Gert E fortsatte den tyske indmarch … denne gang med en Blaufränkisch fra Große Lage marken Dicker Franz og vinhuset Weingut Burg Ravensburg, som jeg tidligere har stiftet bekendtskab med her på bloggen.
Weingut Burg Ravensburg er et gammelt vinslot, som stammer tilbage fra 1251 og det er et af de ældste tyske vinhuse. Slottet som ligger ved byen Sulzfeld i Kraichgau området i Baden.
Indtil 2009 blev det drevet af Freiherr Göler von Ravensburg, men på grund af økonomiske problemer og konflikter blandt arvingerne til Göler, så blev vinhuset i 2010 overtaget/købt af Heinz Heiler, som også driver vinhuset Weingut Heitlinger. Prisen var den nette sum er 7 millioner euro.
Heinz driver selv både Weingut Heitlinger samt tilhørende Restaurant im Weingut Heitlinger i Östringen-Tiefenbach, lidt længere mod nord for Burg Ravensburg.
Men efter købet af det gamle slot, så har han såmænd også lavet en flot restaurant på Burg Ravensburg, mens han dog har flyttet vinoteket på Ravenburg til smagelokalerne på hans vingård i Östringen-Tiefenbach.
Til Weingut Burg Ravensburg hører 33 hektar vinmarker, hvorfra der årligt produceres omkring 260.000 flasker vin, primært på druesorterne Riesling, Lemberger, Schwarzriesling, Spätburgunder, Weißburgunder, Grauburgunder og Trollinger.
Husets topvine er GG, dvs. Großes Gewächs VDP Baden og kommer fra de bedste marker, nemlig de tre vinmarker Husarenkappe, Löchle og Dicker Franz. Og det er jo netop en vin fra sidstnævnte mark, som vi her har i glasset.
Große Lage marken Dicker Franz er opkaldt efter Freiherr Franz Göler af Ravensburg, som levede mellem 1701 og 1765. Han elskede de kulinariske lækkerier og fremgår af de gamle familieoptegnelser som én af familiens store mænd.
Faktisk er det ikke kun Dicker Franz’ yndlingsvinmark, som blev opkaldt efter ham, for også det markant tårn på Burg Ravensburg er opkaldt efter den tykke mand.
I dag er det i øvrigt primært druesorten Lemberger, som vokser på Dicker Franz marken, som er på samlet omkring 7 hektar. Lemberger druen kender vi også som Blaufränkisch, og det er netop også, hvad den kaldes på denne vin.
Navnet på marken Husarenkappe, som vel bedst kan oversættes til husarens kasket, går tilbage til Baron Benjamin Göler af Ravensburg, som var major i Baden Husar Regiment. Historien fortæller, at han fik en ordre fra sin øverste chef Markgraf Karl-Friedrich von Baden, om at fragte små Riesling planter til Baden. Benjamin fragtede stiklingerne i sin kasket til Sulzfeld … og det blev starten på vinmarken Husarenkappe.
Husarenkappe er på omkring 5,5 hektar, mens Löchle marken er på 6,5 hektar. Udover de tre nævnte topmarker, så ligger de øvrige marker lige omkring Burg Ravensburg, og herudover lidt mellem Sulzfeld og Hügelland. Herfra laver huset også nogle vine, som markedsføres under navnet Freiherr von Göler.
Nå, men denne Dicker Franz Blaufränkisch Großes Gewächs er gæret på træfade med efterfølgende malolaktisk gæring på små brugte barriques og efterfølgende lagring i 10-15 måneder.
Og det er elegant, let og krydret vin. I næsen kan man til at starte på forledes til at tro, at der er tale om Pinot Noir, men så alligevel ikke, for der er ikke helt klare Pino noter. Der er i stedet peber … godt med peber … virkelig atjuuu sammen med egetræ, røg, bacon, jord, blåbær, hindbær, tørrede urter, mynte, jern, kalk … eller en form for mineralitet samt et strejf af lidt kakao.
Smagen er let med mellemrøde bær, peber, en krydret syre, let kantet, men på en let og elegant måde. I det hele taget er der en god lethed over vinen. Skal vist til at drikke mere Blaufränkisch.
Forhandles af Sigurd Müller Vinhandel, men prisen kender jeg ikke. Udenbys – dvs. i Tyskland – koster vinen 24€ … er det som svarer til 179 kr.
Rating 5/7 
Første rødvin blev et tysk bordeauxfilsk krydsermissil … Cuvée X – markeret med et stort, fedt og rødt X på etiketten – fra Weingut Knipser.
Selvfølgelig skulle Houlberg a.k.a. Danmarks flittigste vinblogger besøge en vinbar, når han nu engang var kommet til København. Efter koncerten med Girls In Airports, så besøgte jeg derfor Falernum, hvor jeg – naturligvis – startede ud med lidt Spätburgunder, her fra Weingut Oliver Zeter fra Pfalz.
I går sad jeg på Nimb i Tivoli og ventede på at høre det fabelagtige danske jazzorkester Girls In Airports … og så kunne jeg jo lige så godt fordrive ventetiden med et glas kold Riesling, og det blev denne Riesling Deidesheimer Paradisgarten fra Weingut Geheimer Rat Dr. Von Bassermann-Jordan … en vin jeg sidst smagte i en årgang 
Bernkasteler alte Badstube am Doctorberg Riesling Spätlese Trocken … herligt navn til en herlig vin, og fra Weingut Dr. Pauly-Bergweilers berømte mark alte Badstube am Doctorberg … der som navnet næsten fortæller, ligger lige ovenfor Doctorberg.
Åhhh Julia for helvede. DK’s flittigste vinblogger er sgu blevet blød i knæene … og overgiver mig totalt, for denne Ahrweiler Forstberg Spätburgunder er absolut bedste vin, som jeg endnu har smagt fra den søde og dygtige 64. vindronning, winzerprinsesse, Weinkönigin … og vi er vel nærmest det, som man kan kalde eksalteret … hvilket også lyder en kende mere sobert end ophidset.
Som den faste læser måske allerede har erfaret, så har Houlbergs blog igen været nede … og igen pga. malware angreb. Helvede og sgu … en kamp, som jeg – som almindelig dødelig edb-mongul – er ved at tabe.
Navnet Durst har stolte traditioner indenfor fotografi … firmaet Durst – grundlagt af Julius og Gilbert Durst i 1936 – producerede nemlig forstørrelsesapparater til mørkekamre og konkurrerede bl.a. med Leitz/Leica. Derfor var det måske også ganske passende, at Andreas Durst blev fotograf, selvom han ikke – mig bekendt – kommer fra samme familie, ligesom han heller ikke er i familie med Fred Durst fra bandet Limp Bizkit.
Noch Mehr Riesling … og igen skal vi tilbage til Weingut von Racknitz, men her med deres almindelige Gutsriesling, som bare hedder Riesling Trocken. Sidste gang var den storesøsteren, enkeltmarksvinen Oberhäuser Kieselberg Riesling, som jeg smagte og var ganske imponeret af.
Vinhuset har været drevet af familien Hain siden det 17. århundrede, og drives i dag af Gernot Hain sammen med hustruen Susanne. De overtog driften af familieforetagendet inkl. Hotel Piesporter Goldtröpfchen i 1988.