N.V. Manoir de Kinkiz, Cidre de Fouesnanz, Frankrig

N.V. Manoir de Kinkiz, Cidre de Fouesnanz, FrankrigPå adressen Chemin du Quinquis Ergué-Armel lidt sydvest for byen Quimper i Bretagne hos Cidrerie Manoir du Kinkiz gærer og bobler det med vildskab og animalsk galskab … og det skal jeg nu smage i denne Cidre de Fouesnanz.

Bretagne i det nordvestlige Frankrig har længe været kendt for sin cider, som er blevet lavet her helt tilbage til romertiden.

Hervé Seznec havde også allerede i en tidlig alder besluttet, at han skulle producere cidere. Allerede som 19 årig genplantede han sine 30 hektar frugtplantager med næsten 25 æblesorter.

Han havde et intenst ønske om at lave naturligt mousserende cider af høj kvalitet fra sine egne frugtplantager, hvilket sker under navnet Cidrerie Manoir du Kinkiz. Hervés har en kæmpe passion for cider og arbejder konstant for at forbedre og innovere sine cidere.

Hervé grundlagde officielt Manoir du Kinkiz Cidrerie i 1991, men det havde reelt allerede havde eksisterede længe før, for hans far Pierre Seznec havde allerede og lavet cidere fra markerne. Under hans ledelse blev organisationen CIDREF oprettet i 1980 og den stod bl.a. bag etableringen af Appellations d’Origine Contrôlée for områder AOP Cornouaille og Pommeau de Bretagne AOC.

Alt arbejdet på Manoir du Kinkiz udføres med den største respekt for naturen. Han bruger ingen herbicider i sin frugtplantage og han tillader de oprindelige planter og græs at vokse mellem træerne.

I hans næsten mystiske og mørke kælder gør Hervé et ægte forsøg på at vende tilbage til sine forfædres praktiske, håndværksmæssige produktionsmetoder og lagrer sine cidere på enorme egetræsfade.

På Manoir du Kinkiz plukkes æblerne kun fra slutningen af ​​september til december, når de er modne, det vil sige når æblet er faldet til jorden. Så følger en presning til æblemost … hvorefter Hervé starter arbejdet i kælderen.

En del af ciderproduktionen destillerer han så for at producere Pommeau de Bretagne AOC og Eaux de Vie de Cidre de Bretagne AOC. De lagres alle i hans store gamle kælder, der faktisk er den største og ældste lagringskælder i hele Bretagne.

Her smager jeg så Hervés Cidre de Fouesnanz. Det er en cider, som er lavet samlet af gamle æblesorter, høstet i hånden fra en plantage ved kommunen Fouesnant, der er betragtes som kilden til nogle af de allerbedste cidere fra Bretagne.

Kinkiz Fouesnant-cider er efter høsten presset,  når frugten er mest moden og gæringen er langsom og afsluttes med cirka 2-3 måneder flaskegæring, hvilket giver cideren sine meget fine bobler.

Lad mig allerede advare de mest følsomme … dette er sgu ikke en cider for alle, for den nærmest stinker og af gæret mødding, prut og krudt, hestestald, bondesved, blåskimmelost, rygeost og så … godt nede modne og let oxyderede æbler. Det lyder vildt og det er det måske også, men også bare vildt fascinerende.

Jeg elsker landligheden … og du bliver belønnet, hvis du har en omgang tålmodighed, for der er noget virkelig dragende over de meget animalske aromaer af mødding, gammel sofa og cideren mørkegule eller måske nærmere orange farve.

I munden er boblerne i min flaske imidlertid nærmest helt væk … man fornemmer alene en lille og svag perlende effekt. Smagen er modne og lettere oxyderede æbler suppleret med nødder, røg og blomstervand … meget rolig, stille og smooth samt cremet og sgu næsten olieret eller smørret i munden. Det er sgu cider med en moden vildskab og galskab. Vild og vild.

Forhandles af Ciderrevolution, hvor en flaske koster 100 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2019 Domaine de Joÿ, Saint-André, Sud-Ouest, Frankrig

2019 Domaine de Joÿ, Saint-André, Sud-Ouest, FrankrigSidste vin på Dyvig blev en dessertvin til chokoladekagen og det var en Saint-André fra et vinhus kaldet Domaine de Joÿ fra Côtes de Gascogne i Sud-Ouest aka sydvestfrankrig.

Vinhuset er grundlagt i starten af 1900-tallet, hvor schweiziske Paul og Marguerite Gessler blev forelsket i området Armagnac i Gascogne og slog sig ned ved Panjas og startede vinhuset Domaine de Joÿ,

I dag er det 4. generation i form af Vanessa og Kévin Gessler, som driver vinhuset, der producerer både Armagnac og almindelige vine fra deres samlet 170 hektar vinmarker.

Der gror de primært lokale druer som Colombard, Ugni Blanc og Gros Manseng, men også røde sorter som Merlot, Cabernet Franc, Syrah og Tannat. Til deres Armagnac dyrker de specielt Ugni Blanc, Bacco og Folle Blanche.

Her smager vi dog deres dessertvin kaldes Saint-André lavet på 100% Gros Manseng. Druerne til vinen er høstet med maskiner i slutningen af oktober, hvorefter de er afstilket og presset inden gæring i ståltanke ved kontrollerede temperaturer efterfulgt af lagring på bærmen – sur lie – filtrering og aftapning. Vinen har omkring 50 gram restsukker pr. liter.

Duftmæssigt er vinen meget let … næsten neutral og smagsusynlig, har lidt lette nødder, ananas, melon, muskat, papkasser samt et glas Jolly Time … for dem, som husker den.

I munden er vinen lettere perlende, tynd, venlig med en let sødme, en svag syre og gør ærlig talt ikke det store indtryk.

Forhandles herhjemme af Den Sidste Flaske, hvor en flaske koster 75 kr.

Vinanmeldelse 3,5/7  

2017 Cara Nord Celler, Mineral, Montsant, Spanien

2017 Cara Nord Celler, Mineral, Montsant, SpanienAftenens rødvin var vinen Mineral fra det innovative vinhus Cara Nord Celler og lavet på 80% Cariñena og 20% Garnacha.

Vi er i byen Vimbodí-Poblet oppe i Pradès bjergene i Conca de Barberà området. Det er et højtbeliggende område i øverste del af  Montsant vinregionen i Catalonien ikke så langt fra Priotrat.

Vinhuset Cara Nord Celler holder til i et gammelt kloster i Poblet i en uberørt naturpark og er grundlagt i 2012 af Tomàs Cusiné Barber og Xavier Cepero, som begge har mange års erfaring i vinbranchen, men var fascinerede af potentialet i appellationen DO Conca de Barberà ved Pradès-bjergene.

Conca de Barberà appellationen er forholdsvis lille og der findes også alene 30 vingårde i området, som ligger i 300-800 meters højde med floderne Francolí og Anguera løbende gennem appellationen i en lille floddal omgivet af bjergkæder.

Mod øst ligger bjergene Miramar og Cogulló, mod vest bjergene Tallat og Vilobí, mod nord bjergene Montclar, Quince og Comalats og mod syd de storslåede Pradès-bjerge. I det meste af appellationen er jorden kalkholdig og fattig på organisk indhold med lerstrukturer og en karakteristisk rødlig farve.

I bunden af dalen ved floderne Anguera og Francolí har naturen skabt flodterrasser med sten og i det sydvestlige hjørne af regionen, på skråningerne af Serra de Pradès findes der marker med skifer.

Det er Tomàs Cusiné Barber som er hovedmanden i projektet. Han ejer og driver i forvejen vinhusene Tomàs Cusiné,  Castell del Remei samt  Cérvoles Celler … og sammen med Cara Nord laver han samlet 1,3 millioner flaske vin hvert år.

Her smager vi så husets Mineral 2017 lavet på 80% Cariñena og 20% Garnacha fra 35-45 år gamle vinstokke på vinmarker højt oppe ved Pradès-bjergene. Vinen er lavet med gæring og maceration ved 26 grader over 14 dage i rustfrie ståltanke, hvorefter den er lagret 6 måneder på franske egefade.

I næsen har vinen en dyb, våd og mørk frugt, blommer, solbær samt godt med krydderier, lidt mulle kælder og mælkede noter, tæt og har også fylde, blæk, sødme og kakaopulver.

Smagsmæssigt er det også en tæt og kompakt vin, men på en lidt juicy og let facon. Der er godt med peber, krydderier, en frugt med tranebær, solbær og blåbær, lidt bitterhed, lidt vulkansk mineralitet med en vis kant.

Jeg har ikke fundet en forhandler herhjemme, men i Spanien koster en flaske 10,30€ … svarende til 77 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2019 Fortant, Chardonnay Terroir Littoral, Languedoc, Frankrig

2019 Fortant, Chardonnay Terroir Littoral, Languedoc, FrankrigDer var mere vin på vej i vinglasset og næste vin var en 2019 Chardonnay Terroir Littoral fra vinhuset Fortant, der ligger i byen Sète helt ud til Étang de Thau … saltlagunen lidt syd for Montpellier helt ud til Middelhavet.

Vinhuset Fortant drives af Skalli-familien, der oprindelig stammer fra Algeriet, hvor Robert-Elie Skalli allerede i 1920’erne lavede vin på druer fra vinstokke, som han havde købt i Sydfrankrig … sorter som Carignan, Cinsault, Grenache samt Alicante og plantet i Oran-, Mascara- og Aïn Témouchent regionerne i Algeriet.

Sammen med hans søn Francis producerede de fyldige, generøse algierske vine bl.a. takket være meget lave udbytter.

Det var Francis, som i 1961 etablerede sig  i Frankrig med hele familien. Med base i Sète grundlagde han – sammen med sønnen Robert – Les Etablissements Skalli, der i første omgang alene skulle modtage og sælge vine, der ankom fra Algeriet.

I 1974 overtog Robert driften og i starten af 1980’erne ændrede han navnet på vinhuset til Les Chais du Sud og startede en negociant virksomhed med vine fra uopdyrkede områder i Sydfrankrig.

Det fik ekstra fart efter 1982, hvor Skalli familien købte en vingård i Napa Valley i det nordvestlige Californien. Inspireret af vinene på Dollarhide Ranch vineyard, så besluttede Robert, at han også ville overbevise vinproducenter i Languedoc om, at de skulle producere enkeltdruevine og at plante nye druesorter som Chardonnay, Sauvignon Blanc, Syrah, Merlot og Cabernet Sauvignon.

Robert krydsede Languedoc regionen for at overbevise avlerne om at sigte efter kvalitet og plante de nye druesorter til enkeltdruevine. Med hjælp fra engagerede partnere og vinavlere lykkedes det Skalli familien at skabe originale franske enkeltdruevine til en favorabel pris. Det satte en lille revolution i gang.

Dermed blev Les Chais du Sud en stor negociant virkomhed med base i de gamle lagerbygninger i Sète … og da de stammede fra 1877 blev de også senere fuldstændigt renoveret.

Roberts arbejde betød også, at han sammen med en gruppe producenter samt Jacques Gravegeal skabte Vin de Pays d’Oc klassifikationen. Under denne markedsførte Robert Skalli vinene under brandet Fortant aka Fortant de France.

Det skete gennem et partnerskab med Languedoc-Roussillon-regionens vinbønder, som samlet leverer druer fra ikke mindre end 1.500 hektar vinmarker, hvilket gør Fortant til en meget stor spiller i området.

Senere har Skalli familien også indgået et partnerskab med Boisset la Famille des Grands Vins i Bourgogne, som sluttede sig til Skalli for at udbygge deres satsning på vine i det sydlige Frankrig. Derudover har Robert også købt flere vingårde, bl.a. Silène-vingården i Grès de Montpellier området, Maison Bouachon samt Caves Saint-Pierre husene i Châteauneuf-du-Pape og endelig har familien også indgået i partnerskab med Gilardi og etablerer derved også laver vine i Provence.

Fortant laver også en række vine fra kystnære marker … serien kaldes Terroir Littora og det er fra denne serie, at vi nu smager en Chardonnay 2019, hvor druerne kommer fra flere forskellige marker nær Sète. Hver mark er vinificeret separat, presset, gæret i rustfrie ståltanke, men en del er dog gæret og lagret 3 måneder sur lie på franske egefade.

I næsen er det bestemt ikke en overfed Chardonnay, men har dog lidt smørblomster, pærer, citrus, hyld, græs, let brændte noter samt en mineralitet af både kalk og kridt.

Smagsmæssigt klar og ren … lidt til den neutrale side, frisk og lidt hyldesaftagtig suppleret med æbler, grape, citroner og egentlig med fin balance, men en lidt jernet eftersmag.

Vinen forhandles herhjemme af Excellent Wine, men der kan jeg ikke se en pris. Hos Vinello koster en flaske 55,59 kr.

Vinanmeldelse 4/7

2019 Weinkellerei Hechtsheim, Hans Baer Grauburgunder, Rheinhessen, Tyskland

2019 Weinkellerei Hechtsheim, Hans Baer Grauburgunder, Rheinhessen, TysklandFørste vin i vinmenuen på gourmetrestauranten på Dyvig Badehotel blev denne Hans Baer Grauburgunder … en vin, der kommer fra Weinkellerei Hechtsheim GmbH i Mainz … et datterselskab af den gigantiske store franske vinkoncern Le Groupe GCF aka Les Grands Chais de France.

Derfor er Hans Baer således blot et af mange brands i sortimentet hos Weinkellerei Hechtsheim. Baer betyder jo bjørn og er et af Tysklands mest berømte, mest kendt fra flaget i Tysklands hovedstad Berlin.

Her er bjørnen gjort mere nuttet og sat på en cykel med en fortælling om, at han har cyklet fra Berlin til Rheinhessen. Fælles for alle Hans Baer vinene er nemlig, at de alle er lavet med druer fra Rheinhessen området.

Der laves under Hans Baer navnet både almindelige flasker rød- og hvidvine, små 0,25 centiliter flasker, store 3 liter bag-in-box vine, lidt alkoholfrie vine, Glühweine og endda også vin på dåser.

Der er ingen oplysninger om produktionen af denne 2019 Hans Baer Grauburgunder, men mon ikke den er lavet med opkøbte druer alene på ståltanke.

I næsen er vinen lettere parfumeret, men ellers en smule diskret med sagte frugtnoter af æbler, fersken, hyld, sten, mineraler og let citrus. Det er faktisk en lidt frisk Pinot Gris vin, hvor der næsten er små tertiære noter af noget, som kan minde om petroleum.

Smagsmæssigt er det også en frisk Pinot Gris … frisk ren, klar og uden druens normale søde. Her er der i stedet lidt grapeskal, men med varme i glasset kommer der også lidt abrikos frem. Det er en okay vin uden på nogle måder at imponere, så dermed lige i underkanten af 4 tomler.

Vinen forhandles herhjemme af Excellent Wine, men der kan jeg ikke se en pris. Hos Poetzsch i Tyskland kan man få en kasse med 6 flasker til 199,99 kr.

Vinanmeldelse 4/7

2020 Weingut Gröhl, Grauer Burgunder, Rheinhessen, Tyskland

2020 Weingut Gröhl, Grauer Burgunder, Rheinhessen, TysklandEn lille gourmetmiddag i den blåfarvede gourmetrestaurant Amstrup&Vigen på det smukke Dyvig Badehotel tyvstartede vi på værelse nr. 1. Jeg havde taget lidt forskellige vine med… og det havde Gert E også … en flaske 2020 Grauer Burgunder fra Weingut Gröhl.

Weingut Gröhl ligger midt i den lille by Weinolsheim … en smule sydvest for både Oppenheim og Nierstein i Rheinhessen. Gröhl familien har boet i Weinolsheim siden 1625 og det er i dag den 12. generation, som driver vingården … nemlig ægteparret Eckehart samt Angela Gröhl samt børnene Franziska og Johannes.

De har samlet 20 hektar vinmarker i området, hvor de bedste marker er Niersteiner Pettenthal, Hölle, Ölberg samt Oppenheimer Herrenberg og Sackträger.

Vi smager som sagt hermed deres 2020 Grauer Burgunder, der er vinificeret og lagret på rustfrie ståltanke. Ellers er der ikke mange oplysninger … udover at vinen har 3,9 gram restsukker pr. liter.

Duftmæssigt har vinen en lidt varm duft … frugt med melon, fersken, æblemost, bivoks, cedertræ, lidt vingummi, lakridskonfekt og søde krydderier.

I munden er vinen dog ganske anderledes, klart mere syrlig og lidt skarp med grape, citroner, men det bliver dog aldrig helt surt, for den har en lille tør sødme.

Forhandles af Vin & Vin, hvor en flaske koster 125 kr., mens prisen er 109 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4/7 

Houlberg anmelder … gourmetrestauranten Amstrup&Vigen på Dyvig Badehotel

Dyvig Badehotel er nok Danmarks smukkeste Badehotel og ligger ganske øde på en eventyrlig plet i Dyvig på Nord Als. Vi havde lige op til jul sat kursen stik syd til et miniophold … fra torsdag eftermiddag til fredag middag og det var inklusiv en 4 retters menu i Restaurant Amstrup&Vigen torsdag aften.

Fruen var en smule bekymret over – midt i juletravlheden – at der blev mindre tid til alle de praktiske gøremål op til den hellige aften, men det kan absolut anbefales at hive et par dage ud af kalenderen og så bare blive forkælet og lade pulsen falde helt til ro.

Her kommer man ind i en tidslomme … tiden går i stå, måske fordi Dyvig Badehotel er bygget som et gammelt vaskeægte badehotel fra 1920’erne eller 1930’erne, virkelig romantisk i gammel stil, virkelig gennemført, selvom hotellet overraskende nok er bygget i 2010.

Vi ankom om eftermiddagen og fik anvist vore værelser … lige ud til vandet og nåede lige at nyde udsigten inden solen totalt idyllisk gik i gang med at gå ned med en skødesløs ødselhed af varmerøde stråler, der kunne tilfredsstille enhver amatørfotograf.

Så indtog vi derefter Stjernesalen, der var pyntet op til jul BIG TIME efter alle kunstens regler … og sikkert lidt til. Der lod vi os sænke ned i de bløde møbler og fik lidt frisk kaffe samt lidt kage.

Jeg havde frygtet, at vi skulle i gang med et stort sønderjysk kagebord, men det skulle vi dog ikke. I stedet valgte vi alle et stykke kage … og der var vist mest tilslutning til den klassisk konditorkage  gåsebryst med masser af flødeskum. Det var fint … jeg havde ellers frygtet, hvordan vi så lidt senere skulle overkomme en 4 retters middag.

Mens kagen blev tygget godt igennem og kaffen løb igennem Madame Blå kaffekanden, ned i vore kopper og videre gennem kroppen med smålun behagelighed , så lagde vi en slagsplan for aftenen. Den var sgu rimelig simpel, først gathering på et af vore værelser til opvarmning inden vor middag et par timer senere.

Opvarmning

Vi havde nemlig været så forudseende, at vi havde medbragt lidt vine, som siden ankomsten havde hvilet i minibaren på bekostning af lidt mørkbrune cola’er, som så for en stund måtte tilbringe et par timer i klædeskabets mørke.

Gert havde taget en 2020 Grauer Burgunder fra Weingut Gröhl i Rheinhessen med, så den startede vi med. Og her må vi omgående rose Dyvig Badehotel for at have virkelige anstændige vinglas på værelserne … og dermed undgik vi, at vi skulle drikke vinene fra tandkrusene.

Jeg havde også lidt vine med … en 2015 Hattenheimer Wisselbrunnen Riesling Erstes Gewächs fra Weingut Egert, en 2012 Langhe Pinot Nero La Tartufaia fra Giulia Negri og en 2020 Picaro del Àguila fra Dominio del Àguila,

Vi nåede dog ikke ret mange glasfor tiden fløj afsted. Det gør den altid i godt selskab, så snart var det tid til aftensmad. Vi skulle heller ikke blive totalt wasted, men blot lige hygge og lægge en bund.

Maden

Restaurant Amstrup&Vigen er Dyvigs gourmetrestaurant med sin fantastiske blå farve og få meter til havet. Vor ophold omfattede jo en 4-retters middag med en tilhørende vinmenu i restauranten som opholdets kerne.

Efter vi havde fundet vore pladser omkring et af bordene, så blev vi spurgt, om vi ville starte med et glas champagne, men da vi jo havde tyvstartet, så afslog vi pænt og sprang direkte i middagen, som kom til at bestå af disse retter:

  • Appetizers; Små tærter med gedeost og pinjekerner samt grissini med urter og skinke fra en lokal slagter
  • Forret; Kulmule med forårsløg, asparges og en hummerbisque
  • Mellemret; Vesterhavstorsk med revet, ristet rugbrød, flæskesvær, karse og en trøffelsauce
  • Hovedret; Velfærdssvin pakket ind i hakket svin, ærteskud, østershatte, kål, baklava og kartoffelkroket
  • Dessert; Chokoladekage med sorbet

Lad os da bare kigge nærmere på retterne og de vine , som Amstrup&Vigen havde valgt skulle følge retterne.

Små tærter med gedeost og pinjekerner samt grissini med urter og skinke fra en lokal slagter

Appetizerne var fine … de små tærter lavet med så stor sirlighed og smagte ret fantastiske. De var fyldt med en creme af gedeost, mens der ovenpå var lidt ristede pinjekerner.

Derudover var er en grissini til hver … lige omviklet med lidt skinke fra en lokal slagter og derudover lidt urter. Det er faktisk en god idé, at omvikle de tørre brødpinde med skinke og det skal jeg vist selv prøve engang.

Da vi havde sagt nej til lidt boblevand, så tyvstartede vi vinmæssigt med den hvidvin, som også skulle følge forretten. Det var – sjovt nok – også en Grauburgunder, nemlig en Hans Baer Grauburgunder fra det store Weinkellerei Hechtsheim, som er et datterselskab af det endnu større Le Groupe GCF aka Les Grands Chais de France.

Kulmule med forårsløg, asparges og en hummerbisque

Forretten var så flot … en stor guldtallerken til den lille hummerbisque med kulmule, forårsløg og asparges. Dertil var der også lidt lækkert hjemmebagt brød med smør og en creme.

Selvom vor 2019 Hans Baer Grauburgunder er en billig vin – kan fås til 199 kr. for 6 flasker ved grænsebutikker – så fyldte tjenerne ikke glasset op og det var tilfældet hele aftenen. Men det er vel også ganske fair og vi fik da også glasset til at strække til både vor appetizer og forretten. No worry.

Vesterhavstorsk med revet, ristet rugbrød, flæskesvær, karse og en trøffelsauce

Næste ret var også fisk … dejligt. Det var en fin, perfekt stegt vesterhavstorsk i en sauce med trøffel. Ovenpå var der ristet og revet rugbrød, flæskesvær og karse. Retten var lidt mere rustik, men smagte virkelig godt.

Jeg skulle lige vende mig til det lidt hårde drys ovenpå, men den tilhørende vin hjalp og supplerede fint. Den vin var mere spændende og var en 2019 Chardonnay Terroir Littoral … en Vin de Pays d’Oc fra det kæmpestore negociantforetagende Fortant i Languedoc.

Velfærdssvin pakket ind i hakket svin, ærteskud, østershatte, kål, bok choy og kartoffelkroket

Også hovedretten var fabelagtig … vor venlige tjener fortalt, at det var velfærdssvin med hakket svinefars rundt om. Farsen var lavet fra skanken og til grisen blev der serveret ærteskud, østershatte, kål, bok choy og en kartoffelkroket … og så selvfølgelig lidt sauce.

Jeg kunne godt have brugt en lille seddel med menuen, men fik flittigt og sirligt skrevet hver ret op … og håber jeg fik det noteret nogenlunde korrekt.

Den tilhørende vin var spansk og måske aftenen mest spændende vin. Det var vinen Mineral fra vinhuset Cara Nord Celler beliggende i Mont Sant og vi fik den i en årgang 2017 … rustik, krydret og så alligevel ganske charmerende.

Chokoladekage med sorbet

Vi sluttede helt sødt … en dessert med en syndig chokoladekage og lidt sorbet ovenpå. Mener at det var en solbærsorbet, men er faktisk lidt usikker på det. Jeg er dog sikker på, at dessertvinen var en Saint-André fra Domaine de Joÿ i Côtes de Gascogne i Sydvestfrankrig og lavet på druen Petit Manseng. Den var okay uden at være særlig prangende.

Vinene

Sammenlagt kom vinmenuen således til at se sådan her ud:

Jeg har- as usual – linket til mine beskrivelser og anmeldelser af vinene ovenover.

Relax og exit

Efter middagen returnerede vi til Stjernesalen, hvor vi gik ombord i et par drinks … mest Gin Hass og jeg nappede – helt gammeldags – et par Gin og Tonics inden vi dappede i seng, da klokken blev midnat og coronarestriktionerne sagde, at udskænkning ikke længere var tilladt. Det var nok også godt nok.

Om morgenen nød vi badehotellets morgenmad De lux med saltpølser og specialiteter fra Als inden vi gik en tur udenfor, men vi fandt ikke nogle mulige gå-ruter, så vi gik blot ud på badeboerne og nød det kolde vejr. Dermed blev det ikke til den forventede vandretur, så derfor tjekkede vi bare ud.

Da jeg havde betalt, fandt jeg – eller rettere fruen – ud af, at vi havde betalt for 4 glas champagne. Da vi netop før middagen havde takket nej til champagne, så måtte jeg retur til receptionen til åbenlys stor  irritation til receptionisten, som blev sur og tvivlede på min ellers høflige protest mod regningen.

Stemningen blev virkelig rigtig dårlig, men hun endte dog med at refundere mig prisen for de 4 glas, som vi ikke havde fået, mens jeg følte mig lidt ramt på min hæderlighed … lidt en kedelig afslutning på et ellers godt ophold.

Konklusion

Dyvig Badehotel samt gourmetrestaurant Amstrup&Vigen er et fantastisk sted. Badehotellet oser af eksklusivitet, forkælelse og velvære, mens restauranten leverer på et meget højt niveau. Den er da også – meget fortjent – tildelt den flotte klassifikation SOL i Den Danske Spiseguide.

SOL tildeles restauranter, der fremstår målrettet/fokuseret på at komme i betragtning til EEE – Europa Exclusiv Elite – kategorien. For at komme i betragtning skal alle parametre indenfor oplevelsen på restauranten have høj prioritet; maden, innovation, smag, menuer, vin og drikke sortimenter, udvalg, tema og servicering, betjening af gæster overall, atmosfære, bordkomfort, bestik/glas, temperatur, lysforhold, akustik, musik og atmosfære.

De fleste punkter kan vi næsten krydse af, for maden var på et sindssygt højt niveau, mens vinmenuen var noget svagere. Dyvig har ellers et af landets fineste og største vinkort , hvor man fx kan få en flaske 1999 Cristal Vinotheque til 48.000 kr. eller måske en flaske Romanée-Conti Grand Cru til den nette sum af 155.000 kr.

Der er 76 sider i vinkortet, der rummer alt, hvad en vinnørd kan begære, men sjovt nok var ingen af aftenens vine med i vinkortet og derfor nok bare indkøbt til hotellets billigste ophold med tilhørende 4-retters menu inklusiv vinmenu og altså ikke gode nok til at komme med på vinkortet! Det gør ikke noget, at vinene – som her – er meget billige, blot de understøtter maden, er gode samt udvalgt med omhu og hjerte. Men lidt skidt, at man på et ophold spises af med vine, som er for ringe til vinkortet.

Og med udsalgspriser i detailhandlen på mellem 33-75 kr. – og formentlig billigere indkøbspriser som restaurant – så ville jeg måske have sørget for at fylde glassene op løbende. Ikke at vi tørstede, for det gjorde vi slet ikke og var samlet set  godt tilfredse, men et eller andet sted, så stod vinmenuen i skærende kontrast til hotellets markedsrøring som Exclusive Boutique Hotel.

Samlet leverer Amstrup&Vigen på Dyvig Badehotel dog fantastisk mad og jeg besøger gerne stedet igen … næste gang måske en solrig sommerdag med masser af liv på lystbådehavnen foran hotellet. Så dermed rammer Houlberg 5,5 tomler med en lille pil ned.

Samlet anmeldelse 5,5/7

N.V. Kupela, Hard Cider – Cidre Brut Basque, Spanien

N.V. Kupela, Hard Cider - Cidre Brut Basque, SpanienJeg har tidligere været på en mission for Ciderrevolution og nu har jeg igen påtaget mig en med test af 4 forskellige cidere og starter med en Hard Cider – Cidre Brut Basque fra det franske ciderhus Kupela.

Jeg har jo tidligere skrevet lidt om cidere og Ciderrevolution i mit indlæg Ciderrevolutionen er over os … og Houlberg er vildt begejstret.

Derfor skal jeg heller ikke denne gang bruge så meget tid på at fortælle om cidere, men i stedet kigge nærmere på Kupela, der ligger i Baskerlandet … med deres hovedsæde på den franske side i Anglet helt ud til havet, hvor floden Adour løber ud i Biscayabugten. Selve mosteriet ligger dog på den spanske side tæt ved Astigarraga
Gipuzkoa i det nordvestlige hjørne af Spanien.

Huset hedder også Kupela Sagardoa, for Sagardoa betyder bogstaveligt talt æblevin på baskisk. Men Kupela er dog stiftet i Frankrig af handelsmanden Pierre Etchevery og to venner Bastien Dufau og Xalbat Seosse Oxarango, der har kendt hinanden siden skoletiden.

Det skete i 2013, hvor de drøftede at skabe et firma med salg af både franske og spanske vine og spiritus til Kina. Men det blev ikke til noget, for i stedet ville Bastien og Xalbat skabe noget hjemme i Baskerlandet … og det blev ciderfirma Kupela i samarbejde med Augustin Etxeberria, der var æbleavler og ciderproducent i Astigarraga.

Sammen med ham udviklede Bastien og Xalbat deres eget udvalg af produkter, der tilfører de baskiske cidere ny innovativ dynamik uden nogensinde at forråde traditionerne. Således kom Kupela i gang med produktion af både baskisk cider, halvtør cider og æblejuice … og navnet Kupela tog de efter navnet på de tønder, som anvendes i gæringen af ciderne.

Her smager jeg de to venners Hard Cider – Cidre Brut Basque, som er lavet med inspiration af de engleske cidere. Den er lavet på 100% friske æbler, der er fra den spanske side i Baskerlandet og lavet med en smag af rå æbler og fortsat en vis surhed, som er kendetegnet for baskiske cidere. Flasket på små 33 centiliter flasker og helt uden  tilsætningsstoffer eller konserveringsmidler.

Virkelig gul i glasset … næsten pisgul. Det er nypressede, modne æbler … måske lidt neutral, men har klart lidt lakridskonfekt. tørret abrikos samt en lidt landlig note.

Hvor smager det godt … frisk og let mousserende, masser af æbler, smukt og fin balanceret, meget læskende med god struktur. Der er udover æbler også noget, som minder om pærer samt melon. Klart den søde og pæne pige i klassen … straight on og ligetil.

Forhandles af Ciderrevolution, hvor kasse med 12 flasker koster 350 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7

N.V. Domaine de Lasdoux, Lheraud Pineau des Charentes, Cognac, Frankrig

N.V. Domaine de Lasdoux, Lheraud Pineau des Charentes, Cognac, FrankrigDesserten på Brasserie Mathisen blev bagte æbler og vaniljeis. De fik et passende følgeskab af denne Lheraud Pineau des Charentes fra Domaine de Lasdoux.

Vinhuset er egentlig mest en cognacproducent. Domaine de Lasdoux er endda et gammelt hus beliggende i byen Lasdoux og grundlagt 1680 af Alexandre Lhéraud, som købte en gammel ejendom fra det 10. århundrede i Petite Champagne området i Cognac og begyndte at dyrke jorden.

Siden 1970 har ejendommen været ejet og drevet af Guy Lhéraud  – inklusiv et meget vigtigt stykke jord til dyrkning af Cognac. Allerede kort tid efter sin overtagelse af familieforetagendet begyndte han at sælge cognacen under sit eget mærke Cognac Lhéraud, idet han var fast besluttet på at holde et højt kvalitetsniveau samt et fornemt sortiment.

Samlet har Guy Lhéraud, bl.a. med druer som Uni Blanc, Colombard og Foller Blanche … og laver således ikke kun Cognac, men også lidt Pineau des Charentes.

Pineau des Charentes er en af Cognacs specialiteter. Vinen, som de lokale drikker både som aperitif og efter måltidet, laves ved at man blander mosten fra druer med ung cognac.  Vinen opstod egentlig ved et tilfælde tilbage i 1500-tallet, da en cognacproducent ved et uheld tilsatte druemost i en tønde, som han mente var tom, men i virkeligheden indeholdt den cognac.

Fremstilling er simpel, da den færdige cognac, blandes med noget frisk og ugæret most i blandingsforholdet 20% cognac og 80% most, hvorefter blandingen lageres i nogle år på samme måde som cognac, altså en simpel proces, der giver en sødlig hedvin velegnet som afkølet appéritif, som dessertvin eller til kaffen.

Denne Lheraud Pineau des Charentes er netop lavet på en most af druerne Ugni Blanc, Folle Blanche og Colombard, der er tilsat Eau de Vie beregnet til fremstilling af cognac. Hele baduljen er så blot lagret nogle år inden flaskning og frigivelse. Vinen har omkring 130 gram restsukker pr. liter.

Dufter vildt af æblemos, æblekompot og æbleflæsk … tilsat lidt sprit og abrikos, let oxyderet, nedfaldsblade om efteråret, cognac, træ og kan minde noget om calvados.

Smagsmæssigt er der godt med alkoholvarme … lidt nektaragtig,  frugten er syltede ferskner og abrikoser, dåsepærer, men for pokker, hvor er der altså bid. God overraskelse.

Forhandles af Bisgaard Vinhandel, hvor en flaske koster 128 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2020 Tunella, Pinot Grigio, Friuli-Venezia Giulia, Italien

2020 Tunella, Pinot Grigio, Friuli-Venezia Giulia, ItalienVi smagte endnu en hvidvin på Brasserie Mathisen og det var denne Pinot Grigio 2020 fra et vinhus kaldet Tunella.

Azienda Agricola Tunella ligger ved byen Ipplis di Premariacco i vindistriket Colli Orientali del Friul i vinregionen Friuli Venezia Giulia i det nordøstlige hjørne af Italien.

Tunella er grundlagt tilbage i 1960’erne af Min Zorzettig og drives i dag af 3. generation i form af brødrene Massimo og Marco Zorzettig, men vingården fik dog først sit navn Tunella i 2002.

Brødrene får dog fortsat lidt hjælp fra deres mor Gabriella, men Massimo og Marco Zorzettig har da også samlet hele 70 hektar vinmarker, hvor de dyrker et udvalg af både internationale samt lokale druesorter.

Her smagte vi brødrenes Pinot Grigio 2020, som er lavet ved, at druerne efter høst først er afstilket inden presning. Mosten er så tilsat udvalgte gærceller, der allerede forinden er tilført en lille del, der er høstet 3-4 dage inden den primære høst.

Gæringen er så sket på rustfrie ståltanke ved 16 grader over 30-40 dage og derefter er vinen blot lagret i ståltankene et par måneder med løbende battonage.

Duftmæssigt er denne Pinot Grigio en sød vin, meget frugtrig med meloner, fersken, lidt candyfloss, sandeltræ, franskbrød, blomster og karamel. I munden er vinen rund og blid, men så blid, at den næsten bliver neutral med lidt grøntsagsfond. Det er blidt med blidt på.

Forhandles af Sigurd Müller Vinhandel, men prisen kender jeg ikke.

Vinanmeldelse 4/7 

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger