drenge … det er sgu lige en vin efter min smag. I glasset ikke en mørk, sort vin, som ellers ofte er tilfældet i det solrige Syditalien, men derimod en forholdsvis lys vin … næsten på grænsen til at være transparent, men med masser af power på den mest elegante måde.

Herlig frugtrig næse … tør og krydret med brombær, blåbær, baconfedt, tør jord, let mynte, læder, blomstereng, vanilje og derudover lidt animalske elementer. Kompleks og inspirerende næse.

I munden meget læskende … men med en kompleks smag, både let, frugtrig og tør med elementer af lakrids, læder, fyldige men ganske tydelige tanniner. Det hele er fyldigt, blød og cremet med bitterhed, tæthed, lidt alkohol, som dog ikke bliver for tydelig. Begejstret og giver 6 fede tommelfingre op.

Købt hos Kim i Vinspecialisten, Randers … pris kan jeg ikke huske præcist, men mon ikke det er omkring 160-175 kr.

Rating 6/7   

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger