2016 Weingut Jülg, Crémant Brut, Pfalz, Tyskland

2016 Weingut Jülg, Crémant Brut, Pfalz, TysklandPå der Hauptstraße i byen Schweigen-Rechtenbach i det allersydligste Pfalz ved grænsen til Alsace i Frankrig finder vi Weingut Jülg … og derfra kommer denne smukke flaske Crémant Brut.

Vingården er grundlagt i 1961 af Oskar Jülg og frue … frau Erika. Familien havde gennem generationer været vinavlere med base i Schweigen-Rectenbach, men Oskar synes ikke om kvaliteten i vinene fra regionen og ville af med sødmen, som prægede både de tyske og de alsaciske vine.

Han ville selv producere knastørre vine og plantede derfor vine vinstokke med både Chardonnay og andre kloner fra Bourgogne, som Oskar havde fået et godt øje til.  På det tidspunkt måtte man ikke dyrke Chardonnay og derudover indførte Oskar også ny eg, hvilket af mange også blev anset som en stor fejl.

Vinstokkene plantede han på sine marker, der strækker sig fra vingården i Schweigen-Rechtenbach og et par kilometer ind over grænsen til Wissembourg i Alsace.

Dilemmaet med at have vinmarker på begge sider af grænsen var opstået i kølvandet på 2. verdenskrig, hvor grænserne blev trukket mellem de to lande.

Denne grænsesætning betød, at en del vinbønder fik deres markbesiddelser delt i to … en fransk del og en tysk del. Det gav en række udfordringer for vinbønderne, der skulle have pas med for at komme til vinmarkerne på den anden side af grænsen og leve under forskellige vinlovgivninger i de to lande.

I dag er det 3. generation i form af Johannes Jülg der står i spidsen for driften af vingården, hvilket sker i samarbejde med hans fader Werner Jülg.

Johannes er uddannet vinmager og har inden overtagelsen af familieforetagendet arbejdet for imponerende huse som Jean Stodden i Ahr, Keller i Rheinhessen. Clemens Busch ved Mosel og Domaine des Lambrays i Bourgogne.

Han har således gået i en god skole og i en artikel fra Decanter i 2017 kategoriserer MW Anne Krebiehl den gode Johannes Jülg som en af de 20 bedste producenter af Spätburgunder i Tyskland.

Weingut Jülg har samlet 18 hektar vinmarker, hvor lidt over 40% ligger på den franske side af grænsen. Det bekymrer dog ikke Johannes det mindste, for som han siger, så er det lige meget om vinstokke vokser i Frankrig eller i Tyskland … vin har ingen grænser. Vi er 50% franske, 50% tyske, men 100% Jülg.

Udover driften af vingården, som driver familien også en weinstube. Den står gamle frau Erika Jülg fortsat i spidsen for.

Nå, men i glasset i DSB IC3 toget på vej til Aarhus har vi altså denne Crémant Brut. Den er lavet på druerne Chardonnay og Weißburgunder med lige del druer fra både den franske og tyske side af grænsen.

Det er en Crémant, som er lavet på den traditionelle champagnemetode med 2. gæringen på flaske, men inden da er den er vinificeret på egefade og har derefter tilbragt 12 måneder sammen med gæren i flasken. Efter degorciering har vinen hvilet yderligere 10 måneder i firmaets kælder.

Duftmæssigt er her hyld, pærer, æbler og lidt eksotiske frugter som fersken og abrikos … og med andre ord; masser af frugt. Derudover fanger jeg måske lidt honning samt blomster og svag lime.

I munden er boblerne meget blide og forsvinder hurtigere end forventet. Det minder derfor meget om en hvidvin, og den er da også både blød, blid, cremet og easygoing. Der er lidt mineraler og salte i eftersmagen, men meget lækker vin med masser af frugt samt en lille sødme. Alle vil elske den.

Forhandles af Propperiet, hvor en flaske koster 219 kr., men ved køb af 3 flasker sparer du 23%, dvs. en pris på 168,63 kr. pr. flaske.

Vinanmeldelse 4,5/7  

Vinaften 28. april 2018 … 10 års jubilæumstur med fruer

En vinaften uden Paul er nærmest som at køre en Formel 1 bil på 3 hjul … den kører ikke helt optimalt, vinder ingen mesterskaber og må humpe i pit. Så da vi vingutter ville fejre 10-året for vores første vinaften, men desværre fik afbud fra en syg Paul, så var 4-kløveret ikke intakt og manglede sgu et vigtigt hjul.

Vi havde endda for at fejre det lille, men særlige jubilæum inviteret vore fruer med. Det skulle samtidig ikke blot holdes hjemme hos én af os, men vi skulle skam til Aarhus og besøge både S’vinbar samt Restaurant Olive … sidstnævnte hvor man selv måtte medbringe vin, således vi selvfølgelig fortsat kunne dyste i blindsmagning.

Det var derfor nærmest en anskudt 3-hjulet Messerschmitt kabinescooter eller måske endda en BMW 300 Isetta, som på 3-hjul og begrænsede hestekræfter måtte tage kursen mod smilets by uden Pauls sædvanlige muntre indfald, mens vi vinmæssigt selvfølgelig havde forberedt os.

Det betød, at vi allerede i toget kunne nyde lidt bobler, som jeg havde taget med i form af en spændende flaske tysk 2016 Crémant Brut – Deutscher Sekt – fra Weingut Jülg i Pfalz. Jeg havde endda forberedt mig godt og medbragt små papkrus.

De blev dog overtruffet af Jan, som velforberedt havde medbragt 6 store vinglas i sin taske. Bingo. Togkontrolløren løftede da også lige øjenbrynet, da han passede og sagde; at man hygger nok. Den påstand – eller var det et spørgsmål – kunne vi ikke modsige ham. Vi var i gang og i horisonten ventede vinbarer og blindsmagning.

Første stop … S’vinbar

S’vinbar var første stop på aftenen. Vi havde reserveret bord, så det var bare at sætte os og finde ud af, hvad vi kunne tænke os. Sabina var ikke på job til at vejlede os, så da der var stemning for lidt mer’ boblevand, så valgte Jan en totalt lækker Grand Cru Reserve Blanc de Blancs Brut champagne var champagnehuset De Sousa.

Det var et godt valg … og til lidt oliven og flæskesvær valgte Steffen og jeg derefter en østrigsk Riesling fra Weingut Bernhard Ott, så samlet så vinene på S’vinbar ud som følgende:

Som vanligt er der linket til smagsnoter og anmeldelser.

Restaurant Olive … med blindsmagning i mørket

Vi hastede efter det sidste Riesling videre, således vi kunne ramme aftenens primære destination til den aftalte tid … Restaurant Olive i Kaløgade, hvor Jan havde reserveret bord.

Restaurant Olive er et hyggeligt sted, hvor maden er franske kvalitetsretter med et tunesisk eller dansk islæt og til meget fornuftige penge. Menukortet skifter en gang imellem, og vi sprang på 4 retter, som samlet koster 350 kr. på fredage og lørdage.

Jeg valgte disse 4 retter:

  • Musling cremesuppe med perlebyg, urter & ramsløgsolie
  • Tatar med chilimayo, konfiteret æggeblomme, chips, friteret kapers, rødbede & peberrod
  • Sennep- & rødvinsmarineret kylling med gnocchi, variation af kål, spinat, snittebønder, cashewnødder & grillet citronmayo
  • 3 x ost & 3 x tilbehør med knækbrød

Generelt blev jeg overrasket over fin kvalitet af maden … bevares med små skønhedsfejl, men samtidig en helt fantastisk, god og hyggelig betjening.

Lad os lige kort kigge på maden inkl. mine korte kommentarer til de forskellige retter.

Musling cremesuppe med perlebyg, urter & ramsløgsolie


Overraskende lækker og fint med perlebyg og ramsløgsolien til at give lidt modspil til muslingesuppen. Og så er det samtidig en pæn stor portion, som lige ligger en god bund. 

Tatar med chilimayo, konfiteret æggeblomme, chips, friteret kapers, rødbede & peberrod

Tatar er kongespise, og denne var helt fin. Den tilhørende chilimayo klart til den stærke side, men ellers igen Thumbs Up.

Sennep- & rødvinsmarineret kylling med gnocchi, variation af kål, spinat, snittebønder, cashewnødder & grillet citronmayo

Igen en ordentlig portion og et langt navn for retten. Det smagte godt, men der var for meget, så jeg kunne ikk’ spise op. Det virkede som om, at gnocchierne var forkogte og så varmet i ovnen, for de var faktisk lidt hårde og seje.

3 x ost & 3 x tilbehør med knækbrød


På dette tidspunkt kunne jeg ikke rokke med ørerne, men fik dog klemt en smule ost ned. Det trækker klart op med lidt syltede, grønne tomater og pærekompot.

Det samlede billede af Restaurant Olive er absolut godt, så den kan jeg fint anbefale. Der er måske en kende mørkt i restauranten, men det er nok en smagssag. Nu skulle vi selvfølgelig alligevel smage vinene blindt … så det blev blindt og mørkt.

Jan og jeg havde hver 1 x hvid og 1 x rød med, mens Steffen havde 2 x rød med. Det havde vi aftalt, således vi ikke alene skulle drikke rødvine hele aftenen, da vi jo – betænksomme som vi er – ved, at de fleste af vore fruer mest er til hvidvine.

Det betød dette felt af vine på Olive til blindsmagningen:

Her har jeg selvfølgelig også linket til mine smagsnoter og anmeldelser.

Blindsmagningen startede godt for mig, da jeg gættede den hvide bourgogne, som Jan havde med, men så gik det ellers ned af bakke, så vores indbyrdes dyst endte med en sejr til Jan, mens Steffen tog andenpladsen og jeg endte sjok.

Det blev en hyggeligt aften med god mad, godt selskab og igen masser af vin. Det var hyggeligt at ha’ fruerne med, selvom vi også må indrømme, at de ikke interesserer sig så meget for vinene og slet ikke kunne følge med deres charmerende mænd … hverken i tempo eller mængdeindtagelse.

Vi fik dog slet ikke tømt de 6 flasker medbragte vine, så vi satte sgu prop i de flasker, som ikke var tømte. Så var der jo lidt saft til hjemturen i toget.

Imidlertid var vi på det tidspunkt måske en anelse flade, så det blev ikke til mere vin den aften. Men … vi tager revanche og så er bilen forhåbentlig repareret, så vi kan få det sidste hjul med … hjulbenet eller ej.

2015 Peggy & Jean Pascal Buronfosse, Pinot Les Soupois, Jura, Frankrig

2015 Peggy & Jean Pascal Buronfosse, Pinot Les Soupois, Jura, FrankriJeg havde lyst til mer’ vin på Substans … helst noget let og rødt, så jeg bestilte en flaske Pinot Les Soupois fra vinhuset Peggy & Jean Pascal Buronfosse.

Domaine Buronfosse ligger ved foden af Jura bjergene ved den lille by Rotalier, syd for Lons-le-Saulnier. Det stod egentlig ikke skrevet i kortene, at Peggy og Jean Pascal Buronfosse skulle blive vinbønder i Jura … eller vinbønder i det hele taget. Jean-Pascal kommer fra Lyon og Peggy fra Saint-Etienne og de studerede begge landbrug, men på forskellige skoler og ikke vinbrug.

Peggy tog sin uddannelse indenfor heste- og mælkekøer på Lycée Agricole de la Baie du Mont-Saint-Michel, mens Jean-Pascal uddannede sig til landbrugstekniker/-mekaniker i Cibeins.

I en alder af 20 år mødtes de to imidlertid, men kom til at arbejde forskellige steder. Jean-Pascal arbejdede på et tidspunkt i et træningscenter i Jura og derefter som landbrugstekniker, men Peggy fik arbejde i den sydlige del af Frankrig.

I 1995 lejede Jean-Pascal et lille hus i Rotalier, da han havde fået arbejde som underviser på landbrugsskolen i Lons-le-Saulnier. Hurtigt flyttede Peggy også ind i huset, men det var imidlertid svært for hende at finde arbejde, så hun endte med at arbejde i vinmarkerne på Domaine Claude Joly i to sæsoner i træk.

De besluttede sig for at blive i Rotalier og købte en gammel vingård, hvor der dog ikke var lavet vin siden 1947. Peggy var rastløs og besluttede derfor, at hun ville starte med at lave vin, men det var svært at finde nogle marker, som hun kunne leje … de lokale troede simpelthen ikke på, at en kvindelig tilflytter kunne få noget godt ud af det, specielt da hun heller ingen erfaring havde.

Imidlertid vendte lykken, da Peggy mødte den 80-år gamle vinbonde Raymond Pageault. Han lod hende leje en 0,4 hektar stor mark, og hurtigt fandt Peggy yderligere 0,3 hektar.

Den første årgang blev 2001 … men for en sikkerheds skylde, så tog Peggy også vinuddannelse i Beaune det efterfølgende år, og så begyndte hun ellers for alvor vinproduktionen med lidt råd engang imellem fra naboen Jean-François Ganevat og formentlig også Julien Labet, som de også er venner med.

Starten var svær … men efterhånden begyndte Peggy at finde private kunder via vinshows, vinklubber og medierne fik også øje på den lille producent. I dag findes parrets vine på nogle af de mest trendy restauranter i New York, hvilket Peggy findes er totalt underligt.

Da Peggy og Jean-Pascal fik deres 3. barn i 2013 måtte Jean-Pascal opgive sit faste arbejde og arbejder nu fuldtid på vingården, som i dag samlet har 4,5 hektar vinmarker, hvor de dyrker sorterne Chardonnay, Savagnin, Poulsard, Pinot Noir og Trousseau. Alt dyrkes fuldstændig økologisk.

Her har vi en frisk og ung Pinot Noir, som de kalder Pinot Les Soupois, dadruerne kommer fra marken Les Soupois. Druerne høstes manuelt i store kurve og i kælderen udblødes de hele klaser og gæret på rustfrie ståltanke.

Gæringen starter uden tilsætning af gær. Herefter opbevares vinen i store gamle tonneaux fade på 500 liter, men ikke særlig lang tid. Flaskes uden klarering eller filtrering.

Som en tidligere årgang 2014 er vinen herlig lys og grumset i glasset, Næsen er boblende biomødding, lidt nytårskrudt, syrlig, lethed, blomstereng, egenoter, hindbær, ribs, rabarber og bolsjesødme.

Smagsmæssigt meget let, blid og vinen har slet ikke samme vilde syrlighed, som 2014’eren. Det er fortsat meget frisk, let med bolsjer, hindbær, jordbær og ganske let med nogle krydderier og peber, men syren er ganske blød og vinen næsten easygoing. Frugten er rund, vinen let og fin … og jeg blev tilpas.

Kostede 680 kr. på Restaurant Substans, men Krone Vin er dansk importør.

Vinanmeldelse 5/7 

2014 Dominique Andiran, Soyeux, Gascogne, Frankrig

2014 Dominique Andiran, Soyeux, Gascogne, FrankrigTil de små desserter på Restaurant Substans fik vi serveret en sød vin på 100% Gros Manseng … vinen Soyeux fra Dominique Andiran.

Dominique Andirans vinhus hedder egentlig Domaine Haut Campagnau og ligger i den lille by Montréal i den sydvestligste del af Frankrig i Côtes de Gascogne er et af de mere ukendte vinområder.

Dominique Andiran var egentlig skiinstruktør og underviste også lidt i sejlads, men han blev fascineret af vinproduktion, da hans onkel i 1998 bad om hjælp til høsten på hans lille vingård i Montréal … den nordlige del af Gers.

Hans onkel lavede alene en lille smule vin og solgte ellers druerne til en større lokal producent tæt på vingården. Vinmarkerne sprøjtede de med pesticider, men det medførte, at blev syg og endte på hospitalet.

Dér besluttede han, at hvis han skulle overtage driften på Domaine Haut Campagnau, så skulle produktionen omlægges til økologisk drift. Så i 2000 skiftede han til økologisk drift og startede samtidig med at lave egne vine i stedet for at sælge druerne.

Dominique Andiran har samlet 18-19 hektar vinmarker omkring landsbyen Montreal-du-Gers, nogle marker er ejet og nogle er lejet, hvilket er helt normalt i områder. Han har parceller med druesorter som Chardonnay, Colombard, Petit Manseng, Gros Manseng, Muscadelle, Ugni Blanc, Sauvignon Gris, Merlot, Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc og Tannat.

Dominique Andirans vinmarker ligger midt i blandt nogle af de største vingårde i Frankrig. Kun yderst sjældent bliver områdets marker dyrket økologisk, så når Dominique desuden laver naturvin, så er ret enestående..

Dominique er autodidakt … så han laver vine efter eget hjerte samt en ekstremt naturlig og personlig stil. En blanding af saftig og imødekommende røde, syreholdig hvid Colombard og vilde oxidative og søde vine på Gros Manseng. Dominiques vine er økologisk certificerede og minimalt svovlede.

Her er det så hans dessertvin Soyeux, som er lavet på 100% Gros Manseng, som også anvendes i nærliggende Jurançon til at lave søde vine. Gros Manseng er en hvid drue, som hovedsagelig dyrkes i den sydvestlige del af Frankrig. Ved omhyggelig behandling i vineriet kan den give blomsteragtige vine med krydret smag, og anvendes også til søde vine.

Dominique kalder vinen Soyeux efter inspiration fra den franske litteratur, hvor ordet Soyeux er anvendt om noget, som er silkeagtig.

Vinen er lavet med en blanding af druer, som kun lige er modnet og fuldt modne druer med koncentreret sukker, Der er ved vinifikation selvfølgelig alene anvendt druernes naturlige gær, men vinen er filtreret let, idet der ellers vil være risiko for en eftergæring i flaske, fordi den naturlige gær i uudviklede druer er så stærk.

Og det er også lidt en speciel vin … men med masser af karakter. Næsen er nærmest oxyderede nedfaldsæbler med masser af sødme og intensitet og godt med fedme. Der er svage noter af appelsinskal, lidt abrikos og blomster.

Smagen er fed, cremet, sød og blød. Det er sgu næsten som kryokoncenterede æbler, så det er en intens og lidt vild sag, som faktisk er meget spændende og lidt anderledes.

Niche Vine forhandler Dominique Andiran, men denne vin har jeg ikke fundet i sortimentet. I hjemlandet koster den 13,90€ … eller omkring 104 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2016 Domaine La Roche Buissiére, Petit Jo, Rhône, Frankrig

2016 Domaine La Roche Buissiére, Petit Jo, Rhône, FrankrigAftenens første – og eneste – rødvin i vinmenuen på Restaurant Substans blev en rhônevin, nemlig vinen Petit Jo fra Domaine La Roche Buissiére.

Vinhuset ligger i den lille landsby Faucon i det sydlige Côtes-du-Rhône, klemt inde mellem Provence og Alperne.

Vingården har været ejet af Joly familien siden begyndelsen af 1970’erne. Det blev grundlagt af Pierre Joly, som i 1960’erme boede i Paris, men efter oprøret i 1968 længtes efter et roligere liv og vendte tilbage til sin hjemegn, hvor han startede med at plante nogle vinstokke, frugt- og oliventræer.

Han startede også en produktion af honning … inspireret af hans far, der også havde været biavler, men det blev nu vinproduktionen, som langsomt blev mere og mere dominerende på vingården.

Allerede tidligt startede Pierre Joly med at omlægge til økologisk produktion … ja faktisk allerede i midten af 1970’erne og allerede i 1980 blev certificeret økologisk, selvom størstedelen af druerne dengang faktisk blev solgt til det lokale kooperativ.

Sammen med sønnen Antoine ændrede de imidlertid dette i 1999, hvor de begyndte at sælge deres vine under eget navn. I dag er det Antoine Joly og hans kone Laurence, som er driver stedet. Det er i øvrigt Antoine, som I kan se i midten af billedet ovenover.

Domaine La Roche Buissiére har i dag 17 hektar vinmarker indenfor Pays des Coteaux des Baronnies og Côtes-du-Rhône. Det er med områdets kendte druer som Grenache og Syrah, men også en lille del Cinsault, Mourvèdre og Merlot.

Husets marker har kalkholdig ler med silt, mergel og sand. Antoine høster normalt et sted mellem 25-35 hektoliter pr. hektar og hans årlige produktion ligger på omkring 60 000 flasker.

Denne Petit Jo er lavet på druer fra Vaucluse, 75% Grenache og 25% Syrah fra 20-25 år gamle stokke og vinificeret i store cementtanke. Vinen er flasket ufiltreret og med tilsætning af meget lidt svovl.

Dejlig kølig næse med både kraft, mejeri, fersk kød, våde fade samt animalske og landlige noter. Frugten er nærmest tørrede bær, sorte kirsebær, solbær, blåbær tilsat lidt blomster og krydderier. Dufter virkelig godt.

Smagsmæssigt er det solrig Rhône, masser af mørk, tørret frugt, sødme, peber og grafit. Den leverer kvalitet med en lille nerve, og det ka’ jeg sgu meget godt lide.

Forhandles af OSL Vin, men jeg kan ikke se en pris. I hjemlandet koster vinen 10€ … svarende til 75 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2016 Domaine Rietsch, Murmure Muscat Ottonel, Alsace, Frankrig

2016 Domaine Rietsch, Murmure Muscat Ottonel, Alsace, FrankrigDenne Murmure Muscat Ottonel fra Domaine Rietsch i Alace er sgu en vild vin … en aromatisk og parfumeret økofætter lavet på Muscat druer.

Domaine Rietsch ligger i Mittelbergheim i Alsace og er grundlagt i starten af 1970’erne af Pierre og Doris Rietsch. Familien Rietsch har dog været beskæftiget indenfor vinproduktion siden det 17. århundrede som henholdsvis vinavlere og bødkere, inden de besluttede selv at producere og sælge vine.

I dag er det sønnen Jean-Pierre Rietsch og hans kone Sophie, som driver vindgården med hjælp fra Pierre-Etienne Grieshaber. Selvom far Pierre reelt er gået på pension, så hjælper han dog fortsat med små opgaver på vingården.

Domainet har parceller på markerne Stein, Brandluft og Heiligenstein samt Grand Cru markerne Zotzenberg og Wiebelsberg, der alle dyrkes med stor indsigt og omtanke. Siden 2008 har gården været drevet fuldstændig økologisk.

Rietscht familien laver en bred portefølje af vine, hvor deres serie af Vins Classique sigter mod en klassisk Alsace profil og deres serie af Vins Naturel er mere eksperimenterende og i de fleste tilfælde helt uden tilsat svovl.

Denne Murmure Muscat Ottonel kommer fra Vin Naturel serien, og er lavet med druer fra 2 parceller med ler- og kalkholdig jord på både Stein og Grand Cru Zotzenberg. Det har de gavmildt høstet 71 hektoliter pr. hektar.

Det er 100% Muscat druer, som er fermenteret alene med druernes naturlige gær, dog efter en uges udblødning inden presning og gæring på rustfrie ståltanke. Der lagrer vinen efterfølgende 6 måneder sur lie inden den let filtreret tappes uden den mindste tilsætning af sulfitter aka svovl.

Det dufter af hyld, masser af hyld, fersken … meget aromatisk med lidt salt, sødme, bomuld lige ud fra en vaskemaskine, karamel, mentol, strandtur og solcreme. Men en venlig og rund næse.

Smagen er også nærmest parfumeret, saftig med en smule bitterhed, men ellers sådan lidt tilbagelænet og flad i smagen.

Forhandles herhjemme af Lieu-Dit, som primært sælger til restauranter, så jeg har ingen pris på vinen.

Vinanmeldelse 4/7 

2016 Weingut Bernhard Ott, Grüner Veltliner Fass 4, Wagram, Østrig

2016 Weingut Bernhard Ott, Grüner Veltliner Fass 4, Wagram, ØstrigFørste vin på Restaurant Substans var denne Grüner Veltliner Fass 4, som vel kan betegnes som den vigtigste vin hos Weingut Bernhard Ott.

Bernhard Ott holder til i den lille by Feuersbrunn i Wagram, tidligere kendt som Donauland i Niederösterreich.

Og Bernhard er 4. generation af Ott familien på vingården, som er etableret i 1889. Bernhard overtog selv driften fra sin fader tilbage i 1995 og har siden udvidet vingården med opkøb af yderligere marker.

I dag ejer Ott samlet 45 hektar vinmarker, som dyrkes både økologisk og biodynamisk certificeres af foreningen RESPEKT. Markerne er primært tilplantet med sorten Grüner Veltliner, som familien har helliget sig totalt, selvom Bernhard Ott dog også dyrker en ganske lille mængde af Sauvignon Blanc og Riesling.

Samlet udgør produktionen af vine på Grüner Veltliner et sted mellem 90-95% hos Weingut Bernhard Ott, og denne Grüner Veltliner Fass 4 er nærmest hans signaturvin og klart husets vigtigste vin.

Bernhard Ott kalder selv vinen for ren drikkeglæde og vinen er lavet med druer fra nogle af de yngste vinstokke fra små parceller på den øverste del af Spiegel marken samt druer fra nogle af de gamle stokke på markerne Stein og Rosenberg.

Grüner Veltliner Fass 4 er alene lavet på rustfrie ståltanke og er også lagret på ståltankene i 4 måneder, inden vinen flaskes og frigives til salg.

Næsen er grøn, frisk og næsten sprød … gule æbler, græs, hø, kridt, kalk, estragon, blomster, urter, en livlig nerve samt en smule astronaut is. Det er godt frisk frugt.

I munden er vinen både saftig og frisk, syren er ung og levende, mineralsk og præcis i smagen. Syren er også fint fremme med en smule bitterhed, frugten æbler, mango og grape. Der er lidt citron i eftersmagen.

Forhandles af Atomwine, hvor en flaske koster 149 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

Besøg på Restaurant Substans … afslappet, lidt og godt

Restaurant Substans er en af flere restauranter, som i Aarhus har fået Michelin stjernestatus … ja faktisk har Substans nu haft én af de eftertragtede stjerner 4 år i streg siden tildelingen i 2015.

Restauranten ejes af René og Louise Mammen, som åbnede restauranten tilbage i 2006 i Frederiksgade. De havde tidligere arbejdet på Restaurant Ensemble i København, men var på udkig efter deres eget sted i Aarhus.

De ejer endvidere lillebroderen Restaurant Pondus på Aaboulevarden, og den restaurant har jeg tidligere besøgt og skrevet om her på vinbloggen i blogindlægget Herreaften med Pingus i pap, pakke på Pondus og syrlig, super, skarp S’vinbar.

Pondus er mere ovre i bistromad og mindre serveringer til fornuftige penge. Den kan i øvrigt kraftigt anbefales, hvis du er i Aarhus og skal have lidt godt at spise.

Substans kalder sig selv Michelin restaurant med afslappet gourmet og dyrker netop det afslappede, sæsonprægede gourmetmåltid. Og det passer egentlig meget godt med den oplevelse, som jeg havde, da jeg forleden sammen med en flok venner besøgte Substans.

Vi ankom præcis til klokkesletten og blev i det forholdsvis lille lokale modtaget med store smil og upåtaget venlighed. Allerede fra starten følte vi os meget velkommen. Thumbs Up for det.

Menuen … den knap så store pakke

Vi havde inden vi ankom alle bestilt den mindste af Restaurant Substans’ menuér. Den største hedder hele pakken og omfatter 12 serveringer og en tilhørende vinmenu med 7 forskellige vine.

Vi lod os dog nøjes med 9 retter, hvor vinmenuen så mere beskedent bestod af 4 vine. Det er altså den knap som store pakke, som man dog ikke kan få fredag og lørdag. Men da vi besøgte Substans en torsdag aften, så var det ikke noget problem.

Vi fik bænket os, og så gik serveringerne egentligt bare i gang. I får her lige ganske kort fotos og små, korte beskrivelser af de forskellige serveringer, som vel – meget rammende – kan beskrives som små, men virkelig velsmagende.

Østers – æble – verbena


De første serveringer var i snacks eller appetizer niveau … og den første blev lidt creme på østers med æbler. En ganske lille mundfuld, men meget smagfuld. Vi tog også hul på aftenens første vin, lidt biodynamisk østrigsk Grüner Veltliner fra Weingut Bernhard Ott.

Vagtelæg – røg – karse

Vagtelæg ser jo altid spændende ud … men der manglede i min optik måske lidt mere fedme eller creme som modspil til et lidt fersk æg, som dermed kom til at virke lidt kedelig. Tjeneren sagde kækt, at den lille træring under ægget ikke kunne spises … andre havde forsøgt uden held.

Beder – gran – syre


Jeg elsker rødbeder … og i enhver form, så denne lille ret med dehydrerede rødbeder var lige mig. Det smagte forrygende som en lille snack inden maden og flot ser det samtidig ud.

Radise – sepia – sylt


Sidste snack var denne lille ting … og på menukortet står der blot radise – sepia – sylt. Jeg fik ikke noteret noget om retten, men den smagte også ganske fantastisk. God start med 4 små snacks.

Malttærte – muslinger – kartoffel – flødeost


Denne lille sag ser måske lidt uundseelig og lille ud på den store tallerken, men det er en af Substans signaturretter, en lille malttærte med muslinger, kartoffel og flødeost. Jeg kan se, at retten går igen i deres menu, selvom de øvrige retter skifter med sæsonerne. Og det er sgu også en ganske lækker ret. Thumbs Up igen.

Surdejsbrød – syrnet kål – sennep – smør


Denne ret forstod jeg nok ikke helt … et surdejsbrød, som var bagt på en pande og med vilje lidt brændt. Blev flot serveret varmt med lidt syrnet kål og smør. Hmmmmmm.

Kammusling – spire – jordskok – kål


Næste ret var langt mere mig, nemlig kammusling gemt under nærmest et tyndt kålblad og ved bordet suppleret med en cremet jordskokkesauce. Vi fik nu også næste vin i glasset … en lidt aromatisk og parfumeret naturvin Murmure Muscat Ottonel fra Domaine Rietsch i Alsace.

Økogris – selleri – gær – timian


Dette må vel nærmest kategoriseres som hovedretten, selvom det størrelsesmæssigt ikke er en stor og mættende ret. Ja, navnet giver vel nærmest sig selv, nemlig svinekæber fra en økogris. Vinmæssigt gik vi på rødvin, hvilket blev en økologisk og minimalt svovlet Petit Jo rhônevin fra Domaine La Roche Buissiére. 

Høgelundgaard – valnød – sylt


Derefter var der indflyvning til dessertuniverset og vi startede med ost … den cremede blåskimmelost Høgelundgaard fra Arla Unika i en lille servering med valnødder og syltede elementer. Det smagte sindssygt godt, men jeg er generelt vild med Arla Unika ostene.

Karamelliseret græskar – fløde 50% – kerner – havtorn

Næste dessert var også ganske lækker, noget karamelliseret græskar med fløde og havtorn. Vi fik også dertil den sidste vin fra vinmenuen, hvilket blev en sød vin lavet på 100% Gros Manseng … økologisk Soyeux fra Dominique Andiran i  Gascogne, og den smagte nærmest af kryokoncentrerede æbler.

Mandel – æble  +  pære – kamille – råcreme


Vi sluttede den knap som store pakke med to samlede serveringer … den ene med æbler som hovedelement og den anden med pærer som det centrale omdrejningspunkt. Begge små lækre retter og et fint punktum for en ganske lækker menu.

Skal vi se nærmere på vine, så endte vi altså med en vinmenu med 4 forskellige vine, alle med lidt kant … men ikke så meget, så man kunne skræmme almindelige og måske knap så vinkyndige mennesker væk. Det var vel egentligt meget klogt.

Jeg havde måske gerne set lidt mere kant, men det løste jeg ved efter de mange serveringer at bestille en flaske Pinot Noir fra Peggy & Jean Pascal Buronfosse i Jura. Nørdet som man nu er.

Dermed kom vinene denne aften til at omfatte følgende – sat op i rækkefølgen:

Jeg har som vanligt linket til mine smagsnoter og beskrivelser.

Konklusion – hvad mener jeg om Substans?

Skal jeg bedømme Substans, så er det absolut godkendt … det var en rigtig spændende aften med virkelig gode retter. Jeg synes faktisk også, at det var en tand bedre end Gastronomé, så jeg er bestemt meget begejstret for Restaurant Substans.

Nu havde vi godt nok alene bestilt den knap så store pakke, men vi blev heller ikke overmætte. Havde jeg haft byggesjakket med, så havde de klart klaget over, at der var for lidt. Jeg blev nu mæt, men et par af retterne kunne måske godt ha’ været større.

Skal jeg sammenligne med min bedste restaurantoplevelse … gourmetaften på Bryghuset Vendia i Hjørring, så når Substans slet ikke samme innovation, overraskelsesmomenter og velsmag, men jeg kan bestemt anbefale Substans på det varmeste.

Betjeningen er også med til at løfte min anbefaling. Det hele var hyggeligt, uformelt og serveringerne fuldt godt til dørs. Der var humor, kække bemærkninger og fint med de forskellige kokke, som kom ind og fortalte om deres retter.

Tak for en god aften.

2015 Pio Cesare, L’Altro Langhe Chardonnay, Piemonte, Italien

2015 Pio Cesare, L’Altro Langhe Chardonnay, Piemonte, ItalienJeg elsker Barolo fra vinhuset Pio Cesare Vigne di Proprietà … men nu har jeg fået lidt hvid L’Altro Langhe Chardonnay fra vinhuset i glasset … og det er jo ikke Barolo. Men smager det godt?

Det vender jeg fluks tilbage til, for lad os – igen – kigge lidt nærmere på vinhuset Pio Cesare, som blev grundlagt helt tilbage i 1881 af Cesare Pio. Han var en af de allerførste vinproducenter til at tro på det store potentiale og kvaliteten af Barolo, Barbaresco, Barbera og de andre store vine fra Piemonte.

I fem generationer har Pio Cesare familien produceret traditionelle Piemonte vine i de gamle kældre, der ligger i centrum af byen Alba, så der er tale om et klassisk gammelt vinhus. Faktisk kan væggene i kældrene endda dateres tilbage til Romerriget omkring 50 før Kristus fødsel … og det er jo et par dage siden.

Pio Cesare ejer mere end 50 hektar vinmarker, der ligger i de bedste områder indenfor regionen. Udover at anvende druer fra egne marker, så har Pio Cesare gennem generationer også købt druer fra andre vinbønder i området.

Nogle af bønderne har man købt fra i flere generationer og Pio Cesare styrer alle aspekter af vinavlen hos disse vinbønder, således druerne lever op til kravene hos Pio Cesare. I markerne er produktionen med vilje begrænset for at sikre høj kvalitet.

I dag drives domainet af Pio Boffa, oldebarn til Pio Cesare. Under hans kyndige hånd er Pio Cesares vine blevet kendt verden over og nyder stor anerkendelse i den internationale vinpresse.

Pio Boffa får dog i dag af datteren Federica Rosy samt nevøen Cesare Benvenuto, som begge dermed er 5. generation på vingården og står til at overtage driften engang i fremtiden.

Selvom Pio Cesare kun producerer i beskeden antal, så høster de altid de fineste anderkendelser og topscores rundt om i verden.

Denne L’Altro Langhe Chardonnay er lavet med druer fra husets egne marker … helt præcis fra 3 forskellige marker, nemlig Cascina Il Bricco i Barbaresco, Colombaro ved Serralunga d’Alba samt Bossania i Trezzo Tinella.

Vinen har navnet L’Altro, som er det italienske ord for “den anden”, hvilket menes i forhold til husets enkeltsmarksvin Piodilei Langhe Chardonnay. Den er dog ikke lavet på 100% Chardonnay, da der er tilsat en lille smule Sauvignon Blanc.

Selve vinifikationen er sket på en kombination af rustfrie ståltanke og små egefade, hvor 75% af druerne gæres på ståltanke, mens de resterende 25% gæres på nye franske 225 liters fade. Efter gæring forbliver vinen på ståltankene og træfadene i 5 måneder, før den blandes og tappes på flaske.

Og hvor det egentlig et godt glas vin … næsen er fersken, ananas, kalk samt nogle landlige, animalske noter, lidt grønne urter, svag citrus og en slat vanilje.

Smagsmæssigt virker det heller ikke som fed fadlagret Chardonnay, for vinen har en fin rund, blød lethed, så det kommer til at virke svævende forførisk. Der kommer en smule fad, vanilje sidst i smagsnoterne, men det giver blot kompleksitet og mere balanceret krop til vinen. Den smager sgu rigtigt godt.

Forhandles af Laudrup Vin, hvor en flaske koster 219 kr., mens prisen er 165 kr. ved køb af 12 flasker.

Vinanmeldelse 5/7 

1994 Château Mouton Rothschild, Pauillac 1. Grand Cru Classé, Bordeaux, Frankrig

1994 Château Mouton Rothschild, Pauillac 1. Grand Cru Classé, Bordeaux, FrankrigSå drikker man sgu da lige Château Mouton Rothschild Pauillac 1. Grand Cru Classé i årgang 1994. Men hvorfor sådan mæske sig i slige ekstravagant vin på en dødelig onsdag i et bedaget – dog charmerende – forsamlingshus i den lille by Albæk udenfor Randers?

Anledningen er udgivelsen af en lille bog om netop Château Mouton Rothschild … i 1. udgaven trykt i beskedne 22 eksemplarer – hvoraf jeg selvfølgelig har reserveret et – og skrevet af Bernt B. Nielsen fra vores bestyrelse i Randers Vinlaugh. Det skal selvfølgelig fejres med den rigtige vin.

Bernt B. Nielsen – hvor B helt sikkert burde stå for Bordeaux – er nok Danmarks største beundrer og fan af Mouton Rothschild. Og denne fascination har nu udmøntet sig i den første danske bog om det legendariske franske vinslot.

Siden 2012 har Bernt – irriteret over en manglende dansksproget bog om den sagnomspundne slot – puslet med projektet, som nu har udkrystalliseret sig i informationsbogen Château Mouton Rothschild og den tilhørende Rothschild familie.

På bordet ligger Bernts bog klar til display … helt dugfrisk fra trykken. Jeg slår op på første side, som starter; Incitamentet til foreliggende skrift bunder i to oplevelser …  men øjnene flakker hurtigt hen på de andre ting på bordet, nemlig flere flasker ægte 1994 Pauillac 1. Grand Cru Classé, masser af flasker 2012 Château d’Armailhac, Pauillac 5. Grand Cru Classé og lidt champagne på køl.

Der er således lagt op til festivitas i det lille forsamlingshus, hvor Bernt som indledning – efter behørig velkomst naturligvis – startede med et foredrag om hans fascination af slottet, hvordan bogprojektet startede og selvfølgelig en masse information om Château Mouton Rothschild.

Jeg har tidligere været til Mouton smagning hos Bernt, så det er ikke første gang, at jeg smager de dyre dråber. Bernt holdte nemlig en lille eksklusiv Mouton Rothschild smagning tilbage i 2012. Den har jeg beskrevet i blogindlægget Mouton Rothschild smagning … en lørdag eftermiddag.

Der finder I også en masse information omkring slottet og hele historien om Château Mouton Rothschild. Det er en historie, som ligger Bernts hjerte nær … og kunne man se små tårer i øjenkrogene, da han fortalte om Philippine de Rothschilds død i 2014?

Efter foredraget skulle vi selvfølgelig smage vaskeægte Château Mouton Rothschild Pauillac 1. Grand Cru Classé i årgang 1994, som har en af Bernts ynglings etiketter, nemlig malet af den hollandske maler Karel Appel, der jo også var med i Cobra gruppen sammen med vor egen Asger Jorn.

Bernt havde gjort 3 flasker klar … således alle de fremmødte kunne smage de dyre dråber. Efter foredraget gik Bernt derfor højtideligt i gang med omhyggelig at proppe flaskerne op … en efter en, som sagte blev hældt i glas, så der omtrent var lige meget til hver af de fremmødte.

I denne årgang 1994 er vinen lavet på et blend af 80% Cabernet Sauvignon, 8% Cabernet Franc, 10% Merlot samt 2% Petit Verdot og vinen er normalvis lagret 20-24 måneder.

Og er Château Mouton Rothschild Pauillac 1. Grand Cru Classé så virkelig outstanding? I forhold til prisen kan det være svært at forsvare, selvom jeg skam gav 1982 udgaven min topkarakter på 7 fedme tommelfingre … men jeg kigger jo heller ikke kvalitet i forhold til pris, men alene på kvalitet.

I glasset er denne 1994’er pænt til den lysere side med et orange skær, men alderen bliver imidlertid aldrig et issue i denne vin, som fortsat har masser af liv i sig. Næsen afslører solbær, lidt lysere og mellemrøde bær, godt med tør jord, lidt muld, svag parfumeret med en moden og lækker syre, læder, cigaræsker og røg.

Smagsmæssigt er det en lysere Mouton Rothschild end jeg husker dem, men bestemt moden, blød, afrundet og poleret med en lethed, som måske bliver en anelse tynd. Syren er lidt mælket, men dog ganske omfavnende og breder sig fint i munden, mens eftersmagen er noget kort. Jeg synes, at vinen klart er tyndere og finere end forventet, så jeg bliver ikke helt blown away.

Dansk importør er Philipson Wine, men Bernt havde vist købt de 3 flasker af anden vej. Prisen ligger på 3.500 kr. pr. flaske.

Vinanmeldelse 5,5/7  

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger