Nogle gange bliver man totalt snydt … og det blev jeg sgu ærlig talt med denne Pinotage, som i næsen duftede klart af amerikansk Pinot Noir. Det var ganske vist amerikansk, men jeg havde sgu aldrig drømt om, at jeg skulle støde på den ærkeægte sydafrikanske Pinotage drue i det solrige Californien.
Okay … Pinotage er ganske vist en krydsning mellem Pinot Noir og Cinsault, skabt i 1925 af professor Abraham Izak Perold, men denne amerikanske Pinotage fra Fort Ross Vineyard & Winery byder slet ikke på nogle af de aromaer, som Pinotage ofte kendes på, fx brændt gummi, acetone, maling eller i den mere indbydende ende tropiske frugter og banan. Nå, men mine smagsnoter kommer vi tilbage til senere.
Fort Ross Vineyard & Winery ligger udenfor den lille by Jenner i Sonoma med kun et par kilometer til havet, 10-15 kilometer nord for Russian River og tæt på det gamle Fort Ross … en russisk/amerikansk bosættelse fra gamle dage.
Det er et bjergrigt område med vinmarker op til 500 meters højde, hvor der er godt med tåge. Husets vinmarker – der er fordelt på 32 forskellige parceller – er nogle af de marker, som ligger tættest på Stillehavet og den beliggenhed medvirker således til, at klimaet er et såkaldt cool-climate.
Vinhuset drives af Lester og Linda Schwartz. De mødtes i 1960’erne i Sydafrika, hvor de begge studerede på University of Cape Town. Lester var søn af en advokat og landmand, men studerede geologi, mens Linda var både komponist, pianist og studerede musik. De tilbragte dog deres fritid på lokale restauranter, hvor de smagte nogle af de lokale vine.
Lester endte sine studier med at læse til advokat og Linda fik sin doktorgrad som komponist … og de blev gift i 1967. Knap 9 år senere flyttede parret dog til USA, hvor Lester fik arbejde som advokat i San Francisco, mens Linda studerede kunst.
Imidlertid savnede Lester det landlige liv fra sin barndom, og da parret samtidig havde en drøm om at blive vinavlere, så købte de i 1988 et stort, uberørt areal i det kystnære område ved Jenner med Han og Linda købte jorden og byggede en afrikansk inspireret hjem med udsigt til Stillehavet.
Derefter byggede de et stort hus … selv følgelig inspireret af arkitekturen fra Sydafrika, bl.a. med runde, ovale værelser og selvfølgelig opført i træ. Samtidig begyndte de også at tilplantet noget af jorden.
Efter flere års eksperimenter konkluderede de, at jorden var meget velegnet til Chardonnay og Pinot Noir. I løbet af de næste 10 år plantede de flere vinstokke, byggede vandreservoir, installerede drypvanding og byggede espaliersystemer til opbinding, så druerne kunne få så meget sol som muligt. Siden 2009 har de haft er tæt samarbejde med vinmageren Jeff Pisoni.
Deres fælles fortid i Sydafrika fik dem på et tidspunkt til at importere stiklinger af Pinotage, som de med stor succes har plantet, og det er jo netop en af disse flasker, som virkelig tog røven på mig – pardon my french.
Vinen er udelukkende lavet af druer fra egne marker, som høstes ved håndkraft i flere omgange for at sikre den perfekte modenhed, indhold af syre og smagsstoffer. Al høst på de stejle skråninger foregår i de kølige morgentimer.
Gæringen sker udelukkende med de i vinmarkerne og kælderen naturligt forekommende gærstammer. Efter fermentering lagrer vinen på en blanding af nye og brugte franske egefade. Faktisk laves denne Pinotage på samme måde som deres Pinot Noir vine.
Hver klon og hver markparcel vinificeres separat. Lagringstiden på en kombination af brugte og nye fade er 12-18 måneder inden den endelige blanding og aftapning på flaske, som sker uden klaring og filtrering.
I næsen er der nogle søde Pino noter … der – som nævnt – leder tankerne hen på amerikansk eller i hvert fald oversøisk Pinot Noir. Derudover fornemmes fedme sammen med syrlige kirsebær, lette blommer, brombær, kanel, eg og lidt Knorr krydderier. I forhold til, at det er Pinotage, så er det ganske indbydende.
Igen er der dog meget sødme i smagen … også en tak for meget, men heldigvis er der også en vis bitterhed, lidt ribs, kirsebær og peber, men lidt kantet og der fornemmes også lidt alkohol sammen med de bitre elementer. Kan dog godt li’ vinen … selvom det er en tak for sødt.
Købt hos Jysk Vin, hvor prisen er 379 kr. ved køb af 1 flaske og 339 kr. ved køb af 6 flasker.
Rating 4,5/7 
Carneros Chardonnay fra vinhuset Frank Family Vineyards, som holder til i Napa Valley og drives af Rich Frank … en tidligere leder i den store Walt Disney koncern.
Så er vi der igen … hos den gæve danske vinbonde Frank Buch, som fra hans lille – men seriøse – hobby vinbrug laver vin på Solaris druen … her seneste årgang 2015.
Hvor findes der dog meget godt Spätburgunder i Tyskland, og vi fortsætter med netop endnu en af disse … nemlig denne Spätburgunder Edition 2Hügel im Barrique gereift fra Weingut Raddeck … ægte Spätburgunder fra Nierstein i Rheinhesssen.
Og fra Gisela und familie kommer netop næste vin, denne Ihringer Fohrenberg Spätburgunder Spätlese Trocken Unfiltered … én af de vine, som vi ikke smagte hos vinhuset, men endte med at købe et par stykker af.
Hvorfor ikke nuppe mer’ Rhône? Vinen hedder Côtes du Rhône Les Sables d’Arène og kommer fra vinhuset Domaine Giraud, som ligger i udkanten af Châteauneuf-du-Pape by.
Så er vi retur hos den unge unge Julien Albertus fra Domaine Kumpf et Meyer, som tidligere har fascineret og betaget mig med deres vine. Denne gang er det med vinen Muscat Westerberg.
Collective Z hedder et lille vinbrug, som ligger ved byen Leistadt omkring et par kilometer nord for Bad Dürkheim i Pfalz vinregionen. Det er lige i udkanten af en af de store skove i Pflaz, hvor jorden er kalkholdig med kalksten og småsten.
Nu bevæger vi os fra Fiat til Lancia … fra de sekundære druer til Nebbiolo, druen som vel kan betegnes som kongen af de italienske druesorter … her med en Langhe Nebbiolo fra G.D. Vajra.
Efter mit indlæg om Weingut Louis Guntrum … eller helt præcis Louis Guntrum Weinkellerei GmbH, som det helt korrekt hedder … hvad er så mere passende end at drikke en vin fra huset? Det blev denne lille Blanc de Noirs Trocken, som hustruen min og jeg nød i aftes.