Vinanmeldelser

2011 Tenuta di Morzano, Chianti Montespertoli Riserva, Toscana, Italien

2011 Tenuta di Morzano, Chianti Montespertoli Riserva, Toscana, ItalienMed næste vin en Chianti Montespertoli Riserva er vi hos vingården Tenuta di Morzano, som ligger midt i byen Montespertoli omkring 25 kilometer sydvest for Firenze.

Vingården ligger i ejendommen Residence Borgo Filicardo, som også i bedste agri turismo stil omfatter udlejning af 16 ferielejligheder.

Vingården ejes af Luciano Mignolli, som købte vingården tilbage i 1973 sammen med hans broder Nino. Inspireret af deres bedstefar, så opkaldte de gården efter ham … Podere del Nonno Nanni.

Men efter opkøb og sammenlægning af flere gårde, så omdømte de i 1988 vingården til Tenuta di Morzano efter den bakke, som gården ligger på. I dag ejes gården af Luciano, men drives af hans yndige datter Francesca Mignolli.

Ejendommen har samlet 140 hektar jord, men alene knap 60 hektar består af vinmarker, hvor de primært dyrker Sangiovese, men også sorter som 70% Canaiolo, Trebbiano, Malvasia samt lidt Cabernet Sauvignon, Merlot og Syrah. Resten anvendes til dyrkning af andre afgrøder som oliven og spelt.

Der produceres årligt omkring 160.000 flasker vin, hvoraf 105.000 er Chianti, så det er husets absolut største produktion. Vinfremstillingen er lagt i hænderne på vinmageren Riccardo Cotarella.

Her er det husets Chianti Montespertoli Riserva, som er lavet på 100% Sangiovese, som kommer fra en 4 hektar stor mark ved Montespertoli. Både den alkoholske og malolaktiske gæring sker i store cementtanke og efter endt fermentering lagrer vinen 12 måneder på franske barriques, hvoraf 10% er nye fade. Efter vinen er flasket lagrer den yderligere 18 måneder.

Duften er sgu lidt mærkværdig og jeg fandt elementer, som kunne minde om prop … men det var det nu vist ikke. Imidlertid er der klart nogle specielle aromaer, nærmest som terpentin, opløsningsmidler og frisk maling. Der er vildt med syre og vinen virker meget utilgængelig i duften med både grannåle, mulle noter, streng og syrlig frugt, ribs og derudover grønne urter.

Smagen er lidt i samme boldgade, syrlige ribs og tranebær, stram og tætpresset mellemrøde bær og virker nærmest også lidt flad i udtrykket. Jeg ved sgu ikke helt !!!

Forhandles af Glud Vin, hvor en flaske koster 149 kr.

Vinanmeldelse 3,5/7 
Vinanmeldelser

2016 Peter Vinding-Diers Montecarrubo, Il Piccolo, Sicilien, Italien

2016 Peter Vinding-Diers Montecarrubo, Il Piccolo, Sicilien, ItalienEr det som om, at den lille vin – Il Picciolo – fra vores gode danske vinmager Peter Vinding-Diers på vingården Montecarrubo i Sicilien bare bliver bedre og bedre med hver årgang?

Jeg er i hvert fald gået fra 4½ fede tommelfingre for 2011’eren, 5 fede fingre for vinen i årgang 2013 og nu havner jeg sgu endda endnu et trin op af den vinøse vinanmelderstige.

Peter Vinding-Diers har jeg skrevet om et par gange, både ved smagningen af Il Piccolo vinene samt smagning af hans topvine, hvor jeg dog fortsat mangler at smage både Vigna Grande samt Cuvée Suzanne … vine der kun laves i helt specielt gode år.

Jeg skal ikke trætte jer med en gentagelse af hele historien om Peter Vinding-Diers, men blot henvise til de tidligere blogindlæg, hvor jeg har skrevet om den store dansker og hele historien om Montecarrubo på Sicilien.

Il Piccolo er som de øvrige vine fra Montecarrubo lavet på Syrah. Peter siger dog selv, at der ikke er tale om en 2. vin, men om en vin lavet fra en bestemt vinmark nær Ispica på den sydlige spids af øen. Her har Peter Vinding-Diers forpagtet et par hektar hos en god ven, som får en skare folk fra Pachino til at komme og håndplukke druerne specielt til ham.

Il Piccolo gærer i store cementkar … både med druernes naturlige gær og via saccharomyces. Efterfølgende lægges vinen på franske Troncais egetræsfade, hvor den gennemfører den malolaktiske gæring og lagrer i 9 måneder, inden den tappes på flaske.

Dyb, mørk og animalsk, som en brøggerhest i trav … vi lunter stille derudaf med masser af muskler, mødding, kælder, våde fade og godt med mørk frugt, brombær, intens mørk nat og en smuk, mørk erotisk skønhed … lige på kanten til det tilladelige. Der skal ikke mere kraft på, så tilter den over.

Smagsmæssigt er der saft og kraft, intens, tør og med fin syre, godt med frugt … frisk frugt, et godt greb i skridtet og virkelig blød, cremet samt afbalanceret. Der er en snas peber, men heldigvis kun sagte og det efterlader os med en dejlig vin. Nam … og Keeper blev sgu vist også helt forelsket i vinen, som I kan se på billedet nedenunder.

Forhandles af Vinspecialisten / HJ Hansen vin, hvor en flaske normalt koster 190 kr., men pt. er på tilbud til 150 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 
Vinanmeldelser

2011 Abbazia, Barolo, Piemonte, Italien

2011 Abbazia, Barolo, Piemonte, ItalienCasa Vinicola Abbazia di San Gaudenzio ligger i den lille søvnige by Santo Stefano Belbo mellem Monferrato og Roero. Huset er primært producent af Spumante, Asti og Prosecco … men laver altså også lidt rødt, bl.a. denne Barolo.

Vingården ligger i en ejendom, som er opført på resterne fra et gammelt benediktinerkloster, som blev opført tilbage i 1100-tallet til ære for helgenen San Gaudenzio, men faktisk ovenpå fundamentet fra et romersk tempel fra det 9. århundrede. Så derfor hedder vinhuset i dag Abbazia di San Gaudenzio … klosteret for San Gaudenzio.

Man kan i vingårdens gamle kapel fortsat finde malerier og skulpturer fra tiden med munkene, bl.a. relieffer, der skildrer mytologiske dyr, men også relieffer med tegn på, at munkene allerede dengang dyrkede druer og lavede vin.

Vingården har gennem generationer helt tilbage fra 1848 været drevet af Santero familien og i dag er det med Mario Santero ved roret, dog med hjælp fra hans 3 børn Pierluigi, Walter og Annalisa. Og de 3 piger på billedet ovenfor? Ja, det er formentlig Marios børnebørn, men det er ingenlunde sikkert.

Familien Santero  ejer samlet 60 hektar vinmarker, som giver en årlig produktion på omkring 750 tons druer, men derudover køber de også druer hos en lang række lokale vinavlere, således den samlede produktion på Casa Vinicola Abbazia di San Gaudenzio kommer på et godt stykke over 2.000 tons.

Derudover producerer de også vine fra en række vinavlere, således de kan tjene en skilling på deres store produktionsapparat.

De laver selv 18 forskellige hvidvine og primært mousserende vine, 3 mousserende rosévine samt 7 rødvine, hvoraf 2 også er mousserende, så der er sgu bobler i det gamle kloster.

Dette er deres eneste Barolo, hvor druerne kommer fra marker fra ikke mindre end 11 forskellige kommuner. Vinen er lavet helt traditionelt, og har lagret over 2 år på store træfade.

Duften er lidt speciel … nærmest med æteriske olier, kampferolie, skridtbind og fodboldtøj, der har ligget pæn lang tid i en sportstaske. Frugten er udvandede kirsebær, en gammel trækiste, skovbund, violer og blomster. Det lyder måske som en sjov kombo, og det er det vel også, men egentlig meget spændende.

I munden er det let og elegant … her trykker alder eller gamle sportstasker ikke. Der er godt med tanniner, det er balanceret og elegant, meget vedkommende og smager sgu ganske godt. Lidt af en overraskelse og selvom det måske er lidt skævt, stikker lidt ud, så ka’ jeg faktisk meget godt li’ den.

Forhandles af Glud Vin, hvor en flaske koster 209 kr.

Vinanmeldelse 5/7  
Vinanmeldelser

2015 Elio Altare, Barbera d’Alba, Piemonte, Italien

2015 Elio Altare, Barbera d’Alba, Piemonte, ItalienSidste Barbera d’Alba blev fra ikke mindre end ved en af Italiens helt store ikoner, nemlig Elio Altare. Han var en af dem, som var med til at starte den modernistiske bølge i Piemonte, hvor man afkortede macerationsperioden og brugte små franske barriques til Barolo vinene.

Jeg har selvfølgelig også tidligere skrevet om Elio Altare her på bloggen, bl.a. da jeg smagte hans 2014 Dolcetto d’Alba og senere igen ved smagning af en fin 2009 Barolo fra mesteren, så dem kan du jo læse, hvis du vel vide mere om vinhuset og historien bag.

Elio Altare laver kun én Barbera d’Alba, men til gengæld laves denne i 15.000 eksemplarer hvert år. Modsat forrige Barbera, hvor der var blandet lidt Nebbiolo i, så er dette 100% Barbera fra stokke, som er mellem 10 til 30 år gamle.

Som med Altares Barolo’er, som er vinen lavet med kort maceration i 3-4 dage og har efter endt fermentering lagret på brugte franske barriques i 5 måneder.

Og nu er der sgu mere skrald i næsen … frugten er mørkere og mere intens, sorte kirsebær, blåbær, lyse blommer, sødbrændte fade, eg, blæk, violer, kælder støvede krydderier … der er sgu potens i denne vin.

I munden er vinen frisk i frugten med en virkelig livlig surhedsgrad samt en vis saftighed. Syren er sgu fucking fantastisk, mens tanninerne ikke er markante, men til gengæld byder vinen på en fantastisk lang eftersmag. Det er god vin.

Købt hos Vildmedvin, hvor prisen er 159 kr.

Vinanmeldelse 5/7 
Vinanmeldelser

2015 Marchesi di Barolo, Barbera d’Alba Ruvei, Piemonte, Italien

2015 Marchesi di Barolo, Barbera d’Alba Ruvei, Piemonte, ItalienBarbera d’Alba Ruvei er Marchesi di Barolos mest solgte vin og de har efterhånden lavet den i omkring 20 år … men er ikke helt ren Barbera, da der kommes op til 15% Nebbiolo i vinen.

Marchesi di Barolos historie har jeg skrevet om før, så den kan I læse om på mit blogindlæg tilbage fra 2014, hvor jeg også smagte denne Barbera d’Alba Ruvei, blot i en årgang 2012, under en smagning, som blev forestået af Alvise Lunardi, som til daglig er eksportchef hos netop Marchesi di Barolo.

Vinen er som nævnt indledningsvis lavet på 85% Barbera og op til 15% Nebbiolo … og alle druer selvfølgelig fra Alba området. Det vides ikke helt præcist hvor stor andel Nebbiolo, som der er i vinen, men der godt med Nebbiolo i for at øge finessen og elegancen.

Macerationen er forholdsvis kort med omkring 8 dage, hvorefter vinen lagrer på Slovensk eg … hvor lang tid ved jeg ikke præcis, for det oplyser vinhuset ikke ved deres beskrivelse af vinen.

Duftmæssigt er der som sidst godt med bitre kirsebær, ribs, masser af eg, røg, violer, syre og ganske tilbageholdende modenhed. Der er noget landligt, støvet og indelukket syrligt udtryk over vinen, som ikke er helt nem at bide skeer med.

Som sidst er syren også ganske skarp i smagen og dominerer mere end ønskværdigt. Der er også godt med eg, som presser sig ud i smagen sammen med frisk og syrlig ribsfrugt. Jeg var ikke så begejstret for vinen første gang, men denne gang er det en smule bedre … men også kun en smule.

Forhandles i Vinspecialisten, pris 150 kr.

Vinanmeldelse 3,5/7   
Vinanmeldelser

2012 Massimo Rivetti, Barbera d’Alba Superiore Vigna Serraboella, Piemonte, Italien

2012 Massimo Rivetti, Barbera d’Alba Superiore Vigna Serraboella, Piemonte, ItalienBlindsmagningen af de røde vine startede med 3 x Barbera vine og denne Barbera d’Alba Superiore Vigna Serraboella fra Azienda Agricola Massimo Rivetti var første vin i trioen.

Det piemontiske vinhus Massimo Rivetti er grundlagt i 1860 af Rivetti familien og drives i dag af 6. generation i form af Davide Rivetti. Selve vingården ligger lidt øst for den lille by Neive – faktisk midt på husets topmark Froi, som familien købte i 1947 og som har givet navn til deres enkeltmarks Barbaresco, som jeg tidligere har skrevet om her på bloggen.

Rivetti navnet klinger måske velkendt i vinøse kredse? Det velestimerede vinhus La Spinetta er nemlig også ejet af en Rivetti familie … i dag søskende Carlo, Bruno og Giorgio Rivetti, men om de har nogle familiære forbindelser til Davide Rivetti, er jeg imidlertid ikke sikker på.

De har dog før i tiden – før de startede med at lave deres egne vine – solgt deres druer til negocianter, herunder blandt andet netop kultproducenten La Spinetta.

Azienda Agricola Massimo Rivetti har sammenlagt 25 hektar vinmarker, fordelt på en 12 hektar stor parcel på topmarken Froi i Neive under Barbaresco appellationen, Garassino i Mango samt Serraboella og La Palazzina i Alba.

Denne  Barbera d’Alba Superiore Vigna Serraboella vin laves kun i de allerbedste år og udelukkende med de bedste druer fra marken Serraboella. Vinstokkene er omkring 75 år gamle og giver et meget lavt udbytte.

Al høst og sortering foregår med hånden i små 20 kilos spande for at bevare druerne bedst muligt. I kælderen starter gæringen spontant med de i kælderen forekommende gærstammer. Processen foregår i temperaturstyrede ståltanke med hyppig overpumpning for at udvinde farve og polyphenolforbindelser.

Vinen lagres efterfølgende i 20 måneder på små franske barriques, hvor en tredjedel er nye. I forbindelse med hele processen forsøger man at holde vinen så naturlig som muligt ved kun at bruge et absolut minimum af sulfitter.

Vinen aftappes ufiltreret for at bevare så mange karakteregenskaber som muligt og for at opnå større fylde og styrke. Efter aftapning på flaske lagrer vinen yderligere 6-8 måneder inden frigivelse til salg.

Næsen er lidt funky … affaldsspande, syre, violer, syrlig mødding, kirsebær, brombær, læder, tobak, kaffe, sødme, lakridspoletter og mentol. Syren indikerer klart, at det er italiensk vin.

Det gælder skam også smagsmæssigt, hvor vinen præges af en herlig syre, men samtidig er både blød og cremet. Der er godt med tanniner, som dog er afbøjet en smule … der er godt med krop og ud fra smagen er der måske også lidt alder på vinen. Samlet fremstår vinen dog ganske elegant … med fint syreniveau i behold.

Forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske koster 179,95 kr., mens prisen er 159,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7 
Vinanmeldelser

2016 Caruso & Minini, Cusora Chardonnay, Sicilien, Italien

2016 Caruso & Minini, Cusora Chardonnay, Sicilien, ItalienNæste vin – og aftenens sidste hvidvin – blev et gensyn … nemlig den lille charmerende Cusora Chardonnay fra vinhuset Caruso e Minini.

Sidst jeg smagte vinen var det årgang 2014, men her altså et par år nyere.

Vingården hedder reelt Terre di Giumara og er grundlagt i slutning af 1800-tallet af Antonino Caruso. Gården drives i dag af 3. generation i form af Stefano Caruso sammen med brødrene Francesco, Roberto samt Stefanos datter Giovanna Caruso.

Samlet har familien omkring 120 hektar vinmarker, som ligger i et område mellem Salemi og Marsala. Der dyrkes de grønne druesorter Inzolia, Catarratto, Grecanico, Grillo, Chardonnay, Moscato Bianco, Zibibbo og Viogner samt de røde Nero d’Avola, Perricone, Syrah, Merlot og Cabernet Sauvignon.

Det er jo et område, som vinmæssigt mest er kendt for den søde Marsala dessertvin, som laves på druerne Grillo, Inzolia og Catarratto. Det er en hedvin, lidt i stil med portvin og jeg har udelukkende brugt Marsala i madlavning. Vinen har dog en lang og spændende historie, men den skal jeg ikke trætte jer med i dag.

For på Terre di Giumara er det de almindelige vine, som dominerer, selvom huset selvfølgelig laver en enkelt Marsala. Huset laver nemlig vine i 7 forskellige serier, nemlig serierne Selezioni, Naturalmente Bio, I Sicani, Cusora, Terre di Giumara, Tasari og Inoltre.

Og vinproduktionen sker i samarbejde med Minini familien, som jeg tidligere er stødt på her på bloggen. De ejer nemlig vinhuset Cantine Minini a.k.a. Cantine Francesco Minini, som ligger i Verolanuova i Lombardiet. Det drives ligeledes af en 3. generation, nemlig Mario Minini og ejer vingårde rundt over hele Italien.

Da jeg smagte en vin fra Cantine Minini var det deres Poggio delle Faine fra deres vingård i Toscana. Udover vinene fra Minini Casa Vinicola, så laver de også vine under navnene Indomito, Tank, Casa al Pruno, Destieri, Corte dei Mori samt Terre Avare. Det er vine fra både Toscana, Veneto, Abruzzo, Campanien, Puglia og Sicilien.

Både vinene Tank og Corte dei Mori fra Cantine Minini laves af druer fra området ved Marsala, og det er formentlig derfor, at familien Caruso har indgået et samarbejde med Mario Minini.

Måske leverer Caruso druerne til Marios vine, måske havde Caruso brug for teknisk knowhow eller eurotunge investeringer … eller måske deler de blot samme passion og ønsker at lave bedst mulige vine. Samarbejdet mellem Stefano Caruso og Mario Minini startede i 2004.

Her har vi et resultat af dette samarbejde, nemlig en af de to vine fra Cusora serien. Den røde er en ren Cabernet Sauvignon og denne hvide er ren Chardonnay.

Den er lavet med processen cryomaceration, hvilket betyder, at der inden gæringen laves en hurtig nedkøling af de afstilkede og udblødte druer i 4-12 timer ved omkring 4 grader. Og først derefter starter fermenteringen, som ved denne vin sker ved 16-18 grader i omkring 20 dage.

Denne nedkøling inden gæringen kan ske på forskellige måder, men er med til at øge vandindholdet, reducere gærstofferne og skulle bl.a. sikre blødere, fyldigere samt mere søde vine.

Modstanderne af cryomaceration mener, at processen gør vinene mere ens, kedelige og at man mister enhver genkendelse af terroir i vinen. På grund af cryomacerationen er denne Cusora Chardonnay da heller ikke lagret på egefade, men alene 3 måneder på ståltank og 2 måneder på flaske inden frigivelse.

Næsen har godt med fedme, nærmest olieret og omfavnende i frugten. Der er godt med eksotiske frugter, fersken, abrikos og ananas, derudover lidt jern, blomster, hav samt saltvand.

Der er en vis klarhed over frugten i smagen, som desværre dog ikke hænger i særlig lang tid. Det er blidt, blødt og saftigt, men også lidt tyndt i smagen og ganske easygoing. Der er pærer, blomster, jern, bitterhed og et touch af noget krydret.

Forhandles af Glud Vin, hvor prisen er 119 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7  
Vinanmeldelser

2006 Moët & Chandon, Cuvée Dom Pérignon, Champagne, Frankrig

2006 Moët & Chandon, Cuvée Dom Pérignon, Champagne, FrankrigKa’ man ikk’ blive træt af at drikke Dom Pérignon og er det ikke alt for dyrt? Svaret må være nej og jo, for man bliver sgu aldrig træt af at drikke champagne, men en Cuvée Dom Pérignon fra Moët & Chandon er klart totalt overpriced.

Jeg har jo skrevet om denne ikoniske drik tidligere og hele historien bag Dom Pérignon, så det skal jeg nok undlade denne gang. Jeg kan i stedet henvise til tidligere blogindlæg. Det er dog en ganske lang og spændende historie, så det er bestemt værd at læse om. Det kan du fx gøre ved mit blogindlæg om Dom Pérignon 2002.

Dom Pérignon er jo en årgangschampagne … og en sådan én skal lagre tre år på flaske, for at den må kaldes sådan, men Dom Pérignon lagrer meget længere, typisk 9 eller 10 år. Den lange lagring er med til at udvikle smagen og gøre den mere kompleks.

Den længere lagring af champagnen er naturligvis også noget af det, man betaler for og samtidig får man en flaske med stort lagringspotentiale.

Og det er en dyr flaske … og den appellerer da også til kunder, som gerne vil vise, hvor mange penge og hvor godt et liv de har. Og det gør den godt med sin mørkegrønne ikoniske flaske og den kongekroneformede etiket. Meget genkendelig og dermed let at spotte, så folk ved, at man er i stand til at bøde nogle penge for vinen.

En Dom Pérignon får sin stil fra stort set lige dele Pinot Noir og Chardonnay, idet Richard Geoffroy er nået frem til, at denne ligelige fordeling skaber den bedste balance mellem på den ene siden fylden og saftigheden fra de blå druer og på den anden side friskheden og letheden fra de grønne druer.

Næsen i denne 2006’er er langt mere citrusdrevet end de øvrige årgange, som jeg har smagt af Dom Pérignon. Derudover er der toast, fersken, kvæde, lidt hækplanter og pærer … alt sammen meget let, blidt og delikat.

Smagsmæssigt en blid bitterhed og champagnen er meget blød i syren, måske endda lidt svag i koderne. Boblerne er – som altid med Dom Pérignon – utrolige blide og samlet gør det champagnen meget blød, blid og cremt. Det smager ikk’ så dyrt, som det er, men det er sgu ganske eksklusivt. Hmmmmm.

Forhandles mange steder og vejledende pris er 1.249 kroner. Den kan dog findes til lige under 1.000 kr. hos fx dkWineImport eller SuperVin.

Vinanmeldelse 5,5/7 
Byggesjakket

Byggemøde 24. marts 2018 … i det italienske skær

Der findes 3 arter af falken i Danmark … Tårnfalken, Lærkefalken og Vandrefalken, men derudover findes der – hvad de færreste ved – også den storsnakkende, stordrikkende og ganske sjældne Byggefalk.

Den har stor appetit på livet, er en ørn til vin og mad … og så var den med sit skarpe næb og smalle vinger lørdag den 24. marts også vært ved byggesjakkets seneste komsammen … det ikoniske, legendariske byggemøde.

Byggemødet – som netop var henlagt til Falkens rede – startede med et glas af den lige så ikoniske Dom Pérignon, mens Falken aka sjakbasen fortalte lidt om aftenens jagtbytte … en menu med både lidt sundt til forret, ægte vildt til hovedret og ost til dessert.

Derudover havde han besluttet, at vores blindsmagning denne aften skulle ske på samme måde, som sidst vi besøgte rovfuglens hjem, nemlig ved at alle vinene først blev afsløret, når vi var igennem dem alle. Denne aften var det beskedne 13 vine … altså udover Dom’en, som vi ikke skulle gætte. Og som I kan se på billedet ovenover, er det en alvorlig sag og ikke sådan at spøge med.

Og som en høg ville Falken derfor overvåge, at vi løbende skrev vores svar i et skema, som han havde lavet til lejligheden. Og ikke noget med at ændre og overstrege svar, når vi først havde drukket en vin. Og som loyale stormtroopers fulgte vi selvfølgelig hans anvisninger uden at blive næbet.

Menuen så derfor sådan her ud:

  • Caesar salad
  • Vildtragout
  • Ost- og pølsebord

Vi bringer som vanligt et par fotos af maden

Caesar salad

Jeg elsker sgu ceasar salad … vel en af mine yndlingssalater, så helt fint at starte med den, her med lidt kyllingstykker i. Hvis man tager den helt officielle opskrift, så er den vistnok uden kød, men jeg synes, at det er fint med lidt kød i salaten.

Vildtragout

Braiseret kød er altid godt og braiseret vildt gør det sgu ikke ringere, så en dejlig lille hovedret. Jeg nøjedes med at tage én portion for at sikre den kuren … bare sådanne nogenlunde.

Ost- og pølsebord

Pølse- og ostebordet fra Aug. Frandsen til 55 kr. pr. person er både billigt og supergodt. Jeg har selv brugt det en del gange i bl.a. Randers Vinlaugh og det er bare godt. De fleste elsker ost og ostebordet byder på et fint udvalg af forskellige oste.

På den vinmæssige front havde Falken udvalgt 13 vine, og måske endda med et tema, som vi dog – måske lidt undtagen Coco – fangede efter 5-6 vine … nemlig Italien.

Her et overblik over vinene:

Flere af vinene havde jeg smagt før, blot i andre årgange, men som vanligt har jeg linket til beskrivelser og anmeldelser af de mange vine.

Der var mange godbidder, og bl.a. vakte Vinding-Diers’ Il Piccolo stor begejstring, som I kan se på øverste foto, mens jeg selv var specielt begejstret for Barolo’en og selvfølgelig Ruffo … men generelt et ganske flot felt, specielt når man nu elsker italiensk vin.

Undervejs smagte vi faktisk også lidt Malus Danica fra Cold Hand Winery og det smager oss’ bare rigtigt godt.

Efter kampen … indtagelsen af de 13 vine, så fik vi vinene afsløret, og Keeper endte med at tage sejren med 22 point med jeres flittige vinblogger lige i hælene. Coco måtte nøjes med 7 point og ser – som I kan se på billedet nedenunder – også en smule slukøret ud.

Vores lille nullermand aka Wanna-be Lyngvild, Kim Schumachers uægte søn og Tånums svar på Otto Leisner var denne aften en smule afdæmpet efter en operation for diskusprolaps forleden … men det klædte skam den ellers hurtigsnakkende undermurer.

Sammenlagt – som altid – en god aften med rigelig vin. 14 vine er en pæn slat, men jeg forsøgte at skænke lidt mindre i mit glas end normalt, hvilket egentlig var helt fint.

Jeg havde det endda overraskende godt dagen efter, hvor jeg om morgenen endda kunne tage en 7½ kilometer løbetur inden fødselsdagsbrunch i familien.

Men tak til Byggefalken … fuglen der under sit store vingefang stod for endnu et flot byggemøde.

Vinanmeldelser

2014 Feudi Bizantini, Il Rabdomante Montepulciano d’Abruzzo, Abruzzo, Italien

2014 Feudi Bizantini, Il Rabdomante Montepulciano D'Abruzzo, Abruzzo, ItalienFra mine gode venner hos Supervin i det nordiske – og her fornemmes måske et vist savn af mit solgte sommerhus – en stor, tung powervin …  Il Rabdomante Montepulciano d’Abruzzo fra vinhuset Feudi Bizantini.

Det er en vin, som har fået 98 point af Luca Maroni, som Supervin helt passende kalder danskeranmelderen, da han jo elsker bombastiske, solmodne, møde syditalienske vine, som netop en række danskere. Men vi er nu ikke helt sydpå i støvlelandet, men derimod ligger Feudi Bizantini ved den historiske byzantinske by Crecchio i Chieto området i Abruzzo regionen.

Vinhuset Feudi Bizantini er svært at finde oplysninger om og på husets hjemmeside er der heller ikke megen hjælp. Men lidt researche viser, at manden bag Feudi Bizantini er Luigi Ulisse, som sammen med broderen Antonio driver vinhuset Tenute Ulisse på samme adresse.

Tenute Ulisse er en del af en ældre vingård, som er grundlagt omkring år 1900 af Antonio Antonucc, men i dag altså drives af børnebørnene og brødrene Luigi og Antonio Ulisse. De har samlet 65 hektar vinmarker spredt mellem byerne Crecchio, Guliano Testino, Lanciano og Ortona.

Der dyrker de tæt på Adriaterhavets kyst primært de traditionelle druesorter Montepulciano d’Abruzzo og Trebbiano d’Abruzzo, men også lokale hvide druesorter såsom Pecorino, Passerina, Cococciola, Montonico samt mere internationale sorter som Chardonnay, Cabernet Sauvignon og  Merlot.

Og ud af den gamle vingård er der altså opstået 2 vinhuse, nemlig Tenute Ulisse og så projektet Feudi Bizantini, hvor Luigi Ulisse laver vine sammen med en række partnere, bl.a. vinmageren og vinproducenten Marco Flacco, der til dagligt også hjælper Ulisse brødrene på Tenute Ulisse.

Og topvinen i projektet Feudi Bizantini er denne Il Rabdomante Montepulciano d’Abruzzo … deres ultimative flagskib. Den er lavet på 100% Montepulciano og kommer fra marker ved både Lanciano og Giuliano Teatino.

Efter afstilkning af drueklaser vinificeres vinen i rustfrie ståltanke med maceration i 15-20 dage, let presning og fermentering ved 24-26 grader. Efter endt fermentering lagrer vinen 9-12 måneder på en kombination af franske og amerikanske fade. Og så kommer vinen i en stor og monstertung flaske … hård kost for jeres stakkels vinbloggers spinke arme.

Og der er sgu også solrig, mørk væske i flasken … og det skal næsten vrides ud, fed og cremet. Der er godt med eg, solbær, brombær og næsten tørret eller kandiseret frugt i den sorte ende af farveskalaen. Lakrids, mælkechokolade, te-breve, sort og sød tobak, tør jord, vanilje samt intens balsamico i et samlet snus. Voldsomt … det bulder og larmer i næsen.

Det er sød, kraftfuldt og intenst … absolut bulder med marmelade ovenpå. Det brænder sgu næsten, men jeg synes nu ikke, at sødmen helt får overtaget, for den mørke frugt, træet og den store blødhed gør indtagelsen ganske behagelig i cremet bulderness. Det hele slutter med ganske lidt peber og lidt urter.

Er du til kraftige vine, så er dette vinen for dig  … jeg har i hvert fald en række venner, som virkelig vil elske denne flaske.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 219,95 kr., mens prisen er 179,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7 

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger